Tirsdag den 30. juni

Tophistorier

Præsidentens udfordrer fra Warszawa hænger på endnu
Flere aviser skriver om den polske valggyser, hvor den siddende præsident Andrzej Duda (PiS) ikke vandt præsidentvalget søndag i første hug og der venter nu en anden runde den 12. juli mod den liberale udfordrer Rafal Trzaskowski, der er Warszawas borgmester og repræsenterer oppositionspartiet Borgerlig Platform. Han fik godt 30 procent af stemmerne, hvor Duda fik knap 44 procent. Information skriver, at Duda formentlig har de bedste kort på hånden, men kort efter at valgstederne lukkede søndag aften, lød det kampberedt fra Trzakowski, at den 12. juli skal polakkerne vælge mellem ”et åbent Polen og et Polen, der søger fjender”. Trzaskowski er meget imod PiS' EU-skeptiske linje og han tilbyder sig selv som ”den kandidat, der vil stå for en gennemgribende forandring.” Jyllands-Posten skriver, at både i EU-kontorer i Bruxelles og i regeringskritiske kredse inden for Polens grænser vurderes det, at valget er afgørende for Polens fremtid, ikke bare de kommende år men også for landets retssikkerhed. Hvis Duda vinder, vil han sikre arbejdsro til den nationalkonservative regering i landet og fortsætte et reformprogram, der på den ene side er baseret på traditionelle familieværdier og derfor er stærkt kritisk over for seksuelle mindretal og deres rettigheder, og på den anden side indebærer gennemgribende ændringer af retsstatens bærende søjler, herunder retsvæsnet. Skulle Trzaskowski vinde, vil oppositionen kunne blokere de mest kontroversielle lovforslag og profilere sig via præsidentposten og dermed forberede det næste parlamentsvalg, som ifølge planen ligger i 2023.

Politiken bringer en europæisk analyse af korrespondent Nilas Heinskou, som blandt andet skriver: ”Om to uger vælger Polen enten en liberal EU-entusiast eller en konservativ EU-skeptiker som præsident. På den ene side er der den nuværende konservative præsident, Andrzej Duda, der vil fortsætte den EU-skeptiske kurs, som de seneste år har sendt den polsk regering i karambolage med EU-Kommissionen i Bruxelles. Kommissionen har rejst en række retssager mod tiltag fra den polske regering, som den beskylder for at bryde EU's grundlæggende demokratiske værdier. På den anden side er der den liberale udfordrer, Warszawas borgmester, Rafał Trzaskowski, en EU-begejstret kosmopolit, der drømmer sig tilbage til dengang, Polen blev anset som en pålidelig EU-partner. Til tiden før 2015, hvor regeringspartiet Lov & Retfærdighed (PiS) tog magten og begyndte at stramme grebet om domstole og presse. […] Interessant nok har EU-politikken ikke fyldt det store i den polske valgkamp indtil videre. Eksempelvis kunne man forestille sig en vis opmærksomhed om, at Polen står til at blive en af de store vindere i den genopretningspakke, som EU's stats- og regeringschefer skal diskutere på et topmøde 17. juli. Den begrænsede rolle til EU-politikken har dog flere gode forklaringer. Dels er der kæmpe opbakning generelt til EU-medlemskabet blandt Polens vælgere, uanset partitilhørsforhold. Derfor kommer EU-skepsissen fra PiS mest til udtryk som en modvilje mod at udvide EU-samarbejdet til at handle om andet end økonomi eller via fremhævelse af Polens national suverænitet.

Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Selvom weekendens valg i Polen gav præsident Duda et forspring til forfølgerne, tændte valget også et lys i det globaliseringsmørke, der risikerer at sænke sig over verdensøkonomien i kølvandet på corona. Polens præsident har reel indflydelse på både udenrigspolitik og retsvæsen, så selvom præsidenten er partiløs, fornægter Dudas fortid som parlamentsmedlem for regeringspartiet PiS sig ikke. Samarbejdet med PiS har været tæt, og Polen er blevet trukket i en nationalkonservativ retning, hvilket har bragt Polen på kollisionskurs med EU. Men weekendens valg viste, at opbakningen til Dudas linje ikke er ubegrænset. […] Selvom valget i Polen tænder et håb, er der grund til bekymringer på det globale samarbejdes vegne. Coronakrisen sætter i sig selv globaliseringen under pres, præcis som finanskrisen gjorde. […] Selvom vi i Danmark generelt både ser positivt på EU og globaliseringen i bredere forstand, så sniger protektionismen sig også ind i vores debat. Det har vi senest set helt konkret her i coronakrisen. […] Globaliseringens venner er få i krisetider - men det er nu, vi skal stå vagt om den - ellers bliver coronakrisen endnu dybere.”
Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 15; Politiken, s. 2; Børsen, s. 2 (30.06.2020)

Prioritede historier

Tyskland skal styre EU væk fra afgrunden
I morgen overtager Tyskland formandskabet for EU og formandskabet vil være afgørende for Angela Merkels eftermæle som kansler, skriver Kristeligt Dagblad. EU er i sin værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig og lykkes det ikke at genoprette tilliden mellem EU-landene, står unionen over for et bjerg af problemer, vurderer Thomas Jäger, professor i international politik ved Köln Universitet. "Grænserne er blevet lukket, produktions- og forsyningskæder er blevet afbrudt, og tilliden blandt EU-staterne har lidt alvorlig skade. Under pandemien havde italienerne større tillid til Kina end til Tyskland,” siger Thomas Jäger og fortsætter: "Det skal alt sammen vendes i de kommende måneder. Tilliden mellem staterne skal genopbygges. Her står alle EU-regeringer under stort indenrigspolitisk pres. Det tyske formandskabs hovedopgave er at finde kompromiser mellem de forskellige interesser. Hvis det ikke lykkes, står ikke kun Tyskland, men hele EU over for et enormt bjerg af problemer. ” Thomas Jäger mener, at Merkel vil forsøge at sætte punktum for en Brexit-aftale og genoprette forholdet til USA, som under præsident Donald Trump har været på frysepunktet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som har haft flere ministerposter under Merkel, siger til avisen Handelsblatt, at det er ”meget heldigt, at Tyskland overtager formandskabet på dette tidspunkt i en større krise.” Hun mener, at Merkels lange erfaring og troværdighed ”hjælper enormt”.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver korrespondent Jette Elbæk Maressa blandt andet: ”Nu er det igen Tysklands tur til at stå i spidsen for EU. Den 1. juli overtager Tyskland pladsen for bordenden i EU's roterende formandskab. Kansler Angela Merkel skal arbejde tæt sammen med sin tidligere forsvarsminister Ursula von der Leyen, som er formand for Europa-Kommissionen, hvor hvert EU-land har en kommissær med én stemme. Her tæller Tyskland hverken mere eller mindre end Danmark og andre småstater i EU. […] I EU-samarbejdet ligner Tyskland Danmark så meget, at mange ligefrem er begyndt at indse, at det kan være en fordel at allierede sig med den store nabo, for eksempel når det handler om pengesager, påholdenhed og kontrol med budgetter. Set i det lys var det noget af en overraskelse, da Tyskland for nylig meldte sig ud af den såkaldte ”sparebande” og begyndte at tale om solidaritet med det sydlige Europa, som endnu engang mærker de største konsekvenser af krisen. Nu gik det ellers lige så godt, og hvad skulle Tyskland nu også gøre det for? Det enkle svar er, at Tyskland har andre naboer end Danmark at tage hensyn til, og at den tyske opfattelse af og forståelse for Europa er mere nuanceret end den danske. Sat på spidsen kan vores europæiske sind til nød rumme Tyrol, så er det arbejdsomme Østrig og den velordnede del af Italien med. Vi har vænnet os til at være forbundne med Tyskland, kan tilmed se en fordel ved det, men hvad med resten af det Europa, som ikke er et spejlbillede af Danmark?”
Kristeligt Dagblad, s. 1,5; Jyllands-Posten, s. 18 (30.06.2020)

Det digitale indre marked

Virksomheder udfordrer Mark Zuckerberg – men kan de komme forbi ham
En lang række virksomheder har trukket en streg i sandet over for sociale medier som Facebook, men spørgsmålet er, hvor alvorligt de virksomheder, der er gået i kamp mod Facebook og andre sociale medier, mener det, og hvem der kommer til at blinke først. Det skriver Politiken. Professor Andreas Rasche, Copenhagen Business School, vurderer, at mens både EU og USA taler om regulering af techområdet, kommer den nye debat ind som endnu en bevægelse i retning af øget regulering. ”Vi er til en vis grad ved at være modne til reguleringer på området, hårde fra både nationalt hold og EU, men også bløde i form af frivillige aftaler med techvirksomhederne. Det tror jeg, vi kommer til at se mere af i fremtiden,” siger han.
Politiken, s. 7 (30.06.2020)

Finansielle anliggender

Erik Nielsen, Unicredit: Ingen ECB-rente over nul i fem år
Coronakrisen har sat højeffektive keramiske skivebremser på alle udsigter til renteforhøjelser, skriver Børsen. “Mit gæt er, at vi ikke ser positive rentesatser i Europa, en fundamentalt stejlere kurve, eller at ECB reducerer deres balance på denne side af 2025,” siger global cheføkonom Erik Nielsen fra Unicredit. I hele Christine Lagardes embedsperiode vil ECB's pengepolitik være ultralempelig. Hun kommer måske til at forhøje renten fra -0,50 procent, men ECB vil i givet fald ikke gå over en indskudsrente på 0, skriver Børsen. Innes McFee fra Oxford Economics understreger, at i tiden efter pandemien er der udsigt til svag vækst i det nominelle bnp, til stigende ulighed og en demografisk udfordring (aldrende befolkninger i EU, red.), alle faktorer der indikerer lave renter.
Børsen, s. 18 (30.06.2020)

Institutionelle anliggender

Falck: ”Nye stramninger vil bremse brug af droner”
Falck og eksperter mener, at nye stramninger i lovgivning fra EU-agenturet EASA vil sætte en stopper for brug af droner. Det skriver Børsen. I øjeblikket er reglerne, at en drone skal godkendes, før den må flyve, men nu vil agenturet derudover kræve, at dronerne har en EU-typecertificering. Det krav er for de fleste helt umuligt, da det er for dyrt. “Det ligner, at agenturet sætter krav, der er så høje, at de er umulige at leve op til,” siger droneekspert Anders la Cour-Harbo fra Aalborg Universitet. Nicolai Laugesen i Falck er også ærgerlig over EASA's stramninger. “Der er stadig et stykke vej, før luftfartsindustrien og droneindustrien går godt i spænd. Stramningerne fra EASA vil medvirke til at bremse udviklingen for brug af droner i EU, og det vil helt sikkert have en effekt på, hvornår vi ville kunne implementere dem,” siger han. I et mailsvar til Børsen fortæller EASA, at kravene til dronerne vil blive vurderet ud fra risikoniveauet, men Anders la Cour-Harbo mener, at det netop er det, de ikke gør. “Ved at kræve typecertificering gør de det stik modsatte. Jeg vurderer svaret som værdiløst,” siger han.
Børsen, s. 12 (30.06.2020)

Sydeuropas unge svigtes – igen
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Når politikere ikke tør, magter eller gider tage hånd om samfundets problemer, går det ofte hårdest ud over den unge generation, der endnu ikke har fået foden indenfor. De, der skal bære fremtiden, er de første, der mærker konsekvenserne, når deres politiske ledere ikke lever op til forpligtelsen til at vise rettidig omhu for de samfund, som de er betroet at stå i spidsen for. Sådan er udsigterne nu desværre igen for Sydeuropas unge, som kan se frem til for anden gang på kun 10 år at stå uden uddannelse, uden job, uden perspektiv. Først slog finanskrisen en generation ud af kurs. Nu truer coronakrisen med at gøre det igen. […] Svigtet trækker lange spor ind i den aktuelle debat om det kommende EU-budget og de enorme corona-hjælpepakker. Sydeuropa er hårdest ramt af pandemien og skal have al den hjælp i den anledning, som et solidarisk fællesskab som EU garanterer. Men det vil være direkte modproduktivt, hvis hårdt tiltrængte reformer i Sydeuropa kan aflyses, fordi pengene begynder at flyde fra Bruxelles.”
Jyllands-Posten, s. 18 (30.06.2020)

Interne anliggender

Macron lovede et nyt Frankrig – nu straffes han for at bryde løftet
Macron led søndag et gigantisk nederlag til de grønne partier ved det franske kommunalvalg, og han betragtes ikke længere som et alternativ til det gamle system, skriver Politiken. Der var kun 40 procent af vælgerne, som stemte ved kommunalvalget, hvilket er et historisk lavpunkt. ”Folk tror ikke på, at de politiske institutioner fungerer, eller at de kan løse deres problemer. Mistilliden hersker overalt,” siger Philippe Breton, professor i politik og kommunikation ved universitetet i Strasbourg. Macrons kandidat i Paris fik søndag så få stemmer, at hun end ikke får en plads i byrådet, og særligt de grønne partier har hentet stemmer fra Macron i flere storbyer. Både i Lyon, Bordeaux og Strasbourg vil grønne borgmestre for første gang sætte sig i borgmesterstolen. Macron har bebudet, at han med to år tilbage af præsidentembedet vil ”genopfinde” sig selv. Mandag indledte han første etape, hvor han modtog 150 medlemmer af det såkaldte borgerkonvent for klimaet. Konventet barslede med 149 forslag, som præsidenten kommenterede, inden han tog til Berlin for at føre forhandlinger med forbundskansler Angela Merkel om EU-Kommissionens genopretningsplan, som er stærkt inspireret af et fransk-tysk udspil. ”Timingen for mødet med klimakonventets medlemmer var meget behændig, for dagen efter et nederlag til de grønne fik han nu chancen for at gå foran,” siger Philippe Breton.
Politiken, s. 1, 5 (30.06.2020)

Klima

Annonce mod gasrørledning vildleder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Torben Brabo, direktør, Gas TSO, Energinet. Han skriver blandt andet: ”JP bragte 24/6 en annonce mod gasrørledningen Baltic Pipe, hvor man kunne få indtryk af, at projektet er både hemmeligt, udemokratisk og en dårlig forretning for de danske skatteborgere, som hver skulle betale 2.000 kroner for at levere norsk gas til Polen til skade for klima og miljø. Det er en af flere misforståelser om projektet. Energinet ejer og bygger Danmarks centrale energiinfrastruktur, og vi har stor forståelse for, at nogle lodsejere og naboer er generet af store anlægsprojekter. […] Vi har modtaget over 300 høringssvar, mødt omkring 500 lodsejere og været i medierne flere end 300 gange i år. Baltic Pipe koster ikke danske skatteborgere penge. Projektet betales af gasforbrugere i Polen og Østeuropa, som desuden er med til at bidrage til det eksisterende danske gassystem. Samlet set tjener Danmark ca. 2 mia. kroner på projektet. […] I dag samarbejder vi i hele EU på tværs af landegrænser for at udvikle et energisystem, der skaber forsyningssikkerhed, er omkostningseffektivt og giver mindre CO2-udledning. Med Baltic Pipe får Polen bedre muligheder for at vælge renere energikilder, hvor naturgas komplementerer landets investeringer i vind- og solenergi og gør Polen uafhængig af Rusland. I Energinet stiller vi gerne op til debat - men lad os nu tage debatten på et faktuelt grundlag.”
Jyllands-Posten, s. 19 (30.06.2020)

Konkurrence

Er sandhedens time kommet for Apple?
Information bringer en kommentar af John Naughton, professor i Public Understanding of Technology. Han skriver blandt andet: ”EU-Kommissionen vil have afklaret, om Apple bryder EU-lovgivning med App Store og Apple Pay. Derfor starter Kommissionen to undersøgelser af techgigantens forretningsmodeller. Den første undersøgelse skal fastslå, om Apple har overtrådt EU's konkurrencelovgivning med sine App Store-politikker. Den anden undersøgelse skal kortlægge, om de begrænsninger, som Apple har indført i relation til såkaldt NFC (nærfeltskommunikation, der gør, at to enheder kan kommunikere trådløst over kortere afstande, red.) på deres iPhone og Apple Watch, betyder, at banker og andre pengetransaktionstjenester bliver forhindret i at tilbyde NFC-betalingsmuligheder til folk, der bruger Apple. […] iOS-butikken er et monopol og en blandet fornøjelse for udviklerne. På den ene side kan man nå et forbrugermarked, der tilsyneladende er mindre prisbevidste end Android-brugerne. […] På den anden side, hvis man vil have sin app til at køre på iOS, så skal man overlade kontrollen til Apple og acceptere virksomhedens betingelser, herunder den betragtelige kommission på 30 procent. Protesterne mod dette er vokset i styrke. […] Den stigning i mobilbetalinger, som er sket under coronapandemien, har givet Margrethe Vestager - leder af EU's antikartel-afdeling - et grundlag for sin Apple Pay-undersøgelse. ”Det ser ud til, at Apple dikterer betingelserne for, hvordan Apple Pay kan anvendes i sælgeres apps og på hjemmesider,” siger hun og fortsætter: ”Det begrænser også 'tap and go'-funktionen på iPhones til Apple Pay. Det er vigtigt, at Apples metoder ikke forhindrer forbrugerne i at nyde godt af de fordele, som nye betalingsteknologier tilbyder, herunder øgede valgmuligheder, højere kvalitet, innovation og konkurrencedygtige priser.” Det har hun ret i. Hold øje med udviklingen.”
Information, s. 2 (30.06.2020)

Udenrigspolitik

Ny tilgang til rivalen i øst
Børsen bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”Det var ventet - og alligevel ærgerligt: EU-Kina-topmødet i mandags førte ikke til en fælles erklæring med nye målsætninger for samarbejdet. […] Nu skærper EU's Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, så retorikken over for Kina. Hendes forgængere behandlede primært Kina som en økonomisk partner og en kilde til økonomisk vækst. Men EU har nu officielt stemplet Beijing som en “systemisk rival”, et land med fundamentalt anderledes tilgang til økonomi, værdier og geopolitik. […] Det er glædeligt, at vi i EU nu diskuterer tiltag, så Kina i højere grad kan stilles til ansvar. F.eks. ved at se EU's statsstøtteregler igennem, så kinesiske virksomheder ikke udkonkurrerer europæiske på det indre marked ved hjælp af ulovlig statsstøtte. Men - det handler også om en tilbundsgående undersøgelse af coronaepidemiens udbrud. […] Europa har i for lang tid har været lidt for blåøjet i sine relationer med Kina. Derfor glæder det mig, at von der Leyen-Kommissionen lægger en mere realistisk kurs for EU-Kina-relationerne. Vi skal bare ikke glemme, at EU's største styrke fortsat er fri - og fair - handel på tværs af landegrænser.”
Børsen, s. 2 (30.06.2020)