Tirsdag den 4. december

Dagens EU-tophistorier

Klima: COP24 er begyndt
Information skriver, at FN-klimamødet COP24 i den polske by Katowice er begyndt. På mødet skal 26.000 personer fra de fleste af verdens lande bruge denne og næste uge på at forhandle og diskutere, hvordan klimakrisen kan bringes under kontrol. Polen har op til mødet præsenteret sig selv som en global frontløber i klimakampen, men ifølge Det Europæiske Miljøagentur har landet siden 1990 blot reduceret CO2-udledningerne med godt halvdelen af, hvad EU som helhed har præsteret. Ja, i 2017 øgede Polen endda sine udledninger med 2,8 procent. Dertil kommer, at Polen på et EU-ministerrådsmøde i oktober forsøgte at forhindre en EU-køreplan for at nå Parisaftalens 1,5-graders mål - det samme mål, som man nu som COP-formandskab i Katowice skal være garant for at fremme. Politiken skriver, at Hollands ministerpræsident, Mark Rutte, i en tale mandag argumenterede for, at EU’s nuværende klimamål om en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til 1990 - er uambitiøst, og at tallet i stedet burde være 55 procent. Altinget skriver, at EU-Kommissionen drager til klimatopmødet i Katowice med en ambitiøs plan for, hvordan Unionen skal blive klimaneutral i 2050. Ifølge klimakommissær Miguel Arias Cañete er alle EU’s 28 medlemmer er på rette vej til at nå målet for 2020 om 20 procents CO2-reduktion, vedvarende energi og energieffektivitet. “Oven på det er vi den eneste underskriver på Paris-aftalen, som har al lovgivning på plads til at implementere 2030-målene. Der er ingen andre. Nu kommer vi så med en langsigtet strategi, som vil sætte en ekstrem ambitiøs retning. Jeg tror ikke, vi kan gøre mere. Vi gør det, IPCC efterspørger,” siger han. Berlingskes lederskribent skriver: “Ethvert ansvarligt menneske må i dag reagere på klimaudfordringen, men vi skal passe på de politikere, som udbasunerer alt for nemme løsninger. Nogle af forslagene vil ikke gøre stor forskel på vores CO2-udslip og blot påføre samfundet omkostninger, og andre forslag er født ud af en farlig misforståelse om, at vi skal skrue ned for den økonomiske vækst for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer.”
Kilder: Information, s. 10-11; Politiken, s. 7; Altinget; Berlingske, s. 2

Konkurrence: Ny EU-regel truer danske momsindtægter
Børsen skriver, at en ny EU-forordning, der forbyder virksomheder at diskriminere EU-borgere ud fra nationalitet eller bopæl gennem såkaldt geoblokering, er trådt i kraft fra den 3. december. Indtil nu har virksomhederne haft mulighed for at blokere eller omdirigere forbrugere fra visse lande fra virksomhedens hjemmeside over til en anden del af hjemmesiden, hvor priser eller varesortimentet kan være anderledes, men med de nye regler kan forbrugerne nu købe en vare over nettet i det land, hvor den er billigst - eksempelvis i Tyskland, hvor momsen er lavere end i Danmark. “Når det gælder grænseområder, kan man måske i højere grad benytte sig af at hente ting. Man har et lokalt distributionsnet, hvor det kan give rigtigt god mening at købe ting på den anden side af grænsen,” siger Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, i en kommentar til de nye regler. Ifølge Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, følger man fra politisk hold området tæt, da man ikke ønsker at blive udkonkurreret på momsen i Danmark. Udenlandske virksomheder, der tilbyder fragt til Danmark, skal fortsat betale dansk moms af salget, skriver Børsen, men Lone Rasmussen, markedschef for handel i Dansk Erhverv, er alligevel bekymret: “Vi tror, at det største problem er, at vi bliver udkonkurreret, fordi e-handlen vil flytte derhen, hvor momsen er lavest,” siger hun. I forvejen handler danskerne ivrigt i udlandet, forklarer Annette Falberg, branchechef for handel i DI: “Danskerne er meget ivrige udenlandske internetshoppere. Danmark ligger på omkring 130 til 140 milliarder kroner i omsætning via nethandel for forbrugerne. En tredjedel af det går til udlandet. Der er på ingen måde nogle indikationer på, at den andel bliver mindre. Tværtimod,” vurderer hun.
Kilde: Børsen, s. 1, 18-19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: May gør klar til sit livs kamp for Brexit-aftale
Børsen skriver, at premierminister Theresa May tirsdag åbner slaget om Brexit-aftalen i det britiske parlaments Underhus før den afgørende afstemning for eller imod aftalen den 11. december. Der er i alt 639, som stemmer, og May har derfor brug for 320 stemmer for at sikre sig et flertal for hendes Brexit-aftale. Børsen skriver i en analyse: “Theresa May er om nogen overleveren, der fortsætter ufortrødent næsten uanset hvor stort pres, hun udsættes for. Men hvis det lykkes hende at vinde den såkaldte meningsfulde afstemning i Underhuset 11. december, har hun opnået, hvad der på forhånd ligner det umulige. Efter at have haft trusler fra egne partifæller om nedstemninger og lederopgør hængende over hovedet i mere end et år, vil hun have fastslået, at der ikke findes andre Brexit-veje frem end hendes. Og at hun, når presset bliver stort nok, er den eneste, der kan finde flertal. Hun vil have sat alle de, der ønsker et hårdere Brexit efter Canada-modellen, et blødere Brexit efter Norge-modellen, en ny folkeafstemning eller en ny regering, eftertrykkeligt til vægs.”
Kilde: Børsen, s. 22-23

Handel: Våbenhvile i handelskrigen
Børsen skriver, at USA og Kina har intensiveret forhandlingerne om en handelsaftale og i mellemtiden holder våbenhvile. Ifølge Gregory Daco, cheføkonom for USA hos Oxford Economics, blev den amerikanske præsident, Donald Trump, i sommer imidlertid enig om noget tilsvarende med EU, uden at det på nuværende tidspunkt har kastet konkrete resultater af sig for investorer eller virksomheder. “Det er kun ord indtil videre. Det bliver ikke nødvendigvis fulgt op af konkrete handlinger. Vi har tidligere set Trump lavet storladne udmeldinger på både handel og politik, uden der sker nogen reel forandring de efterfølgende måneder. Eksempelvis er der stadig told på import af stål- og aluminium,” siger Gregory Daco. Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, Han skriver blandt andet: “Kernen i striden er fortsat den kinesiske ambitiøse industristrategi ‘Made in China 2025’, men de seneste måneder har den amerikanske regering også fremhævet f.eks. statsstøtte til kinesiske virksomheder og styring af den kinesiske valuta som emner, der skal omfattes af en aftale. Jo mere USA ønsker at tilføje listen, desto mindre er sandsynligheden for en større aftale. Meget tyder således fortsat på, at 2019 vil byde på en yderligere optrapning af de globale handelskonflikter. Men evnen til at tale sammen er trods alt positiv.”
Kilder: Børsen, s. 24; Berlingske, s. 13

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Skræmmekampagne og misinformation om menneskeretsdomstolen
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Bryde Andersen, dr.jur. og professor ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: “Det er ikke korrekt, at Danmark ved at opsige EMRK må forlade EU. […] EU-traktaten fastslår, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Men det lader sig jo fint gøre uden at efterleve de trods alt få vidtgående EMD-afgørelser. Var en fuldstændig efterlevelse central for EU, havde EU nok for længst reageret mod et land som Italien, som p.t. mangler at efterleve 227 EMD-domfældelser.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Europas storbyer slår bommen ned for dieselbiler og benzinslugere
Berlingske skriver, at luftforurening ifølge FN’s verdenssundhedsorganisation WHO er den største miljørisiko for menneskers sundhed i EU, hvor luftforurening årligt fører til cirka 400.000 for tidlige dødsfald og flere hundrede milliarder euro i sundhedsudgifter. Byer som Madrid, Hamburg og Amsterdam forsøger derfor at skubbe de mest forurenende køretøjer ud af byen for at forbedre luften. Den Europæiske Revisionsret har dog slået fast, at Europa bør gøre endnu mere for at nedbringe forureningen, og at 19 lande, herunder Danmark, ikke gør nok for at leve til EU’s retningslinjer.
Kilde: Berlingske, s. 19

Migration: Nu sætter bådflygtninge også kursen mod Storbritannien
Jyllands-Posten skriver, at stadig flere migranter betaler formuer for at sejle i usikre gummibåde over Den Engelske Kanal. Rygter om en lukning ef grænsen efter Brexit den 29. marts 2019 vurderes at være blandt årsagerne til stigningen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Institutionelle anliggender: Vestagers Europa
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jette Elbæk Maressa, international korrespondent. Hun skriver blandt andet: “Da den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, for nylig var i København, blev hun vanen tro udfrittet om sin egen fremtid. Vestagers mandat udløber næste år. Hun blev udnævnt af en socialdemokratisk statsminister, men har den fordel, at hun som radikal er en del af Europas liberale netværk, Alde, hvor også den nuværende statsminister fra Venstre sidder. Alle muligheder er således fortsat åbne for Vestager.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Det digitale indre marked: Friheden i og tilliden til cyberspace svinder ind
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jan Lund, journalist. Han skriver blandt andet: “Tænketanken Freedom House konkluderer i sin 2018-rapport (The Rise of Digital Authoritarianism), at friheden på internettet er blevet mindre for ottende år i træk. Man behøver ikke suse særligt meget rundt i det frihedssvækkede cyberspace for at finde de konkrete eksempler. Det vrimler med nye love og dekreter, der enten er blevet vedtaget eller på vej gennem de politiske systemer. Asien og USA går forrest. EU følger efter.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Sikkerhedspolitik: Vi skal fastholde amerikansk engagement i Europa
Politiken bringer en kommentar af Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister. Han skriver blandt andet: “Hvordan sikrer vi et fortsat amerikansk engagement i Europa? Først og fremmest må vi vedkende os, at det amerikanske engagement forpligter. […] Og derfor engagerer vi os lige nu dybt i diskussionen om, hvordan Europa kan bære en større del af byrderne. Både i Nato og i EU. EU har allerede øget samarbejdet om sikkerhed og forsvar markant. I det nyoprettede forsvarssamarbejde Pesco har medlemslandene f.eks. forpligtet sig til i højere grad at investere, udvikle, købe og operere på forsvarsområdet sammen. Det skal gøre de europæiske lande bedre i stand til at løfte flere af Europas sikkerhedsudfordringer på egen hånd.”
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Regeringen forbyder tynde, knitrende plastikposer
Ifølge regeringens plastikhandlingsplan, som fremlægges onsdag, skal de tynde, knitrende plastikposer som man ofte får med, når man for eksempel handler hos pizzamanden eller grønthandleren forbydes. Derudover skal det være forbudt for butikker at uddele lidt tykkere bæreposer gratis. Det skriver Politiken. Dansk Erhverv vil sammen med en række andre aktører desuden indgå en frivillig aftale med Miljøministeriet om at halvere danskernes bæreposeforbrug inden 2023, hvilket er to år tidligere, end en EU-målsætning lægger op til.
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: I Norges grænseland til Rusland er naboskabet stadig varmt
Politiken rapporterer fra det nordøstlige Norge, hvor en række borgmestre opfordrer til at droppe Nato- og EU-sanktionerne mod naboen Rusland og åbne grænsen. “I Oslo skælver de hver nat, fordi de er bange for russerne. Men her er folk meget rolige og tænker ikke over det. Jeg tror ikke, at vi skal sige, at på grund af det I gør i Sortehavet, hvor I har angrebet ukrainske marineskibe, lukker vi grænsen. Hvis vi lukkede grænsen og ventede på, at Rusland ville blive ligesom Danmark og Norge, tror jeg, vi skulle vente i lang tid,” siger byen Kirkenes’ socialdemokratiske borgmester, Rune Rafaelsen.
Kilde: Politiken, s. 9

Økonomi: Italienske obligationsrenter falder
Børsen skriver, at renterne på de italienske statsobligationer efter tegn på, at landets ledere er klar til slække på budgetunderskuddet, mandag har nået det laveste niveau i to måneder. Således forsøger den italienske premierminister, Giuseppe Conte, at overtale vicepremierministrene Matteo Salvini og Luigi Di Maio til at sænke underskuddet for at møde EU’s krav.
Kilde: Børsen, s. 24

Finansielle anliggender: EU-skat på finansielle transaktioner
Børsen skriver, at Tyskland og Frankrig i forbindelse med et eurogruppemøde i Bruxelles mandag forsøgte at puste mere liv i idéen om en EU-skat på finansielle transaktioner. “Vi skal tale om, hvordan vi kan nå det længe søgte mål om en fælles holdning til en skat på finansielle transaktioner,” sagde Tysklands finansminister, Olaf Scholz. Idéen har været på bordet i omkring et årti, men er blevet mødt med betydelig modstand i flere EU-lande.
Kilde: Børsen, s. 24

Økonomi: Italiens gæld kan ikke bare stige uendeligt
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Høyer, cheføkonom, Sparekassen Kronjylland. Han skriver blandt andet: “Den italienske regering og nogle økonomer fremfører, at EU-Kommissionen derfor skal tolke de finanspolitiske regler lempeligt og acceptere et større underskud. Ellers vil man i deres perspektiv gentage en fejl fra krisen i 2011. I min optik skal EU stå fast på, at reglerne overholdes, så Italiens gæld begynder at falde som andel af bnp.”
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Læskedrikgiganterne lobbyer sig fra deres plastikansvar
Altinget bringer et debatindlæg af Michele Fitzwilliams, nordisk marketingdirektør, SodaStream. Hun skriver blandt andet: “Et stort flertal i EU-Kommissionen stemte for nylig for at forbyde forskellige produkter af engangsplast. Det er en stor sejr i kampen mod plastikforurening, at kommissionen med så overbevisende et flertal går forrest med det gode eksempel. Dog er det ærgerligt, at en af de største problemer for naturen - engangsplastikflasker - stort set går fri. […] Til trods for, at engangsplastikflasker går næsten fri, har læskedrikgiganterne Coca-Cola, Nestlé og Pepsi ikke opgivet kampen for helt at undgå restriktioner - selvom vi kan takke læskedrikindustrien for næsten halvdelen af al plastikaffald langs Europas kystlinjer.”
Kilde: Altinget

Klima: Vi svigter klimaet fatalt
Altinget bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard (R), MF. Han skriver blandt andet: “Forrige fredag kunne Klimarådet - rigets uafhængige vagthund på området - konstatere, at regeringens såkaldte klimaplan knap nok kan få Danmark i mål med de forpligtelser, vi har i EU, og som altså er langt, langt mindre, end vi burde levere, og under ingen omstændigheder noget, der kan gøre Danmark fortjent til betegnelsen grønt fyrtårn.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Danskerne i vildrede om Bankunionen
Altinget skriver, at de europæiske finansministre arbejdede til langt ud på natten til tirsdag for at få lagt nye dele af fundamentet til det sikkerhedsnet, der skal sørge for, at det ikke bliver EU’s skatteborgere, der skal samle regningen op for nødlidende banker. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hælder mere og mere mod dansk deltagelse i EU's Bankunion, mens Socialdemokraternes partileder, Mette Frederiksen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker at lægge spørgsmålet om dansk deltagelse ud til folkeafstemning. En undersøgelse udført af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten viser, at 38 procent af danskerne siger ja til dansk deltagelse, 34 procent siger nej, mens 28 procent ikke ved, hvad de mener om spørgsmålet.
Kilde: Altinget