Torsdag den 1. oktober

Tophistorier

I dag samles EU's regeringschefer på ny. Men der er kommet en elefant i rummet
Topmøde for EU’s regeringschefer starter i dag i Bruxelles, dagen efter at EU-Kommissionen har præsenteret en kontroversiel rapport om retsstatens tilstand i de 27 medlemslande. Rapporten konkluderer, at de grundlæggende retsstatsprincipper, som uafhængige domstole, en fri presse og stærke antikorruptionsinstrumenter, er en mangelvare i flere medlemslande. Det er specielt Polen og Ungarn, som skiller sig ud i den forbindelse, hvilket ikke er nogen overraskelse, skriver flere aviser i dag. Selvom diskussionen om retsstatsmekanismen ikke er en del af det officielle program for regeringschefernes møde torsdag og fredag, så vil den, ifølge en EU-diplomat, være til stede, som en elefant i rummet, skriver Berlingske og Politiken. Fra EU-Kommissionens viceformand, Vera Jourová, lyder det om rapporten ifølge Jyllands-Posten, at ”når retssikkerheden er udsat, er der en risiko for hver og en af os”. Politiken skriver, at onsdag morgen godkendte EU-landenes ambassadører den kompromistekst, som Tyskland har stået for. Nogle mener, det er en udbygning, andre mener, at det er en udvanding af det, der blev besluttet i juli. Kompromisforslaget blev vedtaget onsdag, men der var kun 18 af de 27 lande, som stemte for. Ni lande stemte imod, heriblandt Danmark. Det tyske kompromis går nu videre til forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Jyllands-Posten skriver, at opgør om grundlæggende værdier kan lamme genopretningen efter coronaen. Fra både Holland og Ungarn lyder der trusler om, at genopretningsfonden ikke kan opnå den nødvendige godkendelse i de nationale parlamenter, hvis ikke retssikkerhedsmekanismen bliver ændret i deres respektive retning. ”Køreplanen rykker længere og længere tilbage. Forsinkelser med konsekvenser for Europas økonomiske genopretning vil sandsynligvis være uundgåelige,” skriver Tysklands EU-ambassadør, Michael Clauss, i en udtalelse. Flere sider i opgøret truer med at blokere for den økonomiske aftale, hvis de ikke får deres vilje og beskyldninger fyger rundt. Premierminister Viktor Orbán mener, at EU-Kommissionen fører politisk kampagne mod hans måde at lede Ungarn på og den ungarske regering mener også, at lande som Danmark og Holland forsøger at bruge retssikkerheden som undskyldning for at blokere den aftalte milliardfond, som de sparsommelige lande altid har været imod. ”De sparsommelige lande har aldrig støttet europæisk genopretning,” angriber Ungarns justitsminister, Judit Varga, på sin Facebook-side.

Altinget skriver, at de nye retstatskarakterbøger rammer ned i kæmpe slagsmål om EU’s demokratiske grundregler. Det var retskommissær Didier Reynders og næstformand Vera Jourová, der har ansvar for værdier og gennemsigtighed, som onsdag fremlagde karakterbøger for alle 27 EU-lande for deres overholdelse af Unionens demokratiske grundprincipper. "Den nye rapport ser for første gang ligeligt på alle medlemslande for at kunne identificere trends på retsstatsområdet og hjælpe med at undgå, at der opstår alvorlige problemer," sagde Vera Jourová. Rapporterne skal danne grobund for diskussioner ude i landene og hele øvelsen starter så forfra til næste år, hvor EU-Kommissionen på ny vil tjekke situationen på landjorden for at kunne holde øje med udviklingen. "Det er meget betimeligt, at der også fra Kommissionens side er et særligt fokus på retsstatsprincipper, og at det er et fokus på alle medlemsstater i EU, så man ikke piller særlige medlemsstater ud. Det giver mening at have et generelt view over, hvad går fremad, og hvad går tilbage rundt om i Europa," siger Mikkel Lindberg Laursen, juridisk rådgiver i Institut for Menneskerettigheder.
Berlingske, s. 13; B.T., s. 6; Ekstra Bladet, s. 20; Jyllands-Posten, s. 10-11; Politiken, s. 11, Altinget (01.10.2020)

Prioritede historier

Vindgiganter ser nyt mia-marked i Polen
Polen har en ny plan om en storstilet udbygning af havvind og derfor er Polen på vej til at blive det næste eksportmekka for dansk vindindustri, skriver Børsen. En af hovedarkitekterne bag planen, er den polske klimaminister Michal Kurtyka, som i et videointerview med Børsen, siger, at han håber, at Polen og Danmark i fællesskab kan føre an i at udvikle Østersøen som et kraftcenter for grøn energi: “Vi ser allerede et styrket samarbejde mellem danske og polske virksomheder. Min vision er et meget lovende og solidt partnerskab. Offshore vindkraft er en af de søjler, vi bygger vores fremtid på.” Den polske klimaminister håber på at få ny lovgivning vedtaget inden årets udgang. Han ønsker, at byggeriet skal i gang hurtigst muligt og han vil derfor bede EU-Kommissionen om godkendelse til at fordele 5,9 GW til eksisterende projekter uden nye udbud. “Der findes projekter, som er udviklet, længe før det blev obligatorisk med udbud. Vi ønsker ikke at straffe disse udviklere,” siger Kurtyka. Den melding kan få stor betydning for Ørsted, som i øjeblikket er i gang med at forhandle med det statsejede polske energiselskab PGE om en 50-50 andel i udviklingen af to havvindparker med en samlet kapacitet på 2,5 GW.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Der bliver brug for både massive investeringer, teknologiske fremskridt og dygtigt politisk lederskab. Men på den korte bane ser en af de største udfordringer ud til at ligge i den nyligt opblussede strid om retsstatsprincipper, som i Polens tilfælde især handler om domstolenes uafhængighed. Striden truer i øjeblikket med at forsinke hele det gigantiske kompromis fra juli om EU's budget og genopretningsfond, fordi en række lande - bl.a. Danmark - kræver en klar kobling mellem støttekroner og respekt for retsstatens principper. Andre er klar til at udvande koblingen, mens Polen og især Ungarn er lodret imod. Den nye polske energiplan kan også blive ramt, for i EU-budgettet og den nye store coronafond ligger dele af finansieringen til Polens omstilling - og dermed også til det lovende nye marked for dansk eksport. EU's klimakamp viser, hvad det europæiske projekt kan, når det er bedst: at skubbe og lokke landene til at styre mod fælles mål. På den anden side viser striden om retsstaten en af de mørkeste sider: en årelang kamp og en handlingslammet union, hvor enkelte lande bruger vetoretten til at blokere. […] For hele EU vil det være et megaproblem, hvis genopretningspakken til næsten 13.600 mia. kr. bliver forsinket. Det er den klassiske debat om pisk vs. gulerod genoplivet - med et ekstra tidspres fra coronakrisen. Fra de danske vindgiganter er signalet dog klart på disse sider: Selvom der fortsat er risici, så tror de på Polens klimaprojekt, og de er i fuld gang med at engagere sig.”
Børsen, s. 20, 21 (01.10.2020)

Finansielle anliggender

Lagarde åbner for ny ECB-strategi
Ifølge CNBC åbner Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, nu op for at se på, om centralbanken skal tilpasse sin politik til den nuværende økonomiske virkelighed. Det skriver Børsen. “I det nuværende miljø med lavere inflation er de bekymringer, vi står over for, anderledes (end i 2003, red.), og det skal afspejle sig i vores inflationsmål,” siger Lagarde ifølge CNBC på en pressekonference onsdag, og hun tilføjer at en mere strategisk tilgang kan “styrke pengepolitikkens kapacitet til at stabilisere økonomien”.
Børsen, s. 20 (01.10.2020)

Institutionelle anliggender

Europas næste opgave bliver at skaber politisk økonomisk og militær autonomi
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Forbundskansler Merkel er tidens store europæer, udholdenheden selv, den sunde fornufts personificering. At hun og Frankrigs præsident Macron kunne bringe EU's syvårsbudget og en kolossal hjælpepakke igennem 27 unionsmedlemmers mangfoldighed var en enestående kraftanstrengelse. […] Danmarks strategiske problem er stræderne mellem Østersøen og Vesterhavet. Læg dertil vort behov for at eksportere til Tyskland og traditionelt givtige, men af coronaen svækkede markeder som Italien, Spanien og Frankrig. Statsminister Mette Frederiksens kølige opførsel på sommerens topmøde i Bruxelles virker uforstandig på grænsen til det uansvarlige. Europas dybere problem - en måned før skæbnevalget i USA - er ikke coronaen, men Donald Trumps sabotage af det internationale samfund. […] Europas fremtid ligger i, hvad Berlin definerer som politisk, økonomisk og militær autonomi, båret af Tyskland og Frankrig. Forholdet til et vigende USA, et giftigt Rusland og et aggressivt Kina skal nytænkes og nyhandles. Der er brug for en indre renselse, væk fra national egoisme, væk fra småstateri. Europas værdier kræver - i coronaens ildevarslende tegn - mere agtpågivenhed, mere sammenhold, mere fællesskab end nogensinde. Berlin står i dette efterår stærkt med Merkel som EU-formand og tidligere forsvarsminister Von der Leyen som leder af kommissionen i Bruxelles. Mette Frederiksen vil gøre klogt i - på Danmarks vegne - at dæmpe sine populistiske tilbøjeligheder.”
Jyllands-Posten, s. 18 (01.10.2020)

Ugens embedsmand: For Pia Ahrenkilde er EU-Kommissionen en helt unik arbejdsplads
Altinget bringer et interview med EU-Kommissionens generaldirektør for kommunikation, Pia Ahrenkilde. Hun siger blandt andet: ”I mit job er det altid nødvendigt at rette blikket flere steder hen på en gang. Lige nu handler det om opfølgning på kommissionsformand Ursula von der Leyens store tale om Unionens tilstand, der især havde fokus på sundhed, grøn omstilling og digitalisering. Vi arbejder også på en kampagne, der kan mobilisere bredt omkring Europas historiske genopretningsplan, samt et nyt instrument, vi kalder 'NextGenerationEU'. Vores nye migrationspakke kalder også på en stærk kommunikationsindsats, da det er et kontroversielt tema. […] Jeg har ikke selv prøvet at være embedsmand i Danmark. Men de mange forskellige kulturer, der brydes i EU-systemet, hvor alle samtidig arbejder for nogle overordnede fælles politiske mål og politikker, gør EU-Kommissionen og de andre EU-institutioner til helt unikke arbejdspladser. Ledelses- og arbejdsmetoderne er også tit anderledes, selvom meget har ændret sig i løbet af min egen karriere i EU-Kommissionen. De succesrige udvidelser har over årene skabt en multikulturel og mere moderne forvaltningskultur i EU.”
Altinget (01.10.2020)

Vi har fokus på nationen, men lever i større global afhængighed
Om 5 til 10 år lever vi i en verden, hvor nutidens globale pandemikrise har sat sig afgørende spor, skriver Kristeligt Dagblad. Professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, mener, at det er balancegangen mellem det nationale og det globale, som er helt centralt om fem til ti år. ”Se bare på EU. Den europæiske solidaritet har ikke stået sin prøve i den seneste tids allervigtigste momenter: finanskrisen, migrantkrisen og nu coronapandemien. Og på verdensplan oplever vi p.t. en uskøn politisk konkurrence mellem Rusland, USA og England om at komme først med en vaccine, man kan sikre sin egen befolkning med. Så udfordringen bliver at afglobalisere de fornuftige steder uden at indføre det nationale perspektiv overalt, så man for eksempel også begynder at udarbejde nationale flygtninge- og menneskerettigheder. Den nationale tryghedsfornemmelse er ikke nødvendigvis dårlig, men det er konklusionerne af vores erfaringer, som jeg kan være bekymret for,” siger Mikkel Thorup. Han frygter, at ”det nationale fokus bliver anledning til en nationalpopulistisk dagsorden, hvor man er sig selv nok i en verden, hvor der ellers vil være stærkere behov for global koordinering end nogensinde før.”
Kristeligt Dagblad, s. 7 (01.10.2020)

Interne anliggender

Er Danmarks EU-politik andet end af rage rabatter til sig
Berlingske bringer en kommentar af Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik samt professor ved iCourts - Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole på Københavns Universitet. Hun skriver blandt andet: ”Danmark har i dag hverken venner i EU eller en europapolitisk strategi. Det er der to meget gode grunde til, og det virker ikke, som om regeringen har en interesse i at ændre det faktum. […] Det har ellers ikke skortet på udenrigsministerielle forsøg på - både under den sidste og nuværende regering - at skaffe os nye venner efter briternes farvel. Men eftersom vi nu er de eneste tilbage med permanente EU-forbehold, er det måske ikke så underligt, at de andre ser bort fra os, når der skal dannes alliancer. […] End ikke når vores vigtigste marked, Tyskland, skifter kurs og sammen med Frankrig foreslår en stor økonomisk genopretningspakke efter corona, kan vi mande os op til andet end nidkært at fokusere på den formelle EU-saldo. […] Visioner er der heller ikke nogen af, når det gælder EU-Kommissionens nye migrationsudspil. Den forventede automatreaktion kom promte: Danmark vil naturligvis ikke være solidarisk med andre end sig selv. Eller rettere: Vi vil meget gerne vedblive at kunne sende asylansøgere tilbage til de overfyldte og uhumske lejre, de først ankommer til, men vi vil meget have os frabedt at tage nogen retur. […] I stedet for kun at fokusere på dem, vi ikke vil have til Europa, skulle vi måske overveje, hvordan vi får fat i dem, vi gerne vil have kommer og bidrager til velfærdsstatens opretholdelse.”
Berlingske, s. 23 (01.10.2020)

Klima

Bilindustrien kæmper for at komme ud af coronakrisen
Coronakrisen har kostet europæisk bilindustri dyrt, alene i 1. halvår af 2020 har der været et produktionstab på 20 procent, skriver Jyllands-Posten. I EU investerer bilindustrien årligt mere end 450 mia. kr. i forskning og udvikling, hvor en betydelig del af dette beløb går til elbiler i bred forstand. Bilindustrien føler dog ikke, at der ikke eksisterer den nødvendige politiske opbakning til denne omstilling. Derfor har bilindustriens brancheorganisation, ACEA, påpeget over for EU-Kommissionen, at mens salget af elbiler siden 2017 er steget 110 procent, er antallet af ladestandere kun steget 58 procent. Bilindustrien frygter, at stadig flere forbrugere, der køber en elbil, vil opleve ikke at kunne finde ledige ladestandere, når de har brug for det. Omstillingen til elbiler er ikke kun en trend som led i indsatsen mod klimaforandringer. Det skyldes i høj grad de nye grænseværdier for CO2udledning, der træder i kraft i dette efterår.
Jyllands-Posten, s. 14 (01.10.2020)

Nordiske grønne ngo’er i fælles opråb: De nordiske lande skal gå sammen om et højere klimamål i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Johanna Sandahl, ordførende, Sveriges Naturfredningsforening, Håkan Wirtén, generalsekretær, Verdensnaturfonden WWF, Sverige, Harri Hölttä, ordførende, Finlands Naturfredningsforening og Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, den danske 92-gruppe – Forum for Bæredygtig Udvikling. De skriver blandt andet: ”Det er nu EU's fremtidige klimapolitik afgøres. Alt tyder på, at politikerne kommer til at sætte klimamål, der er betydeligt lavere, end hvad videnskaber kræver - men de nordiske lande har sammen en unik mulighed for at ændre dette. Derfor opfordrer vi, miljøorganisationer og NGO-netværk i Danmark, Sverige og Finland, vores regeringer til, at de indgår en alliance for et højere klimamål i EU. I dette efterår mødes EU-lederne for at træffe en afgørende beslutning. Beslutningen handler om, hvor meget EU skal reducere sit drivhusgas-udslip inden 2030. Vil EU sætte en målsætning i tråd med videnskaben - eller låse os fast i yderligere ti år med utilstrækkelig klimapolitik? […] Præsidenten for EU-kommissionen, Ursula Von der Leyen, har tilkendegivet, at klimaforandringer er en topprioritet. Alligevel foreslår kommissionen kun en reduktion på "mindst 55 procent". Og det endda, som noget nyt, medregnet det CO2-optag som EU's skove og marker står for. Det er ikke godt nok. Lidt bedre ser det ud hos Europa-Parlamentets miljøudvalg, der foreslår en reduktion på 60 procent. Men selv det er ikke tilstrækkeligt til at følge videnskaben. […] Alle de nordiske lande har allerede sat sig klimamål, der er mere ambitiøse end EU's som helhed. Det gælder blandt andet det danske mål om at reducere med 70 procent inden 2030. Derfor bør det være i regeringernes interesse at presse på for et højere ambitionsniveau for hele EU. Et højere mål, der følger videnskaben, vil kræve mere handling fra alle EU-lande, til gavn for planeten og os alle.”
Altinget (01.10.2020)

Udenrigspolitik

EL: Værdibaseret udenrigspolitik er godt, hvis Danmark selv lever op til værdierne
Altinget bringer et debatindlæg af udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL), som blandt andet skriver: ”Udenrigsministeren lægger op til, at klimakamp og menneskerettigheder skal spille en større rolle i Danmarks udenrigspolitik i fremtiden, mens økonomiske interesser skal spille en mindre. Det er en hensigtserklæring, vi i Enhedslisten ser meget positivt på, men når det er sagt, så vil jeg se handling bag ordene, før jeg tør tro på dem. […] Danmarks flygtningepolitik viser sig også fra sin umenneskelige side, når vi ikke er i stand til at tage blot 300 flygtninge fra den nedbrændte Moria-lejr, hvor vi står med en akut kritisk situation. At sørge for, at Danmark tager imod flygtninge fra Moria-lejren, ville faktisk være et helt oplagt sted for udenrigsministeren at begynde med implementeringen af sin nye udenrigspolitik med fokus på menneskerettigheder og humanistiske værdier. Det vil vi se frem til. […] Med en præsident som Donald Trump i Det hvide hus kan de fleste vist efterhånden se, at det er nødvendigt med stærke internationale organisationer, der sætter sig ud over stormagternes interesser i en global verden. Danmark bør arbejde for at styrke det internationale samarbejde, og her er FN den helt centrale spiller. Desværre er FN igennem en årrække blevet svækket, og det skal vi have rettet op på.”
Altinget (01.10.2020)

EU-topmøde: Gaskapløb i Middelhavet udstiller geopolitisk strid med Tyrkiet
Tyrkiets leder Recep Tayyip Erdogan har involveret sit land i så potent en blanding af økonomiske, energipolitiske, territoriale og militære konflikter, at Europa føler sig truet af en ny geopolitisk krise i regionen omkring Middelhavet, skriver Altinget. "Der er nu en reel risiko for krig i det østlige Middelhav. Den mindste gnist kan sætte ild til det hele," siger Steven Blockmans, forskningschef og udenrigspolitisk direktør i Bruxelles-tænketanken Centre for European Policy Studies (Ceps). Han mener, at striden om gasfelterne i det østlige Middelhav måske nok er vigtig for EU lige nu, blandt andet fordi den får Cypern til at blokere for den fælles udenrigspolitik, men det virkelige problem er langt større, og det er en torn i siden på både EU og Nato. "Erdogan har involveret sit land i så mange forskellige, betændte konflikter på én gang, at han nu er som en kat trængt op i en krog. Det er farligt. For man ved aldrig, hvad en kat kan finde på i den situation," siger han. De europæiske leder skal på topmødet, som starter i dag, diskutere situationen i det østlige Middelhav og EUs forhold til Tyrkiet og fra EU's rådsformand Charles Michel lyder det: "Alle optioner er på bordet for at forsvare de legitime interesser for EU og dets medlemslande," - underforstået: Inklusive sanktioner om nødvendigt.
Altinget (01.10.2020)

Fhv. formand for Europabevægelsen: Vi skal ikke vende Tyrkiet ryggen
Altinget bringer en kommentar af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: ”I et indlæg i Altinget efterlyser Robert Ellis regeringens strategi vedrørende "truslen fra Tyrkiet". […] Ellis og jeg har før krydset klinger i Tyrkiet-debatten. Jeg vil i dag gerne medgive, at Ellis tidligere end de fleste så de autoritære træk i præsident Erdogans Tyrkiet, Ellis forudså, at islam ville slå rødder og konstaterede på et tidligt tidspunkt, at tyrkisk medlemskab af Unionen ikke var realistisk i en overskuelig fremtid. […] Om end jeg således ganske deler Ellis' negative vurdering af den politiske udvikling i Tyrkiet, mener jeg fortsat ikke, vi skal vende Tyrkiet ryggen. Vi må ikke glemme, at Tyrkiet ikke er lig med Erdogan. Henved halvdelen af befolkningen ønsker en demokratisering og et mere åbent og frit Tyrkiet og mange, ikke mindst i den unge generation, ser gerne en tilnærmelse til Europa. Dem svigter vi, hvis vi giver Tyrkiet den kolde skulder. Risikoen ved, som Ellis, ensidigt at fokusere på Tyrkiet som en trussel er, at landet i endnu højere grad end i dag vender sig mod Rusland og Kina. […] Tilbage står, at Danmark og EU har en grundlæggende sikkerhedspolitisk, økonomisk, menneskelig og kulturel interesse i et stabilt, vestvendt Tyrkiet. Det bør være udgangspunktet for den danske strategi for Tyrkiet, som Robert Ellis efterlyser.”
Altinget (01.10.2020)

Stormagternes kamp om Europa
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Europa bliver i stadig større grad kampplads for den tiltagende stormagtsrivalisering mellem USA og Kina. Det er tydeligt i Italien, som Beijing bejler kraftigt til, og som ofte ses som et af Europas svageste led i forsøget på at danne fælles front mod Kina. […] For Pompeo og USA må det have været et chok, da en bombe af en meningsmåling tilbage i april viste, at 52 procent af italienerne anså Kina som en ven, mens blot 17 procent følte det samme om USA. Og helt op i den italienske politiske top er der en yderst ukritisk tilgang til Kina, der ses som en økonomisk redningskrans, men også som en modvægt, der kan bringes i spil for at opnå indrømmelser fra EU-partnere. Det er naturligvis bekymrende for andre EU-lande, som for de flestes vedkommende nu forholder sig langt mere kritisk til Kina end tidligere. Det er sket både på grund af pres fra USA, men også fordi EU-landenes egen tålmodighed med blandt andet kinesernes brud på menneskerettigheder, unfair handelspolitik og forsøg på at skabe splid internt i Europa er opbrugt. Rivaliseringen mellem Kina og USA er dog nu så omsiggribende, at den truer med helt at definere Europas forhold til begge de stridende parter. Og situationen i Italien understreger den udfordring, det er for EU-landene at komme til enighed om at definere deres fælles position, hvilket der ellers er et presserende behov for, så de ikke blot bliver brikker i et nulsumsspil mellem stormagter og bliver revet fra hinanden, når presset for at vælge side bliver stadig voldsommere.”
Information, s. 2 (01.10.2020)