Torsdag den 11. marts

Tophistorier

Presset stiger på Christine Lagarde
Forud for styrelsesrådsmødet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag er presset stort, men forventningerne små, skriver Jyllands-Posten. Stik imod intentionerne stiger obligationsrenterne i Europa, hvilket er det diametralt modsatte af, hvad ECB ønsker for 2021, da det kan ramme det økonomiske opsving. ECB-præsident Christine Lagarde vil derfor blive afkrævet svar på, hvad Styrelsesrådet agter at gøre, når hun torsdag eftermiddag holder pressekonference. ”Vi har set en skarp stigning i renten på statsobligationer, hvilket er en alvorlig udfordring for ECB's løfte om at ville forhindre coronakrisen i at medføre strammere finansieringsvilkår. Ganske vist sagde Christine Lagarde i januar, at ECB fremover vil have en mere ”holistisk og multifacetteret tilgang”, men vi har behov for svar,” skriver Simon Wells, europæisk cheføkonom i HSBC, i en analyse til bankens kunder. Florian Hense, seniorøkonom i Berenberg, forventer ikke, at ECB ændrer sine forventninger til den økonomiske vækst, men at forventningerne til inflationen i år formentlig vil hæves fra 1,0 pct. til 2,0 pct., og for 2022 fra 1,1 til 1,5 pct. Der er dog ét punkt, hvor ECB står med et bedre udgangspunkt end ved det seneste styrelsesrådsmøde i januar: Italien har fået en ny premierminister i skikkelse af Christine Lagardes forgænger Mario Draghi, som i sine otte år som ECB-præsident har tordnet mod eurolandenes regeringer - især de sydeuropæiske - for i alt for ringe grad at gennemføre nødvendige politisk-økonomiske reformer. Nu vil opmærksomheden være på, hvad han er i stand til at udrette i den ofte kaotiske, politiske virkelighed i Rom.

Børsen skriver, at torsdag eftermiddag vil rentemarkedet i Europa balancere på en knivsæg og hvordan det falder ud, og om renter går op eller ned, er op til ECB-chefen Christine Lagarde. Det store flertal i det økonomiske kommentatorkorps er dog ikke i tvivl om, at Lagardes ord på pressemødet efter torsdagens rentemøde under alle omstændigheder vil skabe ny røre og derfor forventes det også, at aktiemarkederne blive ramt. Den franske ECB-chefs ordvalg bliver afgørende, når hun skal beskrive sin opfattelse af de stigende renter. Hvis hun nøjes med at sige, at hun og ECB “overvåger” udviklingen, vil det næsten sikkert sætte gang i et obligationsudsalg, hvor kurserne falder og renterne stiger yderligere. “ECB er på autopilot og mener, at den aktuelle kombination af pengepolitiske værktøjer er tilstrækkeligt støttende og fleksible,” lyder det fra Konstantin Veit, seniorforvalter hos Pimco, verdens største obligationsfond. Hans forventning er, at Lagarde endnu en gang vil gentage, at ECB fastholder sin forpligtelse til at sikre “favorable finansieringsvilkår.”
Jyllands-Posten, s.18; Børsen, s. 27 (11.03.2021)

DI-boss: EU sikrer os eksport for 66 mia kr
Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, mener, at der mindst er 66 mia. kr. at hente i ekstra eksportgevinst, når milliarder af euro snart begynder at strømme ud fra EU-landenes historisk store fælles hjælpekasse, skriver Børsen. Den nye EU-hjælpekasse er på 750 mia. euro, og den skal efter recessionen skabe fornyet vækst i EU med fokus på grøn omstilling og digitalisering. “Når jeg ser i min historiebog, er de ord, der falder mig ind, at det er en ny Marshallhjælp. Det er ekstremt, ubegribeligt store summer efter en ubegribeligt stor europæisk og global krise,” siger Lars Sandahl Sørensen, som understreger, at det er “centralt vigtigt, at de historiske summer kickstarter EU, der udfordres af både Asien og USA”. Derudover vurderer han, at mange projekter i EU vil blive så enorme, at kun få danske virksomheder selv vil kunne løfte dem. ”Mit gæt er, at ca. 60 pct. af ordrerne i Danmark fra de mange EU-projekter bliver som underleverandører. Der bliver masser af muligheder for små og mellemstore virksomheder,” siger Lars Sandahl Sørensen og understreger, at mange af de projekter, der snarest muligt skal i gang i resten af EU, “ikke er raketvidenskab”. “Vi forventer, at EU har nogle særlige greb, der sikrer, at pengene ender det rigtige sted. Pengene ydes med en bestemt intention. Vi er meget optagede af, at det sker, ligesom med andre offentlige midler. Både på klimaløsninger og digital infrastruktur har vi i Danmark gennemprøvede løsninger, hvad enten det er fjernvarme, energirenovering eller NemID,” siger han.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, som blandt andet skriver: ”Danske virksomheder skal ikke juble over den nye EU-kasse og nødvendigvis indtægtsføre nye eksportordrer, før de har set en underskrift og en bankgaranti. Der er mange faldgruber undervejs, før ambitionerne i EU's hidtil største vækstprojekt, Next Generation EU, er opfyldt. Alene kravet om hurtig eksekvering - det er nu, at millioner af mennesker i serviceerhverv og oplevelsesindustri er uden arbejde - over for nidkær kontrol med at opfylde formålene og sikre mod svindel, har en indbygget modsætning. Alle projekter skal først godkendes i EU-Kommissionen, hvor der er fokus på at sikre sig mod fremtidig kritik af lemfældighed og pengespild. Derfor har vi til gode at se, hvor hurtigt processen vil gå. […] Med Next Generation EU er der nye risici. Tænketanken CEPS, Bruxelles, advarer om, at “nogle lande har begrænsninger i den administrative kapacitet eller kan ganske enkelt ikke finde projekter med tilstrækkelig værdi.” Et kendt problem. Italien og Spanien har en trist historie med ikke at kunne bruge deres mange EU-milliarder.”
Børsen, s. 20, 21 (11.03.2021)

Prioriterede historier

EU og WHO står til at få mere magt
Både EU-Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har tabt prestige over deres håndtering af pandemien og er blevet kritiseret for at have savnet reaktionsevne, men den tyske professor Ilona Kickbusch, en af verdens førende eksperter i global sundhed, mener, at trods de højspændte, nationale muskler er det internationale løsninger, der er på tegnebrættet både globalt og i EU. Både i EU-Kommissionen og i WHO arbejdes der på at opruste i kølvandet på pandemien, skriver Kristeligt Dagblad. ”Det spørgsmål, der stilles netop nu, er ikke, om WHO er ligegyldigt, men tværtimod, om organisationen har magt og uafhængighed nok. Det generelle billede er, at medlemslandene tøver med at afgive suverænitet og dermed stækker organisationen ved at begrænse rækkevidden af den internationale sundhedsregulering. Det er den internationale grundlov, alle lande skal følge for eksempel i tilfælde af epidemiudbrud,” lyder det fra Ilona Kickbusch fra sit kontor i Genève. Både EUs præsident, Charles Michel, og WHO's generaldirektør Tedros Ghebreyesus, har gjort sig til talsmænd for en ny international pandemitraktat og der ses også en lignende oprustning i EU, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen lancerede idéen om en europæisk sundhedsunion sin tale om unionens tilstand i september sidste år. ”EU har meget at lære af pandemien. Det var første gang, de europæiske institutioner var konfronteret med en sundhedsudfordring af disse dimensioner, og ikke alt gik godt. Men man er ved at drage konsekvenserne af manglerne. Styrket kompetence til både Kommissionen og de særlige sundhedsagenturer er den rette vej frem, ligesom tanken om en pendant til det amerikanske agentur for biomedicinsk forskning, Barda, er en rigtig god idé. De mekanismer, vi har globalt set, er gearet til relativt kortvarige kriser. Nu står vi med en krise, der har varet et år, og folk begynder at indse, at det ikke kun handler om, at det hjemlige, offentlige sundhedsvæsen skal være i orden,” siger Ilona Kickbusch.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (11.03.2021)

Fire mio ekstra vaccinedoser på vej til EU
De kommende uger sender Pfizer/ BioNTech fire millioner ekstra doser til EU, som tilbydes medlemslandene efter samme fordelingsnøgle som de øvrige vacciner fra EU's fælles vaccineprogram, oplyste EU-Kommissionen i en meddelelse onsdag ifølge Børsen. Fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen lyder det, at “hurtig og beslutsom handling er nødvendig for at tackle aggressive virusvarianter og forbedre situationen i hotspotområder.” Samme dag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at Danmark får cirka 50.000 ekstra vaccinedoser fra de to selskaber de næste to uger. ”Vaccinationsplanen vil derfor opdateres, og nu går det den rigtige vej,” skrev ministeren ifølge flere aviser.
Børsen, s. 20; B.T., s. 4; Berlingske, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2 (11.03.2021)

Finansielle anliggender

Danske Bank: Klimaregler ændrer konkurrencen
Efter at ny EU-forordning trådte i kraft onsdag bliver klimamærkning af investeringer et nyt konkurrenceparameter for Danske Bank, skriver Børsen. EU har udpeget bankerne som spydspids i klimakampen og de nye EU-initiativer vil få stor betydning for overgangen til et mere bæredygtigt samfund, men også for den finansielle sektor, der nu får en hårdt tiltrængt ramme for, hvad der kan defineres som esg eller bæredygtige investeringsprodukter. “Den nye regulering vil derfor også have en betydelig indflydelse på os som bank og på vores tilbud til vores kunder, da reguleringen også bliver et vigtigt konkurrenceparameter,” skriver bankens chef for bæredygtige investeringer, Erik Eliasson, i en mail til Børsen.
Børsen, s. 18 (11.03.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit udløser nyt milliontab til danske fiskere, fordi Norge har lukket sit farvand
Danske fiskere er på tredje måned udelukket fra norsk farvand, da Norge vil have klarhed over sin egen adgang til britisk vand efter brexit, før landet vil åbne for EU-fiskere, skriver Jyllands-Posten. ”Stemningen er virkelig dårlig. Mine medlemmer er frustrerede. Nogen siger, at så må man blokere havne eller nogle færger. Det mener vi så ikke er den rigtige vej at gå, men vi er nødt til at sige til EU-Kommissionen, at de må skrue bissen på over for Norge,” siger Jan Hansen, formand for Fiskeriforeningen i Hanstholm. Der blev indgået en midlertidig aftale for januar, men den omfattede kun Skagerrak og den er altså udløbet igen. ”Der har før været bøvl med Norge, men det har ikke tidligere taget så lang tid. Nordmændene har taget os som gidsler i det drama, de har med briterne. Her får de ikke de indrømmelser, de gerne vil have. Og det gør det altså uhyre vanskeligt at få en aftale på plads,” siger fiskeriminister Rasmus Prehn. Det er EU-Kommissionen, som varetager forhandlingerne med Norge og ifølge minister Rasmus Prehn forsøger han selv ”nærmest dagligt” at lægge pres på for at få en løsning landet. Jyllands-Posten skriver, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra EU-Kommissionen eller den norske regering.
Jyllands-Posten, s. 14 (11.03.2021)

Stop den tåbelige sommertid
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kjeld Krageskov, medlem af Landsforeningen Mod Sommertid, som blandt andet skriver: ”Hvad skete der med EU og afskaffelsen af sommertiden? Åbenbart intet. Så vidt jeg kan finde ud af, er det end ikke taget på dagsordenen til EU-møder. […] Jeg har flere gange henvendt mig til danske EU-politikere og til EU-organisationen. […] Hvad ventes der på? Det må være en demokratisk ret for os EU-borgere, at vi snart får svar. Vi må nu forlange, at EU vågner op.”
Jyllands-Posten, s. 25 (11.03.2021)

Verden er i samme båd, men vil hver sin vej
Nedlukningerne har rystet den internationale orden og gjort sundhed til et globalt sikkerhedsproblem, hvor den fælles trussel har gjort de globale spændinger større, skriver Kristeligt Dagblad på pandemiens et-årsdag. Kristeligt Dagblad gør status over de vigtigste globale udviklinger, siden verden lukkede ned for et år siden. I de seneste dage er spændingerne taget til mellem EU og især Rusland og Kina, hvor EU's præsident, Charles Michel, indirekte beskylder de to lande for at levere vacciner til resten af verden i ”propaganda-øjemed”. ”Den kobling, der sket mellem sundhed og international geo-økonomisk konkurrence har sat øget fokus på en styrkelse af EU's eget økonomiske rum. Det griber ind i den debat, vi havde i forvejen, om europæisk strategisk autonomi og uafhængighed på det forsvarspolitiske område. Det handler blandt andet om en styrket europæisk militærindustri. Men nu kommer coronakrisen så og giver mere momentum til diskussionen en europæiske industripolitik også på andre områder,” siger Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet. Den europæiske solidaritet er stadig under pres, hvor Den Europæiske Union i det forløbne år gentagne gange er blevet spået en snarlig undergang, men fra Raluca Csernatoni fra Carnegie Europe lyder det på tænketankens hjemmeside: ”Coronapandemien har klart været et slag mod EU og har testet både medlemsstaternes solidaritet og den europæiske integrationsproces. Men den har ikke skubbet EU ud i en eksistentiel krise. Den har snarere skabt et nyt momentum for styrket samarbejde om strategisk uafhængighed.”
Kristeligt Dagblad, s. 7 (11.03.2021)

Interne anliggender

Corona-nationalisme og andre tendenser fra et års nedlukning
Politiken bringer en kommentar af politisk kommentator Kristian Madsen, som blandt andet skriver: ”Mette Frederiksens beslutning om at gå i regering alene har vist sig at være guld værd under coronakrisen og er en del af hendes succes i meningsmålingerne. Intet skal handles af med vrangvillige støttepartier. Intet lækker fra centrale møder. […] Coronakrisen har skubbet på en udvikling, der allerede var i gang: Danmark er gået fra at være Europas duksedreng til en af kontinentets bad boys. Mette Frederiksen brød med den fælleseuropæiske linje i vaccinediplomatiet, da hun sammen med Østrigs kansler, Sebastian Kurz, tog på pilgrimstur til Israel. En valfart, der ikke syntes at have givet nævneværdige resultater på kort sigt, men som til gengæld har ført til løftede øjenbryn i både Berlin og Bruxelles og en skideballe fra Paris. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og de integrationsivrige kernelande ser coronakrisen som anledning til at tage de næste skridt i EU's udvikling mod mere union, nu hvor den permanente britiske blokade er væk. […] Danmark led et tungt strategisk nederlag, da EU i sommer besluttede at stifte fælles gæld i den såkaldte Next Generation EU. Det kommer, helt efter kommissionens plan, til at starte en indre motor, der driver EU-integrationen frem i de kommende år, for når man stifter fælles gæld, er man også nødt til at bruge pengene i fællesskab. Og stifte endnu mere gæld sammen. Det kommer danske regeringer til at slås mod i mange år frem, og det kan skubbe på en udvikling væk fra EU.”
Politiken, s. 7 (11.03.2021)

Klima

Ni lande vil have slutdato for benzinbiler
Transportminister Benny Engelbrecht (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) fortæller i et telefoninterview med Børsen, at Danmark sammen med Holland har taget initiativ til en alliance, der nu går ud med et krav om en fælles slutdato for salget af nye benzin- og dieselbiler i EU. I alt har ni lande skrevet under på et dansk-hollandsk udspil, som onsdag morgen blev sendt til EU-Kommissionen, hvori landene stiller fire krav for at få sat ekstra fart i den grønne omstilling på transportområdet. Kommissionen arbejder i øjeblikket på den såkaldte “Fit for 55”-pakke, der skal lægges frem senere på foråret og anvise, hvordan de 27 lande konkret når klimamålet. “Vi mener, at vejtransport er et af de områder, hvor der er allermest potentiale,” siger Dan Jørgensen, som også mener, at der er en “rigtigt god mulighed” for at påvirke EU netop nu. I december kom EU's klimakommissær Frans Timmermans med en strategi for grøn transport, men her var udfasningsdatoen ikke med og Benny Engelbrecht mener ikke, at udspillet “var ambitiøst nok”, og at der fortsat er brug for at trække i den grønne retning. ”Jeg regner jo ikke med, at vi når til enighed i næste måned. Men det at skubbe til denne dagsorden og blive ved med at skubbe - det er ret afgørende,” siger han.
Børsen, s. 22 (11.03.2021)

Konkurrence

Grønt lys til Nets’ og Nexis fusion
EU-Kommissionen har givet grønt lys til fusionen mellem Nets og italienske Nexi, skriver Børsen. Allerede i november blev fusionen mellem de to selskaber annonceret og den vil skabe det største betalingsselskab i Europa.
Børsen, s. 6 (11.03.2021)

Landbrug

Usikkert forløb om landbrug forude
I Politisk Indsigt i Børsen skriver politisk kommentator Helle Ib blandt andet: ”Senere på foråret går de reelle forhandlinger om grøn omstilling af landbruget i gang. Men udfordringerne tårner sig op. […] Regeringen har endnu ikke selv spillet ud, men efter Mogens Jensens (S) afgang som fødevareminister sidste år har hans afløser, Rasmus Prehn, gjort meget ud af at betone den tillidsskabende og dialogorienterede vej. Før regeringen åbenbarer sine kort, synes Venstres smertetærskler også uafklarede; det er velkendt, at Venstre har sine udfordringer med at favne land og by, at den grønne dagsorden internt ikke vægtes lige højt, og at regeringens ministre opfatter forhandlingsforløb forskelligt, alt efter om Troels Lund Poulsen eller Tommy Ahlers er i front. […] Omlægning af EU-støtten for at fremme grøn omstilling er endnu ikke afklaret, men bl.a. Landbrug & Fødevarer har advaret om, at forhøjelse af den såkaldte flexprocent kan betyde store tab for danske landmænd. Ud over løbende diskussion om krav og talgrundlag for kvælstofudledning kommer spørgsmålet om udtagning af lavbundsjorde også på bordet.”
Børsen, s. 26 (11.03.2021)

Sundhed

Avis: Europa er storeksportør af vacciner
New York Times konstaterer på baggrund af nye dokumenter, som avisen har fået adgang til, at EU ikke er protektionistisk med vacciner, som beskyldningen har lydt, tværtimod. EU, som er verdens største center for produktion af vacciner, er også en storeksportør, selv om det har besvær med at sikre nok vacciner til sine egne medlemslande, skriver Jyllands-Posten. Fra 1. februar til 1. marts blev der på medicinalfabrikker i EU produceret knap 25 mio. vacciner til eksport. Omkring en tredjedel af disse vacciner blev eksporteret til Storbritannien, 651.000 til USA, over 3 mio. doser til Canada og næsten 2,5 mio. vacciner til Mexico.
Jyllands-Posten, s. 18 (11.03.2021)

Flere EU-kritikere vil snakke vacciner med Israel
I dag mødes ministerpræsidenterne Viktor Orbán fra Ungarn og Andrej Babis fra Tjekkiet med Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, skriver Politiken. Mette Frederiksens vaccinetrio kan måske blive udvidet, da Andrej Babis ifølge nyhedsmediet Euractiv har udtrykt interesse i at komme med i alliancen. Statsministeriet har dog ikke ønsket at kommentere Babis' interesse i at komme med i aftalen. ”Noget tyder på, at Mette Frederiksens tur ikke helt fik den opmærksomhed, hun havde håbet på. Hun havde nok håbet at signalere handlekraft, også fordi der - selvfølgelig med rette - har været en vis kritik af EU-samarbejdet. Hun havde nok ikke helt forventet den kritik, der er kommet fra mange forskellige parter,” siger Anne Rasmussen, der er professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet og fortsætter: ”Symbolikken bliver i hvert fald ikke bedre for hende, hvis Viktor Orbán træder ind i kredsen. Om den bliver værre, er svært at sige. ” Politiken og Berlingske skriver, at Norges konservative statsminister, Erna Solberg, også har fået tilbud om at være med, men takkede nej, da Norge satser på EU-samarbejdet. ”Der blev foretaget en vurdering af, om vi havde mere at hente på et samarbejde med Israel på det tidspunkt. Det var den sundhedsfaglige vurdering, at det havde vi ikke,” siger Erna Solberg til avisen Dagens Næringsliv.
Politiken, s. 11; Berlingske, s. 5 (11.03.2021)

Her er priserne på vaccinerne til Danmark
Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at det foreløbigt har kostet Danmark 3,1 mia. kr. at købe covid-19-vacciner ind til den danske befolkning. Danmark har købt vaccinerne gennem EU, hvor der er forhåndsbestilt vacciner til 25 mio. borgere fra seks forskellige producenter, men Danmark har dog kun indgået forpligtende købsaftale om vacciner til 19,5 mio. borgere, og det er disse vacciner, der har kostet 3,1 mia. kr. Jakob Kjellberg, professor og sundhedsøkonom, mener, at prisen på at købe vacciner blegner sammenlignet med omkostningerne til at holde samfundet nedlukket. ”Det er ugens tilbud, mildest talt,” siger han. Tidligere er EU blevet kritiseret for at have brugt for meget energi på at forhandle priser, men Jakob Kjellberg påpeger, at uanset hvad prisen var blevet, så var der ikke blevet produceret flere vacciner. ”Når man ser tilbage, så gjorde EU meget for at fremme udviklingen af vacciner, og det er jo et fantastisk arsenal af vacciner, vi nu står med kun et år senere. Vi skal passe på, at vi ikke glemmer den succes,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 9 (11.03.2021)

Professor: Vi kunne have opnået flokimmunitet nu, men vi ville have haft et år i helvede
Professor i epidemiologi på RUC, Lone Simonsen, og hendes forskergruppe har regnet på, hvor mange døde og indlagte vi ville have haft efter et år med corona, hvis vi havde ladet virus sprede sig i samfundet uden at lukke ned, lave samlet smitteopsporing og indføre restriktioner. Konklusionen lyder, at vi ville have opnået flokimmunitet på nuværende tidspunkt, men vi havde haft et år i helvede. ”Hvis vi ikke havde gjort noget i forhold til at begrænse corona med restriktioner, men ladet virus sprede sig nogenlunde uhindret, som vi gør med sæsoninfluenza, havde vi på nuværende tidspunkt haft 17.500-35.000 coronadøde og op mod 160.000 indlagte og dermed et hospitalsvæsen, som reelt var bukket under,” siger Lone Simonsen. Danmark er blandt de lande, som indtil videre er kommet bedst gennem pandemien målt på coronadødsfald pr. millioner indbyggere og økonomisk vækst målt i værditilvæksten (bnp), viser en ny opgørelse, som revisionsselskabet Deloitte og tænketanken Kraka har lavet i samarbejde. ”På krisens to vigtigste parametre - nemlig at redde økonomien og redde indbyggerne - har Danmark faktisk klaret det rigtigt godt sammenlignet med andre lande i verden og i forhold til EU-gennemsnittet,” siger Jens Hauch, vicedirektør i Kraka, ifølge Jyllands-Posten. Ifølge Danmarks Statistik faldt det danske bruttonationalprodukt (bnp) sidste år med 3,3 procent, hvilket er nådigere sluppet end både EU samlet set og USA, hvor faldet i bnp sidste år var på hhv. 6,4 procent og 3,5 procent.
Jyllands-Posten, s. 6-9 (11.03.2021)

Vaccine på kun ét stik kan være på vej om få dage
Torsdag tager EU stilling til, om den nye vaccine udviklet af verdens største medicinalkoncern, Johnson & Johnson, skal godkendes, skriver Børsen. Coronavaccinen har de særlige fordele, at den kun kræver et stik, hvilket gør det nemmere at koordinere vaccinationsindsatsen og derudover kan vaccinen opbevares tre måneder ved køleskabstemperatur, hvilket er mere håndterbart. I en skriftlig udtalelse fortæller Johnson & Johnson, at de har vurderet, at et enkelt vaccinestik er den bedste mulighed for at afslutte en hurtigvoksende pandemi, men selskabet afprøver dog alligevel effekten af to stik. “Vi evaluerer både doseringsregimer til kortvarigt nødbrug såvel som den langvarige nytte af vaccinen, såfremt den bliver godkendt. Det vil give værdifuld indsigt i de potentielle doseringsplaner og hjælpe med at bestemme de potentielle veje fremad,” skriver Johnson & Johnson.
Børsen (11.03.2021)

Udenrigspolitik

Er Kina sin egen værste fjende
Den canadiske forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Luke Patey, har netop udgivet bogen med titlen ”How China Loses”, hvor han argumenterer for, at selvom Kina drømmer om at blive verdens førende supermagt, vil strategien give tilbageslag, og han mener ikke at en kinesisk domineret fremtid er lige på trapperne. ”Jeg mener, at de beslutninger, som Kinas ledere har truffet for at anvende deres nye magt, spænder ben for Kinas vej frem i verden. Kina har støtte fra mange udviklingslande og har et meget positivt ry i Afrika, men når det handler om global magt, er det Kinas forhold til de middelstore magter, der virkelig betyder noget. Det er lande som Indien, Indonesien og Vietnam, der alle vokser i deres relative andel af verdensøkonomien. Ingen af disse lande er interesseret i en sinocentrisk verden,” siger Luke Patey ifølge Berlingske. Efter at Europa i en årrække har givet Kina frit spil, slår Europa tilbage. EU var en gavebod i disse år, hvor kinesiske selskaber opkøbte stort og strategisk i Europa, men de europæiske selskaber fik ikke lov til at komme til fadet hjemme i Kina. ”Der har været en brat opvågning i Europa de seneste tre til fire år. Man har forstået, at Kina faktisk kan underminere de europæiske industriers globale position,” siger Luke Patey.
Berlingske, s. 16-17 (11.03.2021)

Kun for patrioter
Berlingske bringer et læserbrev af Viggo Fischer, tidl. MF (K), som blandt andet skriver: ”Den Beijing-tro leder i Hongkong, Carrie Lam, kalder det ifølge medierne for en god idé, når Kina kun vil lade patrioter styre Hongkong. […] Man må formode, at det bliver et udvalg styret af Kinas kommunistiske parti, der kommer til at definere, hvem der er ”patriot” og dermed valgbar. Udsigterne for Hongkongs demokratitilhængere er blevet yderligt forværret. Kina er åbenlyst i gang med fjerne magtens tredeling i Hongkong i strid med aftalen med Storbritannien. Vil EU, der er på nippet til at bekræfte en omfattende investeringsaftale med Kina, tage ved lære at denne manipulation med den britisk-kinesiske aftale? En grov krænkelse af Hongkong-borgernes rettigheder. For de danske medlemmer af Europa-Parlamentet må det være tankevækkende. Burde de ikke kræve en passende stramning af aftaleteksten, inden den endeligt godkendes? Aftaler med Kina bør ses i et nyt, kritisk lys.”
Berlingske, s. 27 (11.03.2021)