Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. november 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 12. november

Dagens EU-tophistorie

Sundhed: EU har indgået købsaftale om vaccine
EU-Kommissionen har indgået aftale om køb af 200 mio. doser af en coronavaccine fra selskaberne Pfizer og Biontech, skriver flere aviser. Begge parter bekræfter aftalen og i en pressemeddelelse skriver Pfizer, at der i aftalen er mulighed for køb af yderligere 100 mio. doser. I bedste fald kan vaccinen være klar i slutningen af 2020 eller i begyndelsen af næste år, men vaccinen skal først godkendes af EU's sundhedsmyndigheder, før den vil komme i anvendelse. ”Med denne fjerde kontrakt konsoliderer vi et ekstremt solidt vaccinekandidatsortiment, de fleste af dem i fremskredne forsøgsfaser. Når de er autoriseret, kan de hurtigt blive anvendt og bringe os nærmere en mere bæredygtig løsning på pandemien,” siger Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand ifølge Politiken.

Politiken og Altinget skriver, at EU-Kommissionen gerne vil udvide EU-samarbejdet på sundhedsområdet og onsdag offentliggjorde sundhedskommissær Stella Kyriakides en plan, som skal gøre EU til en ”sundhedsunion”. ”2020 vil for evigt blive husket som året, hvor den værste globale sundhedskrise i moderne tid brød ud. Men jeg vil også ønske, at det bliver husket som året, hvor vi lyttede til og levede op til borgernes krav om mere EU på sundhedsområdet. Det er derfor, at vi i dag foreslår at lægge de første byggesten til et mere sikkert, bedre forberedt og mere modstandsdygtigt EU på sundhedsområdet,” sagde hun på et pressemøde ifølge Politiken og fortsætter: ”Med dagens forslag vil vi blive bedre forberedt. Vi vil være bedre forberedt, fordi vi vil udvikle EU- og nationale kriseberedskaber, som vi jævnligt vil teste og revidere. Vi vil sikre os, at beredskabslagre og udstyr ikke kun findes på papir, men også i virkeligheden.”

Berlingske skriver, at der venter store milliardfortjenester i coronavacciner. Pfizer ser ud til at kunne bremse coronavirus i ni ud af ti tilfælde. Men ingen ved endnu, hvor længe beskyttelsen varer og det er vaccinernes varighed, som har helt afgørende betydning for, hvor mange penge medicinalselskaberne bag de kommende vacciner kan tjene. Topanalytiker Matthew Harrison fra Morgan Stanley mener, at det er mest sandsynligt, at vaccinen skal gives årligt, hvis man skal være dækket ind i forhold til coronavirus.
Kilder: Børsen, s. 22; Jyllands-Posten, s. 9; B.T., s. 14; Politiken, s. 13; Berlingske, s. 10; Altinget

Sundhed: Minksmitte: ikke kun dansk problem
EU-Kommissionen følger nøje situationen med coronavirus i danske mink, men sundhedskommissær Stella Kyriakides gør opmærksom på, at smitte blandt mink ikke kun er et dansk problem. “Det er en situation, som EU-Kommissionen og ECDC følger meget nøje. Jeg vil gerne sige, at smitte i minkbesætninger også er fundet i andre medlemslande og i tredjelande,” siger Stella Kyriakides på et pressemøde ifølge flere aviser. Fredag udsendte WHO en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at fem lande har konstateret smitte på minkfarme. Det drejer sig om Italien, Sverige, Spanien og Holland og USA. Danmark har dog haft det langt største antal smittede mink. EU kan ikke blande sig i, hvordan danske myndigheder håndterer mink i den givne situation, men EUs agentur for sygdomsforebyggelse (ECDC) vil udsende en rapport om situationen i Danmark. Kommissæren bekræfter, at rapporten ventes de næste dage. ”Det er klart, at de skridt, som Danmark har taget, er national kompetence. Men jeg vil gerne sige, at vi forventer en hurtig risikovurdering fra ECDC i de næste dage. Vi følger situationen meget tæt,” siger Kyriakides ifølge Berlingske.

Politiken bringer et eksklusivt interview med EU-kommissær for retsstatsprincipperne, Didier Reynders. Han skal i dag virtuelt tale med Folketingets Europaudvalg og minksagen vil også være på agendaen. På spørgsmålet om regeringens handlemåde i denne sag falder inden for rammerne af en retsstat, lyder det fra Didier Reynders: ”Generelt har det været nødvendigt for medlemslandene at tage ekstraordinære og øjeblikkelige beslutninger under pandemier. Men for alle beslutninger gælder det, at de skal være nødvendige, forholdsmæssige, og at de skal være inden for lovens rammer.” Han fortsætter: ”Det er interessant for mig at diskutere den med det danske parlament: For når der er sådan en krise, som der er i minkbranchen i Danmark, hvad er det så for en beslutning, der er blevet truffet? Og hvad var domstolenes rolle? Og hvad var parlamentets rolle? Og var de beslutninger, der blev truffet, nødvendige og forholdsmæssige? Det glæder jeg mig til at tale med de danske parlamentarikere om.” Siden coronaepidemien satte ind i marts, er der vedtaget mange nødretslove i de 27 EU-lande og de er alle blevet noteret i Bruxelles hos kommissær Reynders. ”Fra starten af første bølge har vi i kommissionen overvåget alle de midlertidige love, der har været, for at sikre, at det er muligt for domstolene at overvåge de beslutninger, regeringerne træffer. Og at parlamenterne kan kontrollere det,” siger han.
Kilder: Børsen, s. 22, 24; Berlingske, s. 8; Politiken, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Terror skaber rum for grænse-reform
Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Østrigs kansler Sebastian Kurz skærper ønsket om reform af Schengen-samarbejdet for at styrke Europas ydre grænser og bremse terror. Efter tirsdagens minitopmøde står de side om side i en fælles indsats oven på de seneste ugers angreb på europæisk jord og de har sat Schengen-samarbejdets frie bevægelighed og åbne grænser på den europæiske dagsorden. ”Vi har begge meget klare holdninger til kampen mod terror, islamisme og beskyttelsen af EU's ydre grænser,” sagde Sebastian Kurz efter et online møde, hvor også kansler Angela Merkel, EU-Kommissionens Ursula von der Leyen og Charles Michel fra Det Europæiske Råd deltog. Lena Kainz, forsker ved Migration Policy Institute i Bruxelles, mener, at den øgede grænsekontrol hænger sammen med fælles asylpolitik og Det Europæiske Asylstøttekontors støtte til medlemslandenes behandling af asylansøgninger. ”Det her skal kædes sammen med den migrations- og asylpagt, som Ursula von der Leyen fremsatte i september, og det rejser derfor også spørgsmålet om, hvilken solidaritet de europæiske lande er villige til at vise i forhold til en effektiv asylbehandling ved grænserne,” siger hun. De nye toner i debatten modtages positivt fra dansk side. ”Vi diskuterer netop nu Kommissionens forslag om at screene asylansøgere og migranter ved grænsen. Det støtter vi varmt fra den danske regering, fordi det vil styrke kontrollen med tilstrømningen til Europa,” siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Europa er i bevægelse på de centrale spørgsmål om islam og migration. Det er områder, der er tunge nok til at afgøre valg i vestlige lande i dag. Forrest går lige nu Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz, der begge har krævet, at man må sætte ind over for ”politisk islam” i kølvandet på terrorangreb i deres lande. I forgårs meldte Tyskland sig ind i kampen, da kansler Angela Merkel efter et møde med Frankrig, Østrig og Holland erklærede, at EU skulle bekæmpe terrorisme mere effektivt. Europas ydre grænser skulle vogtes bedre, hvis man skulle bevare de indre grænser åbne, lød det videre. Det er en pointe, som har været rigtig i mange år, og det er godt at høre den fra tysk side. […] Det er ikke Tyskland, der driver den politiske udvikling frem på disse områder. Og det betyder, at Angela Merkel ikke er EU's værdipolitiske leder, selvom hun har både den økonomiske magt og EU-formandskab. Den rolle har Macron i øjeblikket. […] Værdibalancen er ændret i Europa. Det var Ursula von der Leyens migrationspagt allerede i september et klart udtryk for. Men den er ved at flytte sig yderligere. Det betyder formentlig, at Tyskland vil komme under pres for at tænke mere pragmatisk fremover.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5, 10

Konkurrence: Her er de Amazon-tricks, som provokerer Margrethe Vestager
EU-kommissær Margrethe Vestager mener, at Amazon misbruger kundernes data i en del af forretningen til at tryne dem i en anden. ”Vores undersøgelse viser, at Amazon kan samle og kombinere de enkelte butikkers data i realtid og drage præcise og målrettede konklusioner,” siger Margrethe Vestager ifølge Politiken og understreger samtidig, at hun ikke har noget problem med, at Amazon har succes, tjener mange penge og vokser sig endnu større, men det skal ske på lovlig vis. Ifølge Vestager er det ulovligt misbrug af dominerende stilling at bruge de andre butikkers egne data fra markedspladsen til at styrke sin egen butik. ”Det marginaliserer de andre sælgere og sætter grænser for deres muligheder for at vokse,” sagde Margrethe Vestager, da hun offentliggjorde undersøgelsen. Ifølge Amazon er Vestager galt afmarcheret. ”Vi er uenige i kommissionens foreløbige antagelser og vil fortsat gøre alt for at bibringe kommissionen en præcis forståelse af kendsgerningerne,” skriver selskabet i en erklæring.

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Tirsdag stod Margrethe Vestager på en talerstol i Bruxelles og bekendtgjorde, at EU-Kommissionen åbner en konkurrencesag mod Amazon. Internetgiganten udnytter sin dominerende position inden for internethandel, mener Vestager. […] Sagen er seneste eksempel på, at EU bruger konkurrenceregler til at regulere de globale techvirksomheder. […] Amazon dominerer onlinehandel og er i dag også en betalingsservice, et auktionshus, et bogforlag, et produktionsselskab, et logitiskfirma og meget mere. Derfor burde vi gå endnu hårdere til værks end det, Vestager lægger op til. Problemet med giganter som Amazon er ikke kun, at de forstyrrer den fri prisdannelse på elpiskere og Harry Potter-sengetøj. Problemet er deres magt. Deres politiske indflydelse og kulturelle dominans.”
Kilder: Politiken, s. 12; Information, s. 2

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: Rentefald efter fortsat ECB-støtte
Onsdag lukkede renten på den 10-årige danske statsobligation med et fald på 2 basispoint i minus 0,39 procent, og dermed blev de seneste dages positive udvikling vendt. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. På en konference i ECB onsdag slog centralbankchef Christine Lagarde fast, at Den Europæiske Centralbank, ECB, fortsat er klar til at holde hånden under den økonomiske genopretning, som centralbanken har sat i værk for at hjælpe de skrantende europæiske økonomier under coronapandemien. Ifølge Lagarde er varigheden af såvel stimuli som størrelsen de to vigtige faktorer og hun understregede også, at der fortsat skal være stimuli, indtil genopretningen af økonomien kører af sig selv.
Kilder: Børsen, s. 33; Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Bananrepublikanerne spiller hazard om USA’s og demokratiets anseelse
I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua fra Cordua&Steno blandt andet: ”I Vesten har der i 70 år været enighed om, at demokratierne er alle andre styreformer overlegne i det lange løb. Det er dog en enighed, som i disse år forvitrer i foruroligende grad. Det har vi længe kunnet konstatere i EU-lande som Ungarn og Polen, hvor regeringerne åbenlyst er i gang med at afmontere retsstaten ved at sætte sig på medierne og den dømmende magt. I et land som Tyrkiet, der engang blev betragtet som demokratisk, er udviklingen også skredet, foruden naturligvis Putins Rusland og en række andre tidligere sovjetrepublikker, der for længst har vendt demokratiet ryggen. Desuden ser vi det fremadstormende Kina afvikle al demokratisk udvikling, herunder i Hongkong, hvis borgere ellers indtil for nyligt kunne ytre sig frit uden repressalier. Udviklingen er deprimerende, men uden de store konsekvenser for os selv. […] Pludselig ser vi en amerikansk præsident, der nægter at anerkende et frit demokratisk valg, som hans politiske modstander vandt. En situation, som dermed ligner den, man ellers ser i totalitære stater som Lukashenkos Hviderusland, der heller ikke vil anerkende valgresultatet, men med sit magtapparat manipulerer med stemmetallene, mens hans OMON-tropper tæsker borgerne til orden. […] Heldigvis er USAs forfatning vaccineret mod angreb, som Trump og hans kumpaner i det efterhånden bananrepublikanske parti forsøger sig med ved at føre retssager mod delstaterne, som de er dømt til at tabe. […] Det sætter et skidt eksempel, som ikke bare Trump, men også hans millioner af fanatiske tilhængere åbenbart slet ikke har øje for i deres iver for at bevare magten for enhver pris.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Sundhed: Dansk vaccine klar til test på mennesker
Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at et dansk bud på en vaccine mod covid-19 fortsat viser 'lovende resultater' og den er nu klar til at blive testet på mennesker. Statens Serum Institut har udviklet vaccinen, men de forventer først, at den danske vaccine er klar, når andre covid-19-vaccinekandidater 'er blevet indkøbt og anvendt. Folketingets Finansudvalg har besluttet på baggrund af de foreløbige resultater at bevilge 18,8 millioner kroner til at forberede de kommende kliniske testfaser. ”Det er vigtigt, at vi fra dansk side bidrager til udvikling og forskning i vacciner mod covid-19, da det potentielt kan sikre Danmark adgang til et bredere udvalg af vacciner. Denne bevilling betyder, at de første kliniske testfaser kan gennemføres,” lyder det fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 15

Arbejdsmarkedspolitik: Godt med mindsteløn
Information bringer et debatindlæg af Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa. Han skriver blandt andet: ”Torsdag den 5. november læste jeg i Information et indlæg fra Jesper Kallehauge Terndrup. Her beskriver han, hvordan han har haft lyst til at kaste sin rørtang i arrigskab. Det håber jeg ikke, han har gjort. Men jeg kan godt forstå, at debatten om mindsteløn får følelserne i gang. Det gør den også hos mig. Jeg er frustreret over, at usandheder om mindsteløn florerer og skaber unødvendig frygt. Jeg er indigneret på de europæiske lønmodtageres vegne over, at et stærkt arbejdsmarked som det danske bekæmper et direktiv, der kan hæve deres levestandard. Og jeg er rystet over, at fagbevægelsen går mere op i at bevare den danske model end lønmodtagernes vilkår. […] Jesper Kallehauge Terndrup skriver i sit indlæg, at EU skal holde fingrene fra hans løn. Det gør de også. Til gengæld vil de sikre, at Jesper Kallehauge Terndrups kolleger i andre europæiske lande kan få mad på bordet og tag over hovedet. Lige nu er hver tiende EU-borger working poor. […] Krifa har i mange år kæmpet for grundlæggende rettigheder til alle danske lønmodtagere - og det vil vi blive ved med, indtil det sker. For ingen fortjener at gå for lud og koldt vand. Hverken i Danmark eller i andre EU-lande.”
Kilde: Information, s. 16

Udenrigspolitik: Hvad vil præsident Biden betyde for verden?
Information bringer en analyse af Christian Ågård Bennike, Jakob Illeborg, Mathias Sonne, Lasse Karner, Waleed Safi og Ida Sparre-Ulrich, alle skribenter på Information. De skriver blandt andet: ”Der er forventninger om, at Joe Biden som ny præsident vil forbedre USA's forhold til omverdenen. Men det kommer til at tage tid, og nogle forandringer vil være symbolske. […] Biden siger ikke ”America First”, han støtter ikke aktivt Brexit og Viktor Orbán, og i årevis har han kritiseret Putin. Han vil ”promovere og udvide den liberale internationale orden, som har været på plads i 40 år”, som han skriver i sin selvbiografi. Så langt, så godt, tonen bliver mere respektfuld, forholdet bedre, men på en række områder kan forandringerne ende med at blive mere symbolske end reelle: USA genindtræder i Parisaftalen til januar, men uden et flertal i Kongressen vil Joe Biden næppe kunne gennemføre en stor grøn plan. Biden bakker entydigt op om NATO, men han siger også det samme som Trump (og Obama): Europa skal betale noget mere. Biden siger ikke, at Kina ”voldtager” USA, men han indtager i dag en position, som er næsten lige så hård over for Beijing som republikanerne. Og selv om han næppe lægger told på fransk vin fra den ene dag til den anden, er det også tvivlsomt, om han vil bedre handelssamarbejdet mellem EU og USA. […] Europa er lettet, meget bliver nemmere, men det er endnu uklart, hvad der rent faktisk vil forandre sig.”
Kilde: Information, s. 8-9

Udenrigspolitik: Er de Trumps sidste venner, eller kan de bare ikke lide Joe Biden
Der er stadig en gruppe af statsledere, som ikke har ønsket Joe Biden tillykke. Rusland, Kina og Nordkorea er blandt de sidste, som står med Trump, skriver Jyllands-Posten. I Rusland har Putins talsmand, Dmitry Peskov, gjort det klart over for international presse, at der ikke kommer noget statement fra den russiske præsident, før man ved, hvordan Trumps bebudede retssager vil forløbe og den samme forklaring kommer fra Brasilien. I Kina har en talsmand for den kinesiske regering forklaret, at det er noteret, at Joe Biden har holdt en sejrstale, men at de afventer et officielt resultat. Nordkoreas Kim Jong-un er bare tavs, men det undrer ikke nogen, da det var det samme for fire år siden. ”Der ser ud til at være et mønster. Men hvad er det værd for Trump? Jeg ved ikke, om han kan varme sig ved det og sige, ”jeg har da nogle venner derude”. Jeg tror snarere, at det er udtryk for en kold skulder til Biden,” siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i Rusland. Til gengæld var der lykønskninger fra de fleste EU-lande - på nær nogle få, som tøvede. Blandt andet Sloveniens premierminister, Janez Jansa, som var lidt for hurtigt ude, da han dagen efter valget ønskede tillykke til Donald Trump. Ungarns premierminister, Viktor Orban, siger tillykke til Biden for en succesfuld kampagne og det var nogenlunde samme formulering, som kom fra præsident Andrezej Duda i Polen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Finansielle anliggender: Har kronen den kurs, som kroner skal have
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand.oecon. Han skriver blandt andet: ”Vi har fået en kunstigt lav kronekurs. Til hvilken nytte? Vi bør trække os fra ECB's pengepolitiske eksperiment - revaluere kronen over for euroen og genindføre positiv rente. […] Centralbankerne, der tidligere forsøgte at bringe inflationen ned på 2 pct., søger nu med alle midler, whatever it takes, at bringe inflationen op på 2 pct. Centralbankerne sænker renten og øger pengemængden. Renten har for længst passeret nul. I nedadgående retning. […] Med en negativ rente har pengepolitikken mistet potensen. Værktøjskassen er tom. Helt tom. Dansk pengepolitik har til formål at fastholde kronens kurs over for euroen. Fastkurspolitikken skal sikre en lav og stabil prisudvikling. Det er lykkedes over al forventning; vi har sejret ad helvede til - godt. Men penge- og valutakurspolitikken skal vel ikke blot ave inflationen. Der må være et andet endemål. […] Danmark burde - i solidaritet med de sydeuropæiske lande - revaluere kronen og understøtte den nye, højere kronekurs med en moderat højere rente. De skadelige effekter af den negative rente bliver stedse mere synlige. Dem kunne vi komme til livs med en revaluering.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Finansielle anliggender: En smule lys i et forfærdeligt år
Politiken bringer en analyse af finansekspert Frank Hvid Petersen. Han skriver blandt andet: ”Joe Biden vandt præsidentvalget i USA, og dermed er der udsigt til en roligere hånd på rattet i verdens største økonomi, mere fokus på bæredygtighed og et farvel til Trumps konfrontatoriske stil, der har skabt daglig uro de sidste 4 år. I stadig flere lande, trods fortsat høje smittetal, er der tegn på, at den anden bølge af coronasmitte er toppet og nu er på vej ned. Og endelig kom meddelelsen fra medicinalkæmpen Pfizer og tyske BioNtech om en succesfuld coronavaccine. Det er den positive udlægning af de seneste dages begivenheder, og intet sted er det mere synligt, at der bliver købt ind på den historie, end på de globale finansmarkeder. […] I Europa ruller pengene fra EU's 850 milliarder euro store redningspakke ud i januar. Samtidig sprøjter Den Europæiske Centralbank, ECB, enorme beløb af friskpressede euro ud og har endda lovet at komme med endnu mere inden nytår. Herhjemme har regeringen lige forsødet en allerede offensiv finanslov med bl.a. håndværkerfradrag for at holde samfundshjulene i gang. Oveni kommer de stadig flere hævede indefrosne feriepenge. Bundlinjen er, at politikere og centralbanker pludselig må til at tage vaccine-udsigterne mere alvorligt med ind i deres overvejelser. […] For os alle må vi håbe, at de seneste dages lys for enden af tunnelen ikke er et modkørende tog til en ny økonomisk nedtur, men tegn på, at vi er på vej mod et annus mirabilis i 2021.”
Kilde: Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Tilsynschef vil stressteste banker, før de kan give udbytte
Finanstilsynet mener, at stærkt kapitaliserede finansvirksomheder på sigt skal have lov til at udlodde udbytter til aktionærerne og købe aktier tilbage, men det vil ikke ske, så længe Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) stadig anbefaler, at banker, forsikrings- og pensionsselskaber holder på kapitalen. Det skriver Børsen. Meldingen kommer, efter at Tryg har meddelt, at man har valgt at gå imod ESRB's anbefaling, der også er Finanstilsynets anbefaling. “Vi foretrækker grundlæggende en individuel model, hvor man vurderer hver virksomhed for sig selv og først tager stilling til udlodninger, efter at vi har lavet en hård stresstest på det enkelte selskab,” siger Jesper Berg. Han understreger dog, at tilsynet ikke ændrer sin nuværende politik, før der er klarhed over de europæiske myndigheders anbefaling fremover. ESRB anbefalede i maj et stop for udlodninger i resten af 2020 for alle banker, forsikrings- og pensionsselskaber, men ESRB, hvor Nationalbankdirektør Lars Rohde har stemmeret, og ECB-chef Christine Lagarde er formand, kommer dog snart tage stilling til, om anbefalingen skal forlænges. Berg oplyser, at den beslutning bliver afgørende for Finanstilsynets fremtidige holdning.

Berlingske bringer en kommentar af erhvervskommentator Birgitte Erhardsen. Hun skriver blandt andet: ”I ugens kontrovers om udbyttebetaling med Finanstilsynet leverer Danmarks største forsikringsselskab Tryg en fortælling, som snildt kan bruges som godnathistorie blandt Enhedslistens vælgere. Tryg tjener godt nok masser af penge ligesom andre kapitalistiske foretagender, men Trygs ejere er mere hyggelige end andre finansielle selskabers ejere, og Trygs overskud går til ædlere formål. […] Meldingen om at udbetale penge til aktionærerne i Tryg kommer som en overraskelse. Både Finanstilsynet og de europæiske finansvagthunde Det Europæiske Systemiske Risikoråd og EUs fælles forsikringstilsyn advarer mod, at forsikringsselskaber og banker sender penge til aktionærerne under coronakrisen og opfordrer dem til at suspendere udbyttebetalinger. Men det blæser Danmarks største forsikringsselskab højt og flot på og sender ikke mindre end 1,6 milliarder kr. til ejerne. […] Man kan mene forskelligt om, at Finanstilsynet med sin henstilling om at droppe udbytte blander sig i beslutninger, som normalt træffes af virksomhedernes bestyrelser, coronakrise eller ej. Men det ville have klædt Tryg at holde sig på den rigtige side af kvalmegrænsen og undlade at falde for fristelsen til at markedsføre fortællingen om den gode kapitalist med ret til særbehandling.”
Kilder: Børsen, s. 8; Berlingske, s. 20

Migration: Ombudsmand åbner sag mod EU-Kommissionen efter omfattende vold mod migranter
Dansk Flygtningehjælp og flere lignende organisationer, såsom Amnesty International, har i løbet af oktober berettet om migranter, der bliver udsat for brutal politivold på grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina og det har nu fået Den Europæiske Ombudsmand til at gå ind i sagen, skriver Altinget. I første omgang har EU-Kommissionen fået tilsendt en række spørgsmål, der handler om, hvorvidt den opsynsmekanisme, der skal sikre en retfærdig behandling af migranter på de ydre grænser, reelt er funktionsdygtig, samt hvordan den sikrer, at grænsekontrollen respekterer fundamentale rettigheder. I forbindelse med de mange beretninger fra NGO'erne lovede den svenske EU-kommissær for asyl, Ylva Johansson, at tage sagen op. "Jeg tager disse meldinger meget alvorligt. Jeg planlægger en grundig diskussion med de kroatiske myndigheder om disse og andre rapporter om overtrædelser af grundlæggende rettigheder," skrev hun dengang på Twitter. Og kommissæren har taget affære. Vandvejen ind i Unionen via især Grækenland blev på anmodning fra Johansson diskuteret i Frontex' bestyrelse tirsdag. I en pressemeddelelse skriver Frontex: ”Det ekstraordinære bestyrelsesmøde har ført til, at der nu skal oprettes en såkaldt evalueringskomite, der skal tage sig af juridiske spørgsmål angående agenturets overvågning af eksterne kystgrænser."
Kilde: Altinget

Klima: Minkaflivning har grøn sideeffekt: Danmark når EU-mål om luftforurening
EU-kravet om at nedbringe ammoniakudledningen fra landbruget med 24 procent har været svært at leve op til fra dansk side, men nu ser det ud til, at den ulykkelige situation for landets minkavlere, kan være løsningen, der bringer Danmark i mål. "Det ser ud til, at man når i mål med 24 procentsmålet ved at slå alle mink ned. Når der ikke er nogen mink i 2021, så vil der ikke være nogen ammoniakudledning fra mink," siger chefkonsulent ved Aarhus Universitet Ole-Kenneth Nielsen og fortsætter: "Spørgsmålet er naturligvis, om erhvervet opstår igen. Men det er vist de færreste, der forestiller sig, at det kan nå op på samme niveau som i dag. I hvert fald indenfor en overskuelig fremtid." Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Lea Wermelin (S), men fra Socialdemokratiets miljøordfører, Mette Gjerskov, lyder det: "Lige nu har landbruget mildt sagt nok at slås med. Og det er et meget, meget trist grundlag at begynde at diskutere ammoniak på. Men det skal selvfølgelig medregnes. Men vi må afvente en drøftelse til den anden side af nytår."
Kilde: Altinget

Klima: Dansk Akvakultur: Regeringen handler imod videnskabelige anbefalinger
Altinget bringer et debatindlæg af Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur. Han skriver blandt andet: ”To af vor tids store udfordringer er udledninger af drivhusgasser og tab af biodiversitet. Den europæiske grønne pagt peger på, at de skal løses med innovation og nye teknologier, der skal udbredes og demonstreres i alle sektorer, så der skabes nye innovative værdikæder. Ansvarlige forskere og politikere er enige om, at marin akvakultur er en del af løsningen. […] EU-Kommissionens Food 2030-ekspertudvalg anbefaler, at EU's akvakulturproduktion bør fordobles inden 2030 for at styrke en mere bæredygtig produktion af fødevarer. EU-Kommissionen ønsker en væsentlig stigning i omfanget af økologisk akvakultur. Den danske regering vil kun fremme teknologier, der ikke kan opfylde EU's regler om økologisk fiskeopdræt. […] Som led i jord-til-bord-strategien vil EU-Kommissionen udarbejde fælles definitioner og principper for og krav til bæredygtige fødevaresystemer. Det vil ske efter forudgående høringer og konsekvensanalyser. Miljøministeren nøjes med at påskønne kampagnerne mod havbrug fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og andre snævre interesser med en begrænset viden og negativ indstilling til akvakulturproduktion. Dansk Akvakultur appellerer til, at regeringen også lytter til og inddrager akvakulturerhvervet i politikudviklingen på området.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
12. november 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark