Torsdag den 14. januar

Tophistorier

Myndigheder forsøgte at få en vaccineaftale uden om EU
Flere af dagens aviser skriver om kampen mod covid-19 og vaccineudrulningen i Europa. Jyllands-Posten og B.T. skriver, at danske sundhedsmyndigheder har arbejdet i kulissen for at skaffe Danmark en særaftale om indkøb af covid-19-vacciner. Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI), fortæller, at SSI og Lægemiddelstyrelsen på et møde nytårsaften med Pfizer Danmark og Pfizers nordeuropæiske salgsorganisation forsøgte at overbevise Pfizer om at levere flere vacciner hurtigere, end Danmark er berettiget til gennem EU's fællesindkøb. Danmark ville til gengæld, i et samarbejde med Island, levere feltdata til Pfizer, som firmaet kunne bruge til at undersøge effekten af sin coronavaccine. Jyllands-Posten har forgæves forsøgt at få oplyst hos Statsministeriet og Sundhedsministeriet, om regeringen har givet sundhedsmyndighederne grønt lys til at søge en særaftale for Danmark. Pfizer har ingen kommentarer.

I Berlingske kan man læse, at en ekspert fra Imperial College i London fortæller, at man på bare seks måneder kan etablere nye vaccinefabrikker, så det bliver muligt at følge med efterspørgslen på vacciner. "Det er min vurdering, at man vil kunne etablere en produktion af mRNA-vacciner i et eksisterende vaccineanlæg inden for seks måneder. Det er muligt at skaffe det nødvendige udstyr og få produktionen i gang, hvis man får adgang til teknologierne bag, og myndighederne siger ja," siger Dr. Zoltan Kis, ekspert i produktionsteknik. Intet tyder dog på, at selskaberne bag mRNA-vaccinerne vil dele deres viden. Derfor kræver politikere i blandt andet Tyskland, at teknologierne skal deles. For selskaberne og investorerne bag handler den ikke mindst om, at man skal have afkast af de ofte enorme beløb, som er investeret i at udvikle nye lægemidler. Omvendt mener kritikerne, at det er forkert, at man skal kunne tjene penge på en pandemi. Det gælder for eksempel Læger uden Grænser, som åbent kritiserer selskaberne. Men selv om selskaberne bag de nye mRNA-vacciner åbnede for andres brug af deres teknologier, så ville det ikke komme eksempelvis Danmark eller de øvrige EU-lande til gode. "Det er ikke realistisk, at man vil nå at se en effekt i form af for eksempel flere vacciner til de europæiske lande, selv om man fik virksomheder til at overføre deres vaccineteknologi til andre producenter. På den korte bane er det min vurdering, at behovet for vacciner til for eksempel Europa vil nå at blive opfyldt af de eksisterende producenter af godkendte vacciner, før nye producenter vil kunne nå at levere deres første vacciner," siger Peter Lawætz Andersen, forskningschef ved Statens Serum Instituts (SSI) center for vaccineforskning.

I Kristeligt Dagblad kan man i dag læse, at der er lang vej igen til at kunne vaccinere 100.000 danskere hver dag. Det seneste tal viser, at kun 453 personer blev vaccineret mod covid-19 i tirsdags. Samtidig håber Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at det kan lykkes at vaccinere 100.000 om dagen. Den store udfordring bliver at skaffe vacciner nok. Ifølge Statens Serum Instituts nuværende leveranceplan vil tredje uge i februar være første gang, der kan vaccineres 100.000 danskere - på en uge. Danmark har hidtil modtaget vacciner en gang ugentligt fra firmaet Pfizer/Biontech. "Så snart regionerne får leveret vaccinerne fra sundhedsmyndighederne, sørger vi for, at de hurtigst muligt kommer i skuldrene på danskerne. Men for at regionerne kan vaccinere danskerne, er vi afhængige af, at Danmark får leveret nogle vacciner. Derfor vil det daglige antal vaccinerede danskere afhænge af, hvor mange vacciner vi har fået hjem til Danmark," lyder det i en kommentar fra Statens Serum Institut. Tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, mener heller ikke, at de nuværende lave vaccinetal giver anledning til bekymring. "Vi får de vacciner, der er planlagt, og Danmark er det land i EU, der er allerbedst til at få udnyttet vaccinerne hurtigt. Vi har desuden optioner på vacciner fra tre nye firmaer, så på et eller andet tidspunkt kommer der flere doser," siger han.

I Dagens Kristeligt Dagblad kan man desuden læse, at Pave Frans gennem hele pandemien har udvist en høj grad af empati og advaret om farerne ved coronavirus. Vatikanstaten har oplyst, at man vil følge samme vaccinationsmønster som i Italien, det vil sige først vaccinere sundhedspersonale og dernæst ældre mennesker. "Jeg mener, at vi alle er etisk forpligtede til at lade os vaccinere. Der er tale om en etisk begivenhed. Det er ikke kun den enkeltes helbred og liv, der står på spil. Det er også andres liv, der afhænger af den enkelte persons beslutning om at lade sig vaccinere. I disse tider er vi vidne til en vaccineafvisning, der virker selvmordsagtig, og som er vanskelig at forstå. I dag er det derimod vigtigt, at vi alle lader os vaccinere," udtalte han i et kort interview med den italienske tv station Canale 5.

Berlingske bringer en kommentar af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Hun skriver blandt andet: "Vi er også meget opmærksomme på, at der er behov for langsigtede løsninger, så vi står endnu bedre, hvis en lignende pandemi skulle ramme. Derfor sagde jeg i juni, at forsyningssikkerhed af værnemidler i fremtiden bør tænkes bredere end bare lagerbeholdning. [...] Det er dermed på sin plads at sige, at selv om det for nogen er en sport at kritisere det offentlige, så har vi en effektiv offentlig sektor. Det aktuelle eksempel på det er, at Danmark er kommet utrolig godt fra start i sin vaccinationsindsats: Vi ligger nummer 1 i EU i at få vaccinerne distribueret og placeret i de rigtige skuldre. Også det sker i samarbejde med mange parter. Det er f.eks. de praktiserende læger, som har varetaget opgaven med at vaccinere på plejehjem, og de vil ganske givet også spille en vigtig rolle, når der kommer større vaccineleverancer."

I dagens Berlingske kan man i Groft Sagt læse følgende indlæg af Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet: "EU har efter manges bedømmelse ikke haft en helt heldig hånd i forbindelse med indkøbet af coronavacciner. Dels har man tilsyneladende i et vist omfang satset på vacciner, som ikke var længst fremme i skoen med henblik på godkendelse. Dels har man ifølge medierne været en kende for nærig vedrørende prisen, man ville betale for hurtige masseleverancer. EU får Pfizer-vaccinen til cirka 12 euro stykket. Blandt andet Israel har været villig til at give omtrent det dobbelte mod til gengæld at få meget store og hurtige leverancer. Groft sagt foreslår på denne basis introduktionen af en ny vaccinelogik i EU. Fremover skal man ikke med den ene hånd spare småbeløb, når man med den anden hånd samtidig ofrer store beløb på grund af nedlukkede økonomier, tabte skatteindtægter og dyre hospitalsindlæggelser. Plus de mange ekstra dødsfald. Fremover skal man tænke helhedslogisk."

I Jyllands-Postens Indblik skriver Jesper Høberg, Nicolai Raastrup og Martin Kaae, alle tre korrespondenter for Jyllands-Posten, blandt andet: "Da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i sidste uge blev spurgt, om Danmark ville gå solo og købe vacciner uden om den fælles EU-indsats, sagde hun: 'Vi har ingen planer om at bryde ud af EU-samarbejdet, og det gælder også i håndteringen af covid-19.' I kulisserne havde de danske sundhedsmyndigheder imidlertid forsøgt at skaffe Danmark en særaftale, der kunne bringe flere vacciner hurtigere til Danmark. Ifølge direktør for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum var myndighederne blevet bekendt med, at Island arbejdede på en særaftale med vaccine-producenten Pfizer. [...] EU's medlemslande aftalte i juni 2020 at forhandle i fællesskab og indgå aftaler med producenterne om et antal doser, der fordeles mellem landene i forhold til befolkningstal. Solidaritetspagten blev valgt blandt andet for at undgå et internt kapløb, der kunne gøre det svært for mindre lande i konkurrence med større statsbudgetter. Strategien er blevet kritiseret, især i Tyskland, for at have været for langmodig og bremse landene. Tyskland indgik i sensommeren soloaftaler med Pfizer-Biontech og Curevac, men en embedsmand i det tyske sundhedsministerium har oplyst til Reuters, at ”solodoserne” først leveres, når selskaberne har leveret til de fælles EU-aftaler. Danmark har gennem EU købt vacciner nok af Pfizer-Biontech til at vaccinere næsten hele den voksne danske befolkning. Problemet er at få dem frem hurtigt, så alle kan vaccineres senest den 27. juni 2021, som regeringen og myndighederne har stillet i udsigt. [...] EU-Kommissionen har i denne uge mindet sundhedsministrene om, at de har aftalt at stå sammen. Kommissionen kender ikke til konkrete bilaterale aftaler, og den mener også, at de vil være overflødige, fordi fællesaftalerne sikrer doser nok til at vaccinere hele EU's befolkning."

Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, næstformand og EU-ordfører i Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Det mest forunderlige ved Stine Bosses forsvar for EU's vaccineindsats er, at den kommer så sent. Måske julefreden havde sænket sig? Eller måske nytåret lige skulle i gang? Bemærkelsesværdigt er det ikke desto mindre, at vi skulle helt ind i årets anden uge, før Bruxelles' svar på Jeanne d'arc i Danmark, Europabevægelsens forkvinde, kastede sig ind i forsvaret for EU's vaccinehåndtering. [...] I skrivende stund viser tallene, der er opdateret 12. januar, at Israel indtager den suveræne førsteplads: 22,3 procent af den israelske befolkning er vaccineret første gang. [...] Ikke dårligt for et lille og relativt isoleret land i Mellemøsten. [...] På andenpladsen finder vi De Forenede Arabiske Emirater, der har valgt den kinesiske vaccine, Sinopharm, og hvor 12,9 procent af befolkningen nu er vaccineret. Heller ikke dårligt - og da slet ikke, hvis man som EU-borger sidder og følger tallene. EU ligger nemlig stadig med en vaccineprocent langt under 1 procent. Der er langt op til de to mellemøstlige lande. Men også Storbritannien er langt foran EU. Med godt 4 procent af sine indbyggere vaccineret går tredje pladsen til briterne, der i modsætning til os i Danmark (og resten af EU) ikke har været bundet af EMA's processer, men allerede i begyndelsen af december kunne give en nødgodkendelse og igangsætte vaccinationen med Pfizer-vaccinen. [...] Hvordan kan EU's faste disciple mene, at Danmark ville være utrolig meget dårligere stillede, hvis EU ikke havde stået for vaccinegodkendelse og -indkøb, når i hvert fald Israel og Storbritannien som sammenlignelige lande åbenlyst klarer sig bedre? Corona har som bekendt været en førstegangsoplevelse for hele verden. Og i EU besluttede man allerede i sommer at oprette et fælleseuropæiske vaccineindkøb. Det var en ny opfindelse. Men det er ikke rigtigt, når nogen påstår, at EU ikke før har haft ansvar eller kompetence på sundhedsområdet."
Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; B.T., s. 6; Berlingske, s. 4-5, 26, 28; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Altinget (14.01.2021)

Prioritede historier

Virksomheder rammer loft over støtte i hjælpepakker
Flere af dagens aviser skriver om godkendelsen af hjælpepakkerne til Danmarks erhvervsdrivende. Jyllands-Posten skriver, at mange virksomheder ikke kan få den coronahjælp af staten, som de er blevet stillet i udsigt. I perioden fra november og frem til sommer kan virksomhederne højst få udbetalt 3 millioner euro i kompensation for faste udgifter, og det rammer ifølge Dansk Industri en række virksomheder inden for blandt andet luftfart, rejsebranchen, hoteller og oplevelsesøkonomien. "Nu er der åbnet for ansøgninger, men mange står tilbage med en lang næse. De er blevet stillet noget i udsigt, som de måske ovenikøbet er gået til deres banker med og har fået bevilget lån på, som de nu ikke kan betale tilbage," siger underdirektør Kim Haggren, Dansk Industri. Situationen skyldes, at hjælpepakkerne gældende fra november og frem til sommer er statsstøttegodkendt hos EU-Kommissionen efter EU's såkaldte Temporary Framework, som indeholder et støtteloft på 3 millioner euro. Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen understreger, at det lave støtteloft ikke er med regeringens gode vilje, og at han skal tale med EU-kommissær Margrethe Vestager om sagen senere i denne uge. "Der skal ikke være tvivl om, at regeringen mener, at lofterne over den kompensation, vi kan give statsstøttemæssigt, er for lave. Vi ønsker at holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder, der har oplevet og fortsat oplever store udfordringer, og derfor presser vi sammen med andre EU-lande på for at hæve loftet," siger han.

I B.T.'s leder kan man i dag blandt andet læse: "Det kan siges meget kort: Få nu fingeren ud, erhvervsminister, og få sendt penge til de mange små erhvervsdrivende, du har pålagt at bære store byrder ved denne nedlukning. [...] Regeringens leder, Mette Frederiksen, bad på et tidspunkt om, at 'de smalleste skuldre skulle bære de tungeste byrder'. Det var ikke de erhvervsdrivende, som statsministeren tænkte på, men mange små erhvervsfolk og iværksættere føler sig i øjeblikket glemt og behandlet med arrogance. De små erhvervsdrivende vil bare gerne have mulighed for at drive deres virksomheder og dermed klare sig selv. I sig selv en rosværdig og respektfuld holdning til livet. Erhvervsministeriet forklarer, at en it-fejl er årsag til de manglende udbetalinger - og så selvfølgelig EU, som altid er det onde dyr for danske politikere i nød. Den fungerende erhvervsminister, Dan Jørgensen, der er blevet gravet ud af sit glemte klimaministerium, viste tydeligt, hvor ligeglade regeringen er: 'Når der skal etableres så stort et system på så kort tid, er det svært at undgå, at der sker fejl undervejs,' forklarede han tirsdag og afslørede den himmelråbende arrogance, med hvilken ministeriet og regeringen ser på denne skandale. [...] Din undskyldning med, at EU har trukket sagen i langdrag, er også pinlig, for EU-Kommissionen i Danmark oplyser, at deres godkendelse kun tog 11 dage. Virksomhederne har ventet siden september. Det er regeringens og Dan Jørgensens ministeriums ansvar, og de bør derfor arbejde nat og dag for at få pengene ud. Det er rimeligt at forlange, at ministeren fremover overnatter i ministeriet, og de ansatte i ministeriet arbejder alle deres vågne timer på at reparere denne alvorlige brøler."
Jyllands-Posten, s. 11; B.T., s. 2, 7; Politiken, s. 7 (14.01.2021)

1001 kristendemokratiske stemmer beslutter i weekenden, hvem der afløser Angela Merkel
Flere af dagens aviser skriver om det kommende formandsvalg i Tysklands parti CDU, der vil komme til at afgøre, hvem skal være kanslerkandidat for partiet. Børsen og Information skriver, at valget kommer til at stå mellem Friedrich Merz, Norbert Röttgen og Armin Laschet. Friedrich Merz er mangemillionær med to private fly, der af lidet venlige røster kaldes Tysklands svar på Donald Trump. Han er svag favorit til at blive CDU's nye leder. Men efter stormen på Capitol Hill i Washington synes valget af Friedrich Merz mindre oplagt. Norbert Röttgen er formand for udenrigsudvalget, Bundestag. En politisk leder, der i 2012 tabte delstatsvalget i Nordrhein-Westfalen til SPD. Kansler Merkel straffede ham også med en fyring fra posten som miljøminister i forbundsregeringen. Men med vilje og hårdt arbejde har Norbert Röttgen siden kæmpet sig tilbage og er nu en respekteret formand for udenrigsudvalget i Bundestag med blandt andet markante Kina-kritiske synspunkter. Armin Laschet, ministerpræsident, Nordrhein-Westfalen, var ikke Merkels førstevalg – det var den nu selvdetroniserede Annegret Kramp-Karrenbauer, der hurtigt trak sig som CDU-formand. Men nu læner regeringschefen fra Nordrhein-Westfalen sig op af Angela Merkels aktuelle popularitet, der er næsten historisk høj. Laschet vil som formand, og mulig kansler, givet videreføre Merkels midtsøgende politik. Hans kandidatur er på det seneste blevet styrket, men kan være en afspejling af tyskernes manglende lyst til helt at slippe stabiliteten i Merkel-æraen.

I dagens Information kan man læse en analyse skrevet af Mathias Sonne, avisens europakorrespondent i Berlin. Han skriver blandt andet: "CDU er i akut identitetskrise op til lørdagens valg af ny formand efter 16 år med kansler Merkel. Kandidatfeltet er så svagt, at vinderen risikerer blot at blive en brik i et andet magtspil: Nemlig om selve kanslerposten til efterårets tyske valg. [...] Kan og skal partiet genopfinde sig selv efter 16 år med Merkel? Er der overhovedet noget alternativ til Merkels midtsøgende kurs i en tid, hvor presset kommer fra Tysklands nye borgerlige venstre-centrum-parti, De Grønne, og ikke fra det internt splittede og dybt coronaforvirrede Alternative für Deutschland på højrefløjen? Hvem kan binde kristendemokraterne sammen praktisk og ideologisk? Og hvem kan styre Europas suverænt største økonomi, som coronakrisen - hvilken historisk ironi! - vil efterlade med en rekordhøj gæld, netop som vi siger farvel til Merkel, der i sin tid som verdens mest magtfulde kvinde har insisteret på tysk og europæisk sparepolitik? [...] Partiets hovedpine er kun blevet værre, efter Merkels kronprinsesse, Annegret Kramp-Karrenbauer, trods den gysersmalle sejr i formandskampen mod den liberalkonservative hardliner Friedrich Merz for et lille år siden erkendte sin manglende tyngde og trak sig som partiformand og dermed som mulig kommende kansler. På valg som ny formand står nu atter Merkels gamle CDU-rival, den mangeårige BlackRock-medarbejder Friedrich Merz, der stadigt mere forsigtigt giver den som konservativ bannerfører for 'en frisk start efter Merkel-æraen'. Over for ham står den midtsøgende og påfaldende farveløse ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen, Armin Laschet, der åbent kræver 'en fortsættelse af Merkels 16 gode år for Tyskland'. Som joker med beskedne chancer er den tidligere miljøminister og nuværende udenrigspolitiske talsmand i CDU, Norbert Röttgen, den tredje valgmulighed for de 1.001 delegerede CDU-medlemmer, der fredag aften og hele lørdag vil sidde klar hjemme foran skærmen. [...] Ligesom mange i CDU helt åbent gør det, ser han i stedet på en anden løsning, hvor partileder og kanslerkandat er to forskellige personer. Han peger her på de to suverænt mest populære kanslermuligheder: Bayerns ministerpræsident Markus Söder, som ganske vist er fra CDU's sydtyske søsterparti CSU, og den unge Jens Spahn, som er populær, men som også står i coronaorkanens øje som tysk sundhedsminister, og som stadig har til gode at bevise, at han kan indtage en post med så store krav til et europæisk lederskab som den tyske kanslerpost."

I Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent Solveig Gram Jensen i en analyse blandt andet: "Bliver det den moderne joker, Ruslands-pragmatikeren eller ham fra 1990'erne? Lørdag vælger Tysklands største parti ny formand. Men hvis det kunne, ville flertallet stemme på en mand, der ikke engang er medlem af partiet. [...] Og så ligger ingen af de tre kandidater til posten øverst på listen over landets mest populære politikere. Den domineres af Tysklands siddende kansler, Angela Merkel, sundhedsminister Jens Spahn og af Bayerns ministerpræsident, Markus Söder, som er formand for søsterpartiet CSU og meningsmålingernes kanslerfavorit. Trioen, som kæmper om at blive formand for CDU, besidder tilsyneladende ikke det stof, tyskernes drømme er gjort af. [...] Mens ingen af kandidaterne står som en åbenlys vinder, placerer de fleste bronzemedaljen om halsen på Norbert Röttgen, 55. Han har et par års erfaring som miljøminister og er medlem af Forbundsdagen. Med klimaet på rygraden har han haft et godt udgangspunkt i tidens debatter. Siden har han også slået sig på udenrigspolitikken som sit vigtigste område. Han kritiserer Rusland skarpt og fik derfor medvind i meningsmålingerne, da Vladimir Putins politiske modstander, Aleksej Navalnyj - sandsynligvis forgiftet - landede på universitetssygehuset i Berlin. [...] En af Angela Merkels skalpe hedder Friedrich Merz, 66. Han er den tredje og angiveligt bedst placerede kandidat. Han var primært aktiv i tysk politik i 1990'erne og har derfor fået ry for at være gårsdagens mand. [...] Begge de to andre kandidater vurderes at have en chance for at vinde. Den ene er Armin Laschet, 59. Han er ministerpræsident for Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, der tæller omtrent 18 millioner indbyggere. Laschet har i øvrigt allieret sig med sundhedsminister Jens Spahn, der dog - i hvert fald officielt - kun vil være næstformand."

I Børsen kan man læse en analyse skrevet af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: "Snart vil hun kunne opfylde drømmen om at køre i Rocky Mountains med Bruce Springsteen i ørerne. Sådan er Angela Merkels drømme fra det hedengangne DDR beskrevet af tyske politiske iagttagere. [...] Og det uanset om hun går af tidligere for at flytte fokus til den nye CDU/ CSU-kandidat inden valget, eller hun må vente, fordi det bliver problematisk at sammensætte en ny koalitionsregering. Uanset hvad skal Tyskland og derfor også EU forberede sig på et magtvakuum. Kandidaterne til lederposten i CDU mangler først og fremmest national ledererfaring og har slet ikke prøvet EU på topniveau, hvor kun stærkt lederskab kan banke nationale egoer fra de 27 lande på plads. [...] . Opnår ingen af de tre mere end 50 procent af stemmerne i første runde, følger en afstemning mellem de to første. Den skal følges op af en skriftlig brevafstemning, men det er blot formelt; blandt de tre kandidater er der enighed om, at de to tabere afstår fra at stille op ved brevafstemningen. Officielt offentliggøres resultatet 22. januar."
Børsen, s. 14-15; Information, s. 4-5, 6; Jyllands-Posten, s. 14-15 (14.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Vil Brexit øge pres på danske arbejdsvilkår? Fagforeninger håber det bedste, men frygter det værste
På Altinget kan man læse, at julens aftale mellem EU og briterne udløste et lettelsens suk blandt arbejdsmarkedets parter, fordi den i vid udstrækning holder hånden under de 400.000 danske arbejdspladser, der er afhængige af samhandel med briterne. Men hvis man kigger længere ned i detaljen, er der mere usikkerhed om brexit-aftalens konsekvenser for det danske arbejdsmarked. Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien fremover vil blive forpligtet til at leve op til EU's krav til arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder. "Vi havde ønsket os nogle større og stærkere EU-håndhævelsesmuskler til at sikre, at briterne også i fremtiden følger EU's standarder for rettigheder, sikkerhed og sundhed, ansættelsesvilkår, information og kollektive afskedigelser, for de britiske, de danske og europæiske lønmodtageres skyld," Peter Kaae Holm, der er europapolitisk ansvarlig i 3F. I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) lyder vurderingen dog, at der er gode rammer for sanktionere briterne, hvis de ikke lever op til EU's arbejdsmarkedsstandarder. "Ved første øjesyn, synes vi, at aftalen sikrer lige konkurrencevilkår også på arbejdsmarkedsområdet. Og aftalen indeholder non-regression klausuler, hvor både EU-lande og Storbritannien forpligter sig til at anvende de allerede eksisterende EU-standarder," siger Christiane Milbeck-Winberg, Europapolitisk chef i DA.
Altinget (14.01.2021)

Det digitale indre marked

Hvis sociale medier skal udøve censur, skal de demokratiseres
Information bringer et debatindlæg af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Det har skabt glæde, at Twitter har blokeret Donald Trump efter angrebet på Kongressen. Men det er helt uholdbart at lade private selskaber sætte rammerne for den offentlige debat og bekræfter igen behovet for demokratisering af techgiganterne. [...] Vi står med et reelt dilemma. På den ene side er det helt åbenlyst, at ingen - heller ikke en præsident - frit skal kunne anvende sine sociale medier til at anspore til vold eller til at sprede åbenlyse løgne. På den anden side er det helt uholdbart, at private selskaber, hvor beslutningerne træffes af mennesker uden noget demokratisk mandat, skal have en så afgørende magt over den offentlige debat. [...] Havde Twitter været statskontrolleret, havde Trump kunnet bestemme over indholdet. En uhyggelig tanke. For ikke at tale om hvilken geopolitisk magt det ville give den amerikanske regering over for resten af verden. En anden mulighed er, at de enkelte stater - i Europas tilfælde formentlig EU - indfører samme stramme regulering for platformvirksomheder som for andre naturlige monopoler. Det vil sige, at de pågældende selskaber skal have en licens for at måtte operere inden for staternes grænser, og at de skal leve op til lovgivning, der for eksempel sikrer gennemsigtige, ikke-diskriminerende og objektive regler for, hvem der kan udelukkes, og for de algoritmer, som styrer, hvilket indhold brugerne får adgang til."
Information, s. 15 (14.01.2021)

Handel

Vækst er den grønne omstillings præmis i udviklingslande
Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Vi kan kun sikre udviklende landes forpligtigelse til den grønne omstilling, hvis den går hånd i hånd med økonomisk vækst. Derfor skal vi ikke droppe vores handelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande, som Søren Søndergaard fra Enhedslisten foreslår. [...] Her er mit bud: Hvis EU skrotter aftalen, vil det tvinge Mercosur-landene til at kigge mod USA eller Kina for at få opfyldt deres helt legitime ønsker om mere international handel og større økonomisk vækst. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling, både for EU og for Mercosur-landene selv. Den nuværende aftales hovedidé er at gøre handel mellem EU og Mercosur mere gnidningsfri og simpel, hvilket særligt vil gavne de små og mellemstore virksomheder på begge sider af Atlanterhavet. [...] Sanktionsmulighederne i aftalen kunne være stærkere, men det har forhandlerne fra EU taget højde for, når det gælder beskyttelsen af regnskoven. Der er derfor sat en klar grænse for, hvor meget oksekød og soja Mercosur-landene kan eksportere toldfrit til EU. Hvis eksporten af disse varer overskrider denne grænse, vil de nuværende toldsatser træde i kraft. Derudover fastsætter aftalen, at det er ulovligt at sælge træprodukter til EU, der ikke er produceret på en bæredygtig måde."
Information, s. 16 (14.01.2021)

Institutionelle anliggender

Briterne har ikke fået det Brexit, de blev lovet
I dagens Politiken kan man læse om, hvordan brexit ser ud efter to uger. Storbritanniens skilsmisse med EU trådte i kraft ved nytår. Det betød blandt andet, at den nye handelsaftale trådte i kraft. "Det er et meget hårdere Brexit, end folk fik lovet op til folkeafstemningen. Dengang lød det, at vi stadig skulle være i et helt tæt samarbejde med EU, og der ikke ville komme forstyrrelser i handlen. Vi er endt med noget helt anderledes, end folk blev lovet," siger Simon Usherwood, brexitekspert og professor i statskundskab ved Surrey Universitet. Han mener, at med handelsaftalen er den helt store økonomiske katastrofe undgået, men at der i stedet kommer en anden række barrierer. "Jeg tror, vi har åbnet det nye kapitel i bogen om briternes ulykkelige forhold med EU. Selvom EU ville foretrække et tættere forhold, vil de være forsigtige med at give nye indrømmelser til Storbritannien, der på baggrund af de seneste års begivenheder ikke ses som den mest pålidelige partner. Og den britiske regering er ikke på vej tilbage til forhandlingsbordet, den vil videre mod nye områder. Så vi har den aftale, vi har, og den vil være rammen om vores samarbejde de næste mange år," siger Usherwood.
Politiken, s. 13 (14.01.2021)

Messerschmidts forslag bringer os på katastrofekurs
I dagens Børsen kan man læse et debatindlæg af Petar Socevic, jurist og politisk leder i Danmark for Alle. Han skriver blandt andet: "Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt har for nylig turneret rundt i medierne med et forslag om, at vi fra dansk side skal forlade det europæiske samarbejde. Dansk Folkeparti forsøger dermed at anlægge en katastrofekurs for Danmark i en verden, som kalder på samarbejde, hvis de globale udfordringer skal løses. Forslaget fra Messerschmidts side ville være undergravende for det samarbejde, som medvirker til at sikre menneskerettigheder og retsprincipper i Europa. [...] Vi er udfordrede af autoritære regeringer i Ungarn og Polen, som forfølger LGBT+-personer og undergraver retsstat og menneskerettigheder. Med valget af Andrzej Duda ved sommerens præsidentvalg i Polen blev der desværre lagt yderligere på i forhold til nationalistiske tendenser og en forværring af landets protektionistiske kurs. Det er netop derfor, at det europæiske fællesskab har så afgørende betydning. Fordi vi sammen kan lægge pres på de stater, som undergraver demokratiet og menneskerettighederne. Fra dansk side ville vi aldrig have den samme gennemslagskraft alene, som vi har sammen med resten af EU's medlemslande. Demokratisk forpligtelse Den kraft skal vi bruge til at kæmpe for, at de demokratiske retsprincipper fastholdes i hele Europa."
Børsen, s. 2 (14.01.2021)

Skotske fiskere sejler deres fangst til Danmark for at undgå Brexit-bøvl
Altinget skriver, at brexit-kaos i fiskerieksporten i Storbritannien nu får skotske fiskere til at kigge mod Danmark, når de skal lande deres fisk. Fiskeriauktionen i Hanstholm melder om usædvanlig stor interesse fra skotske både, efter briterne 1. januar trådte ud af EU's indre marked og toldsamarbejde. "Vi er i dialog med 10-15 nye både, fordi deres marked lige pludselig er blevet et helt andet end det, de kendte før 1. januar," siger auktionsmester Jesper Kongsted. Jesper Kongsted vurderer, at 30-40 procent af de 1300 tons fisk, der er solgt på fiskeriauktionen i Hanstholm i år, kommer fra skotske fiskere.
Altinget (14.01.2021)

Udsigt til brexit-støtte på 1,7 milliarder kroner
I Børsen kan man læse, at Danmark, ifølge et forslag fra EU-Kommissionen, står til at få 1,74 milliarder kroner fra en særlig EU-pulje, som skal hjælpe med omkostningerne forbundet med brexit. I Danmark er det særligt fiskerne, der blive ramt af, at Storbritannien har forladt EU, da de fremover får ringere adgang til at fange fisk i britisk farvand. Der er tale om et forslag fra EU-Kommissionen, som blev præsenteret for EU-landene onsdag. De skal nu drøfte og forhandle om fordelingen af brexitpuljen, der blev aftalt i 2020 som del af langtidsbudgettet for 2021-27.
Børsen, s. 14 (14.01.2021)

Interne anliggender

DF vil have Danmarks EU-medlemskab til afstemning i næste valgperiode
På Grundlovsdag 2020 slog Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fast, at partiet ønsker en folkeafstemning om Danmarks medlemskab af EU, hvis briterne får en god brexitaftale. Nu er briternes løsning omsider forhandlet færdig og trådt i kraft og fra næstformand og EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF), lyder det i et interview med Altinget, at handelsaftalen mellem EU og Storbritannien er blevet god for især briterne. "Nu er det for første gang blevet bevist, at det kan lade sig gøre at forlade EU, og at man ikke bare synker hen i glemsel og elendighed, men at man kan få lov til at fortsætte med at handle med de andre EU-lande, og at man kan være en del af sikkerhedssamarbejdet og så videre. Og det glæder jeg mig over, fordi jeg tror, det kommer til at vise, at Storbritannien her i de kommende år vil udvikle sig positivt og fornuftigt både økonomisk og politisk. Det er selvfølgelig ret afgørende for, at man kan bevise over for danskerne, at vi ville kunne gøre det samme, " siger Messerschmidt og fortsætter: ”Jeg forudser, at det her bliver et tema i folketingsvalgkampen. Jeg går ud fra, at der kommer folketingsvalg i Danmark om et par år. Der vil vi vide, hvordan Brexit-aftalen har påvirket Storbritannien økonomisk og politisk. Der vil man virkelig kunne se et Storbritannien før og efter Brexit."
Altinget (14.01.2021)

Efter måneders venten er de første penge på vej til nu minkløse avlere: ”De har snorksovet”
De første penge til minkavlerne er på vej, men i første omgang er det dog kun en meget lille del af det samlede beløb, de kan se frem til, skriver Berlingske og Politiken. Fra både Tage Pedersen, formanden for Danske Minkavlere og Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring, lyder der hård kritik af myndighedernes ageren i sagen. ”Jeg synes virkelig, det er for dårligt, at helt almindelige lønudbetalinger ikke er foretaget, når det er arbejde, der er udført i oktober og november,” siger Tage Pedersen ifølge Berlingske. Fødevarestyrelsen oplyser, at nogle sager vil være simple og derfor hurtige at ekspedere, mens andre sager kræver yderligere dialog mellem den enkelte minkavler og Fødevarestyrelsen. Næste skridt i udbetalingerne bliver minkavlernes tempobonus for at aflive minkbesætningerne inden 16. november samt forskud på erstatning for de avlere, der ikke har pelset, men dem går Fødevarestyrelsen først i gang med, når der er indgået en politisk aftale om den samlede erstatning. Denne aftale skal også godkendes i EU, hvilket betyder, at der kan gå lang tid, før minkavlerne har modtaget det fulde beløb, som de har krav på fra staten.
Berlingske, s. 6,7; Politiken, s. 10-11 (14.01.2021)

Klima. Maria Gjerding

Jagt er ikke en del af den stærkt beskyttede natur
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: ”Terner, sølvhejrer og fouragerende kongeørne skal have fred og plads til at leve. Derfor har Danmark nu tilsluttet sig EU-Kommissionens mål om, at 30 procent af landjorden og 30 procent af havet skal være beskyttet, og at en tredjedel heraf både på landjorden og på havet skal være strengt beskyttet. Det er et stort og vigtigt fremskridt. For vi kan jo meget præcist aflæse af listen over truede arter, at den nuværende beskyttelse er bekymrende utilstrækkelig. […] Min forventning og forhåbning er, at flere af de kommende naturnationalparker bliver favnet af den nye stærke beskyttelse, EU lægger op til, og som naturen har så ekstremt brug for. I dag er kun én procent af naturen herhjemme underlagt en streng beskyttelse. Nu tilføjer vi yderligere nogle få procent af landarealet. Det bør vi alle kunne have råd til - ja faktisk vil jeg mene, at vi ikke har råd til andet.”
Altinget (14.01.2021)

Klima

DI vil gøre det helt forbi med de skadelige fluorstoffer
Politiken skriver, at Dansk Industri (DI) går til kamp mod den store gruppe af sundhedsskadelige flourstoffer. Det mener forbrugerrådet Tænk Kemi og forskere er en fantastisk nyhed. "Industrien har tidligere været skeptisk over for at regulere en hel gruppe stoffer under et. Nu tager vi forbrugerens standpunkt og siger: Vi nøjes med at bruge de her stoffer der, hvor de ikke er i kontakt med forbrugerne, og der, hvor der ikke findes alternativer," siger Karin Klitgaard, underdirektør i DI. Hendes udmelding er et led i et større kemiudspil, som kommer ud i dag, netop som det politiske arbejde for Danmarks kommende kemiindsats sættes i gang. DI er den første industriorganisation i Europa, der støtter brede EU-forbud mod grupper af stoffer. Xenia Trier, forsker og ekspert i kemi, miljø og sundhed ved Det Europæiske Miljøagentur (EEA), mener, at DI kan skubbe gang i både politikere og virksomheder i Europa med sit kemiudspil. "Det er virkelig godt, at DI som den første nationale industriorganisation i Europa følger op på EU's kemikaliestrategi med konkrete initiativer. Jeg og mine kolleger inden for forsknings- og miljøområdet i kommissionen synes, at det er en fantastisk god nyhed, som giver håb om, at varer designes med mere sikker og bæredygtig kemi i fremtiden," siger hun.
Politiken, s. 12 (14.01.2021)

Dansk Industri: EU må ikke slække på de grønne ambitioner i den økonomiske genopretning
Anders Ladefoged, Europapolitisk chef, Dansk Industri, skriver blandt andet i et debatindlæg på Altinget: ”En ægte grøn genopretning af Europa. Dét bliver årets vigtigste dagsorden i EU set med Dansk Industris briller. For 2021 har vi et helt unikt window of opportunity. […] EU-landene blev kort før jul enige om en såkaldt genopretningsfond på knap 5.600 milliarder kroner, der gennem en kombination af direkte støtte og lån skal hjælpe med at stimulere Europas økonomi i kølvandet på coronakrisen. Der er tale om en epokegørende beslutning om i fællesskab at give EU en anseelig økonomisk saltvandsindsprøjtning. I den forbindelse er dansk erhvervsliv særligt begejstrede for Kommissionens krav om, at mindst 37 procent af genopretningsmidlerne skal bruges til investeringer og reformer, der gavner EU-landenes grønne omstilling. I en ideel verden betyder det en kombination af tiltrængt stimulans af økonomien på kort sigt og et mere grønt og konkurrencedygtigt Europa på langt sigt. […] Vi skal finde veje og konkrete værktøjer til at sikre, at den fælles fond både sætter gang i europæisk økonomi og bidrager til vores ambitiøse klimamålsætninger og samtidig arbejde med en række konkrete forslag til klimaregulering, som Kommissionen vil fremsætte i 2021.”
Altinget (14.01.2021)

Helveg i spidsen for EU-strategi
Børsen skriver, at den radikale Europaparlamentariker Morten Helveg Petersen er blevet valgt som rapportør, eller chefforhandler, for parlamentets holdning til offshoreenergi, når Europa-Parlamentet de næste seks måneder skal forfatte strategien for en fremtid med vedvarende energi fra havet. Det er en opgave, der er særligt interessant for Danmark, mener han, da danske virksomheder er førende i udviklingen af teknologier, og da Danmark er placeret godt for produktion af energi fra havvindmøller.
Børsen, s. 14 (14.01.2021)

Støttepartier presser miljøministeren: Indkald til forhandlinger om drikkevand
SF og Enhedslisten mener, at miljøminister Lea Wermelin (S) hurtigst muligt bør indkalde til forhandlinger om at beskytte det danske drikkevand. "Det er på tide, at miljøministeren lever op til det, der står i forståelsespapiret. Nemlig, at vi skal beskytte vores drikkevand bedre. Hun må indkalde til forhandlinger om at få beskyttet de sårbare grundvandsområder bedre," siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen. SF peger på, at miljøminister Lea Wermelin for mere end et år siden erklærede sig enig i et forbud mod at sælge sprøjtemidler til private samt til at bruge af sprøjtemidler på offentlige arealer, men at forholdet til EU-reglerne først skulle granskes. SF's natur- og landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist, mener ikke der er sket noget siden. "Ministeren har sagt for et år siden, at det skal undersøges hos EU. Og normalt er EU-systemet ikke så længe om at give svar. Så der må ligge nogle svar, og dermed også noget, vi kan gå i gang med," siger han.
Altinget (14.01.2021)

Konkurrence

Amerikanske politikere klar til at slå igen mod tech-giganter
Da Jack Dorsey, som øverste chef for Twitter, sendte den amerikanske præsident ud i kulden, pustede han til en international debat, der nu flammer højere end nogensinde, skriver Berlingske. Nu rumler de politiske modreaktioner og amerikanske politikere lægger i ovnen til lovindgreb mod techgiganterne. Begge partier i den amerikanske kongres taler om at omskrive et afgørende stykke lovgivning, der er blevet kaldt ”de 26 ord, der skabte internettet”, men professor Frederik Stjernfelt, der forsker i ytringsfrihed, frygter, at et forhastet indgreb risikerer at forværre situationen i stedet for det modsatte. ”De risikerer faktisk at skabe en retstilstand, hvor techgiganterne tilskyndes til at fjerne endnu mere indhold og endnu flere brugere, end de gør i dag,” siger Frederik Stjernfelt. Det er ikke kun i USA, at debatten ruller - også i Europa nærmer debatten sig en kulmination. Kort før jul fremlagde EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, et stort udspil til regulering af techgiganterne, hvor forslaget blandt andet kræver klare linjer og uafhængige klagemuligheder, når indhold fjernes. Imens fortsætter techgiganterne med den svære opgave i at manøvrere mellem vrede over manglende indgreb mod misinformation og vrede over indgreb mod ytringsfriheden.
Berlingske, s. 14-15 (14.01.2021)

Landbrug

Hård kritik af Grønlands ageren i fiskeriforhandlinger med EU
Altinget bringer en artikel omkring en ny partnerskabsaftale om EU's fiskeri i de grønlandske farvande, som Grønland og EU gennem et års forhandlinger har arbejdet på. Den nye 6-årige aftale vil give Grønland flere penge end den gamle aftale, samtidig med at EU's fiskere får mulighed for at fange færre fisk end i dag. Grønland har de seneste fem år modtaget et fast grundbeløb på omkring 125 millioner kroner om året fra EU. Med den nye aftale vil Grønland vil i løbet af de første to år modtage cirka 140,6 millioner kroner om året, hvorefter betalingen vil stige yderligere. "De nye fiskeriaftaler fremtidssikrer det gode partnerskab mellem Grønland og EU, som ud over Fiskeripartnerskabsaftalen består af Grønlandstraktaten og Grønlandsbeslutningen. Den fortsatte reduktion af kvoter i Fiskeriprotokollen med EU er med til, at sikre den positive fremadrettede udvikling for det grønlandske fiskeri," siger siger naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jens Immanuelsen. Kenn Skau Fischer fra Danmarks Fiskeriforening er kritisk over for forhandlingsforløbet. "Vi og vores kolleger i de øvrige EU-lande synes ikke, at det har været et helt troværdigt forhandlingsforløb fra grønlandsk side. Vores kollegaer har haft svært ved at forstå hvordan det kan være, at en lille del af kongeriget kan banke rundt med resten af kongeriget. Indtrykket er, at hele Danmark bruger relativt meget forhandlingskapital i Bruxelles på at få sådan en aftale på plads," siger han.
Altinget (14.01.2021)

Sundhed

Truslen fra muteret virus udsætter genåbningen
I Politiken kan man læse, at truslen fra den muterede coronavirus variant udsætter genåbningen af samfundet. Meldingen om yderligere tre ugers nedlukning kommer, samtidig med at 14 af landets førende eksperter inden for medicin, epidemiologi, økonomi og samfundsforhold har afleveret en 126-siders rapport, der skal hjælpe regeringen og Folketinget med at prioritere under en gradvis langsom genåbning. Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) viste en stikprøvekontrol af de positive coronatests for fem dage siden, at 134 danskere var smittet med den engelske variant. I går viste stikprøven, at 208 var smittet med varianten, en stigning på 55 procent. "Det kan virke som små tal, men væksten er grund til voldsom bekymring, for det betyder, at vi kommer til at se en situation med stærkt stigende smittetal senere på vinteren, hvis situationen fortsætter som nu," sagde Heunicke. EU's smitteagentur, ECDC, har netop oplyst, at ingen medlemslande endnu bør lempe restriktioner uanset smitteniveau, så alle EU-lande forsøger at få bremset udbredelsen af B117.
Politiken, s. 1 (14.01.2021)

Udenrigspolitik

Herning tilbyder vej ud af heftig VM-strid
Politiken skriver, at striden om hvor VM i ishockey skal spilles i maj, nu går ind i en afgørende fase. IIHF-præsident René Fasel har nu fået et tilbud fra Danmark, der kan sende turneringen til Herning for anden gang på tre år. VM i ishockey skulle oprindeligt afholdes i Hviderusland, men på grund af uro i landet og landets manglende evne til at afholde turneringen i et sikkert covid-19-miljø, bliver der nu set på alternativer. "IIHF er dybt bekymret angående arrangørens evne til at gennemføre turneringen sikkert i et covid-19-miljø. Der er også uro i landet, der har haft væsentlig indflydelse på turneringsforberedelserne og rejst en række berettigede bekymringer fra hold, fans og regeringer," siger IIHF-præsident René Fasel. Her henviser han til, at store dele af Hvideruslands befolkning uge efter uge demonstrerer mod genvalget af Lukasjenko i august, som iagttagere, EU og snart sagt alle andre end Lukasjenko selv, mener skyldtes omfattende valgsvindel. "Hvis jeg blev bedt om at beslutte mig lige nu, så skal vi ikke af sted. Jeg vil have meget svært ved at skulle sende spillere til Minsk i den nuværende situation. Og jeg tænker også, at der er spillere, der har det svært med det," sagde direktør i Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen, til Politiken i sidste uge.
Politiken, s. 15 (14.01.2021)

Mellemfolkeligt Samvirke til ministeren: Støt afrikansk aktivisme og sociale bevægelser i ny udviklingsstrategi
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Julie Koch, international direktør i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun skriver blandt andet: "Han har siddet tungt på magten siden 1986. Og han skyr ingen midler for at blive genvalgt, når Uganda 14. januar som det første land i 2021 afholder valg for at sætte navn på landets præsident. Hans navn er Yoweri Museveni, og selv om han er fyldt 76 år, har han ikke glemt, hvordan man vinder et valg. Tværtimod er Musevenis og hans regimes overgreb på oppositionen under den igangværende valgkamp de værste i flere årtier. EU har opgivet at overvåge valget med observatører, fordi præsident Museveni ikke har villet efterleve de krav, som EU har stillet for at sikre et frit og fair valg. Det er første gang siden 2006, at EU ikke sender valgobservatører, og det er alvorligt for de oppositionskandidater, der sætter liv og helbred på spil ved at stille op mod Muesveni. [... ] Der er brug for, at donorlandene i Europa i endnu højere grad end hidtil omlægger deres bistand og politik til at støtte aktivister og det brede civilsamfund. [...] Derfor er det afgørende, at Danmark og andre lande støtter de unge og deres sociale bevægelser i deres krav om indflydelse. Det er derfra, vi ser forandringerne komme. Så der er al mulig grund til, at vores nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), skruer op for støtten til civilsamfundet, ungdomsbevægelser og frontkrigerne i kampen for demokrati og rettigheder i Uganda og andre lande syd for Sahara."
Altinget (14.01.2021)

Økonomi

S: EU's vigtigste opgave er en grøn og retfærdig genopretning af økonomien
Jens Joel, Europaordfører for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Og selvom de hårdeste måneder ligger lige foran os, så er der lys for enden af tunnelen. Og noget tyder på, at vi også for økonomien har fundet en bedre medicin end den sparekurs, der blev ordineret efter finanskrisen. Det er klogt. EU's vigtigste opgave er en grøn og retfærdig genopretning af økonomien. Præcis som vi nu gør det i Danmark. [...] På tværs af Europa har krisen sat sig dybe spor, og i mange tilfælde både tydeliggjort og forstærket den sociale og økonomiske ulighed. Kriser rammer ofte skævt. Men det er ikke en naturlov, at dem, der har mindst, betaler regningen. I kølvandet på finanskrisen var det samfundets svageste, der betalte den højeste pris. Både i Europa og herhjemme forfulgte borgerlige flertal en sparekurs, der tog pusten fra økonomien og sendte alt, alt for mange mennesker ud i arbejdsløshed - ikke mindst i Sydeuropa. Det må ikke gentage sig. EU og medlemslandene skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, at sundhedskrisen udvikler sig til en større økonomisk krise. Vi skal investere os ud af krisen, i grøn omstilling og i en digitalisering, der øger vores konkurrenceevne. Vi skal satse på uddannelse og forskning. [...] Genopretningsfonden er ikke en billet til at læne sig tilbage. Det er en mulighed for at skabe noget nyt, skabe noget bedre. For erhvervsliv, klima og for de alt for mange lønmodtagere, der er blevet hårdt ramt på levebrød og livsgrundlag. De 750 milliarder euro, hvoraf halvdelen er et lån, skal bruges solidarisk og klogt. Med massive investeringer i klima, digitalisering, forskning, uddannelse og meget andet vil vi se et EU, der hjælper hinanden på fode igen - og samtidig styrker vores konkurrencekraft i forhold til resten af verden. Det er på mange måder historisk, at EU enedes om at hjælpe hinanden. Og med tanke på finanskrisen er det afgørende vigtigt, at man kunne blive enig om en anden krisemedicin end den, der blev givet sidst. Set med danske - og socialdemokratiske - briller er det glædeligt, at EU dermed følger en kurs, der understøtter vores egen."
Altinget (14.01.2021)