Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17 Juni 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 17. juni

Tophistorier

Besøget af Joe Biden var kedeligt og godt for alle
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: ”Hvis der skulle sidde en enkelt europæer et sted, der endnu ikke har hørt, at ”USA er tilbage”, og som tvivler på, hvor godt Joe Biden var for Europa, så kan han eller hun finde svaret i den 36 punkters erklæring, der er det formelle produkt af USA-EU-topmødet. Blandt meget andet lover de to parter i fællesskab at afslutte covid-19-pandemien, sikre en bæredygtig global genopbygning, beskytte planeten mod klimaforandringer, bygge en mere demokratisk og fredelig verden, samarbejde mere i rummet og standse tabet af biodiversitet. […] Den amerikanske præsidents besøg i Europa var imødeset med begejstring og efterlod europæerne med en genfunden ro. De to danske politikere, der mødtes med ham undervejs, statsminister Mette Frederiksen og EU-kommissær Margrethe Vestager, udtrykte bagefter begge dyb tilfredshed med den nye partner, der taler så meget om at styrke verdens demokratier. De fik dog konkurrence på tilfredshedsbarometeret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der på et pressemøde sammen med EU-formand Charles Michel efter deres møde med Biden bl.a. sagde: ”Jeg ved ikke, hvordan det var for dig - men den måde, han forklarede os to, hvor meget han bekymrer sig for Europa, fordi som han sagde: ”Vi amerikanere har brug for Europa”. Det samme gælder os, vi har brug for vores amerikanske venner.” […] Når konfettien fra Bidenbesøget falder til ro, begynder det hårde arbejde, og grundlaget er bestemt lagt for et intensiveret samarbejde. Det betyder dog ikke, at uenighederne mellem parterne er væk.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Dialog og personlige møder må som udgangspunkt formodes at være bedre og mere konfliktnedtrappende, end hvis der slet ikke er kontakt mellem stridende stormagter. Alene af den grund er det positivt, at præsidenterne Biden og Putin afsatte en eftermiddag i hinandens selskab - og så i Genève, ”Fredens by.” Om der reelt er sket gennembrud på den lange række af hårdt optrukne konflikter, som lige nu præger forholdet mellem USA og Rusland, er nok mere tvivlsomt. Et konkret fremskridt er, at de nu igen vil udveksle ambassadører. […] Biden kom til Genève direkte fra en succesrig rundtur til Vestens vigtigste institutioner: G7, EU og Nato. Overalt var budskabet det samme: Demokratierne skal stå sammen mod autokraterne og deres totalitære strømninger. Vesten er klar til at gå aktivt op imod lande som Rusland og Kina. Biden bliver ikke træt af at meddele, at USA er tilbage som den frie verdens leder, og han blev klappet fra scenen i Europa, når han gentog det. Om det er nok til, at Putin retter ind, gav hans udtalelser efter topmødet ingen indikation på, men det er nok for meget at håbe, at et enigt Vesten i sig selv får ham til at bløde op. […] Biden kan satse på, at den fremstrakte hånd udløser en vis velvilje hos Putin. Og at dialog og personlige møder mellem politiske ledere faktisk godt kan bringe verden lidt videre.”
Jyllands-Posten, s. 12-13, 28 (17.06.2021)

Prioriterede historier

Danmark får besøg af Leyen torsdag
I en pressemeddelelse skriver Statsministeriet, at Danmark får besøg af den politiske leder for 500 mio. europæere, EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Kommissionsformanden er på rundtur blandt samtlige 27 EU-medlemslande i forbindelse med vurderingen af de nationale genopretningsplaner. Sammen besøger de Avedøreværket i Hvidovre. Her vil der blive afholdt et kort arbejdsmøde mellem statsministeren og Kommissionsformanden, hvor de skal drøfte emner af fælles interesse,” skriver Statsministeriet ifølge Børsen. Fra EU's genopretningsfond står Danmark til at modtage 11,6 mia. kroner.
Børsen, s. 14 (17.06.2021)

Skal EU selv redde migranter på Middelhavet
Både FN og paven kritiserer Europa for, at antallet af migranter og asylansøgere, der omkommer på Middelhavet, igen vokser kraftigt og nu foreslår formanden for Europa-Parlamentet, David Sassoli, at en europæisk redningstjeneste bør erstatte ngo'ernes redningsskibe. Det skriver Kristeligt Dagblad. ”Vores pligt er først og fremmest at redde liv. Det er ikke længere acceptabelt at overlade dette ansvar til ngo'er. Vi må overveje, hvordan en fælles EU-indsats i Middelhavet både kan redde liv og tackle menneskesmuglerne,” sagde Sassoli i denne uge ved en konference om migration i EU-Parlamentet. Hans Lucht, seniorforsker i international migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, mener, at selvom David Sassoli ikke selv har beføjelser til at fremsætte et konkret forslag om et europæisk redningskorps, er hans opfordring værd at diskutere. ”En EU-redningsindsats vil være bedre rustet til at redde menneskeliv. Den vil have bedre ressourcer og vil gå fri af den chikane og kriminalisering, som ngo-bådene møder på Middelhavet. Men jeg tvivler på, at det bliver en realitet. Han står nok lidt alene med det her,” siger han og fortsætter: ”De sydeuropæiske lande vil ikke tage flere, og de nordeuropæiske lande siger nej til en omfordeling. Derfor har man fundet en løsning, hvor EU finansierer den libyske flåde, som så opsnapper flygtningene og sætter dem i fængsler, hvor der åbenlyst foregår vold, tortur og afpresning.” I næste uge har EU's stats- og regeringschefer topmøde og de har sat migration på dagsordenen. EU's kommissær for ”fremme af vores europæiske levevis” Margaritis Schinas, har i forhold til Sassolis forslag sagt, at EU-lederne formentlig snarere vil koncentrere sig om at få aftaler i stand med lande uden for EU om at bremse migrationen og tage afviste asylansøgere tilbage.
Kristeligt Dagblad, s. 1 (17.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

Orban’s seneste angreb
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Viktor Orbán lavede en lille - i mangel af et bedre ord - genistreg forud for afstemningen om en lov, der tirsdag blev vedtaget i det ungarske parlament: Han puljede en række anti-LGBT+-tiltag under en lovpakke imod pædofili, så oppositionen vanskeligt kunne stemme imod. For der er valg i Ungarn næste år, og hvem vil stemme på et parti, der ikke er imod pædofili? At det så også gav mulighed for at lufte det gamle skræmmebillede af homoseksuelle som pædofile, var en tilsigtet bonus. […] LGBT+-organisationer opfordrer Joe Biden til at kritisere loven, når han torsdag mødes med Victor Orban. Det kan næppe skade, men der er desværre kun én ekstern aktør, der har midlerne til at rykke ved Orban: EU. Men fordømmelse er utilstrækkelig og kan give bagslag. Som en understrøm i Orbans populisme ligger dæmoniseringen af de vestlige demokratiers dekadence, og en hård fordømmelse af 'pædofililoven' gør det nemt at beskylde EU for ikke at passe på Ungarns børn. Så EU's magtesløshed over for Ungarn blev endnu en gang udstillet denne tirsdag. Men lokale LGBT+fortalere opfordrer unionen til ikke at give op. For måske er der lige nu en unik mulighed for at udnytte en sårbar situation: En meningsmåling fra december sidste år viste, at 85 procent af befolkningen stadig er for EU. Med et valg lurende i skyggen af en elendig økonomi og en ineffektiv coronahåndtering vil Orban lige nu være forsigtig med at lægge sig for hårdt ud med EU, påpeger de håbefuldt.”
Information, s. 2 (17.06.2021)

Interne anliggender

Et ungt opgør og to retssager kan afgøre DF-formands skæbne
Berlingske bringer en analyse af politisk kommentator Bent Winther. Han skriver blandt andet: ”De næste måneder bliver helt afgørende for topfolkene i Dansk Folkeparti og for partiets retning. En magtkamp udspiller sig lige nu, og det handler ikke kun om personer, men også partiets strategi over for Nye Borgerlige. […] Peter Kofod meddelte i tirsdags i et interview med Avisen Danmark, at han nu vil tilbage til Folketinget og derfor stiller op til næste valg - også selvom hans periode i Europa-Parlamentet ikke er slut. Kofod blev ufrivilligt bedt om at være EP-spidskandidat, og hans mulige comeback til Folketinget opfattes som en udfordring af det nuværende hierarki. […] I august indledes retssagen mod Messerschmidt for svindel med EU-midler. Udfaldet kan betyde, at han ikke længere har en fremtid helt i front for DF. Bliver han omvendt frifundet, er vejen banet mod formandsposten. De tre ubekendte betyder, at Dansk Folkeparti de næste måneder vil have svært ved for alvor at manøvrere politisk, og at uro måske vil brede sig. For partiformanden er der ikke meget andet at gøre end at vente.”
Berlingske, s. 12 (17.06.2021)

I mesterlære hos direktøren, kokken og kommissæren
En ny dansk streamingtjeneste ”Mesterlære” vil demokratisere læring og lade enhver komme i mesterlære hos en række forskellige profiler i dansk erhvervsliv, der deler ud af egne erfaringer, skriver Børsen. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager vil være en af ”lærermestrene” på den digitale platform. “Den betydning, en læremester har for et andet menneske, er helt uvurderlig. Det her er mesterlæren i en moderne kontekst. Vi gør erfaring tilgængelig for de uerfarne,” siger Per Holm, der er adm. direktør og en af grundlæggerne i Mesterlære.
Børsen, s. 8-9 (17.06.2021)

Klima

DI anbefaler fordobling af virksomheders CO2-afgift
Dansk Industri (DI) foreslår, at for tusindvis af danske virksomheder skal prisen for at udlede et ton CO2 stige fra 180 til ca. 400 kroner, skriver Jyllands-Posten. ”Det vil øge incitamentet til, at både offentlige og private virksomheder vælger de rigtige grønne løsninger. Det er den rettesnor, virksomhederne har brug for, når de skal finde ud af, hvordan de skal indrette deres produktion,” siger DI's adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen. Tænketanken Axelfuture roser DI’s forslag. ”At lægge en fremtidig CO2skat tæt op ad EU's kvotepris er den helt rigtige model, så vi ikke spiller os selv af banen på eksportmarkederne med en tårnhøj dansk CO2-særskat,” siger Axcelfutures direktør, Joachim Sperling og tilføjer: ”Man bør lægge en bund under CO2-afgiften, i tilfælde af at EU's kvotepris imod alle forventninger skulle falde.” Det Økonomiske Råd mener dog ikke, at DI's forslag er tilstrækkeligt. Den økonomiske vismand Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet, mener, at en høj CO2-afgift er den billigste vej for samfundet til at nå 70 procent-målet, fordi det giver private aktører incitament til at finde de billigste løsninger. DI opfordrer desuden regeringen til at arbejde for højere grønne ambitioner i EU-landene og deres genopretningsplaner, da det samtidig vil booste de grønne markedsmuligheder for danske virksomheder.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (17.06.2021)

Konkurrence

Fair og ansvarlig konkurrence på nettet
Børsen bringer en kronik af Simon Kollerup (S), erhvervsminister, Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri og Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Gennem de seneste års digitale udvikling er det desværre blevet endnu tydeligere, at der ikke altid er effektiv konkurrence på de globale onlinemarkedspladser. Og det gør det nødvendigt for os at se på de strukturer og rammer, vi har omkring. Vi bliver nødt til at se på den magt, som nogle af de store, internationale handelsplatforme har opnået baseret på dataindsamling, profilering og millionvis af brugere. Værktøjerne i konkurrencereglerne er ofte utidssvarende, og vi skal modernisere værktøjskassen, så lovgivningen matcher de strategiske udfordringer, og så der er konsekvenser for uønsket adfærd. Danskernes nethandel er eksploderet under coronakrisen, og vi regner bestemt også med, at folk i fremtiden vil handle digitalt. […] Det er vigtigt, at de globale online markedsplatforme bliver mere proaktive og tager større ansvar - Ikke kun for at sikre fri konkurrence, men også for at sikre produktsikkerhed. Det drejer sig om, at både virksomheder og forbrugere kan være trygge. Lovgivningen i dag giver platformene mulighed for at blive friholdt fra ansvaret for indholdet på siden. Det er i flere tilfælde problematisk. […] Problemet kan ikke løses i Danmark alene, men det skal løses i fællesskab på tværs af grænser og oceaner. Og der er heldigvis udvikling. I USA fremlagde konkurrenceudvalget i Repræsentanternes Hus i oktober en plan for at øge ansvaret hos de store onlinemarkedspladser, og i EU diskuterer vi lige nu metoder til at gøre platforme ansvarlige for det ulovlige indhold, der ligger på deres platforme.”
Børsen, s. 34-35 (17.06.2021)

Landbrug

Håbet om en bred grøn aftale for landbruget smuldrer
En aftale om landbrugets klimaindsats er afgørende for at nå Danmarks klimamål, men forhandlingerne er tæt på sammenbrud på grund af uenighed om den alt for høje kvælstofudledning, skriver Information. Nu ser det ud til, at der ikke kommer en politisk aftale og en plan før efteråret 2021 og at det bliver en smal aftale med enten regeringens støttepartier eller blå blok. Danmark har ikke kunnet leve op til EU’s vandramme direktiv fra 2000 og har af EU-Kommissionen sikret sig en forlængelse af fristen helt til 2027. Landbrugspakken fra 2015 skulle bane vejen frem mod målet ved at reducere udledningerne, men i årene der er gået, er kvælstofudvaskningen fra landbruget imidlertid ikke blevet reduceret som tilsigtet, tværtimod. Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn påpeger, at det er en bunden opgave for regering og folketing at leve op til EU's vandrammedirektiv. ”Så det er ikke en mulighed at lade være, men man kan selvfølgelig gøre det på flere måder. Kritikken fra Landbrug & Fødevarer bygger på den misforståelse, at man fortsætter med den regulering, man har i dag, men det står jo i vores udspil, at vi vil lave en ny reguleringsmodel. Vi tager alle initiativer ind og kigger på, om det er effektivt og rentabelt,” siger han.
Information, s. 1, 4-5 (17.06.2021)

Mejerier jubler over at slippe af med straftold
USA afskaffer nu en straftold på europæiske fødevarer, hvilket vækker jubel i mejeribranchen, som har været særligt hårdt ramt af tolden, skriver Jyllands-Posten. Den amerikanske straftold på udvalgte europæiske fødevarer blev indført som et led i en 17 år lang handelskonflikt mellem EU og USA, men ved topmødet blev parterne enige om at suspendere disse toldsatser i foreløbig fem år og forsøge at finde en løsning, så de kan afvikles permanent. ”80 procent af de traditionelle mejeriprodukter - smør, ost mm. - er blevet ramt af straftolden på 25 procent, hvilket har medført, at eksporten af disse varer til USA er faldet 20 procent i 2020 ift. 2019,” oplyser Kenneth Lindharth Madsen, chef for Handel og Marked i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer og han fortsætter: ”Det er meget glædeligt, at straftolden nu suspenderes for en periode på fem år. Det kan bane vejen for øget eksport af danske fødevarer til USA, som generelt er et attraktivt højprismarked.”
Jyllands-Posten, s. 11 (17.06.2021)

”Det er en voldsom kritik. Det er jeg rystet over”
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalisterne Nikolaj Rytgaard og Michael Hjøllund blandt andet: ”Det var så mystisk en sag, at Landbrugsstyrelsen godt kunne se, at den var gal. Fire selskaber med hvert deres cvr-nummer søgte i 2016 om at få udbetalt det højest mulige beløb fra en EU-finansieret støtteordning, der skulle gå til at modernisere svinestalde. […] Embedsmændene konkluderede, at de fire ansøgninger burde afvises. Sådan stod sagen i månedsvis. Lige indtil en magtfuld organisation og minister gik ind i den. Svinesagen er det mest detaljerede eksempel i en usædvanlig kritisk rapport, som Rigsrevisionen offentliggjorde for nylig. Her konkluderes det, at Landbrugsstyrelsen i årevis har undladt at kontrollere, om landmænd er berettiget til at modtage landbrugsstøtte fra EU, i alt 7 mia. kr. årligt, som styrelsen står for at udbetale. […] Problemet har været kendt siden 2005. I al den tid har Landbrugsstyrelsen vidst, at manglen på kontrol har givet landmænd stort set frit spil til at få tilskud, de egentlig ikke var berettiget til. Rigsrevisionen har zoomet ind på årene 2014-2019. Fem ministre sad i den tid. Alligevel blev det ikke løst. Det skal rettes op, mener den nyeste mand på posten, fødevareminister Rasmus Prehn, som kommer med en plan, inden han torsdag skal forsvare sig på et samråd. […] Fødevareminister Rasmus Prehn kalder i dag svinesagen for ”en klar fejl”. Han har nu bestilt en faktuel udredning, som skal foretages af den velrenommerede jurist Jens Møller, der var med til at kulegrave Tamilsagen som chef hos Folketingets Ombudsmand.”
Jyllands-Posten, s. 6 (17.06.2021)

Migration

Østrig overvejer nu også at sende syrerne hjem
Danmark og Østrig koordinerer tæt på asyl- og migrationsområdet og tirsdag besøgte den østrigske indenrigsminister, Karl Nehammer, den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at lade sig inspirere, skriver Politiken. Østrig er positiv over for den danske lov om at oprette et modtagecenter for asylansøgere uden for EU. ”Han synes, at det var en god lovgivning, men Østrig har ikke et retsforbehold, og derfor har de ikke mulighed for at vedtage sådan en lovgivning. Det kræver en ændring af europæisk lovgivning. Det er noget, jeg fremfører på rådsmøderne, men det er ikke mainstream i Europa at gå ind for den slags,” sagde Mattias Tesfaye til Politiken efter mødet. På et pressemøde, hvor østrigsk presse var i overtal, sagde Nehammer, at Østrig overvejer at sende syriske flygtninge tilbage. Han tilføjede dog, at forholdene i Syrien skal være bedre, så tilbagesendelsen bliver mere holdbar. I efteråret 2020 kom EU-Kommissionen med sit bud på et nyt asylsystem, hvor asylansøgere blandt andet skal screenes ved grænsen for at tjekke, om de har et opholdskrav, men forslaget har ligget stillet under pandemien. Forhandlingerne indledes dog igen i næste uge, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes på et topmøde.
Politiken, s. 11 (17.06.2021)

Sundhed

Åbning: Turister fra USA kan nu flyve til EU
Det portugisiske EU-formandskab oplyser onsdag, at ambassadører fra de 27 EU-medlemslande er blevet enige om, at folk fra USA igen skal kunne tage på rejse til Europa oven på coronakrisen, skriver flere aviser. Derudover er Albanien, Libanon, Nordmakedonien, Serbien og Taiwan også sat på en liste over lande, hvor restriktioner fjernes for ikke-nødvendige rejser. Det samme vil gælde for regionerne Hongkong og Macau i Kina, hvis deres rejserestriktioner ophæves for EU-borgere. Det er dog stadig muligt for de enkelte EU-lande at kræve, at alle rejsende udefra skal møde med en negativ coronatest eller gå i karantæne.
Politiken, s. 9; B.T., s. 7; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13 (17.06.2021)

Økonomi

Global økonomi nærmere immunitet
I Perspektiv i Børsen skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: ”Coronapandemien er ikke slut. Trods en massiv vaccinationsindsats, hvor der er givet 2,5 mia. stik globalt, smittes fortsat knap 400.000 personer om dagen på verdensplan, og fremkomsten af nye coronamutationer bekymrer epidemiologerne. Set fra et økonomisk perspektiv tyder meget dog på, at coronakrisen har skiftet karakter. Særligt i USA, Europa og Kina, som udgør langt over halvdelen af verdensøkonomien, er smitten under så god kontrol, at vi ser kraftig økonomisk fremgang. […] I den globale økonomi er det USA, Kina og EU, der er afgørende. Pandemien kan fortsat give verdensøkonomien specifikke udfordringer, eksempelvis i forhold til forsyningskæderne, men den generelle krise er ved at ebbe ud for nu. Selvom pandemiens udvikling i eksempelvis Afrika ikke spiller en stor rolle i forhold til de økonomiske udsigter her og nu, skal det bemærkes, at så længe store dele af den globale befolkning fortsat ikke er blevet vaccineret, er der en forhøjet risiko for mutationer, hvoraf nogle måske kan blive en udfordring. Det er derfor i de rige landes interesse at sikre, at en større andel af befolkningen i de fattige lande vaccineres - rent økonomisk er det derfor en god investering at forære vaccinerne væk. […] Så de økonomiske udsigter for Danmark er også lyse, hvis ellers vaccinationsindsatsen fortsætter her og i landene, der ligner os.”
Børsen, s. 15 (17.06.2021)

Detaljer

Publikationsdato
17 Juni 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark