Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information17. september 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 17. september

Tophistorier

En europæisk migrationspagt mødes med dansk skepsis
EU's flygtninge- og migrantkrise var et af temaerne i Ursula von der Leyens ”union of The State”-tale. EU-Kommissionen ventes at fremlægge den konkrete plan om nogle dage, skriver flere aviser. ”Billederne fra Moria-lejren er en smertelig påmindelse om behovet for, at Europa må finde sammen igen. Nu må alle vise ansvarlighed. Vi i kommissionen gør det, og jeg forventer, at alle medlemsstater også tager sig selv i nakken og trækker i arbejdstøjet. Migration er en europæisk udfordring, og alle i Europa må gøre deres,” lød den moralske opsang fra Ursula von der Leyen ifølge Politiken. Ud fra gårsdagens tale er målene ifølge Kristeligt Dagblad, at ”man skelner skarpere mellem dem, der har ret til asyl, og dem, der skal afvises. Der skal være større solidaritet mellem EU-landene i flygtningepolitikken, de ydre grænser skal styrkes, menneskesmuglere bekæmpes hårdere, man vil samarbejde mere med tredjelande uden for unionen, og så skal der etableres flere lovlige veje ind i unionen. ” ”At redde liv på havet er ikke valgfrit. De lande, som opfylder deres juridiske og moralske pligter eller er mere udsatte end andre lande, skal kunne regne med solidaritet fra hele EU,” sagde Ursula von der Leyen ifølge Kristeligt Dagblad. Medlemmer af Europa-Parlamentet, Venstres Morten Løkkegaard og Socialdemokratiets Christel Schaldemose, har ikke stor tiltro til, at det vil lykkes at få en fælles europæisk flygtningepolitik lige nu. De peger begge på, at der nu er gået fem år siden sidste migrantkrise, hvor EU ville have en fælles EU-plan, men siden da er der ikke sket det store på det område.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Der er noget næsten rituelt over de temaer, som EU's kommissionsformænd tager op i deres taler om unionens tilstand. Miljø, EU som global aktør, Afrika, Vestbalkan. Vi har hørt det før og vil høre det igen. Problemerne remses op, og kommissionsformanden betoner, at løsningen ligger i mere EU, ikke mindre EU. […] Ursula von der Leyen tog livtag med et par af tidens største udfordringer: klimaforandringerne og migrationen mod Europa. Fælles for dem er, at de begge er gjort af præcis det stof, som er kandidat til øget EU-skepsis. Migrationen har sat sine tydelige spor i det europæiske landskab. Ursula von der Leyen bebudede en migrationspagt allerede i næste uge. Tillad os en vis skepsis på forhånd. På det teoretiske plan er der ingen tvivl om, at en stærk, fælles europæisk migrationspolitik vil være langt mere effektiv end summen af nationale regler. På det praktiske plan har det flere gange vist sig, at netop EU-modellen strander ved første mødebord. EU's medlemslande har i årevis diskuteret solidarisk fordeling eller blot solidaritet uden synlige resultater. Medlemslandene vil selv bestemme, hvem de lukker ind.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 22; Politiken, s. 5 (17.09.2020)

Ursula von der Leyen vil hæve EU’s klimamål: ”Det er for meget for nogle og for lidt for andre
Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil hæve EU's mål for reduktion af drivhusgas til mindst 55 procent i 2030, skriver flere aviser. ”Det er ambitiøst, men det er opnåeligt,” sagde Ursula von der Leyen i sin ”State of The Union” tale og fortsatte: ”Det er for meget for nogle og for lidt for andre.” Det nye reduktionsmål skal dog først godkendes i både Europa-Parlamentet, og hos medlemsstaterne i Det Europæiske Råd. I sidstnævnte har der tidligere været problemer med at overbevise lande som Polen, Ungarn og Tjekkiet om at hæve målet. Simone Tagliapietra, der er research fellow hos den store tænketank Bruegel i Bruxelles og forfatter til en række bøger om energipolitik, vurderer alligevel, at det nok skal gå. ”Jeg er overbevist om, at det her går igennem. 55 procent er det højeste, medlemsstaterne vil gå med til, så det her er et godt skridt. Von der Leyen siger endda 'mindst' 55 procent. Det er det mest ambitiøse, som samtidig er politisk muligt,” siger han ifølge Information. Ursula von der Leyen bebudede også i sin tale, at EU-Kommissionen i fremtiden vil udstede ”grønne obligationer”, så pensionskasser og banker specifikt kan låne EU-penge til tiltag, der skaber grøn omstilling.

En række danske politikere, som sidder i Europa-Parlamentet er dog ikke tilfredse, da de mener, at barrieren er sat for lav, skriver Jyllands-Posten. Enhedslistens Nikolaj Villumsen mener, at ”for at nå i mål med Parisaftalen, så skal udledningen af CO2-udledning reduceres med 65-70 procent i 2030.” Venstres gruppe i parlamentet er heller ikke tilfreds med de 55 procent. Til gengæld er regeringen tilfredse. Fra klimaminister Dan Jørgensen lyder det: ”Jeg må sige, at jeg er meget mere positiv i dag, end jeg var i går. Det faktum, at EU-Kommissionen anbefaler det, som Danmark sammen med en gruppe andre lande har kæmpet for i nogle måneder, det skal vi være virkelig glade for. Vi skal ikke tro, at vi har vundet endnu, men det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning.” Han håber, at Europa-Parlamentet vil sætte et højere mål. ”Jo højere et mål, Europa-Parlamentet lægger, jo højere vil presset også være på de lande, som på nuværende tidspunkt stadig hænger i bremsen,” siger Dan Jørgensen.

I den danske klimaindustri glæder man sig over EU's nye klimamål, skriver Børsen. Både Vestas og Rockwool jubler over det nye klimamål. “De globale klimaindsatser begyndte som små vandløb og er nu blevet et verdenshav. Vi er begejstrede for at se Kommissionen opfordre til en mere målrettet indsats og en prioritering af grøn genopretning,” lyder det fra Rockwools administrerende direktør Jens Birgersson. Direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen skriver i en mail, at von der Leyens meldinger er “banebrydende” og meget vigtige for den danske konkurrenceevne. Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi, ser frem til, at ambitionerne nu skal gøres meget mere konkrete. Fra den danske EU-kommissær Margrethe Vestager, lyder det på en briefing for danske journalister, at hun og Kommissionen deler ønsket. “Det er et vigtigt signal. Det er ikke kun en tale, det er også en forpligtelse til at gøre det til virkelighed. Det er det, vi har foran os: Nu skal det ske.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Verden bliver stadig varmere, og det rejser en lang række udfordringer, som skal løses. Principielt er der derfor god grund til at glæde sig over, at EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i går i sin første tale om unionens tilstand kunne meddele, at EU nu hæver ambitionerne, så medlemslandene i 2030 - altså om mindre end 10 år - samlet skal have reduceret udledningen af CO2 med 55 procent, hvor den tidligere målsætning lød på 40 procent. […] Rent praktisk rejser kommissionsformandens udmeldinger dog næsten flere spørgsmål end svar. Og det mest oplagte spørgsmål er - som altid - hvordan ambitionerne skal finansieres og realiseres. […] Sagen er jo, at klimapolitik ikke kun handler om vindmøller og elsparepærer, men er blevet værdipolitik. Se bare herhjemme, hvor et nyt parti, Frie Grønne, har set lyset med en ambition om ”kompromisløs” klimapolitik - eller se på de voldsomme franske protester i 2018, anført af de såkaldte gule veste, der blev udløst af præsident Macrons ønske om højere afgifter på brændstof. Det er alle disse mange hensyn, et i forvejen lettere dysfunktionelt EU-samarbejde skal rumme, hvis klimaambitionerne skal realiseres. Det vil blive uhyre vanskeligt, men som det sås med eksempelvis østudvidelsen, kan EU faktisk løfte ganske store opgaver, når både alvoren og gevinsterne er tilstrækkeligt klare. Og det må siges at gøre sig gældende, når det drejer sig om klimaforandringerne.”
Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10; B.T., s. 12; Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 10; Altinget (17.09.2020)

Ursula von der Leyen udstikker kursen for EU
Flere aviser skriver om EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyens første ”State of The Union” tale, som blev holdt i går i Europa-Parlamentet i Bruxelles. I talen skitserede hun EU-Kommissionens dagsordener for det kommende år. Der var mange store emner på banen: Klima, migration, mindsteløn, udenrigspolitik, grundlæggende rettigheder og Brexit. ”Vi har en affektion for det britiske folk, som aldrig vil falme. Men for hver dag, der går, falmer chancerne for en aftale. Forhandlingerne er ikke skredet frem, som vi gerne ville, og det har efterladt os med meget lidt tid,” sagde Ursula von der Leyen ifølge B.T. og advarede Boris Johnson om at gennemføre lovgivning, som er i strid med den skilsmisseaftale, EU og Storbritannien indgik i slutningen af 2019: ”Man kan ikke bare bakke ud. Det handler om lovgivning, tillid og om at handle i god tro.” Hun talte også om at arbejde for at modarbejde antisemitisme, homofobi og racisme i EU og som afslutning kom hun ifølge B.T. med en opfordring: ”Fremtiden for Europa er, hvad vi vil have, den skal være. Vi skal stoppe med at bryde ned og i stedet bygge op til det, vi gerne vil have, det skal være. Længe leve Europa.”

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Europa-korrespondent Birthe Pedersen, som blandt andet skriver: ”EU skal blive en global leder på områder som klima, digital teknologi og menneskerettigheder og blive bedre til at beskytte de europæiske borgere, lød Ursula von der Leyens budskab i går i sin tale om unionens tilstand. Men det vil koste national suverænitet til fordel for øget europæisk integration. […] Kommissionen vil meget snart fremsætte et forslag om en europæisk Magnitsky-lov, som i stil med den amerikanske lov af samme navn kan pålægge lande sanktioner i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne. Og Ursula von der Leyen opfordrer til, at stats- og regeringscheferne går over til at vedtage sådanne sanktioner med kvalificeret flertal og ikke som nu med enstemmighed. Det er et alvorligt indhug i nationalstaternes suveræne udenrigspolitik. Og her er det, at hendes vision for alvor kan begynde at skille vandene. For hvis mange vil bakke op om et stærkere EU, vil prisen for dette skabe debat. Et stærkere Europa udadtil kræver øget integration og flere kompetencer til EU, lyder budskabet fra den tyske kommissionsformand.”

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Elisabet Svane. Hun skriver blandt andet: ”Ursula von der Leyen er en kvinde, der ikke er bange for at bruge store ord. I sin første 'unionens tilstand-tale' som formand for EU-Kommissionen - på et tidspunkt, hvor coronakrisen stadig ikke har sluppet Europa - veg hun onsdag heller ikke tilbage for at skrue ambitionerne i vejret og sætte turbo på de store og følsomme dagsordener, der har martret unionen de seneste år: især migration, overholdelse af retsstatsprincipperne og klima. […] En tale om unionens tilstand er en tale om det hele, og den handlede også om meget andet. Den spændte fra behovet for at geare Europa bedre til den næste sundhedskrise over en europæisk mindsteløn, der kan give store problemer for Danmark, til forholdet til Kina, hvor EU vil skrue bissen på, når det gælder samhandel, og over til behovet for en egentlig retsakt, der skal geare EU til at kunne reagere hurtigere på overtrædelser af menneskerettigheder. Om det så er i Hongkong eller mod uighurerne, som von der Leyen sagde. I store træk flugtede talen med de fire store grupper i parlamentet, selv om der selvfølgelig er uenigheder. Når det kommer til værdipolitik, migration og klima, er den europæiske samklang mellem parlamentet og kommissionen. Det er stats- og regeringscheferne, der slår bremsen i. Og det bliver i mødet med dem, Ursula von der Leyens visioner skal vise, om de kan bære eller vil briste.”
Berlingske, s. 16; B.T., s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 1 (17.09.2020)

EU-formand lover mindsteløn
I sin ”State of The Union”-tale varsler EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, et snarligt lovforslag om mindsteløn i EU, skriver Børsen. Ursula von der Leyen understreger dog, at der bliver tale om “et lovforslag”. ”Alle skal have minimumsløn. For alt for mange mennesker kan det ikke betale sig at arbejde. Minimumsløn virker, og det er på tide, at det betaler sig at arbejde,” sagde von der Leyen ifølge B.T. Både arbejdsmarkedets parter og den danske regering har kæmpet imod mindsteløn i EU i lang tid. For at komme de få EU-lande i møde, der som Danmark kæmper for at bevare en model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn og vilkår, vil von der Leyen tilføje nogle garantier i forslaget. Hun forsøgte ifølge Berlingske at berolige de medlemslande, der allerede har en velfungerende arbejdsmarkedsmodel ved at sige: ”Forslaget vil fuldt ud respektere nationale kompetencer og traditioner. ”

Altinget skriver, at Ursula von der Leyens forslag om lovbestemt mindsteløn i EU giver anledning til dybe panderynker hos arbejdsmarkedets parter. "EU-Kommissionen har gentagne gange lovet, at deres initiativ ikke vil berøre den danske aftalemodel. Det er derfor yderst kritisabelt, at Kommissionen vil fremsætte EU-lovgivning uden holdbare garantier for, at vores model vil gå fri. Det er med andre ord et meget alvorligt angreb på hele den velfungerende danske aftalemodel, vores fleksible arbejdsmarked og arbejdsmarkedets parters autonomi," skriver direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad i en mail til Altinget. FH-formand Lizette Risgaard er også bekymret. "Det kan ikke være nyt for nogen, at vi ikke ønsker EU-lovgivning om løn. Og hvad angår eventuelle undtagelser, så mener vi, at EU-traktaten giver os den garanti, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Derfor er det dybt problematisk, at Kommissionen, der bør være traktatens vogter, tager dette skridt," siger hun i en fælles pressemeddelelse fra FH og DA. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtaler til Ritzau: "Vi er stadig modstandere af den her idé, og det er selvfølgelig også noget, vi kommer til at rejse i de diskussioner, der kommer til at være med de andre europæiske lande.”
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 16; B.T, s. 12; Altinget (17.09.2020)

Prioritede historier

Migranter afviser ny indkvartering på Lesbos
Den græske regering forventer inden for få dage at være i stand til at genhuse de mange asylsøgere i en ny lejr, der er under hastig opbygning, men nu er der dukket et nyt problem op. ”Vi står med den uventede situation, at et betragteligt antal af de folk, der var i Moria, afviser at blive indkvarteret i den nye lejr,” siger Grækenlands viceminister for indvandring og asyl, George Koumoutsakos ifølge Jyllands-Posten og han fortsætter: ”De afviser det af forskellige grunde. Enten tror de, at de ved at afvise kan skabe pres på Grækenland og Europa, så de bliver omfordelt til fastlandet og derfra videre til andre lande. Eller også protesterer de mod forholdene, som - og det erkender jeg - langt fra er ideelle. Det ved vi godt. De vil have en anden lejr.” I disse dage arbejdes der på enighed mellem Grækenland og EU-Kommissionen om, at EU skal være med til at drive lejre for flygtninge og migranter i Grækenland. ”Vi overvejer nu sammen med kommissionen, hvordan vi kan komme til en ny virkelighed, hvor vi kan drive lejre under både det græske og EU's flag. Spørg mig ikke om flere detaljer, for dem har jeg ikke endnu. Men det skal være slut med lejre af Moria-typen. Det er et ambitiøst mål, men vi har brug for det,” fortsætter Koumoutsakos. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, beskrev i sin ”State of The Union”-tale bestræbelserne som ”en plan for et fælles pilotprojekt med de græske myndigheder for en ny lejr på Lesbos. Vi kan assistere med asyl- og hjemsendelsesprocesser og markant forbedre vilkårene for flygtningene.”

Politiken skriver, at selv om den græske regering ifølge UNHCR overvejer at flytte et par tusinde af de hjemløse til fastlandet inden for de næste dage og uger, vil der stadig være tusindvis tilbage på Lesbos. ”Planen er at flytte de mest sårbare asylansøgere ind i den nye lejr, for de kan ikke tilbringe endnu en nat i det åbne, sovende på gaden uden adgang til basale fornødenheder,” siger Stella Nanou, der er talsperson for UNHCR i Grækenland og fortsætter: Vi er opmærksomme på, at nogle mennesker ikke har lyst til at rykke ind i denne nye midlertidige lejr, fordi de måske ser den som et nyt Moria, og at de vil være fanget der. Det er forståeligt, at folk er bekymrede. De ved ikke, hvordan deres fremtid ser ud. Så der er et stort behov for information.”
Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 4 (17.09.2020)

Hård kritik af Europa, der bryder egne love for at holde flygtninge væk
Information skriver, at Italien anklages for stik imod konventioner og EU-lov at tvinge asylansøgere ud af landet med stor risiko for, at de bliver udsat for vold og umenneskelig behandling. Kritikere ser den nye italienske strategi som endnu et tegn på en voksende europæisk ligegyldighed over for de værdier og love, som EU selv påstår at stå for. ”Det, de gør, er totalt illegalt. Vi har længe vidst, at Kroatien illegalt og med vold sender folk ud af EU, men det nye og foruroligende er, at et af kernelandene i EU, nemlig Italien, nu også direkte deltager i den proces,” siger Gianfranco Schiavone, der i Trieste leder Consorzio Italiano di Solidarietà, en ngo, der blandt andet driver modtagecentre for flygtninge. Hen over sommeren har et andet Ngo-netværk Border Violence Monitoring Network dokumenteret flere tilfælde, hvor de italienske myndigheder har tvunget potentielle asylansøgere ud af landet uden at behandle deres sag. Der har blandt andet været grupper af afghanere og pakistanere, som bliver sendt retur til Slovenien og Kroatien og ud af EU. EU's migrationskommissær Ylva Johansson har tidligere sagt, at vi ikke kan ”beskytte EU's grænser ved at forbryde os mod europæiske værdier og folks rettigheder,” og hun lægger nu op til det forslag til en reform af EU's migrations- og asylsystem, som EU-Kommissionen skal fremlægge i slutningen af september. Forslaget vil også indeholde en øget indsats for at komme EU-landes illegale forsøg på at tvinge asylansøgere ud af Europa til livs. ”Jeg er meget bekymret om rapporterne om pushbacks. Det er en fundamental ret at kunne søge om asyl,” sagde hun på et pressemøde sidste uge.
Information, s. 1, 8-9 (17.09.2020)

Institutionelle anliggender

Storbritannien vil væk fra Europa
Børsen bringer en kommentar af Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator. Han skriver blandt andet: ”I foråret talte alle om den “nye normal”, som corona ville skabe. Færre rutefly, mere digitalisering osv. Men i forhold til brexit er vi nu snarere tilbage ved den “gamle normal” med overraskelser og krumspring i det britiske parlament. Mandag denne uge fik Boris Johnson foreløbigt flertal for en lov, der strider mod skilsmisseaftalen om brexit ved at tilsidesætte EU's indflydelse på toldkontrol og statsstøtteregler omkring Nordirland, der er en forudsætning for at kunne sikre smidigt samkvem mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland. […] Ved første øjekast virker alt som kaos. Men måske tegner situationen konturerne af, hvor Storbritannien vil bevæge sig hen efter brexit: væk fra Europa! Selv hvis man leder, kan det være svært at finde klare bud på, hvad det er for et samfund, briterne ønsker at skabe, når de slipper fri af EU. […] Danmark og Storbritannien vil som nabolande stadig have meget at vinde ved samhandel. Men mit gæt er, at de handelsfolk, som aktuelt rykker sig i håret over de kommende måneders kaotiske scenarier, nok må indstille sig på, at relationerne mellem Danmark og Storbritannien ikke bliver enklere fremover.”
Børsen, s. 4 (17.09.2020)

Interne anliggender

Nej - Kofod skal ikke gå af
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”'Jeppe Kofod er en konstant påmindelse om den tætte sammenhæng mellem magt og liderlighed, som er hele #metoo-bevægelsens omdrejningspunkt.' Sådan skriver Berlingskes kulturskribent Birgitte Borup på Twitter. Og det er sandt. Men det er også en påmindelse om, at kendte man ikke sin besøgelsestid, da en ræv kom forbi, nytter det ikke at komme løbende med bøssen 12 år efter i et forsøg på at nedlægge den. […] Udenrigsministeren bør således ikke gå af. Uanset hvor forkastelig hans opførsel var, da han uden kondom som 34-årigt folketingsmedlem 'dyrkede' sex med en 15-årig SDU'er. Og uanset at visse radikale politikere plus andre forsøger at fælde dom i håb om tilbagevirkende kraft. […] Folkedomstole kan forlede sig selv. Men netop i tilfældet Jeppe Kofod findes den folkedomstol, om man vil, som er de ny-forargedes legitime mulighed. De kan således arbejde for, at udenrigsministeren ikke bliver genvalgt ved næste folketingsvalg. Vi taler her om en mulighed, som ingen har gjort brug af ved noget valg - inklusive det valg i Europa-Parlamentet, der kort efter hændelsen på højskolen i Esbjerg sendte Kofod til Bruxelles. Det er dertil bemærkelsesværdigt, at ingen kritikere sagde noget, da udenrigsministeren blev udnævnt sidste sommer. Også Jeppe Kofod har - magt og liderlighed inklusive - ret til en indsigelses- og forældelsesfrist.”
Ekstra Bladet, s. 28 (17.09.2020)

Landbrug

Svinepest spreder sig i Tyskland
Svinepesten har tilsyneladende spredt sig i bestanden af vildsvin i det østlige Tyskland, skriver Jyllands-Posten. De tyske myndigheder bekræfter nu, at der er fundet yderligere fem inficerede vildsvin. Chokbølgen har allerede ramt dansk landbrug i form af store prisfald på både smågrise og svinekød og i øjeblikket kæmper tyske politikere og myndigheder for at få blandt andet Kina til at acceptere en såkaldt regionalisering. Hidtil har de store eksportmarkeder i Asien kategorisk afvist at acceptere en regionalisering og fundet af flere inficerede vildsvin i Tyskland, vil kun gøre det endnu vanskeligere at opnå denne tilladelse.
Jyllands-Posten, s. 15 (17.09.2020)

Sikkerhedspolitik

Sølvpapirshatte
Konspirationsteorier fylder mere i Danmark end nogensinde før, skriver Politiken. Rikke Alberg Peters, ph.d. og forsker i konspirationsteorier fra HistorieLab mener, at corona har sat turbo på udbredelsen. ”Der har altid været bevægelser og mobiliseringer af mennesker, der har nogle holdninger og krav, men nu ser vi, at der er opstået en politisk aktivisme, hvor kernen er et konspiratorisk indhold. Det er nyt, og vi ser fænomenet i Danmark på en anden måde, end vi har set det tidligere,” siger hun. På EU-niveau er man også meget opmærksom på konspirationsteorierne og i et interview med CTC Sentinel har Gilles de Kerchove, EU's antiterrorkoordinator, udtrykt bekymring for ”en potentiel fremtidig stigning af nye former for terrorisme rodfæstet i konspirationsteorier og teknofobi”. ”Vi har allerede set mindre aggressive handlinger fra konspirationsteoretikere - for eksempel på 5G-telemasterne - og mængden af misinformation på nettet taget i betragtning kan vi komme til at se mere seriøse eksempler på dette i fremtiden,” siger han.
Politiken, s. 1, 2 (17.09.2020)

Udenrigspolitik

Erdogan spiller et farligt spil i Middelhavet
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har længe haft ambitionen om at spille stormagtsrollen i Middelhavet. Det ses af en lang række strategiske markeringer, som han har stillet sig i spidsen for. […] Tyrkiet leger gerne med russerne og bestiller missiler i Moskva - noget der er uhørt i det NATO, som Tyrkiet også tilhører. Erdogan spiller et djævelsk spil i Syrien, hvor egeninteresser kobles sammen med et forsøg på at markere sig som en selvstændig nation, der ikke bekymrer sig om vestlige strategier f.eks. i Syrien. Endelig markerer Tyrkiet, at landet har magt til at sende tusinder af flygtninge til Europa, hvis det passer Erdogan, og dermed at presse EU til det yderste i et uskønt forsøg på at hæve penge i EUs kasser. Den aktuelle konflikt med Grækenland er dermed kun toppen af det, vi har været vidner til med Erdogan. Han bevæger sig mere og mere væk fra Vesten. Situationen er ved at udarte sig til krigslignende forhold mellem to arvefjender, hvilket selvklart kan blive farligt for hele Europa. For en krig mellem to NATO-lande på grund af en strid om sømilegrænser er ikke godt. Det kan betyde, at Tyrkiet endeligt siger farvel til landets traditionelle europæiske forbindelser. […] Lad os slå fast: Vesten kan ikke undvære Tyrkiet, og Tyrkiet kan ikke undvære Vesten. Og lad os også slå fast, at meget af det, som Tyrkiet har foretaget sig, er forståeligt set ud fra Tyrkiets sikkerhedspolitiske interesser, f.eks. opgøret med de kurdiske militære styrker, som i Tyrkiets øjne er terrorister, men i Vestens øjne har været helte i forbindelse med elimineringen af Islamisk Stat. Men Erdogan er ved at udvikle en strategi, der ikke alene er farlig for Europa og for USA, men også for ham selv. […] Så lad os håbe, at Erdogan - for det er ham, det drejer sig om - besinder sig. Ikke alene i Middelhavet, men også i forhold til de mange andre konflikter, der har udviklet sig mellem Vesten og Tyrkiet.”
Berlingske, s. 2 (17.09.2020)

Europas systemiske rival
Information skriver blandt andet i sin leder: ” Det skulle have været årets politiske begivenhed i Tyskland. Og det skulle have kronet Angela Merkels kanslerskab her i det tyske EU-formandskab: Det store EU-Kina-topmøde i Leipzig i denne uge. Men corona reducerede det til en undseelig videokonference mellem Merkel, EU-Rådspræsident Charles Michel og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på den ene side og Kinas ypperste leder Xi Jinping på den anden. Det gav beskeden opmærksomhed, som alle formentlig var tilfredse med. […] Xi Jinping gjorde tilsyneladende lige præcis så mange indrømmelser, at en fremtidig aftale ikke kan udelukkes. Men heller ikke mere end det. Det gjorde Merkel klart efter mødet, hvor hun på typisk merkelsk talte om ”visse berøringspunkter” mellem EU og Kina: ”Jeg tror, at en aftale vil kunne lykkes engang.” Engang ... […] På digitaliseringsområdet lægges der efterhånden heller ikke fingrene imellem i kritikken af det kinesiske hightechdiktatur og Huawei som tvivlsom 5G-leverandør. Og ledende europæere som EU's udenrigsrepræsentant Josep Borell ser ligesom Ursula von der Leyen Kina som en ”systemisk rival” og en ”imperial magt”, der åbent stræber efter at blive ”verdens førende militære og teknologiske magt i 2049”. […] I første omgang må vi dog vente på USA. Hvis Trump 2 bliver en realitet, ønsker Peking selvsagt et kinavenligt Europa, der investerer i Kina og konsumerer kinesiske varer. Dermed vil vi europæere sidde i en ubehagelig balanceakt mellem to fjendtlige supermagter. Hvis valget derimod falder på Biden, vil USA og Europa formentlig atter kunne finde et fælles fodslag mod og pres på Kina. Men allerede mens vi med foldede hænder venter på Biden, må vi også forberede os på en hårdere tone og taktik over for Kina fra Berlin og Bruxelles. Det er på allerhøjeste tid. Også selv om det kan gå hen og blive et meget køligt efterår.”
Information, s. 20 (17.09.2020)

Kofods brandslukning
I Signatur i Politiken skriver analytiker og kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”Udenrigsminister Jeppe Kofod havde valgt tirsdag 8. september i to landsdækkende medier at lancere en ny udenrigs- og politisk strategi baseret på socialdemokratiske værdier som 'ret og pligt, rimelighed og lighed, tillid og forpligtende fællesskab', som det blev formuleret i Berlingskes version. […] Udenrigsministerens ord kan tolkes derhen, at Danmark står sammen med USA, uanset om Donald Trump til november tildeles fire år mere i Det Hvide Hus, uanset usikkerheden om Grønlands fremtid, de nationalpopulistiske splittelser i Europa, Ruslands destruktive cybertrolde og Kinas voksende strategiske styrke. […] Det ubehagelige ved Jeppe Kofods udmelding er, at han indirekte undsiger visionen om et stærkt Europa. Kombinationen af Brexit, franske Gule Veste, tyske alternative, ungarske og polske højrepopulister er en giftig cocktail for alle os, der har drømt om en friheds- og rettighedsbaseret orden, hvor Europa kunne være et forbillede for andre verdensdele. Nedturen begyndte i Georgien, fortsatte i Ukraine og Syrien og bekræftes af den aktuelle tilstand i Hviderusland. Så hvilken medicin vil udenrigsministeren ordinere her og nu? […] Jeppe Kofod skal have ros for viljen til at opretholde optimismen på fortidens vegne, mens han kæmper med at dulme panikken. For det er de tvivlende og nølende amerikanske vælgere, vi nu overlader vores fremtid til.”
Politiken, s. 7 (17.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
17. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark