Torsdag den 18. marts

Tophistorier

EU-udspil til coronapas præsenteret
I går fremlagde Kommissionen sit lovudspil for et coronapas i EU, som skal gøre det muligt at krydse grænser, hvis man eksempelvis er vaccineret eller tidligere smittet med coronavirus, skriver flere af dagens aviser. Passet skal i udgangspunktet dække de vacciner, som EU har givet en betinget markedsgodkendelse. Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen, sagde på et videopressemøde, at når EU-lederne samles til topmøde i slutningen af næste uge, ser hun frem til at drøfte både coronapasset og en “gradvis og vedvarende genåbning” af Europa. ”Vi går efter at sikre den frie bevægelighed på en sikker og gennemsigtig måde,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ifølge Jyllands-Posten. Planen er, at det skal være klar til sommer, og derfor er håbet, at både EU-landene og parlamentet vil hastebehandle det. Politiken skriver, at EU-Kommissionen har strakt sig og været ude i det helt store diplomatiske skoleridt, inden kommissionen fremlagde det forslag om et coronapas, som skal få europæerne til at rejse rundt hos hinanden igen. For der er stadig flere kritiske ryster omkring et fælles coronapas. EU’s retskommissær, Didier Reynders, lovede onsdag, at coronapasset bliver tidsbegrænset, så det kun har gyldighed, så længe pandemien hærger. ”Når pandemien er slut, stopper certifikatet,” sagde han og tilføjede, at man stadig har teknikken, hvis der kommer nye pandemier. Derudover understregede Reynders flere gange, at det er medlemslandene, der står for coronapasset og derfor også dem, der har adgang til de afgivne data. ”Vi vil undgå diskrimination. Men vi vil ikke bestemme, hvordan det skal bruges, og hvis certifikatet skal bruges til andet end rejser, er det op til medlemslandene,” sagde han.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Danmark bør helhjertet bakke op om EU-forslag. […] De åbne grænser og den frie bevægelighed mellem landene er blevet en så afgørende selvfølgelighed, at det virker nærmest naturstridigt, at den lige for tiden er suspenderet. Derfor var det på enhver måde en god idé, da EU-Kommissionen onsdag foreslog at indføre et coronapas, så unionens 450 millioner borgere til sommer atter kan færdes frit mellem de 27 lande. […] De endelige detaljer skal aftales på EU’s topmøde næste uge, og Danmark bør i den grad støtte op om forslaget. […] Forslaget om coronapasset viser også mere generelt vejen frem for EU i den kommende tid. For parallelt med udfordringerne har coronakrisen gjort EU langt mere direkte relevant i borgernes liv, end det var før. Ved at påtage sig ansvaret for vaccineindkøbet har EU pludselig fået en meget direkte indflydelse på europæernes sundhed. Samtidig spiller EU via de nye krisepakker og den fælles gæld nu en langt større rolle i den økonomiske genopretningspolitik i medlemslandene. Det er en chance, som EU ikke bør lade gå fra sig. Men det kræver, at EU formår at levere varen, og det hele ikke går op i endeløs snak og bureaukrati.” Information skriver blandt andet i sin leder: ”Et fælles EU-vaccinepas skal bane vejen for den store europæiske genåbning efter et år med coronapandemi.” Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der onsdag præsenterede sit forslag til et fælleseuropæisk såkaldt ”digitalt grønt certifikat”, der igen skal gøre det muligt at rejse frit mellem EU's medlemslande. Ifølge forslaget skal certifikatet udstedes til borgere, der allerede er blevet vaccineret, har en negativ COVID-19-test eller allerede har været syg med coronavirus. […] Men vaccinepasset er bestemt ikke ukontroversielt eller ukompliceret. EU-landene har i en længere periode skændtes om, hvordan passet i praksis skal fungere - og om det i det hele taget er en god idé. […] Nu er det op til EU-landene at godkende kommissionens forslag. De kan meget vel se så store økonomiske gevinster ved et vaccinepas, at de er villige til at ignorere de risici, det indebærer.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 21; Politiken, s. 1; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 10 (18.03.2021)

Coronapasset giver forsigtig forhåbning i turismebranchen
Europa-Kommissionens udspil om et coronapas vækker glæde i den danske rejsebranche, skriver Berlingske og Politiken. Branchedirektør for transport i Dansk Industri, Michael Svane, er meget positiv over for udspillet fra EU-Kommissionen, hvorimod administrerende direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, er i tvivl om, hvordan coronapasset skal fungere i praksis. ”Hvis du vil til EU-lande, bliver det nok muligt, men hvis du har planer om at tage til USA eller Thailand, tror jeg ikke på det. Og er det en ret eller en mulighed, du får? Hvis italienerne nu siger, at du alligevel skal testes inden eller gå i karantæne, så er spørgsmålet jo, hvad det giver af rettigheder,” siger han. Fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lyder det i en mail, at coronapasset kan blive et vigtigt værktøj til en gradvis og sundhedsmæssig sikker genåbning for rejser i Europa, hvilket også er regeringens klare politiske mål. ”Jeg hilser kommissionens forslag meget velkommen. Det kan blive et vigtigt værktøj til en gradvis og sundhedsmæssig sikker genåbning for rejser i Europa. Nu vil vi studere forslaget nærmere, og herefter ser vi frem til drøftelserne med de andre medlemslande og Europa-Parlamentet. Jeg håber, at vi hurtigt kan få afsluttet forhandlingerne, så det europæiske coronapas kan blive brugt til, hvad jeg håber bliver en både solrig og coronasikker sommerferie,” skriver Kofod ifølge Jyllands-Posten. Han kommer dog med en advarsel mod at fare for hurtigt frem: “En uklog og forhastet genåbning kan hurtigt blive til en brat og ødelæggende hård nedlukning. Det har vi set i andre lande. Der skal vi ikke ende,” siger han ifølge Børsen.

Berlingske skriver også, at det inden for kort tid skal afgøres, hvilket selskab der får til opgave at lynudvikle det digitale coronapas, som danskerne skal kunne bruge fra begyndelsen af maj, når landet genåbner. Lige nu er der fire it-leverandører, der kæmper om at vinde opgaven om at stå for en brugervenlig mobilapp, som vil rumme en QR-stregkode, der kan fungere sammen med, hvad EU stiller af fælles krav til dokumentationen. Dataetisk Råd og Cybersikkerhedsrådet er inddraget i udviklingen for at sikre, at de personfølsomme data, er fuldt beskyttet i appen, og at ingen uvedkommende kan få adgang til dem.

En opdateret prognose fra Sundhedsstyrelsen, hvor vaccinen fra AstraZeneca igen medregnes, viser, at det ventes, at alle voksne danskere er færdigvaccineret allerede i juli, skriver Berlingske og B.T. Derudover bliver vaccinerne fremover fordelt alene ud fra et kriterium om alder, når målgruppe 5 med de særligt udsatte er færdigvaccineret. Sundhedsstyrelsen bekræfter over for Berlingske, at prognosen for færdigvaccination er rykket tre uger frem, fordi myndighederne nu igen medregner vacciner fra AstraZeneca. Torsdag ventes EUs bivirkningskomité (PRAC) at fremlægge konklusionen på deres undersøgelser af indberetningerne om blodpropper ifht AtsraZeneca-vaccinen. Ifølge B.T. advarer statsminister Mette Frederiksen dog om, at datoer kan rykkes igen. ”Der er alle mulige forbehold for vaccinationskalenderen, og det har myndighederne sagt fra starten af. Det er den pris, vi må betale for gennemsigtighed. Vi må affinde os med, at det formentlig vil rykke sig løbende. For alternativet er, at myndighederne slet ikke offentliggør en vaccinekalender,” siger Mette Frederiksen.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: ”Tillid og frivillighed er de bærende bjælker under den danske vaccinestrategi. Men alene mistanken om, at Astra-Zeneca-vaccinen som en bivirkning kan give dødelige blodpropper, får bjælkerne til at knage slemt. […] Spørgsmålet er, hvor mange der vil tage imod Astra-Zeneca-vaccinen, hvis den genintroduceres? […] Den seneste uge har man så oplevet, at EMA fortsat har anbefalet brugen af Astra-Zeneca, mens den ene nationale sundhedsstyrelse efter den anden i Europa har sat vaccinen på pause. Det er ikke godt for den grundlæggende tillid til systemet og stiller meget store krav til den fortsatte krisekommunikation. […] Her kommer vaccinepasset, som EU er på vej med, også ind i billedet. Det skal gøre det muligt at rejse friere rundt i Europa til sommer, og muligvis vil det også blive et adgangskort til for eksempel besøg i restauranter eller hos frisøren. Passet anfægter imidlertid frivilligheden til at vælge vaccinationer til og fra. Jo mindre bevægelses- og handlefrihed uden et pas, jo mere teoretisk bliver friheden. Det kan blive det milde tvangsredskab, der alligevel får tilstrækkeligt mange til at lade sig vaccinere.”
Berlingske, s. 8, 9; Politiken, s. 7; Børsen, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 1; B.T., s. 6 (18.03.2021)

Prioriterede historier

EU truer briter med vaccinestop
I går truede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, med, at EU kan indføre et eksportforbud mod covid-19-vacciner til lande, der ikke lever op til principperne om 'gensidighed', skriver flere aviser. “Storbritannien ligger nr. 1, når det gælder eksport af vaccinedoser fra EU. I vores kontrakt med Astrazeneca er der nævnt to britiske produktionssteder. Men vi venter stadig på at modtage doser den anden vej. Så dette er en invitation til at vise, at vi har gensidighed,” lød det fra Ursula von der Leyen på et videopressemøde onsdag ifølge Børsen. Det i forvejen anstrengte forhold mellem EU og Storbritannien, som også er i åben konflikt om implementeringen af brexit-aftalerne, kan blive forværret af meldingen fra von der Leyen. ”Når det gælder Storbritannien, har vi set, at der er eksporteret 10 mio. doser fra EU de seneste seks uger,” siger von der Leyen og understregede samtidig, at det er afgørende at få accelereret vaccinationerne i EU, da der lige nu ses en tredje bølge i medlemslandene. “I Europa forsøger vi at få det internationale samarbejde til at fungere. Men åbne veje må gå i begge retninger. Vi er nødt til at sikre, at der er gensidighed og proportionalitet,” siger von der Leyen.
B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 21 (18.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

EU's indblanding i sociale forhold kan ende med at koste tilliden til unionen
Lizette Riisgaard, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, og Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "EU-Kommissionen fremlægger snarest en handlingsplan for at implementere sociale rettigheder for unionens borgere. Det er en god idé at have fokus på emner som ligestilling, arbejdsvilkår og løn. Men med ønsket om direktivforslag blander Kommissionen sig direkte i medlemslandenes sociale forhold og risikerer at underminere tilslutningen til det europæiske samarbejde. [...] Det er vigtigt, at der ikke flyttes kompetencer fra medlemslandene til EU. Først og fremmest fordi vi i Danmark har et system, som meget effektivt regulerer løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked. Tæt på arbejdspladserne Det forhandler vi blandt andet under overenskomsterne, og vores aftalesystem har betydet, at vi har et af verdens bedste arbejdsmarkeder både for arbejdstagere og virksomheder - filosofien er, at aftalerne om forholdene på arbejdsmarkedet træffes bedst så tæt på arbejdspladserne som muligt. [...] Der er ingen tvivl om, at EU-medlemskabet er og har været en kæmpe fordel for Danmark. Vi har været gode til at udnytte mulighederne i det indre marked og EU's frihandelsaftaler med en række store økonomier, og både virksomheder og arbejdstagere har høstet store fordele ved samarbejdet. Derfor er vi også bekymrede for, at EU-Kommissionen med sine tanker om at tage kompetencer væk fra medlemslandene på sigt vil underminere tilslutningen og tilliden til det europæiske fællesskab, som vi i Danmark har så mange fordele af."
Børsen, s. 39 (18.03.2021)

Straf dem, der udnytter ulovlig arbejdskraft
Politiken bringer et debatindlæg af Morten Bach, itf-skibsinspektør og medlem af 3F sømænds bestyrelse. Han skriver blandt andet: ”28 russiske søfolk, der var mønstret på 2 russiske slæbebåde, som arbejdede på Femern-projektet, blev for nylig under en stor politiaktion arresteret på deres skibe, mens de passede deres arbejde. Anklagen var, at de arbejdede uden opholds- og arbejdstilladelse. De er nu udvist af Danmark og har fået indrejseforbud i EU i de næste 2 år. Herudover har de fået en bøde for at arbejde ulovligt i Danmark. De russiske søfolk havde ikke en kinamands chance eller mulighed for at kende dansk lovgivning. […] Det rigtige havde været at arrestere de ansvarlige hos de selskaber og underentreprenører, der har indchartret skibene. Meget kunne pege på, at de bevist har overtrådt dansk lovgivning med det formål at drive social dumping på trods af de regler om danske løn og arbejdsvilkår, som Femern-projektet er underlagt. Ved at kriminalisere søfolkene har man rettet bager for smed. […] Social dumping og ulovlig arbejdskraft skal selvfølgelig bekæmpes med alle midler, men det er arbejdsgiverne, der har ansvaret for, at skibe, besætninger, materiel og arbejdskraft har de rigtige certifikater og tilladelser - herunder ophold- og arbejdstilladelser. Politiet burde have rettet sin aktion mod dem.”
Politiken, s. 6 (18.03.2021)

Finansielle anliggender

Dansk rentehop forud for Fed-møde
Børsen og Politiken skriver i dag om den amerikanske centralbank Federal Reserves udmelding om, at der ingen forventninger er, om at der skal ændres på rentesatserne. Den europæiske pendant til Federal Reserve, Den Europæiske Centralbank, ECB, har over de seneste uger skruet pænt op for obligationskøbene under sit pandemiprogram for at modvirke rentestigningerne. Markedet venter nu på, om Federal Reserve kunne finde på at gøre noget tilsvarende.
Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 24 (18.03.2021)

Happy hour i USA - dobler op på fremgang i eurozone
Børsen bringer en økonomisk kommentar af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Årets opgør i global vækst er afgjort på forhånd. USA vinder klart over EU - med omvendt nationalt fortegn, lige så klart som amerikanske Haas i Formel 1 er dømt til at tabe til tyske Mercedes: Fordi man mangler muskelkraften. “Vores finanspolitiske tiltag er ikke slået igennem endnu. Der er en tidsmæssig forsinkelse,” sagde ECB-chefen, Christine Lagarde, i sidste uge. Det afspejler sig mere end tydeligt i forventningerne til, hvor hurtigt henholdsvis amerikanerne og europæerne kravler op af deres respektive recessionshuller fra 2020. [...] For USA's eget vedkommende tændte Bidens pakke - kendt som American Rescue Plan - så store projektører for enden af tunnelen, at OECD forhøjede sin vækstprognose på 3,2 procent fra december til nu 6,5 procent. Men altså et bud på væksten, der ifølge flere storbanker er for beskedent. Tilsammen har USA på ét år gennemført tre føderale hjælpepakker på 5 billioner dollar - 37.500 milliarder kroner - mens EU-landene på overstatsligt niveau endnu ikke har sendt en bøjet euro ud i omløb. EU-landene har ganske vist spændt deres egne budgetter til bristepunktet. ECB opgør den samlede finanspolitiske gennemsnitlige pris for blandt andet at holde virksomheder i live og undgå massefyringer til cirka 4 procent af bnp, men understreger, at opgørelsen er mere end almindelig kompliceret, fordi der er så mange forskellige tiltag."
Børsen, s. 22 (18.03.2021)

Ny type lån med kaution til smv'er
Børsen skriver, at små og mellemstore virksomheder i Danmark, Sverige og Finland nu får mulighed for en ny låntype hos Nordea, som sammen med Den Europæiske Investeringsfond har lavet en garantifond på op til 1 milliard euro til den type virksomheder. Den europæiske garantifond EGF blev for kort tid siden oprettet af Den Europæiske Investeringsbank-koncern. Formålet er at sikre, at små og mellemstore virksomheder kan klare sig gennem coronaepidemien.
Børsen, s. 6 (18.03.2021)

Handel

Handelsboykot er ikke genvejen til demokrati og menneskerettigheder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”Lige før årsskiftet indgik EU så en investeringsaftale med Kina, hvor det for første gang lykkedes at få Kina til at love tilslutning til arbejdstagerorganisationen ILO's konventioner mod bl.a. slavearbejde samt efterlevelse af Paris-aftalen. Nu skal investeringsaftalen vedtages, men bl.a. flere europaparlamentarikere mener ikke, at aftalen er god nok. De peger på Kinas undertrykkelse af demokrati i Hongkong og grove tilsidesættelse af menneskerettigheder for muslimske og tibetanske befolkningsgrupper og foreslår flere krav om demokrati og menneskerettigheder i EU's handelsaftaler. […] Kina og mange andre af EU's handelspartnere vil imidlertid anse krav i EU's handelsaftaler om demokrati og menneskerettigheder som urimelig indblanding i landenes indre anliggender og derfor afvise dem, og der vil opstå konflikter, som kan udelukke EU fra handelsresultater, som konkurrenter vil udnytte. Desuden vil det ”våben”, som handelsaftalerne har til at håndhæve overtrædelse af f.eks. menneskerettigheder, nemlig handelssanktioner, ofte ramme brede befolkningsgrupper. Institut for Menneskerettigheder og andre menneskerettighedsorganisationer er skeptisk mht. anvendelse af boykotvåbenet mod brede befolkningsgrupper, som i værste fald kan virke kontraproduktivt. En indsats for demokrati og menneskerettigheder er vigtig - også over for en stormagt som Kina - men den føres bedst i FN, i Europarådet og inden for EU's udenrigspolitiske arbejde, f.eks. ved EU's årlige topmøder med Kina samt i EU-landenes mange løbende bilaterale møder og diplomatiske kontakter. Sanktioner kan også blive nødvendige, men de bør målrettes mod de ansvarlige ledere i de pågældende lande.”
Jyllands-Posten, s. 22 (18.03.2021)

Institutionelle anliggender

Højere oliepriser skaber forår i Ruslands økonomi
Jyllands-Posten bringer en analyse af Christina Pedersen, senioranalytiker, EKF. Hun skriver blandt andet: ”Højere oliepriser og vaccinesucces skaber optimisme i Rusland og eksportmuligheder for de virksomheder, der kan navigere på udfordrende markeder. […] I Rusland har marts indtil videre budt på flere nyheder, der har skabt forårsfornemmelser i Kreml. Først og fremmest nåede Organisationen af Olieeksporterende Lande, i daglig tale Opec+, i starten af måneden frem til en aftale om ikke at hæve olieproduktionen i april på trods af stigende priser. Argumentet er, at efterspørgslen fortsat er væsentligt lavere end før coronakrisen. […] For det andet varslede USA og EU en række nye sanktioner mod Rusland som følge af giftangrebet mod Putins plageånd, oppositionslederen Aleksej Navalnyj, men sanktionerne er ganske milde og uden nogen substantiel økonomisk betydning. For det tredje falder smittetallene. Rusland var det første land i verden til at registrere en vaccine, men produktionsbegrænsninger og vaccineskepsis i befolkningen har forsinket vaccineplanen. […] EU-landene Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland har netop indgået aftaler med Rusland om at kunne producere vaccinen, og den skal nu testes med mulighed for godkendelse i EU. […] Der er dog alligevel masser af hager. På længere sigt er det usandsynligt, at Ruslands økonomi gør comeback som højvækstmarked. […] Og så er der oliens langsigtede fremtid. Olieforbruget i verden vil ifølge oliemastodonten BP fortsat stige lidt i de kommende 10 år, men derefter klinge af. Det er dårligt nyt for oliestater, der i god tid må omstille sig til tiden efter olieæraen.”
Jyllands-Posten, s. 16 (18.03.2021)

Patenterne sprøjtede ud af Danmark på trods af pandemien
I 2020 var Danmark det tredje-mest patentsøgende land i EU, fremgår det af statistikken fra Den Europæiske Patentmyndighed, EPO. ”Det faktum, at danske patentansøgninger forblev næsten stabile sidste år på trods af pandemien, vidner om Danmarks modstandsdygtighed inden for innovation baseret på dets stærke forskning og udviklingsinvesteringer og infrastruktur,” vurderer Antonio Campinos, som er præsident for EPO ifølge Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 12 (18.03.2021)

Interne anliggender

Marine Le Pen nærmer sig Macron i kampen om præsidentposten
Politiken bringer en analyse af korrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: ”Emmanuel Macron er i fare ved præsidentvalget om et år. I modsætning til i 2017 er socialdemokratiske, konservative og venstrefløjsvælgere ikke rede til at spærre Marine Le Pens vej til præsidentposten. […] I dag er Emmanuel Macrons problem, at Marine Le Pen ikke længere er et skræmmebillede, som den ansete kommentator og historiker Jacques Juillard skriver i denne uge i ugemagasinet Marianne. Hun modererer sig, både i retorik og substans, selv om modstand mod indvandring, nationalisme samt lov og orden fortsat er de bærende elementer i hendes politik. […] I 2017 skræmte hun millioner af vælgere væk med forslaget om fransk tilbagetrækning fra eurosamarbejdet og genindførelse af en national valuta. I dag ønsker hun at bevare euroen og Frankrigs plads i EU. Hun kræver reformer af Schengen-samarbejdet - ligesom en række EU-regeringer. Her er hun på linje med det store flertal. Det er hun også med kravet om stop for videre indvandring, og hun fremstår ikke længere som en korsfarer mod islam. […] Emmanuel Macron har skuffet dele af disse vælgergrupper. Han selv bevarer en opbakning på 25-27 procent, hvilket sikrer ham en plads i anden valgomgang ved siden af Marine Le Pen på samme niveau. Men han kan ikke regne med, at den republikanske eller 'demokratiske' barriere mod Marine Le Pen holder denne gang. For stadig flere franskmænd opfatter hende ikke længere som en fare for demokratiet. Hun er, som hun selv siger det, ved at vinde den ideologiske sejr.”
Politiken, s. 9 (18.03.2021)

Migration

Tesfayes modtagelejr: Sporene fra Moria 2.0 skræmmer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke. Han skriver blandt andet: ”Jyllands-Posten har på det seneste afdækket en række af de problemer og ubesvarede spørgsmål, der knytter sig til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes lovforslag om en dansk modtagelejr i et indtil videre ukendt land uden for Europa. Her er endnu et argument for, at det er en dårlig plan: Hvis Tesfaye er villig til at tage medansvar for de miserable og helt igennem umenneskelige forhold i EU's modtagelejre i Europa - nemlig på Lesbos og en håndfuld andre græske øer - hvordan bliver forholdene så mon i den modtagelejr, ministeren og regeringen planlægger langt fra alfarvej, formentlig i Afrika? Senest har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rettet et kritisk søgelys på EU's overfyldte modtagelejr på Lesbos, kendt som Moria 2.0. […] Efter at den oprindelige lejr, Moria, nedbrændte i september sidste år, blev den erstattet af noget, der var endnu værre: tynde telte på en tidligere militærskydebane, hvor jorden er blyforgiftet og forurenet med brugt ammunition i det mudderpløre, som lejren er i den kolde vinterregn. Utilstrækkelige toilet og badeforhold og babyer, der bliver bidt af de rotter, der stortrives i det, den tyske udviklingsminister Gerd Müller kalder ”rædsomme forhold”. Så rædsomme, at den konservative tyske minister ikke har set noget så slemt under de besøg, han har aflagt i andre af verdens flygtningelejre. ”Intet liv burde begynde på den her måde,” fastslog den tyske minister efter et besøg i Moria 2.0 for et par måneder siden, hvor han også kritiserede Europa for at ignorere lejrens beboere - især børnene. Jeg kunne ikke være mere enig, og derfor opfordrer jeg endnu en gang udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at gøre som Tyskland og en lang række andre EU-lande - nemlig at evakuere nogle af de nødstedte børn fra helvedet i Moria 2.0.”
Jyllands-Posten, s. 21 (18.03.2021)

Sikkerhedspolitik

Tikkende bomber
Information bringer en kommentar af direktør og foredragsholder Khaterah Parwani, som blandt andet skriver: ”Kære statsminister Mette Frederiksen Jeg om nogen forstår din foragt over for de danske IS-kvinder i de syriske lejre. Jeg har ikke en dråbe medlidenhed med danske konvertitter, der tilslutter sig terrororganisationerne. Du kalder dem landsforrædere eller fremmedkrigere, jeg kalder dem menneskeforrædere og terrorister. […] Problemet er, at vi står over for en langt større og farligere terrortrussel. Deres børn. Når du, Mette Frederiksen, konsekvent afviser at tage børnene hjem og retsforfølge deres mødre, afviser du også den terrortrussel, samtlige eksperter har advaret dig imod. Det er ikke den dybe tallerken, du skal opfinde her. Det handler ikke om politik, men om vores sikkerhed. Om Danmarks sikkerhed. Når du vender de her børn ryggen, vender du vores sikkerhed ryggen. Børnene er de facto tikkende bomber og udgør en langt større terrortrussel end deres mødre. Du efterlader dem til at blive skolet, indoktrineret og hjernevasket til at tro, at Danmark er deres fjende, og du giver terroristerne tid til at træne dem i at udøve terrorangreb.”
Information, s. 2 (18.03.2021)

Sundhed

Heunicke afviser byttehandel
Jyllands-Posten beskrev i januar, hvordan Danmark havde forsøgt at lave en aftale uden om EU-systemet med Pfizer og siden har Lægemiddelstyrelsen bekræftet at have forhørt sig ved fire producenter om ”med frivillig deltagelse af borgere i Danmark” at hente data om vaccinernes effekt fra op mod en halv million borgere. Alligevel afviser sundhedsminister Magnus Heunicke, at borgernes sundhedsdata skulle blive byttemiddel for flere vacciner mod covid-19. ”Det har aldrig været nogen myndigheders eller vores politiske holdning at lave om på de regler her,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 2 (18.03.2021)

Kina indfører eget vaccinepas
Efter at Kina lukkede grænserne og indførte nogle af verdens skrappeste regler for indrejse, åbner Kina nu porten på klem for en udvalgt skare: Dem, der har fået et stik med en af Kinas egne vacciner. Meddelelsen fra Kina kommer i kølvandet på, at de fire lande i den såkaldte Quadalliance, USA, Indien, Japan og Australien, i sidste uge besluttede sig for at finansiere indisk produktion af mindst en milliard vaccinedoser for at modgå det kinesiske vaccinediplomati. ”Hvis man har fået en vaccine produceret i Kina, får man altså lov til at springe over de skrappe indrejseregler, som blev indført i marts sidste år efter coronaudbruddet. De nye visumregler gælder indtil videre kun for en række lande - heriblandt Danmark,” skriver den kinesiske ambassade på sin hjemmeside ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 17 (18.03.2021)

Ruslands og Kinas vaccinetriumf er størst uden for hjemlandene
Vaccineudrulningen har allerede tabt pusten i Rusland og Kina, skriver Berlingske. ”Det kan godt være, man kan lave propaganda om stor succes i udlandet. Men takket være selvsamme propaganda kan man ikke prale af den store succes i Rusland,” skriver den uafhængige statistiker Aleksandr Dragan i en gennemgang for mediet Projekt. Statistikerens gennemgang af de offentligt tilgængelige tal viser, at i slutningen af februar havde Rusland leveret fire millioner doser Sputnik V til 17 forskellige lande, mens de kun havde beholdt seks millioner doser selv. Direktør Kirill Dmitrijev fra Russian Direct Investment Fund har nu lovet, at samtlige Sputnik-doser, der bliver produceret i Rusland frem til juni, vil gå til russerne selv. Fra både Aleksandr Dragan og Sergej Rybakov fra den regeringskritiske fagforening Lægealliancen lyder det dog, at et af de store problemer med vaccineudrulningen er befolkningens manglende tillid til regeringen - og til vaccinen. ”Du bliver nødt til at vise folk, at det er mere farligt ikke at få vaccinen end at få den. Det er ikke i tilstrækkelig grad blevet gjort i Rusland,” siger Sergej Rybakov til The Guardian. I Kina er der fem godkendte hjemmeproducerede vacciner, men der er stor usikkerhed om, hvor mange doser man i virkeligheden kan nå at producere. Reuters har foretaget en optælling ud fra de kinesiske selskabers egne oplysninger, som anslår, at Kina samlet kan nå op på en årlig kapacitet på 3,6 milliarder doser ved udgangen af året. Det skulle være vacciner nok, men i Kina er det også et problem at få folk til at lade sig stikke i et land, der har været martret af vaccineskandaler. ”Når det gælder villigheden til at lade sig vaccinere, har vi været meget bekymrede over vaccinearbejdet,” siger Li Bin, vicedirektør for Kinas nationale sundhedskommission til avisen The Straits Times. I øjeblikket er det Rusland, der indgår vaccineaftaler i Europa, men det billede kan snart vende. En anonym EU-kilde siger til erhvervsmediet Bloomberg, at udbuddet i Rusland er så lavt, at EU på et tidspunkt forventer at donere eller sælge store mængder vestlige vacciner til Rusland.
Berlingske, s. 13 (18.03.2021)

Total forvirring i vaccinesag: Heunicke kommer med ny forklaring på udeblevet støtte
Onsdag kom sundhedsminister Magnus Heunicke med en ny forklaring på den udeblevne støtte til den danske AdaptVac-vaccine i Folketinget. Forklaringen er dog i direkte modstrid med, hvad hans eget ministerium tidligere har oplyst. Sundhedsministeriet har ændret forklaring flere gange til Information og da Magnus Heunicke onsdag skulle forklare sig over for Folketinget i en forespørgselsdebat om vacciner, vendte han pludselig tilbage til den forklaring, ministeriet ellers havde korrigeret over for Information. ”Der er nogle regler, der hedder, at man ikke som regering kan gå ind og snyde ind foran de forhandlinger med EU,” sagde han. Under forespørgselsdebatten oplyste sundhedsministeren desuden, at man er i tæt dialog med folkene bag AdaptVac-vaccinen, og hvis der viser sig at være potentiale for at gå videre med kandidaten, er man klar til at investere ”betragtelige danske summer”. Onsdag eftermiddag og aften forsøgte Information at få et svar fra Sundhedsministeriet på, om oplysningerne fra Magnus Heunicke om den juridiske forhindring for støtte er korrekte, men det var ikke muligt trods gentagne henvendelser.
Information, s. 4 (18.03.2021)

Udenrigspolitik

Myanmar på blodig kurs mod borgerkrig
Information bringer en analyse af korrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: ”Risikoen for borgerkrig i Myanmar vokser i takt med, at demonstrationer og civil ulydighed bliver mødt med stadig mere brutal militærmagt. Drabstallet er de seneste dage steget drastisk, og en selvudnævnt skyggeregering opfordrer nu demonstranterne til at forsvare sig. […] Siden kuppet den første februar har juntaen svaret igen på den omfattende modstand i befolkningen ved gradvist at eskalere brugen af vold. Sikkerhedsstyrkerne skyder nu direkte ind i menneskemængder, og demonstranter bliver slået ihjel i fangenskab. En nylig rapport fra Amnesty International dokumenterer brugen af tunge våben som maskingeværer og snigskytterifler. […] Fortsætter den nuværende udvikling, er der en reel risiko for, at både etniske grupper i grænselandet og vrede og desperate byboere i den centrale del går til modangreb på militæret. Det vurderer skyggeregeringens FN-ambassadør, Sasa, der var i Naypyidaw, da kuppet fandt sted, men som lykkedes med at slippe ud af landet. Tirsdag blev han anklaget for landsforræderi af militærregimet. Over for britiske Sky News forklarer han, at et maksimalt internationalt pres på juntaen - både økonomisk, diplomatisk og politisk - er nødvendigt for at undgå borgerkrig. ”Hvis vi ikke danner en international koalition mod Myanmar så hurtigt som muligt, er jeg bange for, at det vil medføre den største borgerkrig, vi nogensinde har set,” udtaler han. USA og EU har varslet nye sanktioner, mens Indien, Japan og sammenslutningen af sydøstasiatiske nationer har indtaget en mindre kritisk position. Især Kina har forsøgt at forholde sig neutralt. I Myanmar har det fået mange demonstranter til at beskylde den kinesiske ledelse for at holde hånden over eller ligefrem hjælpe militærjuntaen.
Information, s. 7 (18.03.2021)

Ny fond skal styrke demokrati i udlandet
Udenrigsministeriet har i samarbejde med Dansk Kulturinstitut, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, International Media Support og 3F, netop lanceret Den Ny Demokratifond, skriver Politiken. Fonden skal med 50 millioner kroner i perioden 2021-22 støtte demokrati, civilsamfund og mellemfolkelig udveksling. Hviderussiske studerende er de første modtagere af hjælp fra ny fond under Udenrigsministeriet. Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Han skriver blandt andet: ”De prodemokratiske demonstrationer i Hviderusland bliver mødt med vold og hård magtanvendelse. Krigen i Østukraine kører på sit snart syvende år. Så er der kampene i Nagorno-Karabakh mellem Armenien og Aserbajdsjan. For slet ikke at tale om den indfrosne konflikt i Transnistrien nær Moldova, som ingen kender til. Alle sammen kampe, som i de kommende år, vil have stor betydning for demokratiets overlevelseschancer i regionen. […] Det vil vi i DUF kæmpe aktivt for via Den Ny Demokratifond, som er støttet af Udenrigsministeriet. Her vil vi blandt andet have fokus på at opkvalificere ungdommen, så de kan være fundamentet for et stabilt samfund i fremtiden og udvikle de hviderussiske ungdomsorganisationer gennem aktiviteter med fokus på rettigheder, demokrati og unges deltagelse. […] Med Den Ny Demokratifond og det ukrainsk-danske ungdomshus i Kijev, vil DUF, sammen med vores gode partnere i Dansk Kulturinstitut, 3F, Dansk Industri og International Media Support, nu opruste samarbejdet mellem det danske og det ukrainske civilsamfund. Både for at lære af hinanden og for at gøre vores del for, at demokratiet igen bliver ”the only game in town” hos vores østlige naboer.
Politiken, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 11 (18.03.2021)