Torsdag den 20. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: EU vil lande Brexit-aftaler på ekstraordinært topmøde i november
Det uformelle topmøde i Salzburg er det første i en tretrinsraket af møder, der forventes at resultere i en Brexitaftale på et ekstraordinært topmøde i november. Det skriver Børsen. “Brexit-forhandlingerne går ind i den afgørende fase, og forskellige scenarier er stadig i spil. I dag er der mere håb, men der er helt sikkert mindre og mindre tid. Derfor må vi bruge alle tilbageværende dage på at forhandle. Jeg vil stadig gerne afslutte dem dette efterår. Derfor foreslår jeg at indkalde til et ekstraordinært møde i midten af november,” siger Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd og fortsætter: “Lad mig minde om, at det er vores fælles interesse at begrænse skaderne forårsaget af Brexit. Uheldigvis er et nodeal-scenarie stadig ganske muligt. Men hvis vi handler ansvarligt, kan vi undgå en katastrofe.” På sit pressemøde onsdag gav Tusk udtryk for, at premierminister Theresa Mays Brexit-plan, som blev fremlagt tidligere på sommeren, “indikerer en positiv udvikling af Storbritanniens tilgang og en vilje til at minimere de negative effekter af Brexit”. B.T., Berlingske og Jyllands-Posten skriver, at håbet om, at en aftale med Storbritannien kan landes, før det britiske kongerige formelt forlader EU 29. marts næste år, er lidt større nu end før. ”Vi er tæt på at nå en velordnet udtrædelse, som er det afgørende fundament for at opbygge et tæt fremtidigt partnerskab. For at nå frem til en positiv afslutning, må EU rykke sig fra sin position, som Storbritannien har gjort det,” skriver Theresa May i et indlæg i den tyske avis Die Welt ifølge B.T. B.T. Metro skriver dog, at selvom EU-præsident Donald Tusk ser en større chance for, at en aftale landes, så understreger han, at parterne fortsat ikke er enige i aftalen om den irske grænse, hvilket er et punkt, som hele tiden har skilt dem. Børsen skriver også, at den manglende Brexit-aftale begynder at have konsekvenser for den danske vinduesproducent Idealcombi. “Vi er meget opsatte på, at der kommer ro over Brexit, og at der kommer en aftale, så vi ved, hvad vi har at forholde os til. I øjeblikket har vi bind for øjnene,” siger Idealcombis direktør, Claus Winther. Børsen bringer en analyse, hvor der blandt andet står: ”Langt størstedelen af erhvervslivet vil mene, at Brexit er en af de værste begivenheder i EU's historie. [...] I Storbritannien har premierminister Theresa May senest i en video på sociale medier forsøgt at overbevise vælgerne - og velsagtens størstedelen af sit eget parti - om, at EU's to forslag til Brexit - baseret på henholdsvis en canadisk og norsk model - er uacceptable. [...] På sit pressemøde i Salzburg onsdag roste Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd, den positive udvikling briterne har gennemgået med Theresa Mays Brexit-plan. Og man må blandt andet forstå på EU's chefforhandler, Michel Barnier, at der jo ikke er tale om en hård gammeldags grænse, at toldudfordringerne faktisk rammer langt færre varer end antaget, og at det nærmest bare er små detaljer, der skal ændres. Derudover forsøger de resterende 27 medlemslande også at lokke May. Planen er at give gulerødder i forhold til det fremtidige forhold, og de gulerødder skal så “betale” den bevægelse, som EU har brug for fra briterne, når det angår den irske grænse. Der kan altså formentlig læses vigtige signaler ind i hver eneste Brexit-udtalelse her i slutspurten. Og mon ikke sandheden ligger et sted i midten.”
Kilder: Børsen, s. 24-25; B.T., s. 18; B.T. Metro, s. 7; Berlingske, s. 13; Jyllands-Posten, s. 13

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: McDonald’s undgår EU-skattesag
Via en skatteaftale med Luxembourg slap McDonald's i flere år for at betale skat af en række indtægter fra restauranter i Europa. Men Europa-Kommissionen har efter en efterforskning opgivet at gøre noget ved sagen, hvilket lederen af Europa-Parlamentets skatteudvalg Jeppe Kofod (S) mener, er grotesk. Det skriver Jyllands-Posten, Børsen og Altinget. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har konkluderet, at Luxembourg ikke er skyldig i ulovlig statsstøtte til burgerkæden, da storhertugdømmet har været rundhåndet med lignende aftaler til andre virksomheder og der er derfor ikke tale om ulovlig statsstøtte. ”Det viser, hvor groteske reglerne har været i Europa, når Luxembourg kan tilbyde store multinationale selskaber aftaler, hvor de slipper for at betale skat,” siger Kofod ifølge Jyllands-Posten. Altinget skriver, at hos organisationen Oxfam, der er en sammenslutning af ngo'er, som blandt andet kæmper mod skattely, ser man EU-Kommissionens konklusion som et tydeligt signal til medlemsstaterne. "Kommissæren anerkendte, at firmaet hverken betalte skat i Luxembourg eller USA. Men hun kan ikke gøre noget, hvis det ikke er i strid med konkurrencelovgivningen. Nu er det på tide, at de europæiske regeringer går foran og prioriterer kampen mod skattesnyd i stedet for at varetage firmaernes interesser," siger Susana Ruiz, der er Oxfams skattepolitiske leder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19; Børsen, s. 24; Altinget

Retlige anliggender: EU-domstolen sår tvivl om statsstøtte
Flere aviser skriver, at onsdag formiddag slog EU-Domstolen fast, at EU-Kommissionen begik en fejl, da den ikke indledte en formel undersøgelsesprocedure af statsstøtte fra Danmark og Sverige til at finansiere Øresundsbroen i 1995. Færgeselskabet HH Ferries har dermed fået medhold i, at dets rettigheder er blevet krænket, fordi det ikke er blevet hørt i sagen. EU-Domstolen har nu annulleret EU-Kommissionens afgørelse om ikke at indlede en formel undersøgelsesprocedure og dermed mangler den del af afgørelsen, hvorfor EU-Kommissionen på ny skal forholde sig til sagen. Altinget, onsdag, skriver, at EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, nu skal til at åbne en sag om Øresundsbroens tilblivelse, til trods for at den har været åben i 18 år. "Retten har særligt peget på nogle procedureproblemer i sagen, og vi vil undersøge de punkter nøje," siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager og fortsætter: ”På konkurrenceområdet har vi taget ambitiøse skridt under denne mandatperiode for at facilitere offentlige investeringer, og det vil ikke ændre sig."
Kilder: Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 5; Politiken, s. 8, Altinget, onsdag

Retlige anliggender: Naturvenner vil have EU til at bremse vildsvinehegn
Flere aviser skriver, at en række grønne organisationer fra Danmark og Tyskland hævder, at det strider imod EU-regler at lave vildsvinehegn ved dansk-tysk grænse og de går nu til EU for at få EU-Kommissionen til at bremse det planlagte vildsvinehegn. ”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at man opsætter et hegn, der skærer tværs igennem et enestående naturområde. Vi mener, det er i modstrid med EU's habitatdirektiv, der netop har til formål at skabe sammenhængende levesteder for dyr og planter,” siger Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding ifølge Berlingske, Kristeligt Dagblad og B.T. Metro. Professor i miljøret, Peter Pagh, har ikke set klagen fra de 15 organisationer, men han vurderer, at tilladelsen til hegnet kan være i konflikt med habitatdirektivet. ”I lyset af EU-Domstolens fortolkning i tidligere sager må det forventes, at tilladelsen vil blive underkendt, fordi Miljøstyrelsen ikke har fulgt den korrekte fremgangsmåde,” siger Peter Pagh ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; B.T. Metro, s. 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Vintertiden må ikke sænke sig over dansk turisme
Berlingske bringer et debatindlæg af Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta. Hun skriver blandt andet: ”Der er dømt europæisk opgør med skiftet mellem vinter- og sommertid. Skal sommerens lyse aftentimer gøres permanente, eller skal danskerne endnu tidligere end i dag til at vænne sig til vinterens mørke eftermiddage? Det spørgsmål står hvert af EU's medlemslande med, efter at EU-Kommissionen har fremsat et direktiv, der skal gøre op med skiftet mellem sommer- og vintertid. Budskabet fra Horesta er klart: Vi skal vælge sommertiden!”
Kilde: Berlingske, s. 31

Finansielle anliggender: Hvidvasksagen handler om storpolitik og omdømme
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, som blandt andet skriver: ”Sagen om hvidvaskning af mange milliarder i Danske Banks filial i Estland drejer sig ikke alene om jura og banketik. Den drejer sig om storpolitik og Danmarks internationale omdømme. For den danske storbank har været et villigt redskab for de kredse, der søger at omgå EU og USAs sanktioner mod Rusland. [...] Næste år skal det besluttes, om Danmark skal tiltræde EUs bankunion. Det betyder blandt aandet fælles sikringsværker mod nye globale finanskriser og et fælles finanstilsyn. Naturligvis skal vi gå med. Hurtigst muligt. Også fordi det vil signalere, at vi i Danmark tager sagen i Estland dybt alvorligt.”
Kilde: Berlingske, s. 27

Institutionelle anliggender: Junckers ugerninger
Information bringer et debatindlæg af Uffe Andreasen, København, som skriver: ”Mindst fem af de gerninger - eller ugerninger - Jean-Claude Juncker har stået for - for eksempel aktiv medvirken til hvidvask af penge - ville normalt have fået Informations redaktion til at opponere. Heldigvis. Men i Christian Bennikes portræt af manden den 14. september lyder der kun rosenrøde og honningsøde kommentarer. Det er utroligt, hvorledes danske journalister, i tv og aviser, falder til patten, så snart de kommer til Bruxelles.”
Kilde: Information, s. 16

Sikkerhedspolitik: Rusland bøjer sig for tyrkisk pres i Syrien
Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard, der blandt andet skriver:
”Vladimir Putin har indset, at et blodbad i Idlib ikke er i russisk interesse og har accepteret et territorialt kompromis, der indtil videre er en diplomatisk sejr for Erdogan - men hvor længe afhænger af en række ubekendte faktorer. [...] For Rusland er den umiddelbare fordel ved det indgåede kompromis, at fly- og flådebaserne syd for Idlib-provinsen nu sikres mod oprørernes tunge våben. På den længere bane opretholder Moskva relationerne til EU i Syrien-politikken - i det mindste forværres de ikke. EU-donationer bliver vitale for genopbygningen af Syrien, og Angela Merkel gjorde det i slutningen af august klart for Putin, at EU's økonomiske gavmildhed afhænger af russisk vilje til at forhindre et civilt blodbad i Idlib. [...] Ingen forventer, at Tyrkiet uden videre skærer båndene til Vesten eller forlader NATO, men - som præsident de Gaulle demonstrerede i 1960'erne, da han meldte Frankrig ud af alliancens centralkommando - kan et land være NATO-medlem på flere måder, og Erdogan har mere end antydet, at Tyrkiet kan blive tvunget til at se sig om efter nye venner.”
Kilder: Information, s. 3

Konkurrence: Vestager presser Apple til at betale 106 milliarder kroner
Jyllands-Posten skriver, at ifølge EU-Kommissionen har Apple været begunstiget af ulovlige skattefordele i Irland, og EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, har lagt arm med giganten Apple og vundet den første runde. Apple har tilbagebetalt et milliardbeløb i skat, men pengene er indsat på en spærret konto, indtil en ankesag er afgjort. Det forventes, at det vil tage flere år, før sagen er endeligt afgjort ved EU-Domstolen. Den irske regering fastholder, at landet aldrig har givet særlige skattefordele til enkelte selskaber og nu hvor Apple har tilbagebetalt det fulde beløb, har EU-Kommissionen tirsdag meddelt, at sagen mod Irland er aflyst. ”Set i lyset af, at Apple fuldt ud har tilbagebetalt den ulovlige statsstøtte, selskabet har modtaget fra Irland, vil EU- kommissær Margrethe Vestager anbefale, at sagen (mod Irland, red.) trækkes tilbage,” oplyser Vestagers talsmand Ricardo Cardoso til Reuters.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Retlige anliggender: Vandplaner fik nej til EU-tjek
Et samlet landbrug har kæmpet for, at de de omstridte danske vandplaner skulle efterprøves ved EU-domstolen, men Vestre Landsret afviste onsdag at sende beregningerne bag planerne til et nærmere tjek ved EU-Domstolen. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken. ”Jeg kan garantere så meget, at vi fortsætter kampen for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt. For de omstridte vandområdeplaner er en katastrofe for dansk landbrug,” siger Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen ifølge Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 8

Migration: Migrantlejre i Nordafrika kan have lange udsigter
Socialdemokratiet erkender, at lejre til flygtninge og migranter i Nordafrika står måske først klar efter næste valgperiode. ”I Socialdemokratiet kan vi ikke sige, at hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, så er modtagecentrene etableret i den første valgperiode. Hvad vi derimod kan sige er, at vi vil kaste os ind i kampen for at understøtte den proces, som lige nu foregår i EU, med alt, hvad vi har,” siger udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S) og fortsætter: ”Da vi fremlagde vores forslag i februar måned, blev vi mødt med anklager om, at det aldrig nogensinde var realistisk. I dag bliver det diskuteret og realitetsbehandlet af stats- og regeringschefer i EU og af EU-Kommissionsformanden. Det viser, at vi er kommet et kæmpe skridt videre.” Hos Radikale Venstre erkender udlændingeordfører Andreas Steenberg også, at det ser svært ud, da det både skal lykkes at få de afrikanske lande med, men derudover er det nødvendigt, at EU gør det sammen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Migration: Migrantkrisen der blev til en politisk krise
Europas ledere taler stadig om en migrationskrise, de skal løse, selv om tilstrømningen af migranter i dag er lavere end før det store digebrud i 2015. EU-Kommissionen udgav i foråret en meningsmåling, hvor 28.000 europæere var blevet spurgt om, hvor mange immigranter - borgere født uden for EU - de mener, der lever i deres land. I gennemsnit skød borgerne på, at 16,7 procent af indbyggerne var migranter, men det rigtige tal er ifølge Eurostat i gennemsnit 7,2 procent. Det skriver Jyllands-Posten. ”Vi har ikke nogen migrationskrise i dag. Men det bringes frem af politikere, der indsnævrer manøvrerummet for at finde løsninger. Det må vi selvfølgelig tage hensyn til. Diskussionerne kører på et meget følelsesmæssigt niveau, så vi må forsøge at komme tilbage til de ægte tal og fakta,” siger Diane Angermüller, der arbejder med migration for det østrigske EU-formandskab. FN's organisation for migration, IOM, mener, at det politiske fokus har taget overhånd. ”Det store fokus på migration har vist sig at være en meget effektiv politisk strategi, og det tyder på, at emnet kommer til at fylde rigtig meget op til Europaparlamentsvalget næste år. Det er ret mærkeligt. Det er ikke fordi, der ikke er svære udfordringer med migration. Men vi er nået ned på et meget lille problem. Og sidste år ville Europas befolkning faktisk være skrumpet, hvis det ikke var for migration,” siger politisk medarbejder ved IOM i Bruxelles, Patrice Quesada.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Migration: Øget dansk bidrag til at vogte EU-grænse
Kristeligt Dagblad skriver, at bidraget fra Danmark præsenteres i forlængelse af Europa-Kommissionens udspil om, at bevogtningen af EU's ydre grænser skal øges til 10.000 mand i 2020. Der er tale om et bidrag til EU's kyst- og grænseagentur Frontex. "Det er vigtigt, at vi passer på den ydre grænse. Det har været mit synspunkt hele vejen, siden denne flygtningesag eksploderede i 2015. I stedet for at bruge en masse energi på, hvordan vi fordeler udfordringen iblandt os, skal vi simpelthen få den løst,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i aftes.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Finansielle anliggender: Aftale: Større bøder og forbud mod 500-eurosedlen
Efter at Danske Bank har præsenteret sin interne undersøgelse af hvidvasksag, er et flertal i Folketinget blevet enige om at ottedoble bøderne for hvidvask for de største banker. Det oplyser erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og han fortæller, at Danmark dermed formentlig får det højeste bødeniveau i Europa. Det skriver Politiken. Ud over større bøder vil et flertal i Folketinget gøre det forbudt at betale med, veksle eller få udleveret en 500-euro seddel i Danmark. Det er ikke første gang, at 500-euro sedlen bliver kædet sammen med økonomisk kriminalitet og den Europæiske Centralbank har bebudet, at den vil stoppe al produktion af den værdifulde seddel for at bekæmpe kriminalitet og terrorisme. ”Det vil dog tage flere år at udfase alle sedlerne, der svarer til godt 2.000 milliarder kroner,” siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.
Kilde: Politiken, s. 3

Handel: Handelskrig mellem Kina og USA kan udvikle sig til en økonomisk koldkrig
Politiken bringer en analyse af journalist Michael Jarlner, som blandt andet skriver: ”Eksperter advarer om en sprængfarlig konflikt med større perspektiver end handelsunderskud. [...] Handelskrigen begyndte i april, da USA bebudede straftold på stål og aluminium på varer fra både Kina, EU og Canada. Men på det seneste har Donald Trump fokuseret på Kina og indgået økonomisk våbenhvile med EU og Mexico. [...] Ifølge en af Kinas førende økonomer, Yuan Ding er Kinas skrækscenario, at EU - den tredje økonomiske kæmpe - og Japan går i en stiltiende alliance med USA, fordi også europæerne og japanerne er utilfredse med Kinas handelshindringer og behandling af udenlandske virksomheder. Donald Trumps økonomiske våbenhvile med EU ses af eksperter netop som et forsøg på at drive en kile ind mellem Kina og EU. På mødet i Tianjin fastholder repræsentanter for EU dog, at man ikke vil være med til at underminere det regelbaserede WTO. Og med sin ageren hjælper Trump Kina, vurderer Yuan Ding, at EU og Japan ligesom Kina er utrygge ved Donald Trumps uforudsigelighed og ønsker at fastholde WTO som en central instans. Så hvis Kina har modet til at gennemføre de rigtige reformer, har de en chance for at nå en forståelse med EU og Japan.”
Kilde: Politiken, s. 11

Økonomi: Finanskrisen har gjort os alle klogere
Politiken bringer et debatindlæg af finansminister Kristian Jensen (V). Han skriver blandt andet: ”Finanskrisen har sat dybe spor i vores samfund. Den har gjort os fattigere, end vi ellers ville have været. Men forhåbentlig har den også sat sig spor i os og gjort os en lille smule klogere. [...] I EU har vi draget den lære, at der skal være bedre styr på staternes økonomi. Hvis man vil have en solid fælles mønt, euroen, eller fast kurs over for euroen, må man også overholde de fælles spilleregler for den økonomiske politik. Og man skal lade være med at bilde sig ind, at andre vil betale ens regninger. [...] I EU har vi også draget den lære, at der skal være en ordentlig regulering af de finansielle institutioner, for eksempel krav til deres polstring (kapital og likviditet), og et stærkt tilsyn med, at institutionerne spiller efter disse regler. Og et ordentligt system til at håndtere banker, der kommer i problemer, så det er bankerne og deres ejere, der selv betaler regningen for den risiko, der tages, og ikke statskasserne. Disse principper har vi arbejdet med i årene siden krisen, og de er nu forankret i fælles EU-regler og i bankunionen. Danmark er ganske vist ikke medlem af euroen, men kronen følger euroen, fordi kronen har en fast kurs over for euroen. Det nyder vi godt af, når vi handler med eurolandene. Samtidig stiller det de samme krav til os som til eurolandene. [...] Kriser slipper vi aldrig fuldstændig for. For mit eget vedkommende er jeg enig med Marx i, at kriser er en del af det kapitalistiske system. Til gengæld har Marx gang på gang taget fejl med hensyn til, at det kapitalistiske system ville gå under. Mennesker er heldigvis problemløsere i stor stil. De har vi bevist igen og igen. Og det vil vi blive ved med.”
Kilde: Politiken, s. 7

Sikkerhedspolitik: Polen vil betale for amerikanske soldater og kalde militærbase ’Fort Trump’
NATO- og EU-landet Polen er bekymret for russisk aggression og Polen går enegang for at forsøge at indgå en bilateral sikkerhedsaftale med den amerikanske præsident. Polens præsident, Andrzej Duda, håber på at få præsident Donald Trump til at stationere amerikanske tropper i Polen på permanent basis. Det skriver Politiken. Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, mener, at det polske forslag er radikalt, fordi landet så åbent går efter en bilateral ”noget for noget”-aftale med USA uden for NATO-regi. ”Hvis princippet om, hvordan man forhandler sig frem til amerikansk tilstedeværelse, ikke længere er strategisk enighed, men et spørgsmål om, hvem der tager den største pung op af lommen, bliver der lagt op til en uendelig konkurrence om smiger og bilaterale deals, der minder mere om ejendomsmarkedet i New York end om normal praksis i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. Det vil passe russerne glimrende,” siger Kristian Søby Kristensen. NATO-talsmand Piers Cazalet bekræfter i et skriftligt svar til Politiken, at det konkrete forslag ikke er diskuteret i NATO.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Bendt Bendtsen: Protektionisme kalder på europæisk sammenhold
Altinget bringer et debatindlæg af Bendt Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: ”USA er desværre på en protektionistisk kurs, når vi taler om samhandel. Det, vi ser, er et angreb på åbne markeder og frihedsværdier, som tvinger os til at ruste det europæiske samarbejde. Når vores gamle allierede trækker stikket på handelsaftaler, der ville have gjort os alle rigere, er det vigtigt, at Europa står sammen. I dag bliver USA's internationale førertrøje desværre ikke længere brugt til at beskytte fælles vestlige, demokratiske og økonomiske interesser. Den bliver for tiden snarere brugt til at sikre snævre, kortsigtede amerikanske interesser. [...] Læg dertil Donald Trumps løfte om at udtræde af den globale klimaaftale fra Paris, atomaftalen med Iran og de seneste trusler om at trække USA ud af WTO. Dertil er det nærmest uvirkeligt at være vidne til, hvordan Trump undergraver sin egen sikkerhedstjeneste og omfavner den russiske præsident Vladimir Putin, imens han udfordrer forholdet til gamle allierede som Storbritannien og Europa. [...] Det er bekymrende at være vidne til den fuldkommen historieløse skepsis over for EU, vi desværre ser flere steder i Europa i dag. EU er det bedste kort, vi har på hånden, når det gælder udenrigspolitikken. [...] EU er verdens største marked og giver os derfor en unik mulighed for at forsvare de værdier, der har givet os fred og rigdom. Det er altafgørende for Danmark at være repræsenteret i EU og præge den europæiske udvikling i en ansvarlig retning - væk fra populisme og protektionisme. Jeg har på første hånd oplevet, hvordan et lille land som Danmark kan varetage sine interesser i et internationalt fællesskab. Der er stadig mere brug for EU på disse områder og stærk dansk deltagelse.”
Kilde: Altinget

Klima: Hæv barren for bæredygtig biomasse
Børsen bringer en kronik af Peter Birch Sørensen, formand, Klimarådet, Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi og Troels Ranis, branchedirektør DI Bioenergi. De skriver blandt andet: ”Den biomasse, vi anvender i Danmark, skal være både bæredygtig og klimavenlig. Vi har brug for biomasse til den grønne omstilling, og derfor er der også brug for en klar politisk retning for brugen af biomasse, som bygger ovenpå branchens arbejde. [...] Det bedste ville være fælles og ambitiøse internationale regler, som er baseret på den seneste viden om, hvordan skovenes optag af CO2 bliver påvirket af den øgede efterspørgsel på biomasse til energi. Men dette sker sandsynligvis ikke foreløbigt. Derfor er det også positivt, at vi med EU's kommende minimumskrav til biomasse kommer et godt stykke i den rigtige retning ved, at der på EU-niveau indføres krav til bæredygtigheden af biomassen. Det er dog nødvendigt, at flere lande tilslutter sig kravene til bæredygtig biomasse.”
Kilde: Børsen, s. 4

Kultur: Dansk film får 15,5 millioner kroner i EU-støtte
EU giver 11 danske filmproducenter i alt 15,5 millioner kroner i udviklingsstøtte. Det skriver DFI ifølge Altinget. Slate Funding er en støtteordning under EU's Creative Europe-program, og i år modtog EU-kommissionen 188 ansøgninger. Danmark ligger i toppen blandt de lande, der er blevet tildelt støtte.
Kilde: Altinget

Migration: S: Junckers 10.000 grænsevagter nytter ikke noget
Altinget bringer et debatindlæg af Peter Hummelgaard (S) EU-ordfører, som blandt andet skriver: ” Jeg skal ærligt indrømme, at jeg aldrig har været nogen stor fan af Jean-Claude Juncker. Faktisk mener jeg, det var en skandale, at han i sin tid blev udnævnt til formand for EU-Kommissionen. Juncker var stats- og finansminister i Luxembourg i en tid, hvor landet fungerede som skattely ved at lave hemmelige aftaler med store virksomheder - den såkaldte Luxembourg-finte. At stille ham i spidsen for EU i en tid, hvor skattesnyd er en af de største trusler mod vores velfærdssamfund, lyder mest af alt som en dårlig joke. Efter at have hørt Junckers tale om Unionens tilstand har jeg desværre ikke fået ændret den opfattelse. Juncker undgik en række vigtige emner - og når han endelig talte om de vigtige, så var det for tyndt og for ukonkret. [...] Hvad skal 10.000 nye grænsevagter lave? Lad mig alligevel starte i det positive hjørne. Det virker, som om Juncker og Kommissionen nu er ved at få øjnene op for, at der skal styr på EU's ydre grænser. Kommissionen lover 10.000 ekstra grænsevagter frem mod 2020. Men spørgsmålet er, hvad de 10.000 grænsevagter egentlig skal lave. For så længe vi ikke tager skridtet fuldt ud og gennemfører en grundlæggende omlægning af den måde, vores asylsystem fungerer på, så kan 10.000, 20.000 eller 30.000 grænsevagter jo ikke gøre så meget andet end at tage imod de asylansøgere, der kommer. Derfor burde Juncker have brugt anledningen til at stille sig i spidsen for, at der oprettes fælles modtagecentre uden for EU. Kun på den måde kan vi for alvor få vendt udviklingen og få kontrol med vores grænser og med tilstrømningen til Europa. [...] Det var en fejl, at Juncker overhovedet blev kommissionsformand. Efter fem år med ham i spidsen så trænger vi virkelig til at få nogle nye kræfter i front.”
Kilde: Altinget