Torsdag den 25. februar

Tophistorier

EU vil lægge coronakritik bag sig
Står det til EU's ledelse, bliver det i dag store forsoningsdag, når de 27 stats- og regeringschefer mødes til et online-topmøde for at diskutere den europæiske coronastrategi. Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen håber at få alle EU-lande med på en plan for håndtering af de nye virusvarianter; en fremtidens coronastrategi. En strategi, som skal sørge for, at EU er bedre rustet til at håndtere nye virusvarianter og som vil kræve en tilpasning af vaccinerne og øget produktionskapacitet. Det er første gang, de 27 EU-ledere får lejlighed til samlet at reagere på Kommissionens omstridte vaccinestrategi, siden kommissionsformand Ursula von der Leyen stod skoleret for EU-Parlamentet den 10. februar og indrømmede, at EU var for længe om at godkende de nye vacciner imod covid-19. Forud for mødet har von der Leyen meddelt, at Kommissionen har fået en aftale om 150 millioner ekstra doser fra Moderna oven i de 80 millioner, som blev sikret i november. Også Pfizer-Biontech har lovet 200 millioner ekstra doser i andet kvartal, men det kompenserer ikke her og nu for de manglende vacciner fra Astrazeneca. Til netmediet Politico har en EU-diplomat udtalt, at det havde været bedre, hvis de ekstra doser havde været disponible lidt før, så det ikke ser ud som om, hensigten især er at redde Ursula von der Leyen fra at tabe ansigt. Den polske sundhedsminister Adam Niedzielski har endda klandret EU's vaccine- og indkøbsstrategi for at være ”delvist ansvarlig for, at vi har en tredje coronabølge under udvikling i Europa”. Kommissionen vil have EU-landene til at tænke fremad og diskutere en handlingsplan, som skal speede godkendelsesprocedurerne op for kommende vacciner tilpasset de nye mutationer. Ligesom der skal sættes penge af til at investere i forskning og produktionskapacitet. ”På længere sigt hænger dette sammen med udviklingen af en europæisk industripolitik og forsøget på autonome europæiske forsyningslinjer. Det er ikke noget, man skal stemme om her og nu. Kommissionen vil især lodde stemningen,” siger Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, som mener, at det kan blive svært for Ursula von der Leyen og topmødeværten, EU-præsident Charles Michel, at skaffe sig ørenlyd for den plan, som ifølge Kommissionen skal vende bladet for fortidens fejltagelser.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.02.2021)

Fransk europaminister ser genopretningsplan som største EU-integration siden etableringen af euroen
Den franske europaminister, Clément Beaune, giver via telefonen fra sit kontor i Paris et interview til Politiken omkring EU. Tilbage i juli 2020 blev et tabu i EU brudt. Efter et dramatisk maratontopmøde enedes Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer om at stifte fælles gæld på 5.580 milliarder kroner til at finansiere offentlige udgifter i medlemslandene. De mange milliarder begynder til sommer at blive fordelt i alle 27 lande. Den type fælles budgetinstrument i EU har Frankrig i årevis efterspurgt. ”Genopretningsfonden er det største skridt frem for det økonomiske integrationsprojekt i EU, siden euroen blev introduceret. Den fælles gældsstiftelse et stort skridt fremad. Et tabu er brudt”, lyder det fra Clément Beaune, som mener, at genopretningsplanen fra i sommer viser, at EU er blevet bedre til at håndtere kriser. Hvert land skal senest i april komme med sine reform- og investeringsplaner til EU-Kommissionen, og siden skal de godkendes i kredsen af medlemslande. ”De enkelte lande har ikke vetoret, og planerne er ikke dikteret af EU-Kommissionen. Det diskuteres i fællesskab og godkendes af flertallet. Det er en god balance mellem fælles koordinering og manøvrerum til at indrette det efter de forskellige virkeligheder i Danmark og Frankrig og resten af EU,” siger Clément Beaune. EU's medlemslande har under coronakrisen haft langt friere hænder end vanligt til at holde hånden under økonomierne, da de gængse EU-regler om statsstøtte og budgetunderskud er sat ud af kraft. Clément Beaune mener ikke, at EU kommer til at vende tilbage til reglerne fra før coronakrisen, som blandt andet dikterede, at budgetunderskuddet på de offentlige finanser højst må udgøre 3 procent af bnp. Til spørgsmålet om Beaune tror, at EU's genopretningsplan havde været mulig, hvis Storbritannien stadig var medlem af EU, svarer han: ”Brexit var et chok og dårlige nyheder for os alle, men det fik os til at indse, at vi skulle gøre mere, gøre det hurtigere og mere ambitiøst. EU-skepsissen har igennem flere år fået næring af beskyldninger om, at EU ikke leverede varen. Der var en opvågning efter Brexit, også med krisen, som fik os til at indse, at vi skulle handle mere og handle hurtigere.” Den franske minister mener desuden, at det giver god mening, at EU har valgt at købe vacciner i fællesskab og han siger: ”Hvis der havde været en national tilgang til vaccineindkøb, ville alle lande kæmpe mod hinanden for at få fat på doser. Jeg tror ikke, at det ville være effektivt ud fra et sundhedsperspektiv, ej heller give EU et godt omdømme.” Clément Beaune har inden han blev europaminister været EU-rådgiver for præsident Emmanuel Macron og har dermed spillet en stor rolle for Frankrigs EU-kurs de seneste år. Ud over de mange ideer som eksempelvis fælles gældsstiftelse, at gøre EU 'strategisk autonom' og at oprette et europæiskgrænsepoliti har Frankrig justeret sin diplomatiske kurs til at søge flere alliancepartnere i EU fra sag til sag. ”Frankrig tager under Macron et lederskab i at skabe ideerne og skabe alliancerne, der kan få dem til at ske. Traditionelt i fransk politik skammede politikere sig lidt over at tale om EU - det var et emne, man overlod til EU-skeptikere. Vores indstilling er, at vi har behov for EU, men at EU ikke er perfekt. Der er problemer, og de problemer skal løses. Vi kommer med en række detaljerede forslag til at ændre EU's software for at forberede unionen på mere magt og mere suverænitet,” lyder det fra Clément Beaune, som mener at Frankrig skal have et netværk med andre partnere end Tyskland, som landet måske ikke er enige om alting med. ”Med Danmark er vi for eksempel tæt forbundne, når det gælder klima og retsstatens principper. Vi kommer tættere og tættere på hinanden på konkurrence- og økonomisk politik,” oplyser Beaune.
Politiken, s. 7 (25.02.2021)

Prioriterede historier

Zuckerberg tog stikket hjem i opgøret mod Australien
De seneste uger har Australien været centrum for en global debat om staters ret og mulighed for at regulere globale techgiganter som Google og Facebook. Berlingske skriver, at en stribe regeringer verden over - også den danske - har bakket op om den centrale idé i den australske debat: Et lovforslag, der skulle tvinge virksomheder som Google og Facebook til at betale nyhedsmedier, når brugere skaber trafik og debat på platformene med link til deres nyhedsartikler. Striden spidsede til, da Mark Zuckerbergs kæmpevirksomhed svarede et rungende nej og prompte blokere alle links til australske nyhedsmedier. Indgrebet var dog så klodset udført, at en stribe offentlige myndigheder, patientgrupper og brandvæsnet i dele af Australien også blev udelukket fra verdens største sociale medie. Den australske premierminister sparede ellers ikke på de store ord, da han for fem døgn siden blæste til kamp mod Facebook: Vi vil ikke lade os skræmme af Big Tech, der forsøger at presse vores parlament under en vigtig afstemning,” sagde Scott Morrison blandt andet. Nu er først akt så slut, og det ligner ikke den glorværdige ”sejr til folkevalgte over techgiganter”, som nogle havde håbet på. Tværtimod tyder alt foreløbigt på, at Facebooks hårdkogte forhandlingsstrategi gav pote, mener Jan Lemnitzer, der er ekstern lektor ved Copenhagen Business School. ”Det er måske det vigtigste at få ind i sit hoved. Vi vidste godt, at techgiganterne i mange tilfælde er mere magtfulde end staterne, men nu har vi set det demonstreret i direkte billeder,” lyder det fra Jan Lemnitzer. Rasmus Kleis Nielsen, der er leder af Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford mener, at det australske lovindgreb risikerer at sætte et uheldigt eksempel for den ellers nødvendige regulering af techgiganterne i resten af verden. ”Det er på en måde forståeligt, for den australske situation har illustreret, at i sidste ende kan de folkevalgte faktisk regulere techgiganterne. Men den har også vist, at de også påvirker, hvem der bliver vindere og tabere,” siger Rasmus Kleis Nielsen. Både politikere i EU, Canada, USA og i Danmark har fremhævet det australske initiativ som et forbillede for mulig regulering.

Kristeligt Dagblad skriver ligeledes om ’sagen’ fra Australien, som har fået den danske kulturminister Joy Mogensen (S) på banen. Ministeren vil i næste måned præsentere et lovforslag, som skal sikre, at medierne kan forhandle aftaler samlet med de store techfirmaer. Hun siger, at Facebooks ageren ”sætter spørgsmålstegn ved det demokratiske sindelag i en af verdens mest dominerende medievirksomheder”. Men fordi Facebooks globale indflydelse er så omfattende, vil det være halsløs gerning at tage kampen med techgiganten fra dansk side, vurderer Mads Kæmsgaard Eberholst, studielektor ved center for nyhedsforskning på Roskilde Universitet. ”Vil man regulere de her virksomheder, skal det op på et højere niveau. Det er utopisk at tro, Danmark kan påvirke noget selv. Men det betyder ikke, at man skal afskrive muligheden for forandring. For nogle år siden underskrev en række techgiganter et EU-charter, hvor de blev pålagt et ansvar for indholdet på deres platforme, og i USA er der nu også tegn på, at præsident Biden vil tage del i kampen. Så er man tilhænger af, at Facebook og Google og de andre reguleres mere, så går det faktisk den rigtige vej,” lyder det afslutningsvis fra Mads Kæmsgaard Eberholst.
Berlingske, s. 15; Kristeligt Dagblad, s. 5 (25.02.2021)

Grækenland presser resten af EU for at indføre et vaccinepas
Den græske regering åbnede i fredags op for, at grækere, der har fået de foreskrevne to vaccinationsstik mod covid-19, kan downloade et certifikat herpå. Regeringen oplyste, at flere end 50.000 grækere allerede havde gjort det mandag. Ifølge Jyllands-Posten tager den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, dette eksempel med sig, når han torsdag eftermiddag logger på videotopmøde med resten af EU's regeringschefer for at udveksle erfaringer og diskutere kampen mod pandemien på tværs af Europa. Med støtte fra andre turismeafhængige, primært sydeuropæiske, regeringer har Grækenland i flere måneder presset på for passenes udbredelse i Europa - men foreløbig er de blevet mødt med afvisning flere steder. Tyskland og Frankrig er nogle af dem, som har udvist modvilje og europaminister Clément Beaune udtalte for nyligt, at den franske regering var ’meget tilbageholdende’ med at introducere vaccinepas og afviste at støtte programmer, der vil give borgerne forskellige rettigheder. Men ikke alle er imod og under et møde i januar enedes regeringscheferne om, at certifikater kan være en god idé, men de udskød de svære spørgsmål om, hvad det skal kunne bruges til. Grækenland og Israel har dog allerede aftalt at give hinandens borgere adgang med et vaccinationspas. Den britiske regering vil nu også se på mulighederne. ”De sydeuropæiske lande forsøger at undgå, at vi får en ny død sæson. Men Frankrig, Tyskland og nogle flere lande vil ikke acceptere en forpligtelse indført ad bagdøren. Der skal laves mere arbejde på det her. Der kan også komme en udfordring, hvis vi skaber en intra-EU-løsning, der ikke kan bruges andre steder,” lyder det blandt andet fra en EU-embedsmand. Forskere tilknyttet Exeter University har undersøgt de etiske aspekter af de vaccinationspas, som flere europæiske lande ønsker at få indført. På plussiden tæller, at ”digitale sundhedspas kan bidrage til langtidshåndtering af covid-19-pandemien”. Samtidig rejser passene spørgsmål om beskyttelse af personoplysninger og menneskerettigheder.
Jyllands-Posten, s. 12 (25.02.2021)

Finansielle anliggender

Hjælp ... renterne er begyndt at stige. Kommer ulven nu?
Politiken bringer en finansanalyse skrevet af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som mener, at frygten for økonomisk overophedning på grund af genåbningen af samfund og hjælpepakker skaber nye bekymringer: ”Samtidig med balladen på Christiansborg om graden af genåbning af Danmark sker der ting på finansmarkederne, der kan få stor betydning for dansk økonomi og danskerne her i 2021: Renten er begyndt at stige. Stigningen er mest iøjnefaldende i USA, men den er også smittet af på Europa og her i Danmark. I januar kunne man få et fastforrentet boliglån til 0,5 procent, nu hedder det nærmere 1,5 procent. De stigende renter har også skabt uro på aktiemarkederne, hvor en aktie som Tesla og andre tidligere højtflyvende teknologiaktier har tabt pusten. Danske aktier har tabt 6 procent på få dage. Over hele verden ser folk frem til en gradvis genåbning af deres samfund i løbet af 2021. Men på finansmarkederne frygter stadig flere investorer, at kombinationen af gigantiske hjælpepakker, genåbnede økonomier og et enormt opsparet forbrugsbehov i både i USA, Asien og Europa kan overophedeøkonomierne og føre til øget inflation. […] Chefen for den amerikanske centralbank (FED) Jay Powell har imidlertid i de senere dage forsøgt at genskabe roen med forsikringer om, at amerikansk økonomi er på vej tilbage i form, men at der med 10 millioner flere arbejdsløse nu end for et år siden fortsat er lang vej igen. […] Hele synet på brugen af den økonomiske politik for at undgå økonomiske nedture, enorme hjælpepakker og massiv pengeudstedelse har også ændret sig i inflationær retning. Efter årtier med gentagne advarsler om en inflation, der aldrig viste sig - i EU og Danmark har den været under 1 procent siden 2010 - er mange økonomer præget af et 'ulven kommer'-syndrom. Men argumenterne for at tage advarslerne alvorligt nu synes tungere end længe set.”
Politiken, s. 9 (25.02.2021)

Interne anliggender

Det polske styre har demokratiet på sigtekornet
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Adam Michnik, chefredaktør på Gazeta Wyborcza og tidligere leder af Solidaritet blandt andet: ”Der er aldrig sket noget lignende i Polen. Den 10. februar undlod aviser og blade at udkomme, nyhedssider gik i sort, og massevis af radio- og tv-stationer stoppede med at sende. Her 30 år efter Berlinmurens fald, afskaffelsen af censur og Sovjetunionens kollaps forsvarer det polske civilsamfund atter det demokrati, som landet har arbejdet så hårdt for, mod en stat, der er fast besluttet på at udrydde det. De politikker, som Polens uafhængige medier lige nu protesterer mod, har gjort dem lige så sårbare som deres russiske og ungarske modstykker. Faktisk har den polske vicepremierminister, Jarosław Kaczyński, som de facto styrer landet, offentligt udtalt, at skabelonen for hans regime er den samme som Ungarns under premierminister Viktor Orbán. For at forstå de polske mediers stille protest giver det mening at genkalde sig forløbet i Ungarn. Efter at Viktor Orbán kom tilbage til magten i 2010, var han fast besluttet på at styrke det, som han kaldte et ”illiberalt demokrati”. […] Regeringens påstand om, at skatten hovedsageligt er møntet på de amerikanske techgiganter, som undgår at betale afgifter af deres omsætning i Europa, er en åbenlys løgn. PiS-regeringen, som har været fuldkommen underdanig over for den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, afviste rent faktisk at beskatte Silicon Valley-giganterne. Desuden ville opkrævningen af en sådan skat skulle aftales mellem mange lande, navnlig EU-medlemslandene. Polen har ingen chance for at være effektiv over for de amerikanske techgiganter uden EU, som PiS-regeringen har et køligt forhold til. PiS-styrets angreb på de frie mediers økonomiske fundament er et lige så stort angreb på demokratiet som Trump-tilhængernes stormløb mod den amerikanske kongresbygning den 6. januar. […] Ved roden af den slags politik - uanset hvor den føres - finder man ikke kun en frygt for frihed og sandhed, men også et ønske om at indgyde denne frygt i vores samfund. Alle polske domstole skal kontrolleres ligesom domstolene i Moskva, hvor modstandere af det russiske styre lynhurtigt kan stilles for retten, dømmes skyldige og idømmes straf, hvilket sagen om Alexei Navalny er et af de seneste eksempler på. Tanken er, at alle polske medier skal tale med én stemme, ligesom de medier, der lovpriser Vladimir Putin eller Viktor Orbán.”
Jyllands-Posten, s. 26 (25.02.2021)

Klima

Dansk producent satser på at levere til kæmpemøller
De seneste år har vindmølleproducenter som Vestas, Siemens Gamesa og GE lanceret kæmpe havvindmøller i jagten efter at få den største bid af den forventede store havvindmøllevækst. Ifølge Børsen får udsigten til de gigantiske havvindmøller nu nordjyske Bladt Industries, der bl.a. producerer fundamenter og substationer, til at skyde “et større millionbeløb” i at udvide produktionsfaciliteterne på Lindø i Odense. Havvindindustrien står overfor et boom de kommende år i både Europa, USA og Asien, og ifølge Anders Søe-Jensen, administrerende direktør hos Bladt, skal den udvidede fabrik særligt levere fundamenter til kæmpemøller på det europæiske marked. Havvindambitionerne blev sidste år løftet i EU, der nu har et mål om at have mindst 60 gigawatt havvind i 2030, ligesom Storbritannien sigter mod 40 gigawatt. I 2020 var der ifølge brancheorganisationen Windeurope opført 25 gigawatt havvind i Europa.
Børsen, s. 8 (25.02.2021)

Retlige anliggender

EU skal på banen
Den fremtrædende sportsjurist Jens Bertel Rasmussen mener, at agentbranchen skal reguleres via EU-lovgivning. Ifølge Rasmussen kan branchen lige nu godt minde om det sorte marked, hvor jungleloven hersker. Ekstra Bladet har de seneste dage fortalt, hvordan den uautoriserede agent Nudi Ghelam har ført forhandlinger om en ung spillers fremtid uden at være registreret agent hos DBU. Nudi Ghelam forhandlede både med Lyngby og FCK på Jonathan Ægidius' vegne, men da målmanden skrev kontrakt, var det svenske Hasan Cetinkaya, der ordnede papirerne. ”Jeg ved, at DBU har et cirkulære på området, men for at få ensartede regler burde der laves EU-lovgivning. Det ville løse mange udfordringer for agentbranchen,” siger Jens Bertel Rasmussen.
Ekstra Bladet, s. 3 (25.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Danmark sætter sig uden for indflydelse i dag
Berlingske bringer en kommentar af Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, som skriver: ”Fredag er vores statsminister Mette Frederiksen til topmøde med de andre stats- og regeringschefer for at diskutere, hvordan vi ”styrker EUs sikkerheds- og forsvarspolitik”, samt hvordan vi ”udvikler EUs partnerskaber på sikkerheds- og forsvarsområdet, navnlig med NATO”. Der er lagt op til akavet stemning for Mette Frederiksen. Danmark kan på grund af forsvarsforbeholdet nemlig ikke deltage i EUs forsvarspolitik. Når de hardcore beslutninger skal træffes eller udmøntes i praksis af EUs forsvarsministre, vil Danmark dermed igen have lagt vores skæbner i andres hænder. Europabevægelsen ønsker forsvarsforbeholdet afskaffet, så hele EU, herunder Danmark, bliver bedre forsikret mod fatale hændelser. Den forsikringspolice, vi har lige nu, bygger udelukkende på NATO og navnlig USA. De sidste fire år, hvor der er blevet stillet spørgsmålstegn ved NATOs musketered, vidner om, at NATO-alliancen ikke er så stærk, som vi tror, og formentlig læner sig mest op ad Demokraterne. Derfor er Europa nødt til at være bedre forberedt på at agere på egen hånd. Ikke i modsætning til NATO. Men som en styrket delkomponent af NATO og på en måde, hvor EU kan indgå i ligeværdig dialog med USA i NATO-regi. […] Det bærende argument for Europabevægelsen er og bliver, at det simpelthen er for usikkert, når Danmark i dag lægger alle æggene i NATO-kurven. Lad os give vores statsministermuligheden for rent faktisk at bidrage til EUs sikkerhed til gavn for alle EU-borgerne.”
Berlingske, s. 27 (25.02.2021)

Sundhed

Rebelske tjekker er blevet Europas skræmmebillede
Tjekkiet er i akut fare for at løbe tør for intensivpladser, og på grund af sine zigzagmeldinger er premierministeren på nippet til at få frataget alle beføjelser til at styre de videre coronarestriktioner. Hver dag kommer der omkring 15.000 nye smittetilfælde i landet, som består af en befolkning på 10,5 millioner, hvilket er tre gange højere end gennemsnittet i EU målt på antal indbyggere. Berlingske skriver, at Tjekkiet er blevet skræmmebilledet i Europa på, hvordan man ikke skal håndtere en genåbning. Den kaotiske føljeton har fået nye kapitler i denne uge, hvor butikkerne først fik at vide af sundhedsministeren, at de kunne genåbne, før premierministeren trak i land. Få timer før landet endelig skulle til at genåbne sidste mandag, skred premierminister Andrej Babis ind og forlængede undtagelsestilstanden i to uger - i direkte modstrid med et flertal i parlamentet. En nylig meningsmåling fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser, at 76 procent af tjekkerne ikke længere stoler på regeringens coronapolitik, og 46 procent har ikke længere tænkt sig at blive hjemme, selv hvis de får symptomer på covid-19. Tjekkiet er lige nu godt på vej ind i tredje bølge som et af de første lande i Europa og sandsynligvis også en ny fuld nedlukning.
Berlingske, s. 8 (25.02.2021)

Udenrigspolitik

Kom nu ind i kampen, Europa! Kinas bødler griner af os
I en kommentar i Berlingske skriver journalist og forfatter Adam Holm omkring Europas og Kinas forhold: ”Det kan ligne et absurd fodboldresultat: 266-0. Som om det ene hold bestod af 11 funklende udgaver af Messi og Ronaldo og det andet af en forpint flok krykhusarer og knoldesparkere. Men det er en anelse mere alvorligt end som så. Tallet angiver de stemmer i Canadas parlament, som forleden vedtog at betegne Kinas behandling af uighurerne i Xinjiangprovinsen som et folkemord, ”a genocide”. Ikke noget hændervridende sniksnak om, at »situationen er dybt bekymrende«, eller »vi ser med stor alvor på udviklingen«. Folkemordet består ifølge den canadiske resolution af koncentrationslejre, systematiske voldtægter, udbredt tortur, tvungen sterilisering, konstant overvågning og henrettelser. Det samme siger Storbritanniens konservative udenrigsminister, Domenic Raab. […] Hvordan har vi, de hårdt prøvede europæere med vores umådelige bidrag til morallæren, mon reageret? Rigtigt - vi har såmænd indgået en omfattende investeringsaftale med Kina. Boykot? Handelssanktioner? Udefrysning? Nej, en aftale af den slags, der får EUs stats- og regeringschefer til at juble ved udsigten til at forbedre de europæiske eksportvirksomheders tilstedeværelse på det lukrative kinesiske marked. Profit og øgede vækstrater trumfer menneskerettigheder. Selvfølgelig; it's the economy, stupid. Hov, tøv en kende! Ursula von der Leyen, Europa-Kommissionens formand, lægger faktisk vægt på, at aftalen - hvis ellers den bliver godkendt af Europa-Parlamentet- vil kunne påvirke Kina til i højere grad af opføre sig i tråd med europæiske værdier. Det sidste underforstås som demokrati, pluralisme og menneskerettigheder, alt det vi til stadighed hører i de selvgratulerende festtaler. […] Europæiske politikere, herunder skiftende danske udenrigsministre, har i årtier drukket dialog-te med magthavere fra Beijing og kritiseret deres indespærring af hulbrystede digtere og undertrykkelse af frie tanker. Det er muligt, at de kinesiske værter smiler affabelt og lader gæsterne tale ud. Men hvad kommer der ud af ”dialogen”? Ingenting.”
Berlingske, s. 23 (25.02.2021)

Venezuela udviser EU's ambassadør
EU's stridigheder med regimet i Venezuela under den omstridte præsident Nicolas Maduro er blevet optrappet og onsdag har Venezuela givet EU's ambassadør Isabel Brilhante Pedrosa 72 timer til at forlade landet. Det sker efter, at Bruxelles har indført nye sanktioner mod 19 venezuelanske embedsmænd på grund af krænkelser af menneskerettighederne. Information og Jyllands-Posten skriver, at EU's udenrigsministre mandag blev enige om at indføre nye sanktioner mod personer, som undergraver demokratiet, og som anklages for overgreb på medlemmer af oppositionen. I alt er 55 medlemmer af Maduros regime underlagt disse sanktioner. Venezuelas økonomi er på nuværende tidspunkt svækket af omfattende amerikanske sanktioner.
Information, s. 9; Jyllands-Posten, s. 12 (25.02.2021)

Økonomi

Tysk økonomi viser styrke
Flere medier skriver, at den tyske økonomi voksede med 0,3 procent i sidste kvartal af 2020 ifølge landets statistiske kontor, hvilket er mere end forventet. Samlet er tysk økonomi for corona-året 2020 svundet ind med 5,3 procent. Faldet er en del mindre end det, som andre EU-lande har oplevet. Det skyldes blandt andet, at forbundskansler Angela Merkels regering under krisen har valgt en offensiv finanspolitik.
Børsen, s. 26; B.T., s 8; Ekstra Bladet, s. 9 (25.02.2021)