Torsdag den 28. november

Tophistorier

EU-Parlamentet godkender Von der Leyens Kommission
Flere medier skriver om godkendelsen af EU-Kommissionen, og de politiske udfordringer Kommissionen står overfor. Information skriver, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i går fik grønt lys fra Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen og de 26 kommissærer kan tage fat på arbejdet 1. december - en måned senere end planlagt. Von der Leyen, der skal stå i spidsen for en EU-Kommission uden et britisk medlem, skulle bruge et simpelt flertal ved afstemningen i EU-Parlamentet i Strasbourg. Hun fik et meget solidt mandat. 461 af EU-Parlamentets medlemmer stemte for EU-Kommissionen, mens 157 stemte imod. 89 stemte hverken for eller imod. Dermed er opbakningen større end hos forgængeren Jean-Claude Juncker, som fik 423 stemmer. I B.T. Metro citeres Margrethe Vestager (R), som bliver ledende næstformand, om resultatet: ”Jeg synes, at det er en meget stærk tilkendegivelse fra parlamentets side. Det har været en meget svær proces at nå hertil. ”

Politiken skriver blandt andet i sin analyse: ”Ambitionsbarren er sat højt for en kommission, der har fået en hovsa-start. […] Nu er kommissionen godkendt, nu begynder virkeligheden, og nu er det ligegyldigt, hvem der har stemt for, og hvem der har stemt imod, og hvem der har stemt blankt. Nu er det den kommission, der er der. Ursula von der Leyen selv får sin debut på mandag, hvor hun deltager i FN's klimakonference i Madrid, og 11 dage senere skal Frans Timmermans præsentere grundridset til den klimaplan, Green Deal, som er den ene af von der Leyen-kommissionens hovedprioriteter. Europa skal være klimaneutralt i 2050, og CO2-udslippet skal være reduceret med mindst 50 procent i 2030. Helst 55 procent. Senere kommer Timmermans så med alle detaljerne i Green Deal, og han skal også stå i spidsen for hjælpen til de lande, især østeuropæiske, der har svært ved klimaomstillingen. Her forsøger Ursula von der Leyen at finde en midtervej: at have klimaet i front og samtidig sikre arbejdspladser også der, hvor der fyres med kul og produceres biler. Hendes eget hjemland, Tyskland, for eksempel. I Ursula von der Leyens skål vægter begge dele, både klima og produktion, også landbrugsproduktion. […] Den anden store prioritet står Margrethe Vestager for. Hun skal inden for sine første 100 dage komme med en plan for, hvordan EU kan bruge og udvikle kunstig intelligens, så det, som det står i hendes tiltrædelsesbrev, også tager etiske og menneskelige hensyn. Vestager skal desuden udvikle en industripolitik, der gør EU førende på det digitale område, også når det kommer til at udvikle og producere. Inden for de første 100 dage skal der også ligge et forslag om en fælleseuropæisk mindsteløn. Det får alle lamperne til lyse rødt for den danske regering og for mange danske MEP'ere, for det er et direkte angreb på den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der bestemmer lønsatserne. Kommissær Nicolas Schmit har godt nok lovet, at han ikke vil tvinge noget igennem, der kolliderer med velfungerende systemer, men hvis der kommer et direktiv, gælder det for alle. […] Migration er lagt i hænderne på Margaritas Schinas og Ylva Johansson, og de skal komme med et helt nyt asylsystem. Det har EU's stats- og regeringschefer diskuteret i årevis uden at blive enige. Nu skal kommissionen komme med et nyt forslag, dog ikke inden for de første 100 dage. […] Virkeligheden kan blive at nøjes med det, der har en chance for at lykkes.”

Kristeligt Dagblad skriver ligeledes om godkendelsen af Kommissionen, og bringer et citat fra Twitter af Ursula von der Leyen: ”Som den første kvinde, der er Kommissionens formand, vil hvert medlem af mit kollegium have et kønsbalanceret kabinet for allerførste gang. Ved udgangen af vores mandat har vi ligestilling mellem kønnene på alle ledelsesniveauer for allerførste gang. Dette vil ændre Kommissionens ansigt." Børsen og Jyllands-Posten skriver begge, at klimaet står øverst på Kommissionens arbejdsliste. Jyllands-Posten skriver i sin analyse: ”Der er mange vigtige ting på den nye EU-Kommissions to do-liste. Men kun ét emne fik betegnelsen "eksistentiel" af formanden, Ursula von der Leyen, da hun introducerede sit hold for Europa-Parlamentet: ”Klimaforandringerne er en eksistentiel udfordring for Europa og verden. Vi kan ikke længere spilde et øjeblik i kampen mod dem,” sagde hun. For mens Europa har måttet vente en ekstra måned på kommissionens tiltrædelse, fordi Europa-Parlamentet ikke ville godkende alle kandidater, ser klimaforandringerne ikke ud til at ville vente, til menneskerne skifter kurs. Det politiske værktøj, som von der Leyen vil tage i brug, får den brede etiket "European Green Deal", som skal sikre de rigtige investeringer og satsninger samt kompensationer til de egne af Europa, der vil få den økonomiske regning for omstillingen. Første udspil til den grønne aftale ventes om få uger. […] De Grønne pegede på, at de udpegede kommissærer for to vigtige områder på klimafronten ikke havde været overbevisende i de høringer, der er gået forud for godkendelsen. ”Hvis man ikke reformerer landbrugs- og handelspolitikken til bunds, så er klimapolitikken bare lunken. Det har vi ikke tid til,” sagde gruppens Ska Keller, der dog erklærede, at De Grønne trods den blanke stemme til den samlede kommission gerne vil samarbejde med den, når den kommer i arbejdstøjet. Det samarbejde får von der Leyen brug for i de kommende armlægninger med Europa-Parlamentet. I forhandlingerne om et mere grønt klima vil von der Leyen og hendes klimafrontmand, hollandske Frans Timmermanns, møde udbredt bekymring fra Østeuropa og venner af klassiske industrijob.”

I Berlingskes analyse kan man blandt andet læse: ”Med andre ord står Ursula von der Leyen, Margrethe Vestager, Frans Timmermanns og de øvrige kommissærer over for et uprøvet parlament og splittet råd og med en række presserende sager på bordet, hvor løsningerne er vanskelige at nå frem til. Paradoksalt nok syntes forventningerne til den nye kommission historisk høje. Over 50 procent af vælgerne på tværs af medlemslandene stemte ved valget i maj - den højeste valgdeltagelse siden 1994. Fremgangen for de grønne partier såvel som de nationalkonservative partier er blevet læst som et opråb til Bruxelles om at finde holdbare løsninger på klimakrisen og flygtningekrisen. Vælgerne risikerer at blive slemt skuffede.” Altinget fortæller, at Danmarks 13 medlemmer af Europa-Parlamentet ikke var enige om, hvorvidt Ursula von der Leyens nye Kommission skulle godkendes. Heriblandt var der otte danske parlamentarikere, der trykkede på den grønne knap. To gik mod flertallet og stemte nej til holdet af kommissærer, mens tre valgte at stemme blank.
Information, s. 5; Altinget; Berlingske, s. 18; Børsen, s. 1,27; Jyllands-Posten, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; Politiken, s. 16; B.T. Metro, s. 12 (28.11.2019)

Prioritede historier

Danmark risikerer at binde sig til udskældt klimaværktøj
Information fortæller, at Danmark risikerer at spilde flere hundrede millioner kroner i flere år frem på et tiltag, der muligvis slet ikke batter i klimakampen, hvis politikerne vælger at gøre brug af en udskældt manøvre i den nye klimalov: annullering af CO2-kvoter. I forhandlingerne om klimaloven er et af de helt centrale stridspunkter, om Danmark fortsat skal benytte sig af muligheden for at annullere CO2-kvoter. Kvoteannullering er ellers blevet stærkt kritiseret for at være en skrivebordsøvelse uden den store klimaeffekt. Danmark har af EU-Kommissionen fået mulighed for at annullere otte millioner ton CO2-kvoter under den såkaldte fleksibilitetsmekanisme i forbindelse med opfyldelse af Danmarks klimamål for de sektorer, der ikke er omfattede af kvotesystemet. Det vil sige landbrug, transport og bygninger. Både Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker at kunne bruge kvoteannullering som et led i den danske klimaindsats, og Socialdemokratiet afviser heller ikke muligheden. Argumentet er, at kvoteannullering kan være et nødvendigt redskab at tage i brug, hvis Danmark om nogle år skulle være bagud i forhold til at nå målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Det skyldes, at Danmark ved at annullere CO2-kvoter udstedt af EU på papiret kan reducere vores CO2-udledning. Klimaminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at kommentere på elementer i de igangværende forhandlinger.
Information, s. 6 (28.11.2019)

Corbyn og Johnson kæmper med næb og klør
Jyllands-Posten skriver, at det britiske oppositionsparti Labour beskyldte onsdag den konservative premierminister, Boris Johnson, for at være på vej til at indgå en ”giftig” aftale med USA's præsident, Donald Trump, om at sælge ud af Storbritanniens højt skattede offentlige sundhedsvæsen (NHS). Det skal ifølge Labours leder, Jeremy Corbyn, ske som led i en handelsaftale, når briterne er ude af EU. Corbyn har onsdag vist 451 sider af, hvad han siger, er hidtil hemmeligholdte dokumenter om forhandlingerne mellem Storbritannien og USA. ”Det er totalt nonsens,” lød Boris Johnsons kommentar. I et debatindlæg i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: ”Brexit er et tydeligt eksempel på, at politiske processer ikke er blevet nemmere. Forud for det britiske parlamentsvalg 12. december har Labour lanceret det mest yderligtgående valgoplæg i mands minde. Virksomheder med mere end 250 medarbejdere skal have 10 procent medarbejdereje. Jernbaner, forsyningsselskaber og anden infrastruktur skal nationaliseres. De offentlige udgifter skal øges markant – endda med gratis bredbånd til alle borgere. Ift. Brexit er det ikke helt klart, om Labour er for eller imod, men en Labour-regering vil sætte en genforhandlet aftale til folkeafstemning, så briterne kan bestemme, om landet skal forlade EU på disse vilkår eller forblive i EU. Det konservative partis valgoplæg sammenlignes af britiske kommentatorer med den polske regerings politik med vægt på national identitet og øgede offentlige bevillinger til hospitaler, ældre osv. Brexit skal ske hurtigt – inden udgangen af januar – og forhandlingerne med EU om de fremtidige handelsrelationer skal være afsluttet inden udgangen af 2020. Men som Storbritanniens tidligere EU-ambassadør sagde i en tale mandag, vil en så hurtig handelsaftale være nærmest umulig at opnå uden at skulle give store indrømmelser til EU, når den selvpålagte deadline ved udgangen af 2020 nærmer sig.”
Børsen, s. 4; Jyllands-Posten, s. 12 (28.11.2019)

Europa skal have eget grænseværn
Jyllands-Posten skriver, at Europas ydre grænse skal beskyttes af 10.000 europæiske grænsevagter. For første gang nogensinde er EU på vej til at få sit eget uniformerede og bevæbnede mandskab: den stående styrke under den europæiske grænse- og kystvagt. Den vil bestå af op til 10.000 operative mænd og kvinder i 2027. De første 700 skal ansættes nu, og ifølge EU's grænseagentur, Frontex, er der tale om ”en unik, banebrydende mulighed”. Idéen om den stående styrke er affødt af migrationskrisen, der for alvor satte ind i 2015, hvor mere end 1 millioner migranter kom til Europa. Meningen er, at EU-vagterne skal udstationeres til lande med en ydre grænse, der kommer under pres og har brug for hjælp. De skal altid arbejde sammen med værtslandets mandskab. Politiken fortæller, at den konservative Pernille Weiss og Venstres Søren Gade er rørende enige: Det er for lidt og for sent, når de 10.000 ekstra vagter til EU's ydre grænser først er på plads i 2024. Det er det, den nu godkendte EU-Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen har lovet. ”Det holder ikke en meter,” sagde Søren Gade i sidste uge i et interview med Politiken, hvor han fortalte, at han ville stemme blankt, til valget om den nye EU-Kommission, netop fordi forøgelsen af Frontex, EU's grænseagentur, først skal ske i slutningen af von der Leyens periode. ”Jeg har altid set op til Søren Gade som en inspirerende, lærerig og eftertænksom politiker. Men her forstår jeg ham ikke. Det er et alt for indirekte signal at undlade at stemme,” siger Pernille Weiss, som stemte ja og i stedet har sendt en byge af spørgsmål af sted mod den nye migrationskommissær, Ylva Johansson. Hun opfordrer hende blandt andet til at evaluere Frontex og til at komme med en plan for de 10.000 grænsevagter allerede i 2022. Pernille Weiss tilhører samme partigruppe som Ursula von der Leyen, nemlig den konservative EPP, og Weiss lægger ikke skjul på, at der var sure miner, da von der Leyen for et par måneder siden indrømmede, at hun først kunne have de 10.000 grænsevagter klar i 2024. Senere har hun sagt, at hun gerne vil fremskynde den proces, men årstallet 2024 står stadig ved magt.
Jyllands-Posten, s. 16-17; Politiken, s. 16 (28.11.2019)

Grundlæggende rettigheder

Vesteuropa fik kritik af forfulgte kristne
Kristeligt Dagblad fortæller, at der var større forventninger til Rusland og Ungarn end til EU og FN, da kirkeledere og politikere mødtes til stor konference i Ungarn om kristenforfølgelser. "Salam aleikum,” lød det venligt mellem arabiske mænd med store guldkors på brystet, mens en sal på Hotel Corinthia i Budapest, Ungarn, langsomt blev fyldt i tirsdags. Her skulle diskuteres kristenforfølgelser på en konference med deltagelse af højtstående medlemmer af en række mellemøstlige kirker. "Noget må der gøres!”. Ordene blev nærmest råbt af Haroutune Selimian, formand for Syriens armenske protestanter. Han blæste til kamp mod kristenforfølgelser, ligesom mange andre gjorde fra talerstolen. Under klapsalver tordnede syreren mod den ligegyldighed, som Vesteuropa udviser over for de kristnes skæbne. Til gengæld takkede han Ungarns præsident, Viktor Orbán, der havde arrangeret konferencen. "Der er i Europa i hvert fald en regering, der giver en ordentlig platform for at tale om kristenforfølgelser,” lød syrerens ros, der også afslørede, at de signaler, der sendes fra Nordeuropa, sjældent når frem til Mellemøstens kristne. Mange mellemøstlige biskopper, kardinaler og patriarker følte sig mere støttet af Østeuropa, Rusland og USA end af Vesteuropa. Ján Figeľ, der er EU's udsending til fremme af religionsfrihed uden for EU, advarede om, at debatten kunne føre til en politisering af det religiøse i forholdet mellem kristne og muslimer.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (28.11.2019)

Interne anliggender

Maltesere i oprør over deres ”mafiastat”
Politiken skriver, at i tre år har efterforskningen af mordet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia nærmest ligget stille. Imens har Maltas premierminister Joseph Muscat, ifølge lokale medier, sørget for, at tre centrale personer i hans inderkreds ikke er blevet efterforsket for korruption og hvidvask, som journalisten afdækkede, og som kan være et motiv for mordet. Men nu sker der noget. Premierministerens stabschef, Keith Schembri, der har stået i centrum for kontroverserne, gik af mandag aften. Tirsdag blev han arresteret. Det sker til tonerne af store og stadigt voksende folkelige protester. Onsdag aften er der indkaldt til endnu en demonstration foran premierministerens kontor - den femte på en uge - og indtil videre er protestbevægelsen kun blevet større og større, skriver Malta Today. I timerne efter stabschefens afgang besluttede turistministeren - en stor og økonomisk central post i Malta - også at træde tilbage. Økonomiministeren nøjedes med at suspendere sig selv, mens mistankerne om økonomiske forbrydelser og mulige forbindelser til drabet bliver undersøgt. ”Hvis myndighederne i EU-landet Malta virkelig er en 'mafiastat', som demonstranterne hævder, er det et problem for hele EU,” siger Manfred Weber, leder af den kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Han er langtfra beroliget af de seneste begivenheder - han beskriver dem som ”meget bekymrende”. ”Der er mange spørgsmål, Maltas premierminister mangler at svare på,” siger Weber. Han efterlyser, at Joseph Muscat tager politisk ansvar for, at efterforskningen sker uafhængigt og følger retsstatens principper.
Politiken, s. 12 (28.11.2019)

Klima

Havvind i fokus
Børsen fortæller, at den danske MEP Morten Helveg Petersen (R), for nylig sendte et brev til de tre nye EU-kommissærer, som får ansvar for klima, energi og miljø. I brevet skriver han, at der er brug for en massiv udbygning af havvind. Og i et interview i Børsen talte han om potentialet i Nordsøen og Østersøen som Europas nye energicentre. Nu har den nye energikommissær, estiske Kadri Simson, inviteret Helveg til kaffemøde i den private MEP-bar i Parlamentet i Strasbourg. Helveg siger, at der er stor konsensus om behovet for mere vindkraft, men at der ikke er styr på planlægning og regulering af havområderne. Derfor foreslår han regionale koordinationscentre for havområderne, præcis som der er oprettet regional energikoordination for EU’s landområder. Simson fortæller, at Tyskland, som bliver EU’s formandsland i efteråret 2020, vil sætte fokus på havvind.
Børsen, s. 27 (28.11.2019)

Retlige anliggender

EU hiver Danmark i retten i fetasag
B.T. og B.T. Metro skriver, at EU-Kommissionen hiver Danmark til EU-Domstolen i en sag om mærkning af ost. Det drejer sig om feta, som ifølge EU-regler fra 2002 kun må produceres i Grækenland. Danske producenter må derfor ikke fremstille osteprodukter og sælge dem under navnet feta. EU-Kommissionen konstaterer, at danske virksomheder fortsat producerer og eksporterer hvid ost under navnet feta. ”Danske myndigheder har forsømt deres pligt til at hindre eller standse overtrædelsen,” hedder det i en skrivelse fra Kommissionen. Dermed har Danmark tilsidesat dels forordningen om kvalitetsordninger, dels princippet om loyalt samarbejde mellem EU og medlemsstaterne. Det er i strid med EU-retten. Desuden vil det ifølge EU-Kommissionen ”forstyrre igangværende forhandlinger mellem EU og tredjelande om indgåelse af bilaterale aftaler”, hedder det i en skrivelse fra Kommissionen. EU-Kommissionen har siden januar 2018 forsøgt at få Danmark til at rette ind. Men svaret har ikke været tilfredsstillende.
B.T., s. 8; B.T. Metro, s. 14 (28.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Sådan forsøger andre lande at holde IS-jihadister ude
Berlingske skriver, at i tirsdags besluttede regeringen i al hast at tage statsborgerskabet fra to danskere, den mener truer Danmarks sikkerhed, fordi de har tilsluttet sig Islamisk Stat. I sidste uge blev en 11-måneder forældreløs baby, som er født i Islamisk Stats selverklærede kalifat, til gengæld hentet hjem fra den berygtede al-Hol-lejr i Syrien. Også det med regeringens hjælp. Og for et par uger siden tog Danmark, omend politikerne højrøstet udtrykte deres modvilje, imod en dansk statsborger, som Tyrkiet har dømt og siden udvist for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Det viste sig siden, at myndighederne selv havde bedt om at få ham udleveret. De tre danske eksempler afspejler på mange måder den inkonsistens, som kendetegner europæiske regeringers håndtering af IS-jihadister og deres familier: ”Det er først og fremmest et politisk spørgsmål,” påpeger Pilar Cebrian, der er spansk journalist og forfatter. Ifølge en opgørelse fra Royal Institute for International Relations opholder der sig omkring 1.200 europæiske statsborgere i Syrien og Irak. De sidder primært til fange hos de kurdiske styrker, som har assisteret den amerikanskledede koalition med at besejre Islamisk Stat. Omkring to tredjedele er børn. Og næsten 40 procent stammer fra Frankrig. Ind til videre er Tyskland det eneste EU-land, som aktivt har hentet en voksen IS-fange hjem fra Syrien. Det skete i lørdags, hvor en 30-årig mor og hendes tre børn efter en domstolskendelse blev hentet hjem på trods af politisk modstand fra regeringen, der havde insisteret på, at hun udgjorde en sikkerhedstrussel. Ekstra Bladet fortæller, at det konservative medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, er gået enegang på spørgsmålet om, hvorvidt danske børn af IS-krigere skal hentes hjem. Det får nu partiets retsordfører, Naser Khader, til at undsige partifællen offentligt. ”Hun har ikke koordineret det med den konservative folketingsgruppe. Det står for egen regning. Jeg udtaler mig på partiets vegne som retsordfører,” siger Naser Khader.
Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 23 (28.11.2019)

Trump ser mest af alt NATO som sin våbenbutik - og ikke en alliance
Jyllands-Postens lederskribent skriver: ”Jyllands-Posten bragte søndag et interview med USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands. Det var interessant - både for hvad hun sagde og ikke sagde. Anledningen var næste uges NATO-topmøde i London, sat i scene som alliancens 70års fødselsdagsselskab, men mere lig en forvirret skadestue efter den franske præsident Macrons konstatering om, at NATO er ”hjernedød”. Macrons erklæring kan meget stå ved indgangen til en omkalfatring af Europas sikkerhedskoncept, herunder en voksende afstand mellem USA og Europa, sat i værk af USA og uønsket af Europa. Havde ambassadør Sands en mening om ansvarlige europæeres manglende tillid til USA? Og til spekulationen om, at præsident Trump kan falde som følge af et indtil videre uigennemskueligt maskepi med Rusland, der muligvis har skadet Vesten, herunder Ukraine, som udgør Europas forsvar i øst? […] For første gang i sine 70 år har NATO at gøre med en amerikansk præsident, der foragter demokratiet, jævnfør Trumps forslag om, at USA kan købe Grønland - som om Danmark bedrev menneskehandel. […] Han har svigtet kurderne. Måske svigter han europæerne? Han betragter NATO som "forældet" og EU som en "modstander". Han opmuntrer briterne til at forlade EU og opsiger vigtige internationale aftaler. Slagordet er "Amerika først". Donald Trump er ikke Europas ven og måske Europas fjende. Efter en nylig frokost med Macron i Élyséepalæet i Paris kvidrede Mette Frederiksen, at hun stolede fuldt og helt på NATO. Virkelig? Helt derud, hvor Putin måtte besætte de baltiske stater og Bornholm, muligvis efter aftale med sin uberegnelige ven i Det Hvide Hus? Statsministerens bemærkning var meget dansk og en smule hjernedød. […] NATO er Trumps våbenbutik, ikke en alliance mellem venner. Det ville være hjernedødt, om ikke Europa nu, da vi også får en ny EU-kommission i Bruxelles, tager fat på de næste 10 års store projekt: oprettelsen af et troværdigt europæisk forsvarsforbund.”
Jyllands-Posten, s. 30 (28.11.2019)

Sundhed

EU vil lave handlingsplan mod kræft
Altinget skriver, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har lovet, at EU-Kommissionen vil præsentere en række nye forslag inden for sine første 100 dage. De nye EU-kommissærer får ikke megen tid til at falde på plads i deres nye roller. En ny deadline lurer allerede ude i horisonten for flere af dem. Den nye sundhedskommissær, Stella Kyriakides fra Cypern, skal stå i spidsen for en handlingsplan mod kræft, der skal kunne præsenteres om blot 100 dage.
Altinget (28.11.2019)

Udenrigspolitik

Lækkede dokumenter afslører Kinas undertrykkelse af muslimsk mindretal
Jyllands-Posten skriver, at i Xinjiang-provinsen har undertrykkelsen af det muslimske mindretal, ifølge lækkede oplysninger, nået nye højder. 1 million uighurer er spærret inde i genopdragelseslejre. I årevis har Kina konsekvent afvist vestlige beskyldninger om, at der foregår en nådesløs undertrykkelse af det muslimske mindretal i provinsen. Men nu bekræfter det nye materiale, ifølge internationale menneskeretsorganisationer, de værste anelser. ”Dette er virkelig chokerende. Verden må vågne op og reagere over for Kina,” siger en talsmand for Human Rights Watch i New York. Xinjiang er af stor strategisk betydning for Beijing. Det kæmpestore byggeprojekt, Den Nye Silkevej, der skal forbinde Kina med Vesteuropa, løber gennem området, som også rummer enorme naturrigdomme. Både USA og EU har reageret skarpt på de nye oplysninger. Ursula von der Leyen vil på sin første arbejdsdag søndag som ny kommissionsformand tage sagen op med de kinesiske ledere, oplyser hun. USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, opfordrer Kina til at indstille de ”voldsomme krænkelser af menneskerettighederne i Xinjiang”.
Jyllands-Posten, s. 14 (28.11.2019)