Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6 Maj 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 6. maj

Tophistorier

V og K kritiserer lovforslag om modtagecenter. Men de vil ikke stemme imod
Torsdag skal Folketinget behandle et nyt lovforslag om at flyve asylansøgere til et center i udlandet, selvom der endnu ikke er indgået en bindende aftale med en værtsnation, skriver flere aviser. De Konservative kalder regeringens plan for ”vælgerbedrag”, og Venstre finder det problematisk at vedtage loven, før man kender den nærmere aftale med en eventuel værtsnation. Men alligevel vil hverken K eller v stemme imod forslaget, blandt andet fordi de ikke vil ses som modstandere af en hård udlændingepolitik. ”Vi kommer ikke til at gå imod det, men vi kommer selvfølgelig til at problematisere, at man skal stemme for den juridiske del, inden vi ved, hvad det er for en aftale og sted, og hvilken praktik man gerne vil have juridisk rygdækning for. Det er en bagvendt måde at gøre det på, synes jeg,” siger udlændingeordfører Mads Fuglede ifølge Jyllands-Posten. Han vil dog ikke komme med en umiddelbar vurdering af, hvad han tænker om Rwanda som land, skriver Politiken. ”Nej. Jeg vil gerne se noget mere konkret eller en model, hvor det fremgår, hvor mange mennesker vi taler om, hvad der skal foregå, hvad det koster, og hvorvidt man kan få Rwanda til at leve op til, om alle krav til menneskerettigheder er overholdt,” siger Fuglede. De Konservative tror ikke på, at S-regeringen kan få noget land med på at huse et dansk modtagecenter, men støtter alligevel forslaget og fra udlændingeordfører Marcus Knuth (K) lyder det ifølge Jyllands-Posten: ”Vi har hele tiden sagt, at det er useriøst, at de bruger tid på det, før de har et land. Men de har regeringsmagten, og de er i deres gode ret til at komme med det, og der vil vi ikke stå i vejen for det juridiske. Både fordi vi hypotetisk bakker op om forslaget, og fordi hvis vi stemmer nej til det juridiske, så går der cirka fem minutter, så siger Mette Frederiksen, at ”det er de blå partiers skyld, at vi ikke kan gå videre med det her”.”

Kristeligt Dagblad skriver, at i en mail fastslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at der ikke skal ”herske nogen tvivl om, at ordningen om at overføre asylansøgere til et tredjeland skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.” ”Vi kommer ikke til at indgå en aftale, hvis ikke vi er forvisset om, at tredjelandet lever op til de garantier, der står i aftalen. Og vi vil som sagt indvie Folketingets partier og offentligheden, når vi kommer tættere på en aftale. Vi sender med denne lov et klart signal om, at vi fra dansk side er parate til at indgå en aftale med tredjeland om ordningen. Det i sig selv kan have stor værdi i forhold til at kunne indgå en aftale. Og det vil alt andet lige lette arbejdet, at vi allerede nu har de overordnede ændringer af dansk lovgivning på plads, så vi i sidste ende vil kunne søsætte ordningen hurtigere,” lyder det fra Tesfaye.

Udviklingslandene huser i forvejen 85 procent af verdens flygtninge og fordrevne og hvis Danmark eksporterer asylbehandlingen til Rwanda og andre lande, kan det underminere den fælles indsats for at sikre beskyttelse, advarer eksperter ifølge Kristeligt Dagblad. ”Det er et brud med hele logikken i det fælles europæiske asylsystem, der hviler på den forudsætning, at der skal være ens regler, uanset hvor man søger asyl. Det er der ikke, når man nogle steder kan blive sendt til det sydlige Afrika for at få sin ansøgning behandlet,” siger Yves Pascouau, ekspert i migrations- og asyllovgivning ved tænketanken Institut Jacques Delors i Paris. Fra Hanne Beirens, direktør for den europæiske afdeling af tænketanken Migration Policy Institute i Bruxelles, lyder det: ”Andre lande kan følge i Danmarks fodspor, og udviklingslande begynder også at få øjnene op for, at der kan lægges pres på de regeringer, der vil holde flygtningene ude, som vi blandt andet ser med Tyrkiets aftale med EU. Hele det internationale asylsystem hviler på, at alle har den samme pligt til at yde beskyttelse. Det, der lægges op til i den danske aftale med Rwanda, er, at den enkelte flygtnings ret til beskyttelse bliver knyttet sammen med for eksempel handelsaftaler med tredjelande. Det er potentielt lidt af en bombe under hele systemet.” FN's Flygtningehøjkommissariat for Norden og Baltikum advarer også mod, at en praksis som det danske lovforslag, der flytter ansvaret for asyl og beskyttelse til tredjelande, er i modstrid med de grundlæggende principper og hele ånden i det internationale og det europæiske beskyttelsessystem.

Information skriver, at Amnesty International mener, at Tesfayes asylaftale med Rwanda rejser flere spørgsmål, end den giver svar. ”Ifølge aftalen vil man indgå et samarbejde med nogle hensigter om at gøre op med, hvordan asylsystemet og migration fungerer i verden. Den svarer ikke på, hvem der har jurisdiktion i området, eller hvordan menneskerettighederne skal sikres,” siger Stinne Lyager Bech, der er policychef hos Amnesty Danmark og tilføjer: ”Vi er på ingen måde blevet klogere på, hvordan regeringen specifikt forestiller sig, at det skal kunne lade sig gøre.” Charlotte Slente, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, fortæller, at aftalen i øjeblikket ikke indeholder noget konkret i forhold til udformningen af et modtagecenter i Rwanda, men Flygtningehjælpen anser fortsat et modtagecenter i et tredjeland for at være en dårlig idé, da risikoen for alvorlige menneskerettighedskrænkelser af asylansøgere og flygtninge ifølge organisationen vil være meget høj.

B.T. skriver, at i udlandet får Mette Frederiksens udlændingepolitik hug i nogle af verdens største medier, når hun vil tvangshjemsende syriske flygtninge eller indføre historisk hårde krav til dansk statsborgerskab. Det har fået flere eksperter til at advare kraftigt mod, at S-regeringen kurs på udlændingepolitikken spreder så meget negativ omtale om Danmark i udlandet, at det kan få konsekvenser for Danmark - både politisk og erhvervsmæssigt. ”Den slags historier om Danmarks udlændingepolitik kan sætte os i en svær situation, når vi sidder i en forhandling i EU eller i andre internationale sammenhænge. Det kan i værste fald være tungen på vægtskålen, som gør, at Danmark mister indflydelse,” siger Ole Wæver, professor i International Politik ved institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Jino Victoria Doabi, som er debattør og stiller desuden op til kommunalvalget i København for Radikale Venstre kom til Danmark i 2003 som kvoteflygtning, men efter 18 år kan hun stadig ikke få dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse. ”Vi bliver set som et land, der står for at sende flygtninge tilbage i et syrisk styre, som stadig forfølger og torturer sine egne borgere. Jeg frygter, at det gør Danmark til et land, som færre gider lege med, og det er regeringens ansvar,” siger hun.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jørgen Estrup, medlem af FN-forbundets bestyrelse og tidl. Landsformand. Han skriver blandt andet: ”I dag er det regeringens politik at sende flygtninge tilbage, uanset at de pågældende lande er styret af ekstremt voldelige og retsløse regimer som i Syrien eller af regeringer uden reel kontrol med retssystem og undermineret af korruption og voldelige overgreb som i Afghanistan og Somalia. Vi ved, at det koster nogle af dem livet. Men vi lukker øjnene. […] Danmark har sin egen “strammerfilosofi” - uafhængigt af hvad FN, EU og alliancepartnere som USA mener. Som i 30'erne er der en statsligt udmålt kvote for dansk “medmenneskelighed”. […] Har den socialdemokratiske regering igen fortrængt, at menneskerettighederne er individuelle og også gælder den enkelte flygtnings behov for tryghed? I så fald bliver der brug for, at en dansk statsminister endnu en gang må sige undskyld.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Det er svært at lodde dybden af regeringens forsøg på at etablere et modtagecenter for asylsøgere i et land uden for EU. Er det ét stort symbolpolitisk paradenummer, som tager afsæt i et højprofileret valgløfte fra Mette Frederiksen, eller er der tale om nytænkning på et område, som i den grad trænger til netop dét? […] Behovet for at turde tænke nyt og utraditionelt har aldrig været større. Lige nu er mange migrantstrømme lukket ned på grund af covid-19, men ifølge FN er antallet af mennesker i verden på flugt det største siden Anden Verdenskrig. Globaliseringen har underløbet hele det aftalesystem om flygtninge, der går tilbage til tiden dengang. […] Alt for længe har vi lukket øjnene: Det går nok over. Migranterne bliver nok i deres nærområder. Men nej, det sker netop ikke. Det rejser et meget enkelt spørgsmål: Hvad kan et land som Danmark klare? […] Foreløbig er der formentlig længe til, at en aftale kan landes - hvis det overhovedet sker, og hvis det overhovedet er meningen. Men om ikke andet hjælper hele denne debat os til at få skærpet fokus på det nuværende, absolut utidssvarende asylsystem. Det er faktisk på høje tid.”
Jyllands-Posten, s. 10, 22, 23; Kristeligt Dagblad, s. 1, 3; Politiken, s. 8; information, s. 5; B.T., s. 4 (06.05.2021)

Prioriterede historier

EU kræver fair konkurrence. Nu også af Kina
I gårpræsenterede EU-Kommissionen en opdateret industristrategi, som lægger op til at mindske afhængigheden af Kina og flere andre tredjelande, skriver flere aviser. ”Åbenhed i det indre marked er vores største aktiv, men åbenhed kræver rimelighed og retfærdighed,” sagde ledende næstformand og konkurrencekommissær Margrethe Vestager, da hun fremlagde forslaget om også at lade EU's konkurrenceregler gælde for virksomheder, der opererer i EU, men har hjemadresse andre steder. Kommissionen har analyseret over 5000 importerede produkter og ifølge EU-kommissær Valdis Dombrovskis er EU meget afhængig af 137 produkter fra hovedsageligt Kina, Vietnam og Brasilien. Derfor skal EU i fremtiden i mindre grad være afhængig på seks strategiske områder, blandt andet medicin og råstoffer i 'økosystemer'. Politiken skriver, at EU-Kommissionen med forslaget vil kunne uddele bøder til de virksomheder og lande, der måtte overtræde EU's konkurrenceregler. EU-Kommissionen kan af egen drift gå ind i sager, hvis de har en mistanke om urent trav i forhold til europæisk konkurrencelovgivning, men ”hvis nogen 'glemmer' at fortælle os, at de har statsstøtte med i bagagen, kan vi selv gå ind og efterforske det,” siger Margrethe Vestager. Kommissionen skal dog inden der afsiges en dom, overveje, om investeringen trods massiv statsstøtte er så givtig for det indre marked, at det opvejer de konkurrencefordele, statsstøtten uvilkårligt giver. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa mener, at Vestager holdt skansen, men har taget et afgørende skridt med det nye udspil. “Det blev dagen, hvor industripolitikken igen fik plads midt på den europæiske scene. Nu har man for alvor erkendt, at vi er nødt til at gøre mere for at forsvare os - og at det ikke altid er sådan, at handel pr. definition kun er godt,” siger hun ifølge Børsen. De seneste uger har EU-kilder berettet om hårde interne kampe mellem Vestager og Dombrovskis, der tegner frihandelslinjen, og på den anden side den franske kommissær Breton, der er ønsker en stærkere styring og beskyttelse af industrien. Vestager understreger på pressemødet onsdag, at “Europa er en supermagt for handel og investeringer,” og at “den åbenhed er god”, men det er vigtigt “at se, hvor vi har sårbarheder og håndtere dem.” ”At finde en balance er essentiel,” lyder det fra Vestager.

Den nye industripolitik skaber både begejstring og bekymring, skriver Børsen. I Dansk Metal lyder det fra forbundsformand Claus Jensen, at han ser positivt på de nye EU-initiativer: “Jeg forstår, at der har været en kamp, som Vestager ser ud til at have vundet. Det synes jeg er glædeligt. Vi støtter jo frihandel over hele verden og også handel med Kina. Men vi skal passe på med afhængighed. Særligt under pandemien har vi jo set, at der var sårbare forsyningskæder rundt om i de danske virksomheder.” Hos Universal Robots i Odense har vicedirektør med ansvar for indkøb, Martin Kjærbo, en god portion skepsis over for overdreven EU-involvering: “Vi vil gerne handle med hele verden. Det er jo det, vi lever af. Så vi synes ikke, der skal være alt for meget fokus kun på vores egen industri,” siger han.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Coronakrisen har udstillet forsyningskædernes sårbarhed og behovet for altid at have en plan B. Men allerede før corona var bevægelsen i gang ansporet af benhård konkurrence fra USA og Kina, som har taget globalt førerskab, både når det gælder produktion, råvarer og teknologi. Og hvad er så vores svar i Europa? Onsdag gav Margrethe Vestager og hendes kolleger Valdis Dombrovskis og Thierry Breton deres bud. Men deres bud var ikke et færdigt svar. Det var en ambition og dermed også en åbning for nye magtkampe de kommende år. Kommissionen sætter et arbejde i gang, der skal give svar på, hvad man stiller op, i de tilfælde hvor Europa er afhængig - måske også for afhængig - af leverandører udefra, og hvor markedet ikke selv formår at tilbyde alternativer. […] I Danmark viser en virksomhed som Universal Robots og hele den danske robotklynge, at det har været muligt at bygge en globalt konkurrencedygtig industri på dansk grund - uden at der var lagt store forkromede EU-handlingsplaner på forhånd. Der er måske nok givet innovations- og erhvervsfremmestøtte, men der er ikke hældt milliarder fra EU-kasserne i projektet. Det er det, der er opgaven for EU's nye industripolitik: at skabe robuste, globale vindervirksomheder med base i Europa - uden at komme til at falde i fortidens fælder, spilde alle milliarderne og gøre mere skade end gavn.”
Politiken, s. 3; Ekstra Bladet, s. 9; Børsen, s. 22, 23 (06.05.2021)

Absolut flertal til skotsk nationalparti kan sprænge britisk union
Der er ingen tvivl om, at SNP, Skotlands Nationalparti, vinder dagens valg til det skotske parlament og spørgsmålet er nu, om partiet får absolut flertal og dermed vil kræve en ny folkeafstemning om et selvstændigt Skotland, skriver Jyllands-Posten. Skotlands krimidronning Val McDermid, håber på, at Skotland bliver en uafhængig nation, som igen bliver medlem af EU. ”Der var en følelse af sorg, da skotterne blev slæbt ud af EU mod deres vilje, og det går tilbage til folkeafstemningen i 2014, hvor vi fik fortalt løgnen om, at kun ved at blive i den britiske union kunne vi forblive i EU,” siger Val McDermid på et online-pressemøde. John Curtice, valgekspert og statskundskabsprofessor fra Strathclyde University i Glasgow, kalder dagens valg for en quasiafstemning om skotsk selvstændighed. ”Brexit har omformet folks partitilhørsforhold. Der har været en stigende støtte til skotsk uafhængighed, og den er størst blandt folk, der stemte for at blive i EU ved folkeafstemningen om Brexit i 2016, ” forklarer John Curtice.

Politiken skriver, at i Skotland kan parlamentsvalget indvarsle splittelsen af Det Forenede Kongerige, der siden 1922 har bestået af Skotland, England, Wales og Nordirland. Valgsejrens størrelse ændrer ikke på juraen, som kræver, at en folkeafstemning om uafhængighed skal have tilladelse fra regeringen i London, men hvis SNP får over halvdelen af pladserne i det skotske parlament, bliver det politisk svært for Boris Johnson at holde fast på sin afvisning af, at skotterne kan få lov at afholde en folkeafstemning. I 2014 blev uafhængighed forkastet af 55 procent af skotterne, men siden blev Brexit en realitet imod et stort flertal af skotternes vilje, og det har givet uafhængighedsbevægelsen et stort boost.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Carsten Ellegaard blandt andet: ”Torsdag går skotterne til valg. På forhånd er der lagt op til et valg for eller imod uafhængighed. Men i Glasgows fattigste kvarter er der meget andet på spil. […] John Ashe er 55 år, har haft problemer med hjertet og er på overførselsindkomst. ”Sådan er der mange, der har det her. Jeg prøver at klare mig, men der er mange uden job, og der er problemer med narko, som der også er andre steder i Glasgow. Vi bor i et fucking rottehul, og politikerne er ret ligeglade,” siger han, der heller ikke kan forstå, at Nicola Sturgeon vil have et selvstændigt Skotland og føre nationen tilbage til EU. I John Ashes øjne gav man milliarder til det europæiske projekt uden at få noget igen. I hvert fald ikke her, hvor han bor. […] I London følges valgdagen i Skotland tæt. Her er der dyb bekymring for, at det ender med en folkeafstemning, og at Storbritannien, som vi kender det i dag, om nogle år er faldet fra hinanden. Premierminister Boris Johnson lovede i weekenden milliardinvesteringer i skotsk infrastruktur og bedre vilkår for f.eks. studerende, og han har hidtil blankt afvist, at skotterne får lov til en folkeafstemning. Der er stor uenighed om, hvem der egentlig har retten til at udskrive folkeafstemningen - London eller Edinburgh. Hidtil har Nicola Sturgeon sagt, at hun vil gå rettens vej, hvis hun sidder med et flertal, og regeringen i London vil forhindre forsøget på uafhængighed. Men tirsdag skiftede hun taktik og udfordrede åbent Boris Johnson med en erklæring om, at kun de britiske domstole vil kunne sætte en bremse for en skotsk folkeafstemning.”

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”De skotske nationalister synes torsdag sikre på en klar valgsejr. Det bringer grimme minder om brexit frem hos de mest nervøse i markederne. […] Modsætningen til brexit-afstemningen i 2016 er da også helt klar; det er ikke et alt-eller-intet-valg. Selvom Scottish Nationalist Party, SNP, får absolut flertal - og får støtte af den fhv. SNP-leder Alex Salmonds nye parti, Alba, der arbejder entydigt på løsrivelse - vil processen tage lang tid. […] Meningsmålingerne lige op til valget indikerede spænding med dødt løb, men resultatet var klart: 55-45 imod løsrivelse. Denne gang spiller andre faktorer ind, især brexit, hvor skotterne med klar majoritet på 62-38 ville forblive i EU. Men de skal ud af Storbritannien for at komme tilbage i EU, og i London afviser premierminister Boris Johnson en ny folkeafstemning. Det får ikke Nicola Sturgeon, leder af SNP, til at stoppe sin kamp for en ny folkeafstemning om løsrivelse. Men kun hvis der bliver nikket ja i London.”
Jyllands-Posten, s. 5, s. 14-15; Børsen s. 25; Politiken, s. 10 (06.05.2021)

Institutionelle anliggender

Europa tilhører de europæiske folk – ikke stivsindede nationalstater
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Er Det Forenede Kongerige, samlet om England, i opløsning? Det ser sådan ud. Englændere, skotter, irere og walisere prøver på at finde nye veje i det ikke ligefrem overskuelige politiske landskab, som blev deres efter brexit. I Frankrig protesterer bretonere, korsikanere, elsassere, lorrainere og andre mod, hvad de anser for en overhåndtagende stats begrænsning af deres, småfolkenes, rettigheder. […] EU er ment som europæernes, ikke som staternes forening. Mangfoldigheden er Europas styrke: samere, huzulere, kasjubere og sorbere, sydtyrolere og valdostanere, baskere og cataloniere, skotter, irere og walisere, rætoromanere, slesvigere, selvsagt også danskere, polakker, grækere og mange andre, hundreder af folkeslag, store som små, alle i EU's ramme. De fleste er godt tilfredse med at være, hvor de er, men det vil være klogt at lytte til dem. Europas kvalitet fremgår af den behandling, større stater giver deres mindre nationer. Det 21. århundredes revolution kan, som revolutionen i 1989, bekræfte Europa i rollen som klodens sandt demokratisk tænkende og sandt demokratisk handlende kontinent, i overensstemmelse med Europas historie. Stivsindede centralistiske stater skaber problemer. Forbundsstater som Schweiz, Tyskland og Østrig ligner et bedre bud på vor fælles fremtid.”
Jyllands-Posten, s. 22 (06.05.2021)

Frankrig truer med at slukke for strømmen til Jersey på grund af fisk
Brexitopgør om fiskerettigheder eskalerer over Kanalen og nu ser den franske minister for det maritime, Annick Girardin, ingen vej uden om en uventet trussel, skriver Jyllands-Posten. Kanaløen Jersey har knyttet en række betingelser til fisketilladelser, som den franske regering er stærkt uenig i og derfor truer franskmændene nu med at slukke for strømmen til Jersey. ”Vi er klar til at bruge disse gengældelsesmetoder. Det beklager jeg, men vi vil gøre det, hvis vi er nødt til at gøre det,” siger Girardin. I sidste uge fik 41 skibe efter adskillige ugers ventetid langt om længe tilladelse fra Jersey til at fiske omkring øen i Kanalen, men trods det grønne lys er franskmændene rasende over processen, da den omfatter nye krav til, bl.a. hvor skibene må sejle, og hvor længe de må være der, hvilket ikke er aftalt med Frankrig og EU. ”Det her er absolut uacceptabelt. Hvis vi accepterer dette for Jersey, bringer vi vores adgang i fare overalt,” siger minister Girardin.
Jyllands-Posten, s. 12 (06.05.2021)

Politikere tordner mod EU-angreb på virksomheders ret til selvbestemmelse
Størstedelen af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er stærkt kritiske over for det kommende EU-forslag om bæredygtig selskabsledelse, som vil ændre den måde, virksomheder drives på, skriver Berlingske. ”Forslaget er hul i hovedet. Når man først hører om bæredygtig selskabsledelse, tænker man 'fedt'. Det handler dog ikke om bæredygtighed. Det handler om, at Europa-Kommissionen ønsker at bestemme, hvordan man driver virksomhed. Det er langt ude,” siger Venstres europaparlamentariker Linea Søgaard-Lidell. Det omdiskuterede forslag ventes at blive præsenteret i løbet af årets andet kvartal, og derfor er det stadig uklart, hvad det præcist vil indeholde, men forskere og erhvervsliv har allerede rejst en opsigtsvækkende kritik og bekymring over de tanker, som har været luftet. Dansk Folkepartis Peter Kofod, mener, at EU overhovedet ikke skal blande sig i måden, virksomhederne drives på. ”Vi ser flere og flere områder, hvor EU vil blande sig. Jeg er ikke imod, at vi gør noget godt for klimaet, men det behøver ikke betyde, at vi grundlæggende skal ændre den måde, man driver virksomhed i Danmark eller i andre lande,” siger Peter Kofod. De Konservatives Pernille Weiss er stor modstander af forslaget, som hun betegner som en one size fits all-løsning, der er ”et frontalangreb” på lysten og modet til at drive virksomhed og også Morten Helveg Petersen, MEP for Radikale Venstre, er kritisk over for ambitionen om at indføre en europæisk lov om selskabsledelse. Fra Europa-Kommissionens talsperson for Justice, Equality and Rule of Law, Christian Wigand, lyder det i en opfordring, at man afventer det endelige forslag, inden der fældes dom.
Berlingske, s. 8-9 (06.05.2021)

Temperaturmåling af demokratiets tilstand: Mere coronafrihed og tech-frygt
Berlingske bringer en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation i København og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund i Washington DC. Han skriver blandt andet: ”Hvordan går det demokratiet globalt og lokalt? Det får vi en unik temperaturmåling på igennem Democracy Perception Index, der er verdens største måling. […] På positivsiden går vi i Danmark fri af den generelle demokratilede, som ellers har sneget sig ind blandt vestlige demokratier. Cirka tre ud af fire danskere er enige, i at deres land er fuldt demokratisk. […] Hvordan demokratier håndterer og regulerer de sociale medier, er et brændende vigtigt spørgsmål for demokratier. Det drøfter vi på Copenhagen Democracy Summit på mandag og tirsdag, hvor blandt andet EU-Kommissionens vicepræsident Vera Jourová, ledelsen i Twitter og andre diskuterer. Et andet aktuelt spørgsmål bliver nyt fra Facebook Oversight Board, som i går besluttede, at tidligere præsident Trump forbliver forment adgang til sin Facebookkonto med mulighed for en revurdering om seks måneder. Vores udfordring på sociale medier er, at på den ene side har vi autoritære regimer, som misbruger vores åbne systemer til at lave valgindblanding, som vi har set Rusland gøre det i USA og Europa. Og samtidig er vi internt - også uden russerne - ved at drukne i ulødig information, der rækker fra decideret misinformation til tåbeligheder. Pandemien har understreget, hvor svært det er at få præcis og faktuel information udbredt. Parolen om at »tænke før du deler« er endnu ikke blevet en fasttømret del af vores digitale demokratier.”
Berlingske, s. 26 (06.05.2021)

Værdikamp blev dyr for hollandsk kommissær
Ledende næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans fylder 60 år i dag. Han var officiel kandidat til formandsposten i sommeren 2019, men blev bremset af Viktor Orbán og andre østeuropæiske regeringschefer og i stedet blev det Ursula von der Leyen, skriver Berlingske. Årsagen var hans rolle som EU-Kommissionens håndhæver af retsstaten og demokratiske værdier, hvor han i fem år havde ført ordet for EU-Kommissionen med løftet pegefinger mod lande som Ungarn og Polen, der var på kant med retsstaten. Siden tog Orbán æren for at have blokeret Timmermans, som på et topmøde angiveligt var få nik fra at sikre sig jobbet.
Berlingske, s. 20 (06.05.2021)

Interne anliggender

Frelserfigur med EU-sokker
I Signatur i Politiken skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”Et partihop, der vil placere sig ind i vores politiske historie. Anderledes kan man ikke beskrive den parlamentariske veteran Jens Rohdes indmarch i et parti, han dermed redder fra en skæbne i marginalerne. Den EU-positive fritænker og deltidstyske Rohde befinder sig qua sin lange erfaring i både Folketinget og EU-Parlamentet i en sværvægtskategori og i det stik modsatte ringhjørne af, hvor en anden eksradikal, levebrødspolitikeren og gruppeterapeuten Uffe Elbæk, har anbragt sig. […] Forvent også fuld skrue på kravene om mere regulering af techgiganter og distributionsuhyrer som Facebook og Amazon. Her er Rohde uddannet godt og grundigt i det, vi passende kan kalde Vestagers Skole. […] Skulle der være plads til endnu en mærkesag i Rohdes og Arendts partiprojekt, må det være passende at foreslå: kunstig intelligens. Vi har Vladimir Putins ord for, at den, der bliver førende på dette felt, kommer til at herske over verden. Det ved de også i indercirklerne omkring Mark Zuckerberg, Jeff Bezos, Jack Ma og Xi Jinping. Dansk og europæisk politik har brug for at definere det etiske grundlag, der kan forhindre, at kunstig intelligens-udviklingen overlades til anonyme gudløse kontrolfreaks med baser i Shanghai og San Francisco. De danske kristendemokrater er med Jens Rohde på Christiansborg ved at tænke ud af den boks, der hidtil har handlet om familie-, social-, bolig- og miljøpolitik. Idépolitisk genfødsel? Tjek, når valgkampen indfinder sig. Indtil da: Find plads til partiet i andet og mere end aftenbønnen.”
Politiken, s. 7 (06.05.2021)

Migration

Alt gik galt da sandheden om Israels asylsamarbejde med Rwanda kom frem
Danmark er ikke det første land, der har indgået hemmelige aftaler med Rwanda om asyl og migration, for i årevis har Israel i hemmelighed sendt tusinder af uønskede asylansøgere fra Eritrea og Sudan til Rwanda, skriver Berlingske. Men for tre år siden under valgkampen skrev den israelske premierminister Benjamin Netanyahu på sin Facebook: ”Regeringen har i dag godkendt en plan, som giver infiltratorer (Israels udtryk for uønskede migranter og asylansøgere, red.) to muligheder: En flybillet ud eller fængsel,” og det fik alt til at kollapse. Nu kunne man ikke længere tie om aftalen og både Rwanda og Uganda så sig nødsaget til at sige direkte fra. Rwanda meldte officielt ud, at det ”aldrig havde underskrevet nogen hemmelig aftale med Israel” og understregede samtidig på Twitter, at Rwanda kun ville acceptere asylansøgere, som ankom frivilligt. Kort efter anklagede Netanyahu landene for at have trukket sig fra aftalen. ”I de sidste to år har jeg arbejdet med Rwanda, så det kunne fungere som et tredjeland, der kunne absorbere infiltratorer, som er udvist herfra, selv ved tvang. Rwanda gik med til det, og vi begyndte at deportere folk,” lød det i Netanyahus Facebook-besked, som Times of Israel refererer. Netanyahu konstaterede ærgerligt, at på grund af det store pres fra EU og venstreorienterede ngo'er har Rwanda trukket sig og nægtet at modtage flere deporterede.
Berlingske, s. 9 (06.05.2021)

Retlige anliggender

EU-dom skaber ny uro i Postnord
EU-Domstolen har i en ny afgørelse annulleret en godkendelse fra EU-Kommissionen af dansk statsstøtte til PostNord, som den danske stat ejer 40 procent af. Det skyldes en procedurefejl og nu skal EU-Kommissionen revurdere milliardstøtte til Postnord, skriver B.T. og Børsen. Ifølge EU-Domstolen har Kommissionen ikke gjort sit arbejde godt nok ved bare at konstatere, at Postnord er en offentlig virksomhed, og det er på den baggrund, at den nu annullerer afgørelsen. I en pressemeddelelse fra Postnord lyder det, at afgørelsen ikke er så dramatisk endda, fordi EU-dommen udelukkende handler om EU-Kommissionens procedurer, da den godkendte statsstøtten. “Domsafsigelsen handler om, hvorvidt Kommissionen har fulgt de formelle procedureregler, da den traf afgørelse i sagen. Postnord vil bruge den kommende tid på at nærlæse dommen. Vi kan dog konstatere, at Kommissionen har fået medhold på en række punkter i sagen. Vi hæfter os særligt ved, at retten bakker op om Kommissionens godkendelse af den danske stats kompensation for befordringspligten til Post Danmark i 2017-2019,” skriver Postnord i pressemeddelelsen.
Børsen, s. 27; B.T., s. 4 (06.05.2021)

Forening vil have Hækkerup dømt for telelogning
Foreningen imod Ulovlig Logning fik onsdag retssagen mod de danske telelogningsregler sat i gang i Østre Landsret, skriver Politiken. Stævningen mod den ansvarlige minister på området, justitsministeren, blev indgivet 1. juni 2018, men har været udsat flere gange. ”Men nu byder vi velkommen til sagen Foreningen imod Ulovlig Logning mod justitsminister Nick Hækkerup,” sagde retsformanden, landsdommer Dorthe Wiisbye. Logningsregler blev indført i EU-området efter terrorangreb i USA, og i sin forelæggelse lød det fra advokat Julie Bak-Larsen: ”Sagsøgte vil gerne have, at det her skal handle om terrortrusler og national sikkerhed, hvis bekendtgørelsen bortfalder. Det handler det bare ikke om. Det handler om jura og respekten for EU-Domstolen. I Danmark tager sagsøgte ikke effektive skridt til at ændre de nuværende uretmæssige danske logningskrav, men har gentagne gange udskudt revisionen af bekendtgørelsen. Vi har ikke tillid til, at den ansvarlige minister selv får bragt retstilstanden i orden. Derfor bliver det nødvendigt at få den fastslået af retten.” Justitsministeren er repræsenteret ved Kammeradvokaten, og han kræver frifindelse for begge påstande.
Politiken, s. 9 (06.05.2021)

Sundhed

Canada godkender vaccine til børn
Som det første land i verden har Canada godkendt coronavaccinen fra Pfizer/BioN-Tech til børn fra 12 år og over, skriver B.T. ”Dette er den første vaccine godkendt i Canada til at forhindre covid-19 hos børn. Det markerer en markant milepæl i Canadas kamp mod pandemien,” siger sundhedsrådgiver for regeringen, Supriya Sharma, på et pressemøde onsdag. Pfizer/BioNTech har desuden ansøgt om at få udvidet godkendelsen af sin coronavaccine i EU til også at gælde børn i alderen 12 til 15 år.
B.T., s. 8 (06.05.2021)

Grønt lys til hjemmetest
Den tyske virksomhed Siemens Healthineers har fået CE-mærket en hjemmetest for coronavirus i EU og dermed er en hjemmetest for coronavirus er kommet et stort skridt nærmere i Danmark, skriver flere aviser. Siemens Healthineers oplyser i en pressemeddelelse, at der er tale om en lyntest, som nu er blevet godkendt til anvendelse af personer over 12 år i hjemmet. Fra Sundhedsstyrelsen lyder det ifølge Politiken, at der kan være gode perspektiver i de nye hjemmetests, selvom der i øjeblikket ikke er et akut behov i Danmark. ”Der er fortsat en række uafklarede spørgsmål i forhold til brugen af hjemmetests. Eksempelvis om svarresultater skal indgå i overvågningen, smittesporingen og coronapasset. Med Danmarks nuværende veludbyggede testsystem er der ikke et akut behov for hjemmetestene. Men der kan være gode perspektiver i dem,” skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til Ritzau.
B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 2 (06.05.2021)

Kritikers dom: Den danske vaccineplan er for optimistisk
Vaccinationskalenderen er det, alle navigerer efter lige nu, men med beslutningen om at droppe Johnson & Johnson-vaccinen er tunnelen ifølge Sundhedsstyrelsen blevet fire uger længere, skriver Berlingske. Senioranalytiker Mikael Olai Milhøj fra Danske Bank, mener, at den danske vaccinationskalender er for optimistisk. Han følger vaccineudrulningen nøje, da han mener, at den er altafgørende for den danske økonomi. ”Jeg synes, at det er et demokratisk problem, at vi ikke kan få oplysningerne lagt åbent frem, så vi kan få en åben diskussion om, hvad der er realistisk,” siger Mikael Olai Milhøj og fortsætter: ”Den her kalender har enorm stor betydning for rigtig mange mennesker. Jeg tror ikke, at sundhedsmyndighederne har forstået, hvor stærkt et værktøj vaccinationskalenderen er. Folk og virksomheder kigger på den og planlægger efter den, og umiddelbart ser den for optimistisk ud. Når vi så ikke kan få tallene bag, så går det ud over troværdigheden. ” Statens Serum Institut (SSI) erkender over for Ritzau, at vaccineplanen er forbundet med stor usikkerhed: ”De fleste producenter, der i øjeblikket leverer covid-19-vacciner til EU og Danmark, kan desværre kun give meget kortsigtede estimater for deres konkrete leverancer,” skriver SSI.
Berlingske, s. 13 (06.05.2021)

Midt i pandemien stoppede SSI med at overføre data om coronasmittede til forskningsdatabase
Siden februar 2020 er coronasmittede danskeres sundhedsdata blevet delt med en international database, men i marts 2021 blev overførslerne stoppet efter råd fra Kammeradvokaten og Datatilsynet, skriver Jyllands-Posten. SSI bremsede delingen af frygt for, at de unikke sundhedsdata kan være personhenførbare og derfor i strid med de europæiske databeskyttelsesregler. ”Man var ikke helt sikker på lovgivningen omkring, hvad vi måtte dele og ikke måtte dele, og derfor blev vi bedt om at stoppe delingen af vores data til de internationale databaser,” fortæller professor på Aalborg Universitet, Mads Albertsen. SSI har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men oplyser over for Jyllands-Posten, at der med virkning fra tirsdag den 4. maj er etableret det nødvendige lovgrundlag til at genoptage delingen. Siden slutningen af februar sidste år er de danske sundhedsdata fra prøverne løbende blevet delt med det internationale samfund gennem den internationale database til vidensdeling, Gisaid, som er en platform, der blev dannet i 2008 som redskab til at bekæmpe influenzapandemier og er anerkendt af EU-Kommissionen som forskningsorganisation i international pandemibekæmpelse. Ayo Næsborg-Andersen, lektor i persondataret ved Syddansk Universitet, påpeger, at det er et særskilt problem, at forskere og myndigheder uden for EU via den internationale database har adgang til de danske sundhedsdata. ”Fordi det går ud over EU's grænser, og så ryger vi ind i problematikken med at overføre oplysninger. Og blandt andet til USA er det yderst tvivlsomt, om vi må overføre helbredsoplysninger på den måde. Så her vil man i hvert fald være 100 pct. sikker på, at der er tale om statistik, fordi ellers har vi et problem i forhold til GDPR,” siger hun.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (06.05.2021)

Regeringens økonomiske panel vil have pandemiforsikring til virksomheder
Regeringens økonomiske ekspertgruppe mener, at staten og forsikringsselskaberne skal gå sammen om at udvikle en ny pandemiforsikring til virksomhederne. Ifølge forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, kan der bestemt være en rolle at spille for forsikringsselskaber i forhold til at sikre virksomhederne et økonomisk bolværk mod nye udfordringer med pandemier, men understreger samtidig, at et springende punkt for en pandemiforsikring vil være, hvad der udløser forsikringen. ”Der er fortilfælde, hvor Folketinget har ment, at der manglede et forsikringsprodukt til f.eks. byggeskade- og ejerskifteforsikringer. Men i denne situation ser jeg mere et samarbejde for mig mellem staten og forsikringsselskaberne, som det f.eks. kendes ved stormflodsskader,” siger Torben Weiss Garne, underdirektør i Forsikring & Pension. Ifølge ham er EU-Kommissionen også i gang med at overveje pandemiforsikring til virksomhederne.
Jyllands-Posten, s. 4 (06.05.2021)

Udenrigspolitik

Kina har profiteret af et naivt og splittet EU
Jyllands-Posten bringer en kronik af Søren Dosenrode, Jean Monnet-professor ved Aalborg Universitet, leder af Aalborg Center for International and European Affairs (AIEA). Han skriver blandt andet: ”EU-medlemsstaterne har i høj grad ført deres egen Kina-politik, hvad de har været for svage og splittede til. Kina har derimod været utroligt dygtigt til at udføre den gamle ”del og hersk”-politik over for EU-staterne. Der er dog tegn på, at EU er ved at vågne op. […] Xi Jinping sagde i 2017, at Kinas militær har som mål at være »verdensklasse« i 2049, som Pentagon skrev i sin 2020-rapport til Kongressen. Samlet set står EU - og resten af verden - over for et militært og økonomisk stærkt Kina udadtil og et Kina, hvor menneskerettighederne trædes under fode indadtil. En stat kontrolleret af et parti og en leder, der leder tankerne hen på fascismen i Tyskland i 1930'erne. Det er den verden, EU og EU's medlemsstater skal agere i. Situationen er ikke blevet lettere, efter at Donald Trump tydeligt viste, at de af EU's medlemsstater, der også er Nato-medlemmer, ikke kan regne med USA. Angela Merkels kommentar om, at det er på tide, at EU lærer at tage vare på sig selv, er korrekt. EU-Kommissionens nuancerede reaktion kom i 2019, hvor Kina blev beskrevet som en partner inden for nogle områder (f.eks. miljø), en konkurrent inden for andre (f.eks. teknologisk lederskab), men også en systemisk rival. Det sidste refererer til Kinas ønske om at styrke sin rolle og ændre de regler, det internationale system arbejder efter. Dilemmaet for EU er tydeligt: indtjening på den ene side, moral og sikkerhed på den anden. Så langt så godt, men EU's udenrigspolitik er delt på kryds og tværs. Med hensyn til udenrigshandelspolitik over for Kina er EU opdelt i en nordlig blok, hvor Danmark ligger, der tilskynder til frihandel. […] Når det drejer sig om EU som aktør i verden, er Unionen, og dermed også Danmark, stærk, der hvor beslutningsprocesserne er overstatslige, altså der hvor én medlemsstat som f.eks. Danmark eller Grækenland ikke kan stoppe alle de andre medlemsstater. I en verden præget af anarki, foragt for folkeret og for menneskerettigheder er det de store stater, der bestemmer. EU har økonomien til at matche dem, og militært har vi potentialet til at blive en ligeværdig aktør. EU må - nødtvungent - stole på sig selv og arbejde på en overstatslig udenrigs- og sikkerhedspolitik, for vi kan ikke stole på andre.”
Jyllands-Posten, s. 25 (06.05.2021)

Tænk udviklingspolitik og udenrigspolitik sammen
I Kronikken skriver udenrigs- og udviklingsordfører for De Radikale, Martin Lidegaard, blandt andet. ”Det er en fantastisk bedrift, at en milliard mennesker ikke længere står sultne op, men det har også haft en pris. Gjort klimakrisen akut. Rykket ved de tektoniske plader i geopolitikken. Rystet den demokratiske og liberale verdensorden, fordi alle disse mennesker ikke kommer fra EU og USA, men især fra Kina, Mellemøsten, Sydamerika og Afrika. Samtidig har den massive økonomiske vækst også skabt en teknologisk udvikling uden historisk sidestykke, der både rummer uanede muligheder og indlysende udfordringer. […] Den kommende udvikling må og skal være mere grøn og gøre op med verdens vanvittige ulighed, ellers risikerer vi, at den liberale og demokratiske verdensorden udfordres endnu mere af autoritære regimer, protektionisme og nationalistiske kræfter. […] Hvorfor ikke gå forrest i at etablere et banebrydende samarbejde mellem USA, EU og Afrika om en fælles global selskabsskat til bekæmpelse af skattely - som foreslået af Joe Biden - kombineret med en konkret indsats for at etablere robuste skattesystemer i Afrika? […] Danmark er et lille land, men vi er selv med til at definere, hvor små vi er. Tør vi prioritere og tænke vores forskellige indsatser i verden sammen, kan vi blive ganske store og få ganske meget indflydelse på verdens gang. Det kræver, at vi forstår, hvad vi realistisk set selv kan få indflydelse på, og hvornår det skal ske gennem EU og FN. Det kræver, at vi bryder vores egne siloer ned og opfatter alle de dele af Danmark, der møder omverden, som en aktiv del af dansk udenrigs- og udviklingspolitik.”
Politiken, s. 5-6 (06.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
6 Maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark