Hvordan skal Europas digitale fremtid se ud?
Vigtigheden af teknologi, konnektivitet og cybersikkerhed i hverdagen blev tydeligere under covid-19-pandemien. Indførelsen af nedlukninger for at begrænse spredning af virusset betød, at samfundet blev mere afhængigt af digitale teknologier end nogen sinde før.
Millioner af mennesker begyndte at arbejde hjemmefra for at være med til at redde liv og lette presset på hospitalerne, samtidig med at flere af vores indkøb, socialliv og læringsaktiviteter end før foregik bag computere, tabletter og telefoner.
Flere vigtige offentlige tjenester blev gjort tilgængelige online, og pandemien gav os et indblik i både mulighederne og de potentielle sårbare aspekter ved teknologi og digitalisering.
Det var for mange i Europa en ny oplevelse, men Europa-Kommissionen var selv før coronavirusset ramte gået i gang med at gøre EU klar til den digitale tidsalder ved at gøre dette mål til en af sine hovedprioriteter i 2019-2024.
Risikoen for cyberangreb som følge af Ruslands invasion af Ukraine er øget. I Danmark vurderer Center for Cybersikkerhed den aktuelle trussel om ødelæggende cyberangreb mod Danmark. Da situationen kan ændre sig hurtigt, har Kommunernes Landsforening anbefalet kommunerne at sikre, at den grundlæggende IT- og cybersikkerhed i kommunerne er tidssvarende. Kommunerne opfordres især til at gennemføre deres kriseberedskabs- og genopretningsplaner.
Danmark digitalt set
Europa-Kommissionen overvåger medlemsstaternes digitale fremgang gennem årlige rapporter over indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI).
Danmark er placeret som nummer 2 ud af samtlige EU-medlemsstater i Europa-Kommissionens indeks for 2022. På grundlag af data forud for pandemien har Danmark forbedret sine resultater på alle dimensioner undtagen brugen af internettjenester. Størst fremskridt blev gjort i forhold til konnektivitetsdimensionen. Navnlig bør det bemærkes, at Danmarks 5G-dækning er på 98 % ligesom bredbånd også er tilgængeligt for næsten alle, hvilket ligger langt over EU-gennemsnittet.
Danmark indtager femtepladsen i EU i dimensionen ”menneskelig kapital” (en forbedring i forhold til syvendepladsen i 2020) og ligger dermed et godt stykke over EU-gennemsnittet. Danmark klarer sig rigtig godt og ligger over EU-gennemsnittet inden for digitale færdigheder, mens andelen af IKT-specialister og kvindelige IKT-specialister har stabiliseret sig siden 2020. Danmark registrerede en lille nedgang i forhold til de grundlæggende softwarefærdigheder, men scorer stadig bedre end EU-gennemsnittet.
Den nationale koalition for digitale færdigheder og job engagerer sig i udviklingen af digitale færdigheder med hovedansvar for at bringe virksomheder, organisationer, universiteter og ministerier sammen for at fremme digitale færdigheder. Koalitionen har et tæt samarbejde med Danmarks modparter i Sverige og Finland.
EU’s digitale strategi har som mål at gøre flere kvinder interesserede i teknologi og at øge antallet af kvindelige teknologiiværksættere. Ifølge Europa-Kommissionens resultattavle for kvinder i den digitale sektor for 2020 er blot 17,7 % af samtlige IKT-specialister kvinder.
Danmark ligger nr. fire på resultattavlen for kvinder i den digitale sektor og antallet af kvindelige IKT-specialister i Danmark er 20,4 %. Danmark scorer lavest med hensyn til den ukorrigerede lønkløft, hvor Danmark ligger nr. 12 i EU, fordi kvindelige IKT-specialister i gennemsnit tjener 16 % mindre end deres mandlige modparter.
Danmarks og EU’s digitale strategi
Den danske regering vedtog i maj 2022 den nye digitaliseringsstrategi. Med strategien opfordres der til et bredt og bindende samarbejde om digital udvikling i både den offentlige og den private sektor. Strategien omfatter 61 initiativer i perioden 2022-2026. Blandt de vigtige emner, som strategien vedrører, sigter initiativerne mod en fastholdelse af Danmarks position som digital frontløber og anvendelse af digitale løsninger, ny teknologi og data til at styrke den danske velfærd, fremskynde den grønne omstilling, øge væksten og den digitale omstilling af danske SMV'er samt styrke cyber- og informationssikkerheden. I den forbindelse anerkendes de udfordringer, som et stadig mere digitaliseret samfund kan medføre, også i strategien. Strategien er den vigtigste reform på det digitale område i den danske genopretnings- og resilitensplan, som har en samlet ramme på 11,9 mia kr., og hvor 25 % (2,1 mia. kr) skal investeres i digitale foranstaltninger.
Europa-Kommissionen arbejder på en digital omstilling, som sætter borgerne i centrum, giver erhvervslivet nye muligheder og arbejder frem mod en opnåelse af ambitionerne i den europæiske grønne pagt om at blive det første klimaneutrale kontinent inden 2050.
EU’s tilgang til den digitale fremtid er designet til at sikre, at teknologi forbedrer borgernes hverdag og skaber et miljø, hvor det er lettere for virksomheder at skabes, vokse, være innovative og konkurrere med andre.
Digitaliseringen af Europa vil tage tid, og der er mange udfordringer, herunder brobygning af den digitale kløft mellem dem, som har afgang til computere og internet, og dem, som har begrænset adgang eller har det svært med teknologi.
Europas digitale fremtid i støbeskeen (se blandt andet fordelene ved EU's digitale strategi på denne side)
Europas digitale årti
Europa-Kommissionen har oprettet et digitalt kompas, som omsætter EU’s digitale ambitioner til håndfaste mål, som skal nås over det næste årti.
Borgernes rettigheder og friheder skal sikres under den digitale omstilling, og en række principper vil blive udviklet gennem en bred samfundsdebat, så EU’s værdier i det digitale rum kan fremmes og fastholdes.
Målene for det digitale årti frem til 2030 omfatter:
-
- Mindst 80 % af alle voksne skal have grundlæggende digitale færdigheder, og der skal være 20 millioner beskæftigede IKT-specialister i EU (sammenlignet med 7,8 millioner i 2019) med en bedre balance end nu mellem kvinder og mænd
- Alle europæiske husstande skal have gigabitkonnektivitet (sammenlignet med 59 % i 2020), og alle befolkede områder skal være dækket af 5G (sammenlignet med 14 % i 2021)
- Tre ud af fire virksomheder skal kunne anvende cloudtjenester, big data og kunstig intelligens, og over 90 % af Europas SMV'er skal tage grundlæggende digitale teknologier i brug
- Alle centrale offentlige tjenester skal være tilgængelige online, og alle borgere skal have adgang til deres elektroniske patientjournaler
- 80 % af borgerne bør anvende elektronisk identifikation.
For at nå målene i det digitale kompas har Europa-Kommissionen fremskyndet lanceringen af projekter på tværs af landene, som vil udvikle tværeuropæiske teknologier og digital infrastruktur.
Projekterne vil blive finansieret over EU-budgettet og af medlemsstaterne og erhvervslivet. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at øremærke mindst 20 % af deres genopretnings- og resiliensplaner til digitale prioriteter. Den danske plan indeholder 25 % til digitale prioriteter i vid udstrækning gennem grøn skattereform.
Europas digitale årti – spørgsmål og svar
Det digitale årti - kort fortalt
Databeskyttelse
Hver dag drøner terabytes af oplysninger rundt i internettet, herunder naturligvis også private personoplysninger.
Ifølge EU-reglerne kan personoplysninger kun indsamles med et lovligt formål for øje under strenge juridiske betingelser, og enhver, som indsamler og behandler personoplysninger skal beskytte dem mod misbrug.
Databeskyttelse blev gennem den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) forstærket i hele EU i 2018. Denne forordning giver borgere ret til at kræve en kopi af alle de personoplysninger, som organisationer måtte have om dem. Borgerne har også ret til at kræve deres oplysninger slettet øjeblikkeligt i henhold til GDPR, og når det kommer til databehandling, skal virksomheder og organisationer følge meget strenge regler. På nationalt plan kan borgere henvende sig til Datatilsynet i Danmark.
Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for Unionen fremlagde i 2020 EU’s nye cybersikkerhedsstrategi.
Den nye strategi har som formål at beskytte og bevare et globalt og åbent internet ved at udvikle redskaber, som kan sikre sikkerheden og beskytte europæiske værdier samt alles grundlæggende rettigheder.
Spørgsmål og svar om cybersikkerhedsstrategien
Digitale tiltag
EU har allerede bragt teknologi tættere på folk, samtidig med at privatlivets fred og datarettigheder er blevet respekteret.
Elimineringen af roamingtariffer for mobiltelefoner er en af de mest håndgribelige fordele ved EU’s digitale strategi. Siden 2017 har mobilsamtaler, SMS’er og data været omfattet af dit mobilabonnement, uanset hvor du rejser i EU.
I 2018 ophørte ubegrundede geografisk baserede restriktioner – eller geoblokering – som underminerer onlineshopping og salg på tværs af grænserne.
Et af Europa-Kommissionens initiativer er levering af gratis wi-fi til millioner af borgere i Europas parker, tove, offentlige bygninger, biblioteker, sundhedscentre og museer. Gennem WiFi4EU-initiativet kan byer og kommuner i medlemsstaterne søge om kuponer med en værdi af 112.000 kr. til installation af wi-fi-udstyr i det offentlige rum.
Europa-Kommissionen bekæmper også onlinedesinformation og har øget presset på sociale medieplatforme for at stoppe desinformation omkring coronaviruspandemien.
Kommissionen har også hjulpet borgere, herunder lærere, med at anvende digitale netværk i forbindelse med arbejde, kreative formål og underholdning under pandemien og taget initiativ til det digitale grønne certifikat til at sikre borgernes sikre og frie bevægelighed inden for EU under covid-19-pandemien.
EU-regler om digitale markeder træder i kraft 1. november 2022
Digitale løsninger under pandemien
Handlingsplan for digital uddannelse
Ekspertise i og tillid til kunstig intelligens
Retsakten om digitale tjenester
Den europæiske industristrategi