Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. december 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag 8. december 2023



Tophistorier

Kina vil klinke skårene med EU
EU og Kina mødtes til det første topmøde i fire år for at forbedre forholdet mellem de to handelspartnere, skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. Begge parter ønsker at genopfriske det strategiske partnerskab, og Kina betegner relationen som afgørende for global fred og velfærd. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen understregede behovet for at genoprette økonomisk balance i handelsforholdet, der sidste år resulterede i et EU-handelsunderskud på næsten 3000 mia. kr. ”Vi er her for at diskutere, hvordan vi kan få genskabt balancen i vores økonomiske relationer. Kina er EU's vigtigste handelspartner, men der er nogle klare ubalancer og uenigheder, som vi er nødt til at tage fat om,” lød det fra von der Leyen ifølge Kristeligt Dagblad, der også på forhånd havde lagt op til at lægge pres på kineserne. Kina har overproduktion og oversvømmer det europæiske marked med billigere produkter, og EU ønsker mere ligevægt i markedet. Formanden for det europæiske handelskammer, Jens Eskelund påpeger skævheder og håber på mere lige spilleregler. ”Europa er et supervigtigt marked for Kina, så de vil da ikke risikere, at forholdet til EU kører af sporet. Så derfor tror jeg også, de er indstillet på at lytte og tage europæernes bekymringer alvorligt. Det er vores forhåbning, at det her møde kan give den fornødne stabilitet og fastlægge rammerne for, hvordan man fremover kan tale fornuftigt sammen om de her ting,” siger han. På pressekonferencen efter mødet med de kinesiske ledere understregede Ursula von der Leyen også, at der er grund til at være optimistisk, da Kina gerne vil være med til at se på den ulige samhandel. ”Vi havde en intens diskussion om ubalancen i handlen og årsagerne til den. Og vi har nu en liste over udfordringer, som vi på højt niveau vil dykke ned i. Det er vigtigt for os. Vi vil dele beviserne med Kina, og så skal vi finde konkrete løsninger. Det vil afgøre vores forhold fremover,” sagde hun. Samhandlen mellem EU og Kina er næsten tidoblet fra 2002 til 2022 og står på 5866 mia. kr. EU har igangsat en undersøgelse af mulig ulovlig statsstøtte til kinesisk eksport af elektriske biler til Europa.

Jyllands-Posten skriver, at Kina mangler turister og har derfor ganske ekstraordinært ladet borgere fra de fem europæiske lande Frankrig, Tyskland, Spanien, Holland og Italien (plus Malaysia) rejse visumfrit ind i Kina siden den 1. december. Forsøgsordningen er indført i en periode på et år, men myndighederne antyder muligheden for at forlænge og udvide forsøget, hvis det viser sig at være vellykket. Mens Kina ser visumfriheden som en positiv indstilling fra regeringens side, kræver EU bedre adgang til det kinesiske marked som en central del af forhandlingerne. Markedsadgang, herunder enklere visumprocedurer, er et centralt fokusområde for EU, og turisme kan blive en katalysator for forhandlingerne. Udfordringen ligger i forskellige prioriteter, hvor Kina ønsker at fokusere på handel, mens EU ønsker at diskutere både handel og politiske spørgsmål. Der er en risiko for en resultatløs dialog, da begge parter har divergerende synspunkter på globale anliggender. "Det er vigtigt, at vi ikke kun ser Kina som en handelspartner og et industrielt kraftcenter, men også som en teknologisk konkurrent og militærmagt. Og som en global aktør, der har divergerende syn på den globale orden," siger EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til European Newsroom, en sammenslutning af europæiske nyhedsbureauer, og konkluderer: "Det er i begges parters interesse, at vi skaber en ny balance i samhandlen."
Kristeligt Dagblad, s. 9; Jyllands-Posten, s. 1,14 (08.12.2023)

Prioriterede historier

Slagsmål om gæld går ind i slutfasen
EU's finansministre står over for afgørende forhandlinger om nye gælds- og budgetregler, der skal forny Stabilitets- og Vækstpagten på mødet torsdag og fredag i Bruxelles, skriver Børsen. Den nuværende pagt, der sætter loftet for årlige underskud og samlet gæld, blev sat på pause under coronakrisen. EU-Kommissionen foreslår et nyt regime, hvor landene skal udarbejde individuelle planer for at nedbringe gælden, mens de stadig overholder fælles regler. Danmark, repræsenteret af økonomiminister Stephanie Lose, deltager i forhandlingerne. Uenighed og heftige kampe ventes, og chancerne for enighed er vurderet til 50-50. Håbet er at lave en aftale inden EU-valget i juni 2024. Trods Danmarks overholdelse af gælds- og budgetkrav påvirker sunde finanser i andre EU-lande også danskernes interesser, udtaler Stephanie Lose. “Danmark er jo en lille økonomi, der er tæt forbundet med resten af Europa. Og derfor påvirker det også os, om der er sunde offentlige finanser i de øvrige EU-lande, ” siger hun og fortsætter: “Sunde finanser er en forudsætning for, at EU har muskler til at kunne løse de store udfordringer, vi står overfor - både i forhold til forsvar og klima osv. Vi har jo også stor interesse i at undgå nye gældskriser.” De fire største økonomier, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, har alle gældsniveauer over de 60 pct. af bnp, hvor pandemien og andre kriser yderligere har kompliceret situationen.
Børsen, s. 18 (08.12.2023)

Senatet i USA lukker for nye penge til Ukraine
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Natten til torsdag dansk tid nedstemte Senatet i Washington en lovpakke med bl.a. 61 mia. dollar i støtte til Ukraine. Nu er der er reel risiko for, at USA's uundværlige støtte til Ukraines forsvar mod den russiske invasionsstyrke tørrer ud i løbet af få uger. […] Republikanerne i Senatet vil ikke afsætte penge til at hjælpe hverken Ukraine, Israel eller Taiwan, fordi der i den samlede lovpakke ikke er tilstrækkeligt med nye penge til at sikre USA's egen grænsekontrol mod Mexico, hvor ulovlig immigration sætter nye rekorder. [...] Nu søger demokraterne i Senatet og præsident Joe Biden at finde ud af, hvor meget republikanerne skal have til grænsekontrollen for kunne sende hjælp til Ukraine. Tre republikanske senatorer lufter i amerikanske medier muligheden for en handel, hvor de vil acceptere 5 mia. dollar om måneden til Ukraine, hvis regeringen kan sænke antallet af ulovlige immigranter med 20.000 pr. måned. [... ] Præsident Zelenskyj fortalte onsdag på et Zoom-møde med stats- og regeringschefer fra G7-landene, at Rusland nu presser på langs fronterne. Han advarede om, at “Rusland kun håber på én ting: At konsolideringen i den frie verden falder sammen næste år”. Det hører med til billedet, at også EU-topmødet i næste uge vil demonstrere intern politisk uenighed om Ukraine, præcis som i USA. Ungarns afvisning af at hjælpe det invaderede land er så markant, at diplomater taler om en “26-løsning,” hvor man ganske enkelt kobler Ungarn som det 27. land fra. Men også med mulighed for, at Slovakiet melder ud på Ungarns side. I et endnu større og mere dystert billede vokser spændingerne mellem Rusland og USA til et truende niveau. Præsident Joe Biden kommenterer Senatets beslutning med en opsigtsvækkende advarsel om angreb fra præsident Vladimir Putin på et Nato-land, hvis Putin besejrer Ukraine, når og hvis støtten fra USA mindskes. “Hvis Putin tager Ukraine, vil han ikke stoppe der,” advarer Biden.
Børsen, s. 24 (08.12.2023)

Finansielle anliggender

Cheføkonom: Prisfald kan bane vejen for tidligt rentedyk i 2024
I løbet af 2022 oplevede vi en markant stigning i energipriserne, hvilket udløste en kædereaktion, hvor virksomheder hævede deres priser. Dette resulterede i tocifret inflation både herhjemme og i Europa. Men overraskende har energipriserne imidlertid oplevet en betydelig nedgang, og nu diskuterer økonomerne konsekvenserne heraf for priserne i 2024. Jyske Bank og Danske Bank forventer i øjeblikket, at inflationen i gennemsnit vil ende på 2 pct. i 2024. Jyske Banks cheføkonom, Niels Rønholt, betegner dog sin egen prognose som "meget konservativ" og ser en risiko for, at inflationen falder betydeligt mere og muligvis ender på 0,7 pct. i 2024. Dette kan ændre rentebilledet for 2024, og Niels Rønholt påpeger, at vejen til rentenedsættelser bliver kortere, hvis inflationen falder mere end forventet. Seneste tal fra eurozonen viser, at inflationen aftog mere end forventet, hvilket har fået mange økonomer og investorer til at spekulere i, om Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten tidligt i 2024. Dog er økonomerne forsigtige, da den massive lønvækst, der er blevet observeret, kan modvirke faldet i inflationen. Lønstigninger kan øge virksomhedernes omkostninger og mindske incitamentet til at sænke priserne, selvom energipriserne er faldet. Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, påpeger, at ECB er opmærksom på lønpresset og vil være forsigtig med at sænke renten for tidligt. “Lønpresset lurer, og det ved ECB godt. Og centralbanken ved godt, at det kan tage noget tid, før det rammer prissætningen i virksomhederne. ECB vil derfor passe på med at sætte renten ned for tidligt,” siger Bjørn Tangaa Sillemann. Prognoser indikerer, at både Jyske Bank og Danske Bank forventer den første rentenedsættelse i juni 2024.
Børsen, s. 6-7 (08.12.2023)

Grundlæggende rettigheder

Strammernes sejr
Weekendavisen bringer et interview med Jacob Mchangama, direktør i Justitia. Han mener, at Koranloven ikke er et enkeltstående tilbageslag mod ytringsfriheden. Demokratiske landes regeringer lukker i stigende grad ned for upopulære meningstilkendegivelser, hvilket en rapport om ytringsfrihedens tilstand i 22 demokratiske lande, som er udgivet af Justitia, også konkluderer. "Vi har kigget på 22 åbne demokratier verden over og i samarbejde med eksperter i ytringsfrihed i de lande opgjort, hvilke lov- og reguleringstiltag der er indført, som har styrket henholdsvis svækket ytringsfriheden i deres respektive lande. 78 procent af de tiltag, som er blevet indført i perioden 2015 til 2022, svækker ytringsfriheden," siger Jacob Mchangama. I Justitias rapport fremhæves blandt de internationale indgreb mod ytringsfriheden vedtagelsen af EUs Digital Services Act og den tilsvarende britiske Online Safety Act. Disse lovgivninger pålægger redaktørerne af sociale medier ansvaret for at fjerne indhold relateret til hadtale, terror samt misinformation. "Det er farligt at have regeringer og EU til at sætte rammerne for ytringsfriheden, men det er også farligt at overlade magten til techvirksomheder, hvor en eller få personer kan træffe beslutninger for milliarder af mennesker verden over. Derfor er en bedre farbar vej at give magten tilbage til borgerne og lade dem have indflydelse på, hvilket indhold de vil blive konfronteret med, frem for at lade EU eller Elon Musk bestemme," siger Jacob Mchangama.
Weekendavisen, s. 7 (08.12.2023)

Handel

Kun tre møder på seks år om handelsaftale mellem EU og Færøerne
Der har været meget få formelle møder mellem EU og Færøerne om en forbedret frihandelsaftale, der potentielt kunne mindske Færøernes afhængighed af eksport til Rusland. Gentagne gange afviser EU at tillade færøsk eksport af færdigforarbejdede fiskeprodukter til EU. Dette er en sag, som de færøske folketingsmedlemmer ofte tager op i Folketingssalen. Det sker både under åbningsdebatter, afslutningsdebatter, i debatten om udenrigsministerens arktiske redegørelse, i debatten om statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet og ved mange andre lejligheder. Problemet drejer sig om, at Færøerne ikke kan eksportere færdigforarbejdede fiskevarer til EU-landene, hvilket gør det vanskeligt for Færøerne at fravælge det russiske marked fuldstændigt.
Altinget, torsdag (08.12.2023)

Institutionelle anliggender

EU-udvalg vil indføre promillegrænse på 0,2 for nye bilister
EU-Parlamentets transportudvalg har afsluttet afstemningen om det kommende EU-kørekortdirektiv, skriver Politiken. Rapportøren for direktivet, Karima Delli, udtaler på et pressemøde, at lovgivningen sigter mod at halvere dødsfald i trafikken inden 2030. Der er opnået enighed om en promillegrænse på 0,2 for nye bilister i hele EU. Næste skridt for direktivet er at blive behandlet i plenarforsamlingen, hvor hele Europa-Parlamentet skal stemme om det. Derefter vil det skulle forhandles i EU-Ministerrådet. Hvis direktivet, som udvalget er blevet enige om, godkendes, vil der også være krav om sundhedstjek ved erhvervelse og fornyelse af kørekort i fremtiden. Medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, Bergur Løkke Rasmussen, der stemte imod dette aspekt af direktivet, mener, at det vil føre til mere bureaukrati. Karima Delli forklarer, at disse foranstaltninger er designet til at gøre de europæiske veje sikrere og sikre, at bilister er i stand til at køre forsvarligt, når de fornyer deres kørekort hvert 15. år. Hun nævner også, at uddannelse i kørsel af nulemissionsbiler og navigering på byveje er en del af direktivet for at støtte EU's mål om "Vision Zero" - næsten nul dødsfald i trafikken inden 2050.
Politiken, s. 7 (08.12.2023)

Her er de 100 mest magtfulde kvinder i verden
På Forbes' liste over verdens mest indflydelsesrige kvinder ligger EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, nr 1 ligesom sidste år, efterfulgt af den første kvindelige præsident for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, som ligger på andenpladsen. Det skriver Politiken i dag. Nummer 3 er USA's vicepræsident Kamala Harris, og den omdiskuterede italienske statsleder Giorgia Meloni er med i toppen på en fjerdeplads. På femte-pladsen ligger den 32-årige sangerinde Taylor Swift. Hun har over en kvart milliard følgere og hun fremhæves for sin uhørte indflydelse på sine fans. Den danske statsminister Mette Frederiksen har tabt terræn, hvor hun tidligere har været nummer 18, er hun i år med som nummer 72.
Politiken, s. 3 (08.12.2023)

Topfigur i EU-Parlamentet arbejdede hårdt for flere af Qatars mærkesager i Europa
Hemmelige dokumenter i Qatargate-korruptionsskandalen afslører forsøg fra Qatar på at påvirke EU-Parlamentets tidligere næstformand, Eva Kaili, skriver Politiken i dag. Kaili og hendes partner Francesco Giorgi blev anholdt og sigtet for korruption og hvidvaskning i forbindelse med beslaglæggelsen af 12 millioner kroner. Hidtil hemmeligholdte dokumenter og beskeder fra Kailis telefon viser, at Kaili har arbejdet for Qatars interesser i EU og var i tæt kontakt med Qatars ledende figurer. Qatar forsøgte at påvirke politiske sager, herunder adgang for qatariske borgere til EU, mens Kaili forsøgte at påvirke EU-Kommissionen til at ændre reglerne. Hun sendte det samme brev til tre nøglepersoner, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, kommissæren for migration, Ylva Johansson, og den græske næstformand, Margaritis Schinas. "Jeg opfordrer dig til at fremskynde de nødvendige procedurer for at give EU-visumfri rejse til Kuwait og Qatar så hurtigt som muligt, " skrev Eva Kaili. Ugen senere godkendte EU-Kommissionen et forslag om en undtagelse for Kuwait og Qatar. Kommissionen afviser dog, at Eva Kailis brev havde nogen indflydelse på beslutningen. Eva Kaili afviser alle beskyldninger og hun er særdeles kritisk over for de belgiske efterforskere. "Jeg har ikke gjort noget, der burde afbryde det, jeg har lavet," siger hun og forventer at komme tilbage til arbejdet i parlamentet og den socialdemokratiske gruppe. Da sagen blev offentliggjort, iværksatte EU-parlamentarikerne en række initiativer for at skærpe lobbyreglerne, og i september blev flere tiltag vedtaget. I de kommende år vil der være et krav om, at der skal gå seks måneder, før et tidligere medlem af EU-Parlamentet kan begynde at arbejde som lobbyist. Desuden vil nye medlemmer blive tilbudt et kursus i at modstå lobbyisme, som en del af de nye foranstaltninger. "Alle politikere i Bruxelles reagerede meget kraftigt, da sagen kom frem, og kom med et bredt net af forslag til at stramme op på reglerne. Men siden årsskiftet har de udvandet mange af forslagene, så det langtfra er tilstrækkeligt," mener formanden for Transparency International Danmark, Jesper Olsen.
Politiken, s. 1,2 (08.12.2023)

Klima

EU i klimaorkanens øje
Information skriver blandt andet i sin leder: "Man kommer til at savne ’the Frans Timmermans moment’ på COP28 i Dubai. Den nu forhenværende vicepræsident for EU-Kommissionen og hovedkraft bag EU's Green Deal har været en kyndig og karismatisk stemme for EU under de senere års klimatopmøder. Timmermans formåede både at presse forhandlingerne fremad i de lukkede rum og være moralens stemme under de åbne plenumsamlinger i de skæbnesvangre sidste timer. Som på COP26 i 2021, hvor han som EU's chefforhandler rejste sig fra sin plads i salen under de kaotiske slutforhandlinger, hvor alt var ved at bryde sammen. [...] Nu har Timmermans forladt EU-Kommissionen til fordel for hollandsk politik, og hans stemme vil mangle, når COP28 nærmer sig en formentlig dramatisk afslutning i næste uge. Status efter første uge er, at der stadig ikke er et egentligt tekstudkast at lægge arm om, blot en opremsning af 'byggesten' til en sluterklæring. Derfor foregår der heller ikke egentlige forhandlinger om formuleringer, kun markering af - ofte stærkt modstridende - positioner. Således hersker der afgrunde af uenighed om de fossile brændslers fremtid. [...] Spørgsmålet er, hvor megen modvægt EU kan præstere de kommende dage, hvor slagsmålene overgår til ministerniveau efter en uge med landenes embedsmænd ved roret. Frans Timmermans afløser, EU's ny klimakommissær Wopke Hoekstra, kommer uden COP- og klimaerfaring - til gengæld med en fortid som Shell-medarbejder - og han har ikke fået det stærkeste mandat med hjemmefra. [...] EU's eget Klimaråd, European Scientific Advisory Board on Climate Change, har påpeget, at EU bør tage et næste skridt med et mål for 2040 på 90-95 procent CO2-reduktion som forudsætning for at nå det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050. Det er fællesskabet endnu ikke modent til, og derfor har Danmarks klimaminister, Lars Aagaard (M), lavet sin egen lille klimaaktion i Dubai med opfordringen til de øvrige EU-lande om at hæve det fælles ambitionsniveau til 90 procent - og gerne mere - i 2040. Det er et tiltrængt udspil og vel nogenlunde, hvad Danmark kan bidrage med i signalgivningen, når det gælder at demonstrere ambition på reduktionsmålene. Hvor langt det rækker, og hvor langt EU-Kommissionens nye, uprøvede chefforhandler kan nå i et selskab af lande, der er stålsat på fortsat at udnytte eller tjene penge på fossil energi, vil de næste dage afsløre."
Information, s. 20 (08.12.2023)

Slutspil om katastrofekursen - vil 2.400 olielobbyister få deres vilje?
Jyllands-Posten bringer en analyse af klimaredaktør Jakob Martini, som blandt andet skriver: "Onsdag afsluttede embedsmændene de tekniske forhandlinger, som skitserer spillepladen for slutspillet. Efter torsdagens pausedag rykker toppolitikerne ind i forhandlingslokalerne fredag for at lande en aftale senest tirsdag aften. Og alt er stadig pivåbent. En foreløbig aftaletekst på 24 sider kommer rundt i alverdens hjørner, men det er paragraf 35 stykke C, der bliver afgørende for, om COP28 vil stå tilbage som en succes. Det er den, der handler om kul, olie og gas. Videnskaben har for længst slået fast, at verden er på katastrofekurs med stadig stigende udledninger af drivhusgasser, og de fossile brændstoffer er den ubetinget største bidragsyder til den kurs. Alligevel er det mere end almindelig tvivlsomt, om COP28 kommer til at sætte det punktum for den fossile energi, som bl.a. EU og Danmark kæmper for. [... ] Har de mange olielobbyister så ikke lavet andet end at stå i vejen for forhandlere fra EU og andre progressive lande? Jo, de har faktisk meldt sig på banen med især én aftale, der er værd at notere sig. På et pressemøde forleden kunne en repræsentant for formandskabet nærmest ikke være i sig selv af begejstring over, at 50 olie- og gasselskaber, heriblandt udskældte Exxon og Saudi Aramco, underskrev en erklæring om, at de næsten vil udfase udslippet af metangas fra deres produktion inden 2030. […] Men aftalen har fået kritik for at være symptombehandling. Formuleringerne om at reducere udledningerne er bløde, og det helt store udslip fra forbruget af olie og gas forholder olieselskaberne sig ikke til. Måske er udmeldingen et taktisk træk fra de fossile lobbyister, som frygter det, der er værre. Måske et hint om, at der er en vis form for omstilling på vej i den udskældte industri. Om fem dage ved vi, om FN-forsamlingen kan blive enig om noget lidt mere håndfast."
Jyllands-Posten, s. 12 (08.12.2023)

Landbrug

Biolog: Politikerne bør lytte til de grønne organisationers opråb, når landsbrugsaftalen genbesøges
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Søren Mark Jensen, biolog og geograf, tidligere embedsmand i miljøministeriet og dansk forhandler i EU og FN. Han skriver blandt andet: "Dansk landbrug står overfor en kolossal opgave med at reducere både dets CO2- og kvælstofforurening, samtidig med at dets økonomi er alvorligt påvirket af et kinesisk stop for import af dansk grisekød, og fordi en klimaafgift er på vej. På grund af erhvervets meget betydelige klima- og naturbelastning opleves desuden en voksende negativ folkestemning overfor erhvervet, som næres yderligere af medieberetninger om overtrædelser af dyrevelfærdsregler. […] Der er en stigende erkendelse af, at det moderne landbrug er uholdbart og i disharmoni med de planetære grænser, og både FN's klimapanel (IPCC) og FN's Fødevareprogram (FAO), EU-kommissionen og mange andre er begyndt at interessere sig for "regenerativt landbrug" som en mulig vej frem mod et mere bæredygtigt landbrug. [... ] EU-landene ikke har kunnet enes om hverken et generelt forbud eller en generel tilladelse til brugen af Roundup i EU, og EU-kommissionen har så i sidste uge skåret igennem og deklareret, at det er op til medlemslandene selv at bestemme. I Holland og Frankrig har man besluttet at begrænse brugen meget, og i Tyskland vil man helt forbyde anvendelsen ved udgangen af i år. Andre EU-lande, inklusive Danmark, har ikke umiddelbart tænkt sig at lægge restriktioner på anvendelsen af Roundup. På den baggrund kan der nok fremover forventes en noget polariseret diskussion af, om "conservation agriculture" bør opfattes som synonymt med et bæredygtigt og regenerativt landbrug. [...] Landbrugsaftalen fra 2021 er det seneste klare eksempel på, at politiske målsætninger vedrørende landbrugets klima- og miljøbelastninger ikke opnås ved at forsætte sædvanlig praksis. Når aftalen nu genbesøges af regering og Folketinget, tyder meget derfor på, at tiden er kommet til at lytte mere til den brede befolkning og de grønne organisationer."
Altinget, torsdag (08.12.2023)

Med nyt EU-forslag får dyr oftere pause under transport
I en pressemeddelelse fremgår det, at EU-Kommissionen vil styrke dyrevelfærd under transport med et nyt forslag, skriver flere aviser torsdag. "Mere end 80 procent af EU's borgere vil have bedre beskyttelse af dyr. Den måde, vi behandler naturen på - inklusive dyr - siger meget om, hvilke mennesker vi er, og jeg er glad for at se, at vi i dag gør fremskridt inden for dyrevelfærd," siger Maroš Šefčovič, som er ledende næstformand i EU-Kommissionen. De nuværende EU-regler for dyretransport er 20 år gamle og det afspejler ifølge EU-Kommissionen ikke længere den verden, vi lever i, og den seneste videnskab. Forslaget indeholder nye specifikke pladskrav for hver dyreart og man vil også stramme eksportreglerne uden for EU for at sikre, at der er øget kontrol, så standarderne møder dem, der er i EU. World Animal Protection mener dog ikke, at der ikke bliver gjort nok og kritiserer, at rejsetiden ikke er forkortet mere end fra 24 til 21 timer. Også direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, kalder forslaget for svagt. Der er også flere EU-parlamentarikere, som mener, at EU-Kommissionens dyrevelfærdsforslag ikke er ambitiøst nok. "Det burde være soleklart for enhver, der kerer sig bare lidt om dyr. EU-Kommissionens nye forslag er da lidt bedre end de 20 år gamle regler, men det er minimalt," siger medlem af EU-Parlamentet for SF, Kira Marie Peter-Hansen, i en skriftlig kommentar. Et andet forslag til lovforslag involverer implementering af nye overvågningssystemer for avl og salg af hunde og katte for at bekæmpe ulovlig handel med kæledyr. "I dag foreslår vi for første gang nogensinde EU-lovgivning, som skal beskytte millioner af hunde og katte, som er avlet i EU," siger Stella Kyriakides, kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed. De nye regler vil ikke have indvirkning på kæledyrsejere, men vil derimod påvirke dem, der avler eller opdrætter hunde og katte med det formål at sælge dem videre. Forslagene skal nu passere gennem EU-Parlamentet og EU-Ministerrådet. Det er muligt, at forslaget gennemgår yderligere ændringer, inden det formaliseres som lovtekst.
Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Altinget, torsdag (08.12.2023)

Naboskabspolitik

Grænsen er nået
Grænsen mellem Ukraine og Polen har været blokeret i cirka en måned, en situation forårsaget af Polen, der ellers har været et af de lande, der har ydet mest støtte til Ukraine i kampen mod den russiske overmagt. Siden den 6. november har polske lastbilchauffører blokeret vejen for deres ukrainske konkurrenter og krævet, at EU genindfører kravet om, at ukrainske chauffører skal have en særlig tilladelse for at køre i unionen. EU-Kommissionen havde oprindeligt ophævet denne regel i starten af krigen for at støtte Ukraines transportsektor. De seneste dage har samtlige grænseovergange mellem Polen og Ukraine igen været tæt på at være lukket for ukrainske lastbiler, hvilket resulterede i omkring 2.500 strandende ved grænsen ifølge oplysninger fra Ukraines grænsemyndigheder. Som en konsekvens af denne blokade er en del af lastbiltrafikken begyndt at gå syd om Polen gennem Slovakiet. Dette førte til, at slovakiske lastbilchauffører midlertidigt tilsluttede sig den polske blokade. Sidste fredag blev der derfor rapporteret om over 600 ukrainske lastbiler i kø ved den slovakisk-ukrainske grænse. Dog blev denne blokade ophævet igen tirsdag.
Weekendavisen, s. 11 (08.12.2023)

Sikkerhedspolitik

Nigers militærstyre afbryder EU-samarbejde mod terror
Militærstyret i Niger, ledet af kupgeneral Abderrahmane Tchiani, har meddelt afslutningen på samarbejdet med EU's sikkerhedsmissioner i landet, hvilket kan betyde friere spillerum til islamistiske terrororganisationer, skriver Politiken. Niger har også trukket sig ud af det EU-finansierede antiterrorkorps i Sahel-regionen, kendt som G5, sammen med militærstyrerne i Burkina Faso og Mali. Begrundelsen fra Niger og Burkina Fasos ledere lyder, at G5 Sahel ikke kan tjene udenlandske interesser, der modarbejder folkets suverænitet. Dette synes at være en kritik af Frankrig, som Niger og andre Sahel-lande blev uafhængige af i 1960, men som stadig har betydelig indflydelse i regionen. I august blev den franske ambassadør i Niger udvist, og i september måtte præsident Emmanuel Macron trække de cirka 1.500 udstationerede franske soldater ud af Niger, efter at militærstyret forhindrede dem i at forlade deres baser i landet. Frankrig har også nylig trukket sig ud af Burkina Faso og Mali. Macron udtalte dengang, at Frankrig fortsat vil hjælpe det afrikanske kontinent i kampen mod terrorisme, men kun hvis indsatsen kommer fra demokratisk valgte regeringer. Denne udvikling er en yderligere svækkelse af EU's forsøg på at skabe stabilitet i regionen, mener militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. "Nigers beslutning om at trække sine styrker ud af samarbejdet med EU skal ses som en direkte forlængelse af kupregimets fortsatte frigørelse fra ekstern indblanding. Samtidig ses det som en stadig stigende tendens til russisk manifestation i hele Sahel-regionen," siger Jens Wenzel Kristoffersen.
Politiken, s. 6 (08.12.2023)

Udenrigspolitik

"Rusland håber kun på én ting"
Information bringer et interview med den tidligere ukrainske forsvarsminister Andrij Zahorodnjuk, som mener, at den vestlige krigstræthed er Putins største chance for sejr i Ukraine. Han fortæller, at man i Kyiv ser nervøst til, mens støtten fra både USA og EU vakler. "Det hele afhænger af, hvilket valg Vesten træffer. Hvis de vestlige lande beslutter sig for, at det er nødvendigt at vinde den her krig - og presse russerne helt ud af Ukraine - så har de styrken og den økonomiske og teknologiske overlegenhed i forhold til Rusland til at gøre det. Det er simpelthen et spørgsmål om viljestyrke. That's it," siger Andrij Zahorodnjuk fra Kyiv, som i dag er leder for tænketanken Centre for Defense Strategies i Kyiv. EU-topmødet næste uge, der skulle have godkendt forhandlinger om Ukraine's optagelse i EU og en hjælpepakke på 373 milliarder kroner samt en våbenpakke på 150 milliarder kroner, står over for udfordringer. En betydelig budgetkrise i Tyskland skaber usikkerhed om EU's samlede budget, hvilket kan påvirke støtten til Ukraine. Desuden truer Ungarns premierminister Viktor Orbán med at nedlægge veto mod økonomisk støtte og forhandlinger om ukrainsk EU-medlemskab, muligvis som et presmiddel for at få EU-midler, der er blevet indefrosset på grund af Orbáns underminering af retsstaten og demokratiet i Ungarn. "Risikoen for, at støtten til Ukraine stopper, er blevet øget, fordi den er blevet hvirvlet ind i politiske spil i både EU og USA," siger Andrij Zahorodnjuk, der understreger, at det har en direkte konsekvens for Ukraines evne til at føre krig og redde sig som selvstændig nation. "Den bedste måde at få presset Putin tilbage og få ham neutraliseret som en trussel mod Europa er ved, at de vestlige lande lige nu og her beslutter sig for at give os midlerne til at vinde krigen og tilføre Putin et nederlag her. Der er ingen anden måde," siger Andrij Zahorodnjuk.
Information, s. 1,14 (08.12.2023)

Enden på begyndelsen
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak, som blandt andet skriver: "Over hele Vesten er trætheden over krigen i Ukraine begyndt at brede sig og har på det seneste fået politiske konsekvenser. I oktober vandt Robert Fico valget i Slovakiet, og senest blev Geert Wilders' Frihedsparti det største parti ved valget i Holland. Det er ikke længere kun i Ungarn, at de mest populære politikere er imod Vestens militære bistand til Ukraine. Ja, selv i Danmark, der ellers har været et af de lande, hvor opbakningen til Ukraine har været allerstørst, er der bevægelse i det politiske landskab. For nylig krævede Martin Henriksen, der er spidskandidat for Nye Borgerlige til Europa-Parlamentet, at EU indstiller sin støtte til Ukraine. Og i et debatindlæg i Berlingske i denne uge tordnede Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen mod det, han kaldte for "medieløgnen" om Ukraine. Hvormed han vistnok mente, at man havde bildt de vestlige befolkninger ind, at ukrainerne kunne vinde krigen, selvom det blev mere og mere tydeligt dag for dag, at ukrainerne har mistet momentum på slagmarken. Og på den baggrund kan man frygte, at det kun er et spørgsmål om tid, før Ukraine vil blive presset af Vesten til at indlede forhandlinger med Putin. [...] Uanset hvor meget territorium Ukraine afstår, vil det derfor helt sikkert ikke være enden på krigen; det vil højst være enden på begyndelsen af Putins krig mod Vesten. Ressourcer mangler han nemlig ikke: Han har tilslutning fra Kina, Nordkorea og Iran, der deler analysen af, at forudsætningen for deres opstigning er Vestens svækkelse. Få har desværre forstået, at de tider er forbi, hvor Vesten selv valgte sine krige, nu om dage er det andre, der vælger for os, og i NATO skal vi være ovenud taknemmelige for, at ukrainerne stik imod Putins beregninger har valgt at slås, så vi selv slipper. Indtil videre.”
Weekendavisen, s. 13 (08.12.2023)

Er Xi Jinping i gang med en "fuld Stalin"?
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Alexander Sjöberg, som blandt andet skriver: "Der findes perioder i historien, der er belagt med et så tykt lag gru, at alene navnet på én mand kan vække rædselsfulde minder. Josef Stalin var af en sådan kaliber. Den ene dag var du hans ven, og den næste sad du på et tog til Sibirien eller blev kastet i en massegrav under "Den store terror". For nogle er Vladimir Putin i dag hans arvtager, og listen over mystiske dødsfald i hans regeringstid er lang. [...] Nu er Kinas præsident, Xi Jinping, ved at opnå samme rygte. En ny afslørende artikel i Politico gør brug af en række hemmelige kinesiske kilder, og oplysningerne er så opsigtsvækkende, at de kan være med til at redefinere, hvordan vi fremover skal tale om Xi. [...] Siden Xi tiltrådte i 2012 har han fået fyret og fjernet et utal af modstandere, ofte med "korruption" som begrundelse. Det er en anklage, der er plausibel og umulig at tilbagevise i Kina, der historisk har haft store korruptionsproblemer. Sideløbende er flere af landets rigmænd forsvundet i kortere eller længere tid. [...] om Politico har ret eller ej, så har et tæppe af mørke og mystik lagt sig tungt over Kinas Kommunistiske Parti og landets regering. På den ene side har de travlt med at få Kina til at virke som en god investering, når Xi mødes med EUs Ursula von der Leyen i denne uge. Men på den anden side fremstår styret lige så paranoidt, som Politico påstår, når det tilbageholder journalister, lader politikere forsvinde og får offentligheden til at deltage i jagten på "udenlandske spioner". Xis styre har dermed et imageproblem, og vil Kinas leder ikke ende som Putin, skal der noget af en kovending til."
Berlingske, s. 8 (08.12.2023)

Orbán er Putins mand i Europa. Stands ham
Jyllands-Posten bringer en kronik af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "EU har bragt Ungarn økonomisk fremgang, men denne fremgang er på forunderlig vis i særlig grad kommet Orbán og hans slæng til gode og i mindre grad hele samfundet. Ungarn er ikke, hvad landet var engang. Og nu ledet af Viktor Orbán, en af Europas mest korrupte, mest manipulerende og mest utroværdige politikere. [...] Forleden var EU-præsident Michel i Budapest for at tale Orbán til fornuft. Michel blev sendt hjem med en besked om, at Ungarn vil torpedere kommissionens forslag om at indlede optagelsesforhandlinger med Ukraine og standse en særhjælp på 50 mia. euro til Kyiv-regeringen, dækkende tiden frem til og med 2027. Orbán vil desuden sabotere Vestens sanktioner mod Rusland og sinke eller helt hindre Sveriges medlemskab af Nato. [...] EU har forsynet det orbánske Ungarn med milliarder af euro og overvejer før topmødet i Bruxelles at forstærke denne skrupelløse lommediktator med 900 mio. euro i håb om at opnå hans velvilje vedrørende Ukraine og Sverige. [...] I praksis kan kommissionens og rådets flertal boykotte det Orbán-styrede formandskab og mødes uden for de formelle rammer. Det vil være dramatisk, men situationen er dramatisk og kræver et dramatisk svar. Har statsminister Mette Frederiksen en mening, som rækker ud over det banale? Har udenrigsminister Løkke Rasmussen?"
Jyllands-Posten, s. 25 (08.12.2023)

Økonomi

Forsker: Forbrugernes right-to-repair ligger i regeringernes hænder - men Danmark skal ikke vente på EU
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet. Han skriver blandt andet: "Finansloven for 2024 anerkender, at det er et problem, at danskerne må kassere mange produkter, fordi det er dyrt og besværligt og nogle gange umuligt at få produkterne repareret. Den nye finanslov indeholder således to puljer på hver ti millioner kroner om året i perioden 2024-2027. Puljerne skal fremme cirkularitet og reparationer og forbedre adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser. [...] Miljøbevægelsen ønsker en "right-to-repair", det vil sige en ret til, for en rimelig betaling, at kunne få repareret et produkt, så man ikke skal kassere produktet og købe et nyt. EU-kommissionen brugte faktisk selv begrebet "right-to-repair", da Kommissionen i marts 2023 lancererede sit forslag til fælles EU-retningslinjer for reparation af forbrugerprodukter. EU-kommissionens forslag lever imidlertid ikke op til betegnelsen "right-to-repair". [...] 22. november vedtog Europa-Parlamentet næsten enstemmigt sit forslag til forbedring af EU-kommissionens forslag. Parlamentets forslag indeholder forbedringer, men indebærer heller ikke en egentlig right-to-repair. Parlamentet skærper Kommissionens formulering om, at uafhængige reparatører skal have adgang til samme manualer og reservedele som producenter og autoriserede reparatører. […] Parlamentet foreslår desuden, at EU forbyder producenter gennem købsvilkår, produktdesign og software at forhindre reparation af et produkt. [...] Europa-Parlamentet pegede i sin pressemeddelelse på risikoen for, at medlemsstaternes holdninger udvander Kommissionens udspil og Parlamentets forslag til forbedringer i de kommende forhandlinger om det endelige forslag til retningslinjer for reparation. Presset er således nu på de nationale regeringer. Det er vigtigt, at den danske regering som minimum bakker op om Europa-Parlamentets forbedringsforslag, samtidig med at regeringen anerkender, at det ikke er tilstrækkeligt at vente på EU."
Altinget (08.12.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. december 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark