Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12 November 2021

EU i dagens aviser fredag den 12. november



Tophistorier

Polsk grænsekaos tryktester Europa
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Belarus har fundet det værst tænkelige våben frem mod Vesteuropa og trukket migrationskortet. Det har medført en sikkerhedspolitisk krise, der truer med at udvikle sig til en regulær konflikt med NATO i centrum. [...] Lukasjenko truer med at skrue ned for hanen til gassen, som løber igennem hans land og videre til Europa. Det gør han godt nok uden at eje gassen, for den tilhører Rusland. Men det gør bare situationen endnu mere sprængfarlig. Ingen ved rigtig, hvordan man skal afmontere den internationale gyser. I samtlige udenrigsministerier i EU arbejdes der på højtryk for at have planer klar for alle eventualiteter. EU holder rådsmøde på mandag. EUs forsvarsministre samles på tirsdag. Og indimellem arbejder den vestlige forsvarsalliance, NATO, på at finde ud af, hvad Polen og Litauen behøver. Foreløbig er det støtteerklæringer, polakkerne ønsker. Sammen med sanktioner mod Lukasjenko. Støtteerklæringerne løber ind i en lind strøm, og fra næste uge er de formentlig også ledsaget af nye sanktioner mod personer i Belarus. Det sidste ser ud til at være planen på EU-mødet på mandag, hvor Europa-Kommissionen arbejder i døgndrift for at have en række nye sanktioner klar mod enkeltpersoner i Belarus. [...] Det farligste lige nu er, at ingen aner, hvad man skal stille op med Belarus. Sanktioner er et langsomt virkende middel, og krisen med Belarus går dybere end med den aktuelle flygtningekrise. Belarus er blevet lagt på is på grund af de omfattende brud på menneskerettighederne og forfølgelse af politiske modstandere."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Står Putin bag flygtningekrisen i Belarus? Svaret er vigtigt, men uklart - i begge scenarier er Putin den foreløbige vinder og EU den store taber. En mur om EU's ydre grænse? Tilmed finansieret af EU? ”Det er juridisk muligt,” svarede EU-præsident Charles Michel på en pressekonference i Warszawa midt i ugen. Den belgiske EU-leder var i den polske hovedstad på grund af flygtningekrisen ved grænsen til Belarus, hvor op imod 15.000 migranter ønsker adgang til Europa og indtil videre må leve under kummerlige forhold. [...] Putins store geopolitiske projekt i Europa har været at stoppe EU og Natos ekspansion mod øst. Bygger EU nu selv en mur, så er det mere end mission accomplished. I det scenarie gør Lukasjenko, som Putin siger - det skal hans ambassadør i Minsk, Jevgenij Lukjanov, nok formidle. [...] Europa skal til at tænke i det værst tænkelige scenarie. Flygtningemængden vil fortsat vokse. De kan ikke blive i Belarus. De bliver ikke sendt tilbage. EU vil ikke have dem og gør intet humanitært. Inden længe vil vi se dødsfald som følge af sult, kulde og sygdom ved EU's østlige grænse. Begge scenarier er forenelige med, at næste trin på eskalationsstigen er en lokal krig mellem Belarus og Polen. Onsdag sendte Rusland to kampfly til at patruljere belarusisk luftrum. Hvad der begyndte med protester mod en korrupt diktator for et år siden, kan udvikle sig til den største trussel mod fred i Europa i fire årtier."

Med titlen "Her går grænsen" skriver Weekendavisen blandt andet i sin leder: "Flere videoer viser, hvordan asylansøgere bliver drevet fremad mod grænsen af belarusiske soldater i camouflageuniformer med maskinpistoler. At vende om synes ikke at være en mulighed. Omvendt ved de to diktatorer også, at EU bliver nødt til at handle: Man kan ikke bare sidde truslen overhørig, når Lukasjenko åbent indrømmer, at han fører hybridkrig mod EU, og at der er mange flere asylansøgere, hvor de kommer fra: Vi har kun set begyndelsen. For EU-Kommissionen er det imidlertid et kors for tanken, at unionen skal sætte hårdt mod hårdt. Anderledes kan man ikke forstå, at kommissionen har afvist at give støtte til pigtråd og opførelse af grænsemure og desuden advaret Polen mod at skubbe asylansøgerne tilbage over grænsen - de såkaldte push-backs, som polakkerne anvender med henvisning til force majeure. I stedet vil kommissionen skærpe sanktionerne mod Lukasjenkos regime og mod de flyselskaber, der transporterer asylansøgerne til Belarus, samt tage kontakt til de lande, som asylansøgerne kommer fra. Det sidste vil helt sikkert blot få endnu flere diktatorer til at kræve beskyttelsespenge eller indrømmelser af Vesten: De har jo set, hvordan det er lykkedes for Erdogan at afpresse EU ved jævnligt at true med at sende flere syrere afsted. [...] EU-Kommissionen bør indse, at det netop er de blafrende åbne polske og litauiske grænser mod Belarus, der gør det oplagt for Lukasjenko og Putin at anvende asylansøgere som våben. Så selvfølgelig skal EU yde støtte til de mure, som polakkerne, litauerne og letterne nu opfører. Der må sættes en grænse."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Søren Gade, MEP (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "Allerede nu er flere end 7.000 migranter sluppet videre til Tyskland og har søgt asyl. Og jeg tror, de færreste af os ønsker, at se en genindspilning af billederne fra 2015, hvor tusindvis af migranter og flygtninge vandrede op ad den sønderjyske motorvej. Det kalder simpelthen på, at EU får kridtet skoene og med det samme får styrket den ydre grænse. Dog sidder jeg med en knugende fornemmelse i maven over, at det nok ikke kommer til at ske. For det virker ikke til, at EU er blevet klogere siden 2015, hvor der gik hul på Europas grænser og migranter og flygtninge i hobetal strømmede op gennem Europa. Faktisk forholder det sig sådan, at EU-Kommissionen for et år siden valgte i sit nye budget at neddrosle sin støtte af kontrollen med de ydre grænser med en tredjedel. Noget, jeg som dengang bekymret kun kunne ryste på hovedet over. [...] Ønsker EU virkelig at svigte sin opgave igen, som de gjorde i 2015? Det kan desværre synes sådan. Ja, faktisk er det som, at der for EU-Kommissionen er gået sport i at kunne svigte kontrollen med den ydre grænse mest muligt. Derfor kan jeg godt forstå, at nogle EU-lande ser sig nødsaget til at tage skeen i egen hånd og bruge egne midler på f.eks. pigtrådshegn. Som et lille plaster på såret bør EU som minimum betale for de fysiske barrierer, som nogle lande har sat op langs de ydre grænser. For det er et fælles ansvar, at der kommer styr på migrationen og presset på Europas ydre grænser. For alternativet er, at døren til Europa står åben. Det kan hverken Europa eller Danmark klare."
Berlingske, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 7; Weekendavisen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 32 (12.11.2021)

Tyrkerne har før brugt migranter som pression - nu peger pilen igen på dem
I tidens politisk mest tilspidsede migrantkrise på grænsen mellem Belarus og Polen, peger pilen nu pludselig på Tyrkiet, skriver flere aviser. EU har truet med at ramme luftfartsselskaber med sanktioner, hvis de er direkte eller indirekte involveret i luftbroen. Fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lød det i mandags: "EU vil undersøge, hvordan man kan sanktionere, herunder sortliste, tredjelandes flyselskaber, som er aktive i trafficking." Flyselskaberne afviser dog alle beskyldninger om, at de skulle have været med til at transportere migranter. På mandag mødes EU's udenrigsministre for at diskutere det, men der er allerede flere rygter og formodninger om, hvem der kan blive ramt, og det udløste torsdag en strøm af benægtelser fra en stribe flyselskaber. Berlingske skriver, at i en telefonsamtale mellem den polske og den tyrkiske udenrigsminister i onsdags gjorde den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, det klart, at han var vred over de "grundløse anklager mod Tyrkiet og Turkish Airlines", og han benægter nogen som helst forbindelse til sagen. Siden har Tyrkiet inviteret teknikere fra Polen til Istanbul, så polakkerne med egne øjne kan inspicere rejseprocedurerne i lufthavnen og rense tyrkerne for anklagerne. Metin Corabatir, der er præsident for det Ankara-baserede forskningscenter for migration over for mediet Al-Monitor, mener ikke, at skurkejagten er fair, da problemet ifølge ham skyldes EUs dysfunktionelle håndtering af migrationspolitikken. "Det er en meget etnocentrisk, eurocentrisk tilgang (...) Lad os se, hvor mange flygtninge den polske regering har modtaget," siger han med henvisning til, at Tyrkiet er vært for over fire millioner flygtninge.

Jyllands-Posten skriver, at det statsejede hviderussiske flyselskab Belavia hver dag har to direkte afgange fra Istanbul til Minsk. Turkish Airlines har også én eller to direkte ruter, men tilbyder i samarbejde med et russisk luftfartsselskab også billetter via Moskva eller St. Petersborg. Derudover kan billetter til Belavias afgange købes via Turkish Airlines' hjemmeside, og de fleste fly er allerede udsolgte en uge frem. Den høje efterspørgsel har presset prisen for en enkeltbillet til Minsk op på omkring 8.000 kr. Ejeren af rejsebureauet, Hazhar Abdulkareem, fortæller, at lige nu vil alle til Minsk og han har arrangeret flere ture til Minsk for større grupper. Pakken inkluderer også en returbillet, men Abdulkareem griner bare, da han bliver spurgt, om der er nogen, som bruger den.

Politiken skriver, at det danske firma Nordic Aviation Capitals selskab i Irland har leaset 7 fly til Belavia. Flytypen er blandt andet den type, som Belavia bruger på flygtningenes transitruter fra Tyrkiet og Dubai til Minsk. Ifølge The Irish Times vil den irske udenrigsminister, Simon Coveney, bakke op om EU-sanktioner, men påpeger samtidig at sanktionerne næppe vil bremse de allerede eksisterende leasingaftaler. "Så længe leasingtageren (Belavia, red.) opfylder kontrakten og betaler, så kan leasinggiveren (for eksempel Nordic Aviation Capital, red.) ikke blande sig, blot kontrakten bliver overholdt," siger professor Donal Hanley fra McGill University i Montreal. Nordic Aviation Capital ønsker ikke at kommentere sagen, men ifølge Politiken, følger selskabet nøje situationen og er indstillet på at overholde alle internationale sanktioner.

Politiken skriver også, at Hvideruslands præsident truer med at lukke gasledningen til EU. Lukasjenko har fået appeller fra USA, EU og fra FN's menneskerettighedskommissær om ikke at lade folk fryse ihjel ved grænsen mellem Hviderusland og Polen, men lige lidt hjælper det. Torsdag eskalerede han konflikten ved at sende en ny trussel af sted mod EU, hvis landene som forventet strammer sanktionerne mod Hviderusland på mandag. "Vi opvarmer Europa, og de truer stadig med at lukke grænsen. Og hvad nu, hvis vi lukker for gassen?" sagde Lukasjenko ifølge flere internationale medier på et møde med højtstående embedsmænd og militærfolk. Lukasjenko kan dog ikke gøre alvor af truslen om at lukke for ledningen, uden at det er afstemt med Putin i Rusland, mener Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). "Når det gælder om at gå ud at dreje på de store haner, så har russerne fat i ham. Det har de givetvis allerede. Men Lukasjenko kunne godt finde på at gå ud med sådan en melding her, uden at det er afstemt med Putin. Det har han gjort før," siger Flemming Splidsboel. Han påpeger, at truslen stritter i forhold til det indtryk, Putin senest har forsøgt at give Europa af at være en troværdig leverandør af gas og olie midt i en energikrise. Truslen har dog ikke fået Bruxelles og EU-hovedstæderne til at ryste på hånden og det ventes at EU's udenrigsministre på mødet mandag, vil nikke ja til skrappere sanktioner over for Hviderusland. På et møde med USA's præsident, Joe Biden, onsdag aften lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: "Meget hurtigt i begyndelsen af næste uge vil vi være klar til at udvide sanktionerne," sagde Ursula von der Leyen. Torsdag eftermiddag var næstformand for EU-Kommissionen, Margaritas Schinas, i De Forenede Arabiske Emirater i forsøget på at presse lande uden for EU til at stoppe flyruter til Minsk. Imens opfordrer FN indtrængende parterne til at få migranter og flygtninge i sikkerhed og samme toner lød fra EU's udenrigschef, Josep Borrel, som også sendte en appel af sted til desperate mennesker lokket af Hviderusland: "Lad være med at tage af sted. Tro ikke på det, I hører."

Weekendavisen skriver, at det er lykkedes Aleksandr Lukasjenko at sætte EU i en umulig klemme. For det første har Lukasjenko flyttet konflikten mellem Minsk og Bruxelles til EUs banehalvdel og han har skaffet ekstra flyvninger til det statsejede flyselskab Belavia, som har lidt store tab på grund af EUs sanktioner. Derudover er migranter et nærmest perfekt våben, fordi det skaber en såkaldt lose-lose-situation for de berørte EU-lande. "Det er et forsøg på at fremkalde en indenrigspolitisk krise i Litauen, Polen og EU," siger den belarusiske kommentator Andrej Kazakevitj og tilføjer: "Vi kan allerede nu se, at flere europæiske menneskerets-organisationer kritiserer den litauiske og polske regering for deres grænsepolitik." Andrej Kazakevitj mener ikke, at Lukasjenko kan blive ved med sit hybridangreb, hvis Putin bad ham om at stoppe det. "Ruslands politiske og økonomiske støtte har afgørende betydning for det belarusiske styre. Så længe det ikke handler om de for Lukasjenko livsvigtige spørgsmål som for eksempel nyvalg og total integration med Rusland, er han nødt til at lytte til Kreml. Foreløbig har der ikke engang været blød kritik fra Putin og hans talsmand, Dmitrij Peskov," siger Kazakevitj.
Berlingske, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. side 16; Ekstra Bladet, s. 12; Weekendavisen, s. 12; B.T., s. 22; Politiken, s. 1, 6 (12.11.2021)

Prioriterede historier

Danmark og Costa Rica til kamp mod olie og kul i Glasgow
11 lande og delstater har givet håndslag på at mindske og helst fjerne olie- og gasproduktion, hvilket er første gang, at stater laver sådan en alliance, skriver Politiken og Information. Selv om alle er små producenter, så er der store forhåbninger til aftalen, som har fået navnet Beyond Oil and Gas Alliance (Boga). Klimaminister Dan Jørgensen (S) er optimist og han tror på, alliancen vil vokse. "Vores mål er ikke et lille et; vores ambition er ikke beskeden: Vi håber, det her markerer afslutningen for olie og gas," sagde ministeren på en propfyldt pressekonference ved klimatopmødet og fortsætter: "Den fossile æra må slutte. Men ganske som stenalderen ikke blev afsluttet af, at der manglede sten, vil den fossile tidsalder ikke slutte, fordi der mangler olie og gas." I flere måneder har Danmark og Costa Rica arbejdet med at lokke flere lande med, men det er svært, sagde Costa Ricas miljø- og energiminister, Andrea Meza. "Det her er, hvad det hele handler om: At have modet til at flytte sig. Men det er ikke let, selv i et land som mit, der ikke har udvinding: Vi har reserver, der kan udnyttes, og vi er under pres for at tillade det," sagde hun ifølge Politiken og tilføjede: "Hver dollar, vi investerer i fossile brændstoffer, er en dollar mindre til grøn omstilling."

Politiken bringer et debatindlæg af Dan Jørgensen og Mads Flarup Christensen, hhv. klimaminister og generalsekretær i Greenpeace. De skriver blandt andet: "I Glasgow i Skotland nærmer sandhedens time sig, når årets klimatopmøde COP26 efter planen skal slutte fredag. Vi er dybt inde i forhandlingernes slutspil, og først når det britiske formandskab lader hammeren falde, ved vi, om COP26 har leveret på den overordnede målsætning om at holde 1,5 graders-målet fra Parisaftalen i live. FN's klimapanel, IPCC. har sat scenen med endnu en dyster rapport, der trykker alarmknappen i bund. Det står klart, at de nationale klimamål, landene har meldt ind hidtil, ikke vil være tilstrækkelige til at undgå katastrofale klimaforandringer. [...] Derfor var det en stor dag i går, da verdens første globale alliance for udfasningen af olie- og gasproduktion, the Beyond Oil and Gas Alliance (Boga), blev lanceret her i Glasgow. Danmark og Costa Rica fik som initiativtagere følgeskab af ni andre lande og subnationale aktører: Frankrig, Irland, Sverige, Wales, Grønland og Quebec som kernemedlemmer, mens Californien, New Zealand og Portugal er blevet såkaldt associerede medlemmer. Som kernemedlem i Boga forpligter man sig til at sætte en stopper for nye udbudsrunder, hvor man leder efter mere olie og gas, og til at sætte en klar slutdato for produktionen. Det er en overordnet målsætning, som både Greenpeace og den danske regering støtter. [...] COP26 kommer ikke til at løse alle verdens problemer, men den skal være startskuddet til en slutspurt i dette så afgørende årti. Forhåbentlig ender vi med en klar beslutning om, at de nuværende klimamål skal genbesøges, indtil hullet til 1,5 grader er lukket, men næsten lige så vigtigt har vi nu for første gang nogensinde en global platform, skabt af regeringer, til at sætte skub i udfasningen af fossil produktion."
Politiken, s. 7, 16; Information, s. 11 (12.11.2021)

Mindstelønskampen tabt: Danmark står mere alene end nogensinde i Bruxelles
Torsdag stemte beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet ja til det kontroversielle direktiv om en EU-bestemt mindsteløn, skriver Politiken og Altinget. Det kan dog sendes til debat i hele parlamentet, hvis modstanderne kan skaffe 71 underskrifter mod forslaget. Ellers vil det blive forhandlet direkte med EU-Kommissionen og medlemslandene og så får parlamentet først lov at stemme, når aftalen skal godkendes. Danske parlamentarikere vurderer, at de har en større sandsynlighed for støtte i det samlede parlament. Berlingske bringer en analyse af korrespondent Solveig Gram. Hun skriver blandt andet: "Det er aldrig sjovt at stå over for et godt slagsmål i skolegården, når storebror er gået ud af skolen. Men det er nogenlunde sådan, Danmark har det i Bruxelles lige nu, når det gælder de sociale spørgsmål. Her har skiftende danske regeringer typisk kunnet gemme sig bag den britiske storebror i kampen for at undgå alt for megen europæisk indblanding. Men briterne er væk. Torsdag stod det klart, præcist hvor alene danskerne står. Her vedtog et massivt flertal i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg EUs mindstelønsdirektiv - det er den danske regerings yndlings-hade-direktiv. De tre danske medlemmer af udvalget stemte sammen med syv andre imod direktivet. Men hele 37 stemte for, mens syv afholdt sig fra at stemme. [...] Torsdag eftermiddag gik danske og svenske medlemmer af Europa-Parlamentet i gang med at indsamle 71 underskrifter, så Parlamentet selv kan bestemme, om alle medlemmerne og ikke bare udvalget skal stemme om direktivet. Det kan meget vel gå hen og lykkes. Men om det betyder, at danskerne kan samle større opbakning, er ikke sikkert. En håndfuld af dem fortalte denne uge til Berlingske, at interessen for den danske model i EU ikke er overvældende. Og formentlig har ikke alle forstået præcis, hvad den danske model går ud på.”

Altinget bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "En EU-sikret adgang til en mindsteløn kan ved øjekast måske lyde som en redningskrans til Europas underbetalte arbejdere. Men i realiteten vil sandsynligvis snarere være tale om en ulv i fåreklæder. Risikoen for EU-indblanding i lønfastsættelsen er særligt afgørende for Danmark og Sverige, fordi vi med vores overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodeller i dag ikke har lovbestemte mindstelønninger. Danske og svenske partier fra venstre til højre samt fagbevægelserne og arbejdsgiverforeningerne frygter alle, at vi i Danmark og Sverige vil blive tvunget til at ændre vores arbejdsmarkedsmodel, hvis forslaget bliver en realitet. [...] EU-Kommissionens beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har på et utal af møder igen og igen lovet mig, den danske regering samt de danske og svenske fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, at den velfungerende nordiske arbejdsmarkedsmodel ville gå fri af forslaget. Alligevel indeholder Kommissionens mindstelønsforslag ingen sådan forsikring. EU-direktiver dækker per definition alle medlemslande i EU. Og uden en vandtæt juridisk undtagelse i direktivet, vil det være EU-domstolen, der afgør, om Danmark vil blive tvunget til at ændre vores arbejdsmarkedsmodel. En uhyggelig tanke, når man ser på EU-domstolens tidligere afgørelser, som bestemt ikke har været til fordel for arbejdstagerrettigheder og eksisterende national praksis på arbejdsmarkedsområdet."
Berlingske, s. 10; Politiken, s. 2; Altinget, torsdag (12.11.2021)

Sidste dag på COP26: De rige lande vil stadig ikke betale for 150 års fossil fest
I snart to uger har diplomater og forhandlere kæmpet i døgndrift for at blive enige om den sluttekst, der skal stå som klimatopmødets eftermæle. Et nyt aftaleudkast skulle efter planen være kommet torsdag morgen, men det britiske formandskab måtte omkring middagstid afblæse offentliggørelsen, skriver Information. "Vi har stadig meget arbejde foran os," konstaterede den britiske COP-formand, Alok Sharma, under torsdagens statusmøde for landenes forhandlere og fortsætter: "Jeg nærer ingen illusioner om, at nogen i denne sal er helt og fuldt tilfreds med, hvor teksterne står i dette øjeblik." Mange u-lande mener, at teksten lægger for meget op til forpligtelser til ambitiøs klimahandling, mens den langtfra sikrer den nødvendige bistand til u-landenes klimaindsats- og tilpasning. Derfor mener disse lande, at COP26-tekst kun kan vedtages, hvis man enten dæmper passagerne om klimahandling eller styrker formuleringerne om klimabistand fra de rige lande - eller begge dele. Under forhandlingerne har blandt andet Parisaftalens arkitekt Laurence Tubiana og europæiske ngo'er kritiseret EU for at holde usædvanlig lav profil af. "EU modsætter sig en fordobling af finansiering til klimatilpasning og er dermed på ingen måde med til at løfte hverken ambitionsniveau eller konkret handling i forhold til finansiering," lyder det fra udviklingsorganisationen Care. EU-Kommissionens næstformand Frans Timmermanns siger på et pressemøde følgende om kritikken: "Jeg synes ikke, der er noget, EU skal skamme sig over. Lad os dømme os på de resultater, som vi opnår her, og ikke på, hvad folk, som ikke er til stede, vurderer."

Mens det politiske niveau ved klimakonferencen COP26 i Glasgow forsøger at enes om fælles regler i en årelang, kompliceret forhandling, så tror den administrerende direktør i pensionsselskabet PKA, Jon Johnsen, at kapitalisterne er ved at overhale politikerne, skriver Information. "Kapitalismen og de store virksomheder er ved at indrette deres forretningsmodeller til den her nye verden. Og det er de i gang med nu. Nu er det kæmpe svinghjul i gang, som jeg tror er meget spændende og interessant. På nogle måder vil det inden for ganske få år komme til at løbe foran det politiske niveau, fordi det her er ussel mammon, og det er nogle af de største virksomheder i verden drevet af. Og det er jo kun godt, hvis det kan gøre noget godt," siger PKA-direktøren, da Information møder ham i Glasgow. "Jeg er ret sikker på, at resultatet vil være, at de private virksomheder inden for få år kommer til at løbe foran det politiske niveau, når det kommer til at investere i grønne projekter og påvirke de virksomheder, som de låner penge til," siger Jon Johnsen og peger på, at EU er i gang med at udarbejde en taksonomi - altså en bestemt måde at opgøre grønne investeringer på.

Afslutningen på FN's store COP26-klimatopmøde i skotske Glasgow er nær og så er det tid til at gøre status over de seneste 14 dage, skriver Politiken, som har været på besøg hos Emma Hopkins, der tilbage i juni 2020 blev udpeget som britisk ambassadør i Danmark. Hun siger blandt andet: "Paris handlede om ambitioner. Glasgow handler om detaljerne i forhold til implementering. Jeg mener, at vi har set aftaler med store forpligtelser. Over 100 lande har skrevet under på at forhindre skovrydning, og så håber vi på at holde liv i målet om at begrænse temperaturstigningen til under 1,5 grader. Der er selvfølgelig brug for, at vi gør meget mere end det. [...] Det er vigtigt at forstå, at vi ikke kun er optaget af os selv. Nu har vi bare fået friheden til at sætte vores egne mål og tage kontrollen tilbage på de områder, som ellers har været reguleret af EU. Vi anerkender, at EU er en bastion i forhold til fred og sikkerhed i Europa, ligesom vi anerkender de fordele, som det har givet at være en del af fællesskabet. Men vi er en ø-nation, og vi har altid været en ø-nation. Og i det ligger der, at vi altid har haft et anderledes forhold til Den Europæiske Union."
Information, s. 8-9, 10-11; Politiken, s. 12 (12.11.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Forsikringsforbundet: Solo-selvstændige amputerer den danske flexicuritymodel
Altinget bringer et debatindlæg af Charlotte Hougaard, landsformand, Forsikringsforbundet. Hun skriver blandt andet: "Netop nu bliver der fra flere sider rettet et kritisk blik på den hastigt voksende platformsindustri og dens brug af "selvstændige partnere". Men udfordringen er langt bredere end bare platformsindustrien. [...] Metoden med at tilknytte arbejdskraft på fleksible kontrakter som 'solo-selvstændige' uden fast løn og lønmodtagerrettigheder bliver nu også i stigende omfang brugt i veletablerede brancher. Det gælder eksempelvis i forsikringsbranchen, hvor flere af de største forsikringsselskaber som Topdanmark og Tryg benytter stadig flere solo-selvstændige, der sælger forsikringer for selskabet og er på ren provisionsaflønning. [...] Lige nu arbejder kræfter i EU på et direktiv, der skal dæmme op for misbrug og sætte nogle overordnede rammer for at sikre ordentlige arbejdsvilkår. Det er vigtigt, at der fra politisk side - både nationalt og på EU-niveau - er fokus på problemet. Det bakker vi op om, men i Danmark bør arbejdsgiverne tage ansvaret på sig og sammen med de forskellige lønmodtagerorganisationer finde konkrete løsninger. I Forsikringsforbundet vil vi derfor arbejde konstruktivt for at sikre gode arbejdsvilkår for de solo-selvstændige gennem de overenskomster, vi forhandler med arbejdsgiverne. Vi håber, at vi sammen med arbejdsgiverne kan finde gode løsninger på tre fundamentale udfordringer for de solo-selvstændige."
Altinget (12.11.2021)

Finansielle anliggender

EU-banker på vej mod billigere betalinger
Kodeordet til billigere betalinger på tværs af Europa og en mere determineret indsats mod hvidvask hedder ISO 20022, skriver Børsen. “Potentielt bliver betalinger mere effektive, de bliver nemmere at udveksle, og man vil også få bedre muligheder til at screene kriminalitet, da der er flere strukturerede data i ISO 20022-meddelelsesformater,” fortæller digitaliseringsdirektør, Michael Busk-Jepsen, fra Finans Danmark. Nationalbanken går efter dialog med den danske banksektor over på Target2 - snart T2. Oprindeligt var Target2 kun lavet til at cleare betalinger i euro, men det nye er, at T2 giver mulighed for at afvikle betalinger i andre valutaer, eksempelvis danske kroner. “Danmark er første ikke euroland, der flytter den nationale valuta over på hele ECB's Target-platform, og Sverige og Norge overvejer at gå samme vej,” fortæller Michael Busk-Jepsen.
Børsen, s. 22 (12.11.2021)

Powell og Lagarde tager kontrollen tilbage
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Thomas Thygesen, cand.polit., cheføkonom. Han skriver blandt andet: "De seneste uger har budt på nærmest tumultagtige tilstande på de globale rentemarkeder. Nu er røgen ved at lette fra slagmarken og resultatet ser ud til at være, at centralbankerne har taget kontrollen tilbage over den korte ende af rentekurven, og det har løftet aktierne. [...] Mange optimistiske forudsigelser for det kommende år er baseret på, at der ikke kommer en hurtig stramning. Frygten for, at det alligevel skulle ske, fik de lange renter til at falde. Det er et tegn på, at de forventede renteforhøjelser vil få væksten til at gå i stå. Det ville være en klar pengepolitisk fejltagelse, og derfor kunne centralbankerne ikke lade det stå uimodsagt. Først var ECB's præsident, Christine Lagarde, ude og sige direkte, at markederne tog fejl. Derefter gentog Fed-chefen, Jerome Powell, at banken ikke ville røre ved renten før den var færdig med at afvikle sit opkøbsprogram. Men det, der virkelig slog benene væk under markederne, var, at Bank of England undlod at levere den rentestigning, som de ellers havde været helt sikre på. Her blev markedernes fremrykning af de forventede rentestigninger vendt til en tilbagetrækning. [...] Ser man lidt længere frem, er signalet fra centralbankerne måske ikke helt så entydigt. Det, de egentlig siger, er, at de vil tillade højere vækst og inflation, før de reagerer. Hvis markederne tror på det, bør det før eller senere føre til, at man tror på højere renter længere ude i fremtiden"
Børsen, s. 50 (12.11.2021)

Provokatøren fra parnasset
Weekendavisen bringer et interview med den tidligere chef i den amerikanske centralbank, Narayana Kocherlakota. Han mener, at pengepolitikken ikke længere er så effektivt et værktøj til at stabilisere økonomien og slet ikke så effektiv som finanspolitikken. "Der er ikke økonomiske ulemper ved at styre med finanspolitik. Faktisk er der økonomiske fordele ved at stabilisere på den måde. Mit arbejde viser, at selvom man tror, at der er en økonomisk omkostning ved at gøre det, så er den der ikke," siger Kocherlakota, der i dag arbejder som økonomiprofessor på University of Rochester. I USA har Kongressen og finansministeriet givet det økonomiske ansvar til centralbanken. Meget af det ansvar, den har fået, kan anses som finanspolitik og det samme skete i Europa, hvor også Den Europæiske Centralbank sikrede, at de europæiske stater havde råd til deres hjælpepakker. Udviklingen har fået flere til at sige, at centralbankdirektørerne er blevet nutidens egentlige politikere og reelle magthavere: De har hånds- og halsretten over de folkevalgte. Politikerne har godt nok været de formelle pengeuddelere, men de kunne ikke gøre det uden centralbankernes velvilje. "Jeg vil have, at politikerne tager del i det stabiliserende arbejde," siger han og fortsætter: "Jeg plejede at være pengepolitisk embedsmand, og der var noget ved den rolle, jeg havde det mærkeligt med. Man har så meget magt, det er dig, der skal være den stabiliserende kraft i økonomien. Og du er faktisk ikke valgt af befolkningen, du er udpeget. Burde en så vigtig funktion ikke være i hænderne på folkevalgte? Centralbankerne har en helt naturlig rolle at spille, når de kommer til kortsigtede stabiliseringer af økonomien. Når der kommer en pludselig finansiel krise, så er der ingen and institution end dem, der kan modvirke den slags effektivt," siger han og tilføjer: "Men når det kommer til bekæmpelser, er recessioner langsigtede kriser, og så er det ikke så vigtigt, at du kan handle inden for en-to dage. Og mit arbejde peger på, at du ikke taber noget økonomisk ved at give ansvaret tilbage til politikerne."
Weekendavisen, s. 12-13 (12.11.2021)

Renten sluttede i plus
Renten på den tiårige danske statsobligation endte ved markedets lukning torsdag i 0,01 pct., hvilket var 2 basispoint højere end onsdag, skriver Børsen og Jyllands-Posten. Der var ingen økonomiske nøgletal fra eurozonen at forholde sig til torsdag, men formiddagen bød dog på EU-Kommissionens økonomisk efterårsprognose, som lød, at der i hele EU ventes en vækst i år på 5,0 pct., 4,3 pct. næste år og 2,5 pct. i 2023. Børsen skriver, at dollar endte torsdag eftermiddag i det stærkeste niveau over for euro i mere end et år. Det skyldes, at de amerikanske forbrugerpriser steg med 6,2 pct. i oktober i forhold til samme måned året før, hvilket gav fornyet liv til spekulationerne om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan finde på at løfte renten hurtigere end i EU og Japan. Euro var samtidig ramt af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, ses som værende tøvende i forhold til pengepolitiske stramninger.
Jyllands-Posten, s. 28; Børsen, s. 24, 43, 46 (12.11.2021)

Institutionelle anliggender

Alle elsker demokratiet
I en kommentar skriver udlandsredaktør på Weekendavisen, Anna Libak, blandt andet: "I disse år er det populært at slå fast, at demokratiet i den vestlige verden er i dyb, dyb krise. Hvad enten det så er, fordi den stærkt nationalkonservative Éric Zemmour pludselig ifølge meningsmålingerne er et populært bud på en ny fransk præsident, eller fordi Donald Trump kan blive præsident igen om tre år, eller fordi den polske forfatningsdomstol har vurderet, at en aktivistisk fortolkning af udvalgte bestemmelser i EU-traktaterne vil være i modstrid med den polske forfatning. Det interessante er så, at spørger man befolkningerne i de bemeldte lande, om de har fået nok af demokratiet, så er svaret nej. Tværtimod. Folk i Vesten vil ikke have mindre demokrati, de vil have mere. [...] Fuldstændig ligesom en vælger i Polen meget vel både kan være imod disciplinærkammeret og for EU - og dog alligevel stemme på Lov og Retfærdighedspartiet, fordi vælgeren finder, at det vil være for udemokratisk, hvis EU-domstolens afgørelser skal have forrang på alle områder, også i spørgsmål, hvor staten ikke mener at have afgivet suverænitet. De folkevalgte kan trods alt afsættes - også Trump måtte gå af - mens EU-domstolens forrang eller en ændret demografi kan fremtræde som et fait accompli. Og jo mere den vælger bliver belært om, at hans eller hendes ønske om en styrkelse af nationalstaten bringer demokratiet i dyb, dyb krise, jo mere vil vælgeren blive bekræftet i, at alle borgere vitterlig ikke er politisk ligeværdige. Nogle vælgeres synspunkter er mere lige end andres. Så hvis man virkelig kerer sig om demokratiet og gerne så det styrket, så er der ingen vej uden om at møde sine modstandere med argumenter frem for med moralsk fordømmelse."
Weekendavisen, s. 13 (12.11.2021)

EU præsenterer infrastrukturplan
Ifølge Bloomberg News vil Den Europæiske Union næste uge afsløre sin strategi til mere end 40 mia. euro i udgifter til teknologi og infrastruktur, skriver Børsen. Udkastet fra EU viser, at EU's “Global Gateway”-strategi vil fokusere på digital, transport-, energi- og handelsprojekter og planen har til formål at styrke Europas interesser og konkurrenceevne rundt om i verden. Samtidig skal den fremme bæredygtige miljøstandarder og værdier som for eksempel demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet.
Børsen, s. 24 (12.11.2021)

Klima

Concito: Europa bør reducere sin afhængighed af naturgas
Altinget bringer et debatindlæg af Torsten Hasforth, seniorøkonom, Concito. Han skriver blandt andet: "Europa kigger ind i en priskrise for energi. Det oplagte spørgsmål for europæiske beslutningstagere og forbrugere er, hvor længe denne tilstand vil vare, og om det er et midlertidigt fænomen eller en mere permanent tilstand. Svaret på det første spørgsmål er, at de høje priser vil være med os et pænt stykke tid endnu. Det er uundgåeligt. Svaret på det andet spørgsmål - om dette er en mere permanent tilstand - afhænger af, om Europa kan accelerere den grønne omstilling væk fra naturgas. [...] Europa skal forny sit fokus på en grøn energiforsyning. Vind og sol er blevet en billig kilde til strøm. Måske ikke med sikkerhed om levering i hvert sekund, men med sikkerhed om en lav pris og med relativ stor sikkerhed i leverance over et år. På vej ind i et blæsende efterår oplever Danmark i disse uger lavere elpriser, når vinden blæser og fortsat højere elpriser, når vinden løjer af, og naturgassen bestemmer elprisen. Jo mere vind og sol, jo mindre vil behovet for naturgas være over et år."
Altinget (12.11.2021)

Rockwool: Renoveringer skal gøre løfter til klimahandling
Rockwool håber, at mere kortsigtede klimamål fra verdens politikere kan sætte gang i væsentlige energirenoveringer i Europa og USA, skriver Børsen. Rockwool-direktøren Jens Birgersson mener, at der er behov for klimahandling frem for løfter og han mener, at man kan lære af erhvervslivet. “Overskriften for min deltagelse her er, at det er tid til at lukke gabet mellem klimaløfter og -handlinger. Det bliver en konkurrence om løfter, og man diskuterer mål om 20, 30 eller 40 år. Det er bare ikke brugbart for at løse opgaven,” mener Jens Birgersson og fortsætter: “Det er ikke sådan, vi arbejder i erhvervslivet. Når vi har lagt strategien, går vi straks i gang med at eksekvere planen."
Børsen, s. 32 (12.11.2021)

Migration

Kaos på Den Engelske Kanal: Voksende antal migranter i både får Frankrig og Storbritannien på kollisionskurs
I Global Debat i Kristeligt Dagblad skriver korrespondent Birthe Pedersen blandt andet: "I takt med at antallet af migranter, som forsøger at krydse kanalen i både, vokser dramatisk, ønsker Frankrig nu en fælles EU-aftale med Storbritannien. [...] Ifølge de seneste tal fra de franske kystmyndigheder forsøgte 15.400 migranter at nå de britiske kyster i årets første otte måneder, og 3500 personer blev sejlet tilbage til Frankrig. Det britiske nyhedsbureau PA Media har opgjort det samlede tal siden årets begyndelse til 20.200 personer, hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med året før. Og en eksplosion i forhold til 2018, hvor kun 600 forsøgte at nå til Storbritannien i de samme småbåde, som kendes fra Middelhavets migrationsruter. Det har skærpet tonen mellem de to lande, som i forvejen skændes højlydt om de franske fiskeres ret til at fiske i den britiske del af Den Engelske Kanal. [... ] Midt i den diplomatiske styrkeprøve og en ophedet debat, hvor Frankrig truer med ultimatum mod britiske kuttere og raser over den såkaldte Aukus-alliance mellem Storbritannien, USA og Australien i Stillehavet, kan migrationsstriden derfor øge presset for en styrket, fælles europæisk migrationspolitik. ”Vi skal forhandle en ny migrationsaftale med Storbritannien, eftersom det ikke blev løst med Brexit-aftalen. Og vi skal have en europæisk aftale, der løser problemerne med asylbegæring, hjemsendelse og familiesammenføring,” sagde Gérald Darmanin ifølge nyhedsbureauet AFP under et besøg i Hauts de France.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (12.11.2021)

Sikkerhedspolitik

Drømmen om Storserbien lever
Milorad Dodik, de bosniske serberes 62-årige leder, truer med løsrivelse, skriver Weekendavisen. I midten af oktober meddelte han, at Republika Srpska vil overtage hele 140 kompetencer, som for øjeblikket hører under den bosniske stat og vigtigst vil Republika Srpska fremover have sin egen hær, sit eget efterretningsvæsen, sit eget retssystem samt overtage opkrævningen af alle indirekte skatter, afgifter og told. Dodik vil lade Republika Srpskas parlament stemme om ændringerne i løbet af november og med det seneste initiativ lægger Dodik ikke skjul på endemålet: Republika Srpskas brud med Bosnien og indlemmelse i Serbien. Vuk Vuksanovic, serbisk forsker ved Beograds Center for Sikkerhedspolitik og London School of Economics and Political Science, mener, at Dodiks nyeste trusler skyldes to ting: "Hjemme i Republika Srpska kæmper han for sin politiske overlevelse. Hans styre er dybt korrupt, og han har en opposition, der er ved at brække ryggen på ham. Han har brug for at få dirigeret opmærksomheden over mod noget andet. Samtidig er det rettet mod det internationale samfund. Ved at true med at skabe ustabilitet i Bosnien tror han, at han kan få hævet de sanktioner, USA har indført mod ham og kredsen omkring ham. Og normalt har han held med det. Hver eneste gang han har truet med at trække Republika Srpska ud af Bosnien, har det internationale samfund svaret igen ved at give ham indrømmelser." Srecko Latal, bosnisk journalist, har fulgt situationen i landet siden borgerkrigen og han frygter for en ny krig. "Hvis Republika Srpska bevæger sig hen imod løsrivelse, vil der være en alvorlig risiko for en ny krig, medmindre EU og USA gør noget og løser krisen effektivt og hurtigt. Og den krig vil ikke begrænses til Bosnien. Både blandt de serbisksindede i Montenegro og serberne i Kosovo er der et meget stort ønske om at komme »hjem« til Serbien, og begge steder er der sammenstød og spændinger. Det udgør tilsammen en ekstremt alvorlig sikkerhedstrussel for hele Europa. Og hvis EU og USA ikke forstår det og ikke handler øjeblikkeligt, robust og konkret, er jeg bange for, at Europa kommer til at opleve samme mareridt som i 90erne."
Weekendavisen, s. 10 (12.11.2021)
 

Sources

Detaljer

Publikationsdato
12 November 2021