Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information14. marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 14. marts 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU's regeringschefer forbereder sig på massive konsekvenser af krigen
EU fordømmer Ruslands gerninger og er fuldstændig på Ukraines side, skriver Jyllands-Posten i lørdagens avis. Men på et enkelt punkt får Ukrainerne ikke, hvad de ønsker sig: En anerkendelse af landets fremtidige plads i EU. Krigen har skabt store og alvorlige konsekvenser for de europæiske ledere. Udover tab af menneskeliv og ødelæggelser, går bekymringerne blandt andet på udsigten til de millioner af flygtninge og følgevirkningerne. Udover EU-landenes udgifter til den grønne omstilling, skal de nu også til at investere massivt i sikkerhed og energiuafhængighed af Rusland. Udfasningen af Ruslands energi vil udløse et stort hul på EU's energimarked og kontinentets planer om klimaneutralitet, skriver flere af dagens aviser. Til maj skal EU-Kommissionen fremsætte et forslag til, hvordan vi i Europa kan blive uafhængige af russisk gas. EU-Kommissionen mener, at vi kan reducere den russiske gasimport med to tredjedele inden for et år og være helt ude af Ruslands gasklemme i løbet af fem år, skriver Berlingske mandag. "Vi står i forvejen med en klimakrise og et EU, som er på nippet til at begive sig i gang med en transformation af det europæiske energisystem med planen Fit for 55. Så kommer Ukrainekrigen og sætter hele energisystemet under pres. Det er nu, vi ikke må ryste på hånden, for så risikerer vi at sætte både klimaet og energisikkerheden over styr," siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito. Vedvarende energi i form af havvindmølleparker, vindmøller på land og solceller på marker, er en afgørende del af planen for at blive uafhængige af russisk gas, lyder det fra adskillige eksperter. Det var også det, som formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fremhævede efter EU-topmødet. Niels Fuglsang, socialdemokrat og chefforhandler på EU's nye energieffektiviseringsdirektiv, blev spurgt ind til EU-Kommissionens nye tiltag til at skære ned for russisk gas med to tredjedele inden for et år. "Jeg tænker, at det overordnet er et godt forslag. Vi har et dybt skadeligt afhængighedsforhold til russisk gas. Vi skal importere gas fra andre lande end Rusland, herunder USA og nogle mellemøstlige lande. Vi skal skrue ned for varmen, og så skal vi have mere energieffektivisering. For eksempel flere varmepumper. Og så skal vi reducere energiforbruget ved at isolere bygninger," siger Niels Fuglsang ifølge Information lørdag.

Vindenergi skal være med til at gøre Europa fri af Putins gas, men mens Europa står i en historisk energikrise og frygter nedlukning af russisk gas, er salget af landvindmøller gået helt i stå. Sidste år solgte de to milliardkoncernen Vestas og Siemens Gamesa tilsammen tre vindmøller, viser en ny opgørelse fra interesseorganisationen Wind Denmark. I 2023 og 2024 forventes det, at der ikke bliver stillet en eneste vindmølle op i det danske landskab, skriver Jyllands-Posten mandag. Det er dybt problematisk i en situation, hvor vi hurtigst muligt skal vride os fri af Putins gas, lyder det både fra oppositionen og regeringens støttepartier. Et flertal vil nu have regeringen til at udskyde indførelsen af nye tariffer, der er blevet en stopklods for udbygningen af vindmøller og solcelleparker. "Vi skal hurtigst muligt gøre os uafhængige af Putins gas. Det er en ny dagsorden, som skal prioriteres," siger Enhedslistens energi- og klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, der indtil nu har bakket op om regeringens nye tariffer.

Vestens sanktionspolitik har allerede slået et stort hul på den russiske økonomi, og det er befolkningen der betaler den høje pris, der kun vil komme til at ramme Rusland endnu hårdere i de kommende uger, skriver Politiken lørdag. Men det er ikke kun russerne, som Vestens sanktioner rammer. Også herhjemme skal vi forberede os på de konsekvenser, det har for os selv. Dagligvarer, el, benzin og gas forventes at blive titusinder af kroner dyrere, og en familie med to voksne og to børn kan forvente, at skulle betale mindst 20.000 kroner årligt grundet de øgede udgiftspriser, skriver flere af weekendens aviser.

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Frederik Engholm, chefstrateg, Nykredit, og han skriver blandt andet: "Den store bekymring er Ruslands helt afgørende position i energimarkedet. Landet er den næststørste gas-, tredjestørste olie- og sjettestørste kulproducent i verden. USA har besluttet at skippe russisk energi. Effekten bliver moderat, da USA ikke aftager meget. For Europa er det en anden sag. Vi importerer otte gange så meget olie fra Rusland som fra USA, men det er ikke olien, men den russiske gas, vi vanskeligt kan erstatte. Omfattende infrastruktur af rørledninger gør, at gassen nemt kan strømme fra øst, og Europa aftager 95 pct. af Ruslands gaseksport. Heldigvis kan russerne ikke sende gassen andre steder hen. [...] Lukker Putin for gassen nu, er vi trods alt på vej ind i en sæson, hvor behovet er mindre. Men det er her, vi normalt fylder lagre til næste vinter. Det vil være vanskeligt (og dyrt) alene at gøre med flydende gas fra bl.a. USA. EU-Kommissionen har meldt ud, at man ønsker at nedbringe afhængigheden af russisk gas med to tredjedele på et år. Det er ifølge flere eksperter uopnåeligt. Derfor truer en mere alvorlig energikrise Europa. Priserne afspejler allerede den risiko, men slukker russerne for gassen, risikerer energipriserne (særligt gas) at forblive forhøjede længe. I det scenarie kan situationen i Europa minde om 1970'ernes energikriser, hvor bl.a geopolitik, olieembargo og faldende produktion i USA drev oliepriserne flerfold i vejret. Går det sådan, kan det midlertidigt sætte væksten i stå i Europa, mens energien skal rationeres. [...] Tilbage står, at mens verdensøkonomien synes at kunne imødegå konsekvenserne af krigen med få skrammer, er Europa mere udsat. Et aftryk er uundgåeligt, og slukkes der for gassen, kan væksten svækkes kraftigt af høje priser og rationering. Risikoen er (kortvarig) stagflation. Men mest sandsynligt går det knap så galt."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2, 16, mandag, s. 6, 18; Berlingske, s. 6-7, lørdag, s. 10-11; Information, lørdag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 1, 6

Sikkerhedspolitik: I skyggen af Ruslands angrebskrig vil EU's statsledere hærde unionen
Med Ruslands krig i Ukraine er Europa ændret, EU-lederne ved det, og det bar topmødet i Versailles torsdag og fredag kraftigt præg af, skriver Information lørdag. "Ruslands valg, præsident Putins valg, har været at bringe krigen tilbage til Europa. Det er et vendepunkt for vores samfund, vores befolkning og vores europæiske projekt," sagde den franske præsident Emmanuel Macron. "Vi er allerede et andet Europa. Jeg er af den klare overbevisning, at der var ét Europa før den 24. februar i år. Og ét efter," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) efter topmødet. EU-lederne blev enige om at bede EU-kommissionen komme med en plan for en forsvarsmæssig oprustning og hvordan Europa kan blive uafhængige af russisk olie, gas og kul i 2027. En lang række lande vil ærgre sig over, at de mister adgang til billig energi, men det er en nødvendighed. EU leverer nu direkte våbenhjælp til Ukraine. EU-Kommissionen offentliggjorde, at man vil sende yderligere 500 millioner euro våben og militært udstyr til ukrainerne. Pengene kommer fra den europæiske fredsfacilitet. Europas ledere lover at investere i mere fælles forsvar og rive sig løs fra russisk energi, og det er tegn på vendepunkt for Europas sikkerhedspolitik, siger den franske præsident Emmanuel Macron, der også kommenterede på den kommende danske folkeafstemning. "Danmark har foretaget det historiske valg, at man om nogle måneder vil give folket mulighed for at vende tilbage til det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar," siger Emmanuel Macron fredag, skriver Altinget. Udfasningen af russisk energi skal ske hurtigst muligt, og Ursula von der Leyen fortæller, at EU-Kommissionen vil fremsætte et forslag i maj, der skal vise vejen for hvordan EU bliver uafhængig af russisk gas, olie og kul i 2027. Både Ursula von der Leyen og Emmanuel Macron fortæller, at der ikke er nogen tabuer i forhold til yderligere sanktioner, hvis Rusland fortsætter sin angrebskrig mod Ukraine, skriver flere af dagens aviser. Set med russiske øjne var det en sejr, at EU-landene ikke kunne enes til topmødet om at standse importen af russisk olie straks. Det blev anbefalet af Polen og Slovakiet, men afvist af Tyskland og Ungarn, som er stærkt afhængige af russisk gas, skriver Information lørdag.

Politiken bringer i lørdagens avis en analyse af EU-korrespondent, Karin Axelsson, og hun skriver blandt andet: "Med Mette Frederiksens ord er der et Europa og et EU før og efter 24. februar, hvor Rusland invaderede Ukraine. Og det betyder, at EU er i gang med at tegne skitsen til en ny virkelighed, hvor Europa er bedre i stand til at forsvare sig selv, og hvor man skal være langt mindre afhængig af kritiske ressourcer udefra, som kan bruges til at presse Europa. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, understregede til gengæld efter mødet, at EU-Kommissionen til maj kan have en skitse klar til, hvordan EU kan arbejde på at blive uafhængig af gas og olie inden 2027. Forleden præsenterede kommissionen en vidtgående plan for, hvordan man allerede ved årets udgang kan vinke farvel til to tredjedele af russisk gas. I dag står Rusland for cirka 40 procent af EU's brug af naturgas. "Vi står midt i en test af, hvor modstandsdygtigt vores demokrati er, og vi er nødt til at gentænke hele vores energipolitik, vores forsvarspolitik og vores industripolitik", konstaterede Ursula von der Leyen. [...] Allerede om 14 dage skal EU-lederne mødes igen til topmøde i Bruxelles, og her skal der mere konkret kød på skitsen til, hvordan EU skal se ud efter Ukrainekrigen. Og selv om verden kan se helt anderledes ud om to uger, er stats- og regeringscheferne allerede nu indstillet på, at der skal træffes nogle svære beslutninger om den videre vej frem."

I sin leder skriver Politiken lørdag blandt andet: "Men måske er tredje gang lykkens gang. På topmødet på det legendariske franske slot torsdag-fredag lykkedes det EUs stats- og regeringschefer at holde sammen mod Rusland og enstemmigt beslutte at gøre Europa helt uafhængigt af russisk energi "så hurtigt som muligt". [...] Ja, det er rigtigt, som Mette Frederiksen og andre statsledere påpegede efter mødet, at EU på den meget korte bane også bliver nødt til at skele til sort energi for at erstatte den russiske. Men på den bare lidt længere bane bør krisen være kickstarten til en endnu hastigere omstilling til grøn energi. Alle i Europa er klar over, at denne krise kommer til at gøre ondt og koste store ofre. Også for os selv. Og det er der massiv opbakning til. Putin har samlet Europa og EU mere, end det har været i årtier. Lad os benytte offerviljen og sammenholdet til at sætte turbo på den grønne omstilling. Så vil krigens ofre forhåbentlig ikke have været helt forgæves - og EU vil med ét slag både have øget sin egen sikkerhed og fremmet kampen mod klimaforandringer."

Berlingske bringer lørdag en analyse af korrespondent Martin Tønner, og han skriver blandt andet: "EU-lederne blev på andendagen af topmødet i Versailles enige om at lade EU-Kommissionen bruge et par måneder på at udarbejde en plan for, hvordan unionen kan gøre sig energiuafhængig af Rusland i 2027. Samtidig vil kommissionsformand Ursula von der Leyen sidst i marts præsentere en handlingsplan mod effekterne af de prisstigninger på energi, der begynder at gøre ondt i især flere sydeuropæiske medlemslande. Von der Leyen bebudede samtidig en ny runde sanktioner mod Rusland - men altså på andre områder. Til gengæld stod det sent fredag hen i det uvisse, om EU vil støtte Ukraine militært med yderligere 500 millioner euro - efter at landets ansøgning om medlemskab forinden var blevet lagt på køl. [...] EU-lederne blev også enige om at arbejde for europæisk uafhængighed på en række andre områder. Det gælder i forhold til fødevareforsyningen, der vil blive påvirket af krigen, fordi både Ukraine og Rusland er globale storeksportører af hvede. Og det gælder en række industriprodukter - ikke mindst mikrochip, der er nødvendige i eksempelvis bilindustrien. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan det hele skal finansieres."

I Indsigt i Børsen mandag skriver EU-korrespondent, Louise With, blandt andet: "Præcis to uger efter at russiske styrker rullede ind i Ukraine og indledte en fuldskala invasion, mødte EU's 27 stats- og regeringschefer op på slottet Versailles i udkanten af Paris til et topmøde, der vil blive husket. [...] Og de 27 medlemslande lover hinanden at løfte Europas forsvarsbudgetter - dog uden at sætte tal på. De er også enige om at udfase afhængigheden af russisk gas, kul og olie “så hurtigt som muligt”, men sætter heller ikke her tal eller tidsfrister på. Dog skriver EU-formanden Ursula von der Leyen på Twitter, at hendes ambition er 2027. [...] Allerede på tirsdag venter næste runde af kampen, når de 27 landes finansministre mødes for at tale om EU's budgetregler. Her vil der fra flere sider lyde ønsker om såkaldte golden rules, så investeringer i f.eks. forsvar og klimaomstilling kan undtages fra de generelle budget- og gældskrav. En anden mulighed er at justere på kriterierne i den eksisterende krisefond. Mange lande har p.t. kun takket ja til støtte, men ikke til lån fra fonden. Derfor ligger der ca. 200 mia. euro, som endnu ikke er udlånt til nogen. Men som en dansk politisk kilde sagde til Børsen i den forgangne uge, så er det jo stadig penge, der skal lånes og betales tilbage en dag. På den anden side er det et faktum, at 13 af de 27 EU-lande havde højere statsgæld i slut-2020 end de 60 pct. af bnp, som budgetreglerne foreskriver. Flere af landene er dybt forgældede, og hvis de skal indfri løfterne fra Versailles, vil de også stille krav om mere fælles finanspolitik. [...] Mario Draghi pegede på, at alene ønsket om at løfte forsvarsbudgetterne med anslået 0,6 pct. af EU's bnp giver behov for at finde 1500-2000 mia. euro over fem-seks år: “Naturligvis har de nationale budgetter ikke dette råderum, og det spørgsmål har jeg formuleret meget klart. Man er nødt til at finde et kompromis om, hvordan man kan finde disse ressourcer.” "Det er et spørgsmål, som kommer til at sætte Danmark og andre sparsommelige kræfter under massivt pres"
Kilder: Information, lørdag, s. 1, 4-5, 12; Altinget; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 1; Politiken, lørdag, s. 1, 6, 9; Berlingske, lørdag, s. 14; Børsen, mandag, s. 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Rusland truer danske virksomheder
Rusland truer med at nationalisere vestlige virksomheder, der ønsker at forlade landet, skriver flere af lørdagens og mandagens aviser. Torsdag lød det fra Ruslands præsident Vladimir Putin, at han undersøger juridiske muligheder for at beslaglægge aktiver fra udenlandske virksomheder, der har trukket sig ud af Rusland som følge af beslutningen om at invadere Ukraine, skriver Politiken lørdag. Putin mener, at det er nødvendigt "at indføre en ekstern ledelse og herefter overdrage virksomhederne til nogle, der rent faktisk vil arbejde." I Dansk Industri (DI) peger underdirektør Peter Thagesen på, at sanktionerne har ramt Rusland langt hårdere end ventet. "Situationen gør, at de er desperate i Rusland nu. De er interesserede i, at deres økonomi så vidt muligt kører videre, og der bliver lagt enormt pres på udenlandske, herunder danske virksomheder, for at blive i Rusland," siger han. Hvis russiske myndigheder nationaliserer en virksomhed, betyder det, at de kan overtage bygninger, produktion, varelager og endda medarbejdere, hvilket bringer virksomhederne i en fuldstændig uacceptabel situation, mener vicedirektør Mia Amalie Holstein fra små og mellemstore virksomheders organisation, SMVdanmark. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) understreger, at firmaer med aktiver i Rusland står i en utrolig svær situation lige nu. Han ser ligesom DI en risiko for, at danske værdier falder i russiske hænder. I en skriftlig kommentar til Politiken siger erhvervsminister Simon Kollerup: "Vi har noteret os meldingen fra Rusland om at nationalisere danske og andre europæiske virksomheder, og det er selvsagt uacceptabelt. I praksis kan det betyde, at danske virksomheder mister hele den russiske del af deres forretning, deres produktion og deres forretningshemmeligheder, hvis de vælger at lukke produktionen i Rusland. Og forretningen rummer jo en værdi, som Rusland så vil overtage."

Politiken bringer mandag et debatindlæg af Vladimir Barbin, Ruslands ambassadør til Danmark, som blandt andet skriver: "I forbindelse med begivenhederne i Ukraine erklærede USA, EU-landene og Vesten som helhed økonomisk krig mod Rusland. Målet er at ødelægge den russiske økonomi. [...] Reserverne i den russiske centralbank, som er placeret i udenlandsk valuta, udenlandske aktier og udenlandske statsgældsforpligtelser i vestlige lande, på omkring 415 milliarder dollars, er blevet 'indefrosset'. Muligheden for deres konfiskation diskuteres. Faktisk har Vesten misligholdt sine gældsforpligtelser over for Rusland. Under disse betingelser vil Rusland og landets virksomheder betale deres gæld til vestlige kreditorer primært i rubler. Vesten lægger også et uset pres på sine egne forretninger og tvinger dem til at forlade det russiske marked. Her er Danmark foran alle andre europæiske lande. Rusland er tvunget til at reagere. Specifikke foranstaltninger vil blive annonceret i de kommende dage. Svaret vil være følsomt for den vestlige økonomi. 12. marts klagede den danske erhvervsminister Simon Kollerup i Politiken over den vanskelige situation for danske virksomheder i Rusland. Der siges dog ikke et ord om forfølgelsen i Danmark af alle de danske virksomheder, der ønskede at fortsætte med at drive forretning i Rusland. Hans drøftelser om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, på baggrund af hidtil usete sanktioner mod Rusland, virker irrelevante. Rusland vil beskytte den nationale økonomi med de midler, det har til rådighed. [...] Der skal ikke være nogen tvivl om, at Rusland vil overleve, dets økonomi kan ikke brydes. Rusland har det nødvendige videnskabelige og menneskelige potentiale, produktions- og råstofressourcer til dette."

Ruslands myndigheder har lavet en liste over såkaldt uvenlige lande, hvor Danmark sammen med resten af EU figurerer, skriver Børsen mandag. Fra Udenrigsministeriet lyder det, at virksomheder oplever, at deres ansatte i Rusland bliver truet. “Hvis jeg skal lægge en rationel betragtning ned over det, så er det svært at forestille sig, at et land vil tage sine egne borgere som gidsler og skade dem. Men jeg vil sige, at der kan være sket noget, i forhold til hvordan det russiske system håndterer sine egne borgere. Vi kan ikke udelukke, at sådan noget sker, men jeg har ikke konkret kendskab til det,” siger Steen Hommel, der er direktør for Trade Council, som hører under Udenrigsministeriet. Sanktionerne er nu så omfattende for virksomhederne, at det er svært for dem at drive forretning, men Steen Hommel oplever især, at det er usikkerheden omkring det russiske marked, der rammer dem hårdest. “Med sanktionerne ligger der en kæmpe begrænsning i, hvad du rent faktisk kan udfolde af forretning i Rusland, og så har man et markant lag af usikkerhed oveni,” siger Steen Hommel og tilføjer: “For virksomhederne er usikkerheden den værste del lige nu, og det får flere virksomheder til at forlade det russiske marked. De ser ikke et udviklingspotentiale i Rusland længere.”

Berlingske bringer søndag en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør for Alliance of Democracies Foundation og non-resident senior fellow ved German Marshall Fund. Han skriver blandt andet: "Herhjemme har supermarkederne fjernet russiske varer - omend ikke frokosthittet russisk salat, som dog ikke er russisk produceret. Mærsk har suspenderet shipping til Rusland. Det er sket som et selvstændigt initiativ uden at være blevet pålagt af EUs sanktioner. Det er et nybrud for mange virksomheder - særligt danske. Virksomhederne har tidligere holdt sig pænt på afstand af den globale værdikamp om frihed og demokrati med autokraterne Rusland og Kina. [...] NATO med USA i spidsen har valgt, at vi ikke kæmper for Ukraine - udover begrænset militær støtte med våben, som vi også har leveret fra Danmarks side. Derfor er virksomhedernes økonomiske krigsførelse mod Rusland et af vores mægtigste våben. Rublen synker i disse dage, som når en mønt bliver smidt i havet. EUs og G7s finansielle sanktioner sammen med virksomhedernes egne restriktive tiltag viser deres effekt. [...] Der er en simpel konklusion: Frihed er ikke gratis. Heller ikke for virksomheder. Rusland-tiltagene bør lede til en ny erkendelse hos virksomhederne. Forsvaret for frihed og demokrati skal være en ny bundlinje."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 8, mandag, s. 4, 7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 23; Børsen, mandag, s. 6, 7; Berlingske, søndag, s. 46

Sikkerhedspolitik: Dårlige argumenter fra ja-siden
Til juni skal danskerne stemme om et farvel til Danmarks 30 år gamle forsvarsforbehold og Information har talt med SF's forhenværende formand, Holger K. Nielsen, som spillede en vigtig rolle, da betingelserne for Danmarks deltagelse i EU blev vedtaget ved en folkeafstemning i maj 1993. Han mener, at det var rigtigt at indføre forsvarsforbeholdet, men siger samtidig, at det nu giver mening at komme af med det igen. Holger K. Nielsen mener, at hvis man vil danne en modvægt til amerikansk dominans, så skal det ske i regi af EU. "Og hvis det skal have en vis vægt, så skal det også omfatte det forsvarsmæssige. Det er nødt til at være med i værktøjskassen," siger han. Han mener til gengæld ikke, at den russiske invasion har betydet så meget i forhold til et ja eller nej til forsvarsforbeholdet, da det er NATO, der er den store spiller. "Men når det er sagt, så er det også væsentligt at få en samlet front på forsvarspolitikken op at stå over for det stigende imperialistiske pres fra Rusland. Og der må Danmark bidrage endnu mere ved at deltage i forsvarsdimensionen," siger Holger K. Nielsen.

I en kommentar i B.T. skriver politisk kommentator Søs Marie Serup blandt andet: "Danske folkeafstemninger om EU-forbehold har det med at ende som en debat om for eller imod EU, fremfor at fokusere ind på det aktuelle spørgsmål. Når partierne bag sidste søndags aftale siger, at det faktisk ikke har nogen betydning i den aktuelle situation, om vi afskaffer forbeholdet eller ej - bortset fra signalet - tvinger de nærmest debatten til at blive, som den plejer. [...]
Statsministeren kan ikke pege på noget konkret, som forsvarsforbeholdet står i vejen for. Måske fordi hun tidligere har udtalt, at hun ikke en eneste gang har oplevet forbeholdene som en udfordring. I stedet siger hun: "For mig som landets statsminister er det mere en værdimæssig beslutning om, at Danmark nu skal være med i EU og forsvarssamarbejdet - uden forbehold. Det er først og fremmest en værdibeslutning." [...] Kort sagt: Ja-siden skal mildt sagt have arbejdet med argumenterne for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Nok er der krig i Europa, men danskerne er besindige mennesker, som over de næste tre måneder vil forlange en forklaring. Men nej-siden skal ikke godte sig for tidligt, for hvis det, man husker efter 1. juni, er, at vi tog en folkeafstemning om noget, der reelt ikke havde den store betydning, så bliver det et argument mod folkeafstemninger som sådan."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Søren Pind, bestyrelsesformand og fhv. folketingsmedlem og minister for Venstre. Han skriver blandt andet: "Jeg begik en fejl, da jeg konkluderede på en afstemning, jeg havde holdt på Twitter, hvor 1.745 stemte og 82 procent sagde ja til af afskaffe det danske forsvarsforbehold. Mine afstemninger plejer at afvige fem procent fra de almindelige i hver sin retning. Men i hvert fald konkluderede jeg, at jeg håbede, de 82 procent nu ville lukke ørene frem mod 1. juni og bare stemme ja. Så brød det løs. Anført af et par af Ekstra Bladets skribenter. Det var en udemokratisk attitude og en hån mod vælgerne at skrive, at de skulle lukke ørerne, skulle stemme ja og bla bla bla. Alt det vrøvl, vore EU-afstemninger plejer at være fyldt med. Så jeg begik en fejl. Fordi jeg grundlæggende har mistet tålmodigheden med den facon og arbejdsmetode, det lette nej-til-altkavaleri har anvendt de sidste 20 år i moderne politik, og som har bragt os til, hvor vi er. [...] Men spørg Dem selv: Tror De, Kina er en trussel? Tror De, amerikanerne både kan våge over Europa og Asien på en gang? Og hvis svarene er, som jeg tror, de er: Skulle vi så ikke etablere et samarbejde, der gjorde, at vi ville kunne selv, om nødvendigt?"

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, som blandt andet skriver: " Op til folkeafstemningen den 1. juni om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet skal Mette Frederiksen forvandle sig fra at være den første EU-skeptiske statsminister til at være glødende fuldblodseuropæer. Ruslands krig i Ukraine har demonstreret, at statsministerens underdanighed og følgagtighed over for USA var uklog. Mette Frederiksen har fejllæst USA og ignoreret, at landet for længst er begyndt at koncentrere sig om egne nationale interesser og om konfrontation med Kina. Vi kan kort sagt ikke længere forlade os på USA. [...] Os, der håber på et ja den 1. juni, må sætte vor lid til, at statsministeren skruer ned for charmen under valgkampen. At ja-partierne i det hele taget holder sig til fakta og i skindet. Trusler om, hvor galt det vil gå med et nej og misbrug af Ruslands invasion af Ukraine, vil give bagslag. Det klogeste, regeringen kan gøre, er at give plads til pro-europæiske foreninger i civilsamfundet, fagbevægelse og erhvervsliv samt enkeltpersoner, der står respekt om i befolkningen. Kort sagt, organisationer og personer, der tror på Danmark i Europa, og som kan argumentere med troværdigheden i behold."

På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Isabella Arendt, landsformand og partiformand, Kristendemokraterne. Hun skriver blandt andet: "Endelig får vi en afstemning om forsvarsforbeholdet. Det er på høje tid. KD har i 20 år ment, at forbeholdet var forældet, og at Danmark bør påtage sig sit internationale ansvar også i EU. Forbeholdet ændrer ikke på, hvad vi kan gøre her og nu, så det handler derfor ikke alene om krigen i Ukraine. [...] Så længe vi ikke betaler vores rimelige bidrage til Nato, lider vores troværdighed. Så længe vi står udenfor det fælles EU-sammenhold om sikkerhedspolitik lider vores ansvarlighed. Så længe vi ikke påtager os vores del af ansvaret for flygtninge, lider vores integritet som menneskerettighedsforkæmpere. Så længe vi ikke går forrest i den europæiske grønne omstilling (herunder kernekraft), lider vores grønne førerposition. Det er vores selvrespekt som nation, der er på spil. Det skal vi tage meget alvorligt. Det ansvarlige er derfor at sidde med ved bordet i EU, når de svære beslutninger om Europas sikkerhed skal træffes. Uden forbehold."
Kilder: B.T., lørdag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 16; Jyllands-Posten, mandag, s. 23; Information, mandag, s. 4-5, 6

Andre EU-historier

Udvidelse: Dobbelthed: Serbiens Putin-glæde giver problemer med EU
Serbien vil gerne være medlem af EU, men det hjælper ikke ligefrem, at landet ikke vil indføre sanktioner mod Rusland efter invasionen af Ukraine, skriver Politiken søndag. Når Serbiens præsident, Aleksandar Vucic, taler til den vestlige side, taler han om vigtigheden af, at Serbien som en europæisk nation bliver medlem af EU. Men når han vender hovedet til den østlige side, taler han om vigtigheden af de kulturelle, økonomiske og politiske bånd til det slaviske broderfolk i Rusland. Tena Prelec, der er Vestbalkan-ekspert og forsker ved Oxford Universitet, mener at dobbeltheden har tjent ham godt i årevis. "Vucic har en meget interessant udenrigspolitik, der ved første øjekast kan forekomme skizofren, men som faktisk har en vis logik, fordi hans spillen på øst mod vest har klangbund i befolkningen. Han sælger sig selv som EU-fan, men lader samtidig de regimekontrollerede medier føre en konstant prorussisk kampagne," siger Tena Prelec. EU har vedtaget sanktioner mod Rusland, men Serbien har valgt ikke at følge trop og det er EU ikke imponeret af. I sidste uge vedtog EU-Parlamentet en udtalelse, hvor man fordømmer Serbiens enegang. Det "skader optagelsesprocessen", skriver EU-Parlamentet, som samtidig minder om, at kandidatlande forventes at lægge sig på EU's linje, også hvad angår udenrigs- og sikkerhedspolitik. Autoritære ledere som den russiske præsident, Vladimir Putin, er ret populære i Serbien og i en meningsmåling fra i fjor svarede 66 procent af de adspurgte serbere, at de havde en "meget positiv" opfattelse af Vladimir Putin. Til gengæld var der kun 4 procent, som svarede, at de havde en "meget positiv" opfattelse af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Florian Bieber, professor i sydøsteuropæiske studier, mener ikke, at det bekymrer Vucic, at EU-udvidelsen går i stå, da han langt hen ad vejen faktisk har forsøgt at reducere opbakningen til EU i befolkningen.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Interne anliggender: Margrethe Vestager er rykket frem fra bagerst i boldkøen til forrest i Bruxelles
I anledning af Politikens Undervisningspris fortæller EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager om sin gamle dansk -og klasselærer, som har formået at indprente sig i sindet på konkurrencekommissæren, skriver Politiken søndag. Fru Ladekjær gjorde noget for 45 år siden, der ikke bare har formet Vestager som leder, men også som menneske, fortæller Vestager. "Hun skabte en atmosfære af sammenhold og sørgede for, at vi havde respekt for hinanden. Fru Ladekjær udviste et enormt engagement, og der var absolut ingen fordømmelse. Det er selvfølgelig en voksen efterrationalisering, men i hendes klasse skulle vi ikke bare være gode skoleelever, vi skulle blive gode mennesker," siger hun. Fru Ladekjær lever ikke længere, men det gør hendes visioner i bedste velgående. "Man kan sige tusind ting om det at være lærer. For der er så mange måder at være en god lærer på. Men tænk at have den position at blive i andre menneskers liv. Uden at være i familie med dem," siger Vestager.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Europas yderste højre betaler nu prisen for deres varme følelser over for Putin
Putins europæiske venner fordømmer krigen, men de gør Vesten og Nato medansvarlige for angrebet på Ukraine, skriver Politiken søndag. I Italien, Tyskland og Frankrig slår de knuder på sig selv for på én gang at tage afstand fra Ruslands angreb på Ukraine og samtidig forklare offentligheden, at ikke det hele er den russiske præsidents skyld. Den højreekstremistiske franske præsidentkandidat Éric Zemmour udtalte for få måneder siden, at "vi har brug for en fransk Putin", men nedturen begyndte for alvor, da Éric Zemmour protesterede mod ankomsten af ukrainske flygtninge til Frankrig. Ifølge magasinet Paris Matchs meningsmåling torsdag er Zemmour faldet 2-3 procent siden krigens start. Forleden lød det fra ham på radiostationen RTL: "Den skyldige er Putin. Den ansvarlige er Nato, som uafladeligt har udstrakt sin indflydelse." Også venstrefløjspartiet Die Linke i Tyskland fordømmer det russiske angreb, men angriber samtidig Nato's "oprustning og ekspansionsplaner", som det hedder i en erklæring fra partiet. Matteo Salvini, lederen af det store populistiske og indvandrerfjendtlige italienske parti Lega og tidligere indenrigsminister, forsøger også at trække i land og forleden lød det: "Når nogen bliver angrebet, så er det klart, at man må støtte den, der bliver angrebet."
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Udenrigspolitik: Efter Murens fald advarede jeg om, at historien kunne "genopstå i al sin gru". Nu skete det
Berlingske bringer lørdag et essay af Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister og MF for Venstre. Han er nomineret til Fonsmark-prisen, som Berlingske uddeler en gang om året til markante stemmer og tænkere, som på afgørende vis har bidraget til den borgerlige idédebat. Han skriver blandt andet: "Både han og min far var mønsterbrydere, som arbejdede sig ud af deres fattige baggrund - uden at miste kontakten med rødderne. Talent, javist - men også hårdt slid og ansvarsfølelse. Det var gode rollemodeller at have. Grundlaget for ens livsholdninger lægges i barndommen. Det, jeg fik med mig, var især ønsket om frihed - frihed under ansvar. Da jeg så småt begyndte at blive voksen, var det begivenheder uden for hjemmet, som påvirkede mine holdninger. [...] Det er forstemmende at se, hvordan de spilleregler og aftaler, som vi brugte så mange kræfter på at skabe for 30-35 år siden, nu brydes af et udemokratisk styre i det Rusland, som åbenbart ikke har lært af historien. Og det er forstemmende at se, hvordan vi selv i Vesten - og især i Danmark - har forsømt at holde vort eget forsvar ved lige. Forhåbentlig er det ved at ændre sig. Tysklands brud med fortidens tøvende sikkerhedspolitik viser, at der nu er grokraft i det europæiske projekt. Og den brede politiske enhed i Danmark om at opfylde forpligtelser over for vore allierede og melde os fuldt og helt ind i indsatsen for at styrke den europæiske søjle i den atlantiske alliance lover godt."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 6-7

Finansielle anliggender: Bliver coronamørket nu erstattet af krigens skygge?
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det er ikke lang tid siden, at der var tegn på forår i den globale økonomi - især i de mange europæiske lande, hvor coronatiden endnu ikke er afsluttet. Nu har Ruslands invasion af Ukraine så endnu engang kastet virksomheder og samfund ud en krise, som ikke er set før. Men der er også positive elementer i økonomien, og modstandskraften skal ikke undervurderes. [...] Vestens sanktioner mod Rusland har også accelereret bevægelsen på det finansielle område. Russiske banker har vendt sig mod Kina for at omgå Vestens sanktioner. Hvis du er en potentiel slyngelstat, er din valutareserve sikrere i Beijing end i New York. Men så skal du naturligvis også indordne dig under Kinas verdensbillede. Intet er gratis. Lige nu står kinesiske investorer klar til at samle det op, som Vesten har smidt i Rusland. Det kan betyde, at Rusland på kort tid går fra at være en økonomi på kanten af Europa til at være en økonomisk vasalstat af Kina. [...] Ukraine udgør 0,4 procent af den globale økonomi og dermed nogenlunde samme andel som Sverige. Men Ukraine kan se frem til en massiv støtte til genopbygningen fra de vestlige lande. Det bliver en genopbygning, der, udover ødelagt infrastruktur og bygninger, også vil inddrage reformer af samfundsinstitutioner, som er en forudsætning for det medlemskab af EU, som Ukraine ønsker sig. Ved ugens EU-topmøde i Versailles sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at "et frit og demokratisk" Ukraine skulle tættere på den europæiske familie. Det kræver lidt af en rejse at komme dertil, blandt andet et opgør med de ukrainske oligarker og stærke pengeinteresser, der er langt mere dominerende i samfundet end i Rusland. [...] EU-landene har ikke tænkt sig at sende hundredvis af milliarder af euro til USA, og derfor arbejdes der hårdt på at opbygge en slagdygtig europæisk militærindustri. Det er også arbejdspladser, innovation og økonomisk vækst. Det er også i det lys, at man skal se denne uges overraskende positive vækstprognose fra Den Europæiske Centralbank (ECB), der kun nedjusterede udsigterne for den økonomiske vækst i år til 3,7 procent - på trods af en forventet inflation på fem procent. ECB tog nye og afgørende skridt hen mod en renteforhøjelse i slutningen af året, selvom krigen i Ukraine skaber en kæmpe usikkerhed. Det er også derfor, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i næste uge påbegynder en hurtig serie af renteforhøjelser. I øvrigt i selskab med Norge og Storbritannien."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Interne anliggender: Historisk EU-opgør ulmer i Enhedslisten
Siden Ruslands invasion af Ukraine har store uenigheder om NATO, militært bidrag og den historiske udlægning udstillet en intern splittelse i Enhedslisten, skriver Berlingske. Pelle Dragsted, folketingsmedlem og tidligere politisk ordfører Pernille Skipper samt EU-parlamentarikeren Nikolaj Villumsen arbejder for en ny linje i forhold til partiets principprogram, hvor de ønsker, at partiet som udgangspunkt ikke længere skal arbejde for at få Danmark ud af EU. I stedet mener de, at man bør arbejde på, at forandre EU indefra. Enhedslisten-nestor og statsrevisor Frank Aaen, der er tidligere folketingsmedlem, deler den analyse. "Vi skal have mere fokus på, hvad vi kan bruge EU til. Det er jeg tilhænger af, og det ligger nok i hele debatten, at vi i højere grad skal bruge EU der, hvor det er muligt. Der er flere forslag, men jeg tror, at hovedlinjen går i retning af, at vi skal bruge EU mere aktivt, og det støtter jeg fuldt ud," siger han og fortsætter: "Jeg mener stadig, vi skal bevare vores kritik af EU, og at EUs overordnede princip om, at det vigtigste er kapitalens fri bevægelighed, er noget, vi skal anfægte. Derfor er der stadig en principiel diskussion, vi skal holde fast i."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 20-21

Udenrigspolitik: Skærpede sanktioner sender Rusland i klubben med Cuba
Sammen med EU og G7-landene er USA er i gang med at rydde banen for at kunne indføre straftold på russiske varer og dermed optrappe sanktionerne mod Rusland yderligere efter invasionen af Ukraine. Det vil presse den russiske økonomi yderligere, når landet ender på linje med stater som Cuba og Nordkorea, skriver Berlingske lørdag. Både USA og EU har anklaget Rusland for at begå krigsforbrydelser ved at bombe civile i ukrainske byer og samtidig er flere våbenhviler blevet brudt. Fredag meddelte præsident Biden, at Rusland mister sin status som en normal handelspartner og dermed forsvinder en række handelsprivilegier, som Rusland hidtil har haft og i sidste uge meldte EU, at man arbejder på samme skridt. Det er dog den amerikanske kongres, der skal gøre det, men både demokrater og republikanere har talt for at skride ind. "Det er langt mere effektivt, når de alle gør det," siger den republikanske senator Rob Portman til Bloomberg. og fortsætter: "For os er det ikke noget større, men for Europa er det stort. Og det er det rette at gøre. Adgang til vores marked er et privilegium, ikke en rettighed."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12-13

Sikkerhedspolitik: De kalder sig "realister, men de tog komplet fejl af både Putin og Ukraine
Berlingske bringer et debatindlæg af debatredaktør Pierre Collignon, som bandt andet skriver: "Den amerikanske tænker, John Mearsheimer, kalder det "realisme", at Ukraine må underlægge sig russisk dominans. Men der er en alvorlig mangel i hans teori. [...] Mearsheimers syn på verden lyder som hårdkogt realisme. Han afviser "naive forestillinger" om en verdensorden, som bygger på moral. Alle stater er kun interesseret i at sikre deres egen overlevelse, og så snart de opnår en vis styrke, vil de forsøge at skabe sikkerhed omkring sig gennem brugen af militær magt. Det er den korte version, som fører til ideen om, at Rusland som stormagt har en naturlig interesse i gøre Ukraine til en stødpudestat mod mulige trusler vestfra. Forstår man ikke den logik, vil man få en konflikt. [...] Den opmærksomme læser vil nu have lagt mærke til, at der mangler et afgørende element i hele Mearsheimers tænkning: ukrainerne. Hvad mon de vil sige til rådet om at afskaffe deres eget demokrati for at tilpasse sig stormagten Rusland? Spørgsmålet er ikke kun moralsk. Det peger også på en mangel på virkelighedsforståelse, ja, en mangel på realisme. Mearsheimer betragter verden "som et spil Risk", og han overser komplet østeuropæerne i sine analyser, skriver to østeuropæiske forskere, Jan Smoleński og Jan Dutkiewicz, i en rammende kommentar. Men man kan ikke forstå Østeuropa uden at forstå østeuropæerne, og det er altså en formativ oplevelse for dem, at de har oplevet sovjetisk og russisk undertrykkelse. Derfor er østeuropæerne helt frivilligt og efter modne demokratiske overvejelser søgt mod vest."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 3

Migration: Polske byer slår alarm over flygtningestrøm fra Ukraine
Ifølge de officielle tal fredag fra FN's flygtningeorganisation, UNHCR, krydser 72 ukrainske flygtninge grænsen til Polen hvert eneste minut. Berlingske søndag skriver, at flere polske byer nu er så pressede, at borgmestre og organisationer slår alarm. "Vi er overvældede, og vi kan ikke improvisere yderligere," sagde Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowsk i går i et interview til den amerikanske tv-station MSNBC. "Vi har at gøre med den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig. Situationen bliver sværere dag for dag," sagde borgmesteren, som efterlyser "et system af europæisk og international hjælp« fra blandt andet EU og FN. EU-Kommissionen har annonceret mindst 500 millioner euro i finansiering til at håndtere den humanitære krise og har desuden lovet at give borgerne i Ukraine mulighed for at blive og flytte internt i EU i op til tre år med øjeblikkelig ret til at bo, arbejde og modtage sociale ydelser.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 10

Sikkerhedspolitik: "Nu er det ikke politik, vi leger. Det er overlevelse"
Berlingske bringer lørdag et interview med historieprofessor Uffe Østergaard, som for seks år siden gav et "profetisk" interview om Europas grænser. "Tragisk, at man får ret," sukker Uffe Østergaard, som i 2016 sagde: "På sin vis skylder vi ukrainerne noget, men omvendt har vi reelt ikke kræfterne - og i al fald ikke viljen - til at redde Ukraine fra Rusland.eg tror, at Polen vil have meget svært ved at acceptere at man udelukker hele Ukraine. Men som sagt kan det være, at Rusland med magt løser problemet." Nu forudser han et "statslignende" EU på grund af forsvars- og udenrigspolitikken. EU har en udenrigsminister i dag, men Uffe Østergaard uddyber, at "det bliver en rigtig én, en med indflydelse, for de er jo til grin i øjeblikket." Han tror dog ikke på en EU-hær. "Men for at sige det ligeud håber man på, at man vil få mere samarbejde mellem forsvarsindustrierne. Den slags bliver bare let til nogle overdrevne formuleringer fra Guy Verhofstadt (europaparlamentariker, tidligere belgisk premierminister og føderalist, red.) og andre EU-begejstrede. Formuleringer, som EU-modstanderne så kan hægte sig op på og blive rædselsslagne over," siger Uffe Østergaard og fortsætter: "Så vi kommer til at høre om den der EU-hær frem til 1. juni. Men den er der ikke, og den kommer ikke." Uffe Østergaard frygter, at krigen i Ukraine kan antænde nogle af Europas slunkne konflikter - for eksempel i Bosnien-Hercegovina, hvor den serbiske del, Republika Srpska, allerede sidste år ønskede at etablere sin egen hær. "Der må vi være militante og hårdføre og sige, at serberne har meldt sig ud af det europæiske fællesskab, og så må vi give dem i Republika Srpska et ordentligt drag over nakken. For der kommer magtforholdene ind i billedet, og der er EU store nok til at sætte sig igennem, hvis det skulle være," siger han.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24-27

Udvidelse: Putin ignorerer historien - det bør vi ikke
I en kronik i Børsen mandag skriver Mark Medish, tidligere særlig rådgiver for præsident Bill Clinton og senior director for Rusland, Ukraine og Euroasien i USA’s Nationale Sikkerhed, blandt andet: "Et nyt Guernica er ved at blive malet for øjnene af os. Dette blodige lærred kommer fra Vladimir Putins hånd, og han har besluttet sig for at lægge Ukraine i ruiner. [...] Jeg har været skeptisk over for Natos fortsatte ekspansion, men Putins aggressive krig kan ikke retfærdiggøres og er groteskt ude af proportioner med enhver bekymring, som Rusland kan have om at være blevet ekskluderet fra den vestlige verden over årene. Ukraine har intet gjort, der kan true Ruslands sikkerhed. [...] Ukraines EU-medlemskab bør fremskyndes. En tidsbegrænset neutralitet, og en ubegrænset, men frivillig, suspension af Ukraines forsøg på at blive medlem af Nato bør være en fair pris at betale for stabilitet. Status for Krim-halvøen bør kunne forhandles. En ny Minsk-aftale for føderal autonomi i Donetsk og Luhansk bør være på bordet."
Kilde: Børsen, mandag, s. 34-35

Sikkerhedspolitik: Kun en bred international front kan få Putin til at ændre kurs og hindre en ny kold krig
I en debat i Udenrigspolitisk Råd i New York forleden fremgik det, at der er slående paralleller mellem Den Kolde Krig i det 20. århundrede og den nye kolde krig. Igen er Rusland økonomisk isoleret, men i dag er risikoen for konfrontation større, skriver Information lørdag. Britiskfødte Fiona Hill, ledende ruslandsekspert i Trumps nationale sikkerhedsråd, mener, at kun et oprør i det russiske forsvar kan vælte Putin. "Jeg tror ikke, at det bliver økonomiske sanktioner, utilfredse oligarker eller verdensopinionen, der bliver kimen til et internt oprør mod Putin og hans loyalister i betragtning af den kæmpe brøler, de har begået ved at invadere Ukraine," vurderer Fiona Hill. "I den interne magtlogik i Kreml har Putin ikke råd til at ligne en taber. Det tænker han på hele tiden. Han har for vane at fremstille sig selv som en ufejlbarlig Superman - en leder, der ved, hvad han skal gøre for at rette op på fejltrin. Men hvad sker der, hvis Putin afviser at korrigere en fejlslagen kurs? Hvordan reagerer folk i hans inderkreds, hvis magtpositioner er afhængige af hans succes? Vi ved det ikke," siger hun. Hun er bange for at Putin har malet sig op i et hjørne med maksimale krav i taler og på skrift, som han ikke kan bøje af på. "Han er så langt ude på overdrevet, at det bliver ekstremt svært at få halet ham bare lidt i land," siger hun.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-11

Udenrigspolitik: Nordisk fællesskab
I en leder i Politiken mandag kan man blandt andet læse: "Engang var Norden et afgørende omdrejningspunkt for alle de nordiske lande. Et internationalt forbillede for visionært regionalt samarbejde. Længe inden EU overhovedet fandtes, havde de nordiske lande indført intern pasfrihed og gjort regionen til et område, hvor arbejdstagerne kunne bevæge sig frit. Før Danmark blev medlem af EU, var der store planer om et egentligt nordisk fællesmarked. Men i efterhånden mange år er det nordiske samarbejde forvitret og blevet noget, der snarere blev nævnt i skåltaler end en praktisk realitet. [...] Men nu kan krigen i Ukraine måske give det nordiske sammenhold og samarbejde en ny chance. Sverige og Finland er - forsigtigt, forsigtigt - begyndt at tale om muligheden for over tid at søge medlemskab af Nato. En forståelig tanke i lyset af den russiske aggression. Kommer de to lande ind i Nato, vil hele Norden for første gang siden Kalmerunionen være samlet i et sikkerhedspolitisk forpligtende samarbejde. Selvsagt ikke alene, men som del af den større vestlige alliance. Det er på enhver måde glædeligt og bør føre til et tættere samarbejde, også internt, i Norden. Vel er vores situation ikke den samme. Finland har en 1.340 kilometer lang grænse fælles med Rusland, mens Danmark ligger på noget mere sikker afstand. Men vores interesser er grundlæggende de samme, og jo mere de nordiske lande kan stå sammen i internationale fora som EU og Nato, jo mere vægt kan vi og vores værdier samlet få."
Kilde: Politiken, mandag, s. 1

Udenrigspolitik: Bombastisk medieforbud fra EU har udviklet sig til forvirring og frygt for straf
For knap to uger siden bebudede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at EU forbød to statskontrollerede, russiske medier, Russia Today og Sputnik, men fra foreningen Teleindustrien lyder det, at de ikke kan få svar på, hvordan EU-forbuddet skal føres ud i livet, skriver Jyllands-Posten lørdag. Fra Danmark kan man fortsat tilgå mediernes hjemmesider og derfor er Teleindustrien bange for at få bøder eller fængsel. Derfor har den sendt stadigt mere insisterende breve til Kulturministeriet for at finde ud af, hvordan internetudbyderne konkret skal blokere for medierne. Også Jyllands-Posten har prøvet at få svar fra Kulturministeriet på, hvordan sanktionerne konkret skal føres ud i livet. Ministeriet har sendt to svar: "EU-forordningen er trådt i kraft. Det er oplistet i bilaget til EU-forordningen, hvilke virksomheder der er omfattet." og i det andet svar skriver Kulturministeriet: "Praktiske og tekniske spørgsmål om den konkrete EU-forordning drøftes i øjeblikket i EU-regi. Det ændrer dog ikke på, at forordningen er trådt i kraft." Torsdag meddelte EU-Domstolen i øvrigt, at Russia Todays franske afdeling har anlagt en sag ved domstolen. Den kan dog tage et år inden dom og derefter kan der følge en ankesag. Sanktionerne vil dog ikke sættes på pause, mens retssagen kører ved EU-Domstolen.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder lørdag: "EU-landene er blevet enige om at lukke ned for de to russiske propagandaorganer, RT og Sputnik, som indtil for nylig kunne udkomme frit i hele Europa. [...] Selv hvis den russiske propaganda skulle have en effekt, må vi fastholde troen på, at vi i et demokrati møder løgne og demagogi med rationelle argumenter og kritisk lys - og ikke med mørklægning. Mørket og censuren er diktaturets virkemidler. Vi ser det nu i Rusland, hvor uafhængige medier og adgangen til sociale medier lukkes, og truslen om drakoniske straffe får udenlandske journalister til at flygte. De vestlige demokratier burde nu demonstrere, at vi står for nøjagtig det modsatte. At vi tror så meget på værdien af pluralisme, at vi også tillader fjender af demokratiet at ytre sig. Særligt i krigstid har det også en værdi, at vi får indblik i aggressorens propaganda, så vi bedre kan forstå den og imødegå den. Vi skal derfor hellere studere RT og Sputnik som et vindue ind til Putins forskruede verdensbillede end at skyde os selv i foden ved at ty til udemokratiske midler mod de to propagandaorganer."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Eksperter: Rusland skifter strategi over for Ukraines præsident - det ligner en plan B
Rusland taler ikke længere om at vælte Ukraines regering, og det vidner om, at invasionen ikke er gået helt som planlagt, skriver Børsen lørdag. Onsdag forsikrede Maria Zakharova, talsmand for det russiske udenrigsministerium, at Ruslands “særlige militæroperation” ikke har til formål at “afsætte den siddende regering", hvilket er ny retorik, som er udtryk for et strategiskifte, vurderer Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og Alexander Høgsberg Tetzlaff, militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Delegationer fra Rusland og Ukraine har allerede holdt tre fredsmøder, og igen torsdag mødtes Ruslands og Ukraines udenrigsministre i Tyrkiet til forhandlinger. Indtil videre er der ikke kommet det store ud af møderne, men Flemming Splidsboel Hansen mener alligevel, at der foregår noget under overfladen, hvor parterne ser hinanden an. "Russerne har kigget på ukrainerne og har sagt: Er I ved at være møre, eller vil I have flere bank? Ukrainerne har kigget på russerne og har sagt: Er I ved at være møre, eller vil I have højere tabstal og flere sanktioner? De fornemmer, om den anden part er klar til at begynde at give sig,” siger Flemming Splidsboel Hansen.
Kilde: Børsen, fredag, s. 9-13

Finansielle anliggender: I SKYLDER DANSKERNE ET KLART SVAR PÅ PRISCHOKKET
I en leder i B.T mandag kan man blandt andet læse: "Selv de mest letsindige økonomer fik sved på panden efter torsdagens inflationstal på 4,8 procent. Med andre ord er prisstigningerne på alt fra kød, mælk og grøntsager til benzin og mursten på deres højeste i over 30 år. Og som om det ikke var nok, har Putins invasion af Ukraine sendt benzin-, gas- og elpriserne på himmelflugt. [...] Ganske vist er der mange uvisheder lige nu. Hvornår falder der ro på i krigen mellem Rusland og Ukraine? Hvordan vil sanktionerne mod Rusland forplante sig i olie- og gaspriserne på sigt? Og hvordan reagerer de finansielle markeder på ufreden i Europa? Indvil videre har boligejerne betalt dyrt for en inflation på speed. I torsdags gjorde Den Europæiske Centralbank klar til endnu en rentestigning for at banke inflationen ned. Og den slags betyder højere boligrenter til danskerne. [...] Lige nu er der behov for målrettede hjælpepakker til de danskere, som står med håret i postkassen. Målrettede og konkrete tilskud eller afgiftslettelser."
Kilde: B.T., mandag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Nu bomber russerne på grænsen til EU
I nat bombede russerne det hidtil vestligste mål, siden præsident Vladimir Putin for 18 dage siden indledte en invasion af nabolandet Ukraine. Berlingske mandag skriver, at 30 missiler regnede ned over en militærbase i Jaroviv kun 25 kilometer fra grænsen til EU- og NATO-landet Polen og tæt på den ukrainske by Lviv med omkring 700.000 indbyggere. Børsen og Berlingske mandag skriver, at 35 er døde og mindst 134 er sårede. Ifølge borgmesteren i en anden vestlig by, Ivano-Frankivsk, har natten også budt på yderligere angreb på områdets lufthavn. Iagttagere vurderer, at bombardementerne sender to klare budskaber: Præsident Vladimir Putin har ingen skrupler i forhold til at bevæge sig vestpå og helt op til grænserne til NATO-lande, samt man ikke længere kan føle sig tryg nogle steder i Ukraine.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worming, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "30 russiske missiler ramte i går mål i Jaroviv i Ukraine - tæt på grænsen til Polen. Den ukrainske reaktion var forudsigelig: ”Joe Biden og Jens Stoltenberg, forstår I, at krigen er tættere på, end I forestiller jer? Rusland står allerede ved jeres grænse.” skrev Lvivs borgmester, Andriy Sadovy, på Facebook med adresse til USA's præsident og Nato's generalsekretær. Den russiske viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, udtalte lørdag, at transport af militært udstyr fra Nato's medlemslande til Ukraine er ”legitime militære mål”. Nato's position er krystalklar - Nato skal ikke være krigsførende part i krigen. [...] Det er illustrativt at skrue tiden knap otte år tilbage. Rusland havde taget Krim og separatisternes borgerkrig var brudt ud i Østukraine. Modsvaret fra EU var sanktioner i tre spor - diplomatiske, juridiske og økonomiske. De økonomiske sanktioner kun som trussel - en trussel, som ingen i EU troede de daværende 28 lande på noget tidspunkt kunne enes om. Den 17. juli 2014 blev passagerflyet MH-17 skudt ned over Østukraine og alle om bord omkom. Den politiske position, som havde en række fortalere i EU, at konflikten med Rusland ikke skulle omfatte handel og investeringer, var ikke længere holdbar. Rusland blev ramt af økonomiske sanktioner og svarede straks igen med en fødevareembargo, der kostede tusindvis af arbejdspladser i EU. Hverken Rusland eller EU ønskede at flytte konfliktens domæne til økonomien - men det blev den uundgåeligt af nedskydningen af MH-17 - der formodentligt var en fejl. I dag ønsker hverken Rusland eller Nato at mødes i en militær konfrontation. Rusland forsøger at afskrække Vesten fra militær støtte til Ukraine ved at omtale en sådan som ”legitime militære mål”. Vesten kan ikke afstå fra støtte, fordi Ruslands invasion og krig er uantagelig. Vi vil ikke krig, men indtil videre har krigen blot budt på det ene digebrud efter det andet i den europæiske sikkerheds- og udenrigspolitiske orden. Derfor er den største udfordring at inddæmme krigen til Ukraine og undgå, at tredjelande inddrages."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 2; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Migration: Definition af nærområder er »underligt teoretisk« mener Socialdemokratiet
Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, forstår ikke, hvorfor regeringens støttepartier fortsat bruger tid på, hvilke lande der hører til Danmarks nærområder. Ifølge Berlingske mandag mener han, at debatten er teoretisk og uvæsentlig. "Det er en underlig, teoretisk diskussion. For bare tre uger siden, troede folk ikke, at der ville komme en krig. Det gjorde der desværre, og nu er kvinder og børn fra Ukraine på flugt. Hvorfor det i den situation er så afgørende, at vi får en eller anden meget konkret definition af det her nærområde, det forstår jeg ikke," siger han og tilføjer: "Jeg mener som udgangspunkt, at Europa er vores nærområde. Det er her, vi har et særligt ansvar. Men jeg synes også, at det bliver unuanceret, hvis man siger, at hovedargumentet for at hjælpe ukrainerne på en særlig måde alene er, fordi de kommer fra vores nærområde." Ifølge Stoklund spiller det også en væsentlig rolle i beslutningen om en dansk særlov, at Danmark på grund af det danske retsforbehold ikke er omfattet af det EU-direktiv, som EU-Kommissionen aktiverede og dermed gav ukrainske flygtninge gunstige forhold. "Jeg kan se, at nogle påstår, at vi hjælper ukrainske flygtninge, fordi de er hvide og kristne, men det passer heller ikke. Og hvis man spoler tiden tilbage til 1999, så vedtog vi en tilsvarende særlov for at hjælpe muslimske kosovoalbanere, der var på flugt fra Milosovic," siger han.

I en analyse i Berlingske mandag skriver Bent Winther, politisk analytiker, blandt andet: "Danskerne var forfærdede over bombardementerne, skæbnerne, familier fordrevet fra deres hjem. Forældreløse børn, afrevne lemmer, helvedet fra himlen. Seks et halvt år er gået. Dengang var det Aleppo. I dag er det Mariupol. [...] Et daværende Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, som i den periode lå i næsten permanent konflikt med sin partifælle integrationsminister Inger Støjberg, sagde til Berlingske: »Det giver ikke nogen mening at sætte antal på, hvor mange vi bør tage, når mennesker flygter fra krig. Når man sætter antal på, hvor mange vi maksimalt må tage, så siger man også, at når vi har nået vores kvote, så må resten dø.« Og mens regeringen lod flygtninge og migranter vandre ind i Danmark, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen: »Europa står i en ekstraordinær situation. Grænserne er under voldsomt pres. Flygtninge lægger deres liv i hænderne på menneskesmuglere, og det er dybt ulykkeligt. Det griber os alle om hjertet. Vi skal hjælpe mennesker i nød.« [...] Fra flere sider forlød det, at de syriske flygtninge var højtuddannede og derfor havde gode forudsætninger i Danmark. Hvis nogen synes, at det alt sammen lyder bekendt, så skrues tiden nu syv år frem til denne uges håndtering af flygtninge fra Ukraine. De færreste sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark skal tage imod og hjælpe flygtninge fra krigen i Ukraine. [...] I 2015 skiftede stemningen over for syriske flygtninge dramatisk i løbet af et halvt eller et helt år. Syrerne kom ikke i arbejde - og slet ikke kvinderne. Der var problemer med kriminalitet og overgreb på kvinder i ikke mindst Sverige og Tyskland. Det er værd at huske på den aktuelle, overstrømmende sympati og medfølelse med dem, der nu flygter ud af Ukraine, den dag, det måske ikke helt går, som vi troede."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12, 13

Institutionelle anliggender: Ruslands ”Darth Vader” er højt på sanktionslisterne
Lederen af den statslige russiske oliegigant Rosneft, Igor Setjin, er en stærk magtfaktor i Putins Kreml og er derfor ramt af vestlige sanktioner. Ifølge Berlingske mandag er han nærmest ondskaben selv og i magt kun overgået af Ruslands præsident, Vladimir Putin. Den 62-årige russer, som kaldes "Darth Vader", var i 2014 en af de første personer i Putins inderkreds, der blev ramt af amerikanske sanktioner som straf for Ruslands fremfærd over for Ukraine. Nu står han så igen højt på sanktionslisterne, også i EU. Setjin og Putin har en fortid tilbage til 1990erne, da Putin lagde grunden til sin magt i bystyret i Sankt Petersborg, deres begges hjemby.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: Putin, inflationen og boligejerne selv år i dansk realkredit
I en analyse i Berlingske mandag skriver Simon Richard Nielsen, chefredaktør, Euroinvestor, blandt andet: "Det danske realkreditmarked er blandt de største markeder i verden og består af omkring 1.400 forskellige obligationsserier. Samlet set har institutterne udstedt obligationer til en værdi af 3.200 milliarder kroner. [...] I store træk har dansk realkredit fulgt udviklingen i de lange statsrenter, som de plejer at gøre. Forskellen i renteniveauet er godt nok udvidet, men egentlig ikke i samme omfang som kreditobligationer fra Sverige, Holland og Finland. Den helt store overraskelse og der, hvor realkreditten får nogle tryk, er den store forbrødring mellem EU-lande. De finansielle markeder har opsnappet de helt nye toner, hvor der åbent tales om mere europæisk integration og flere fælleseuropæiske obligationsudstedelser. De store gældsplagede lande i EU - særligt Italien - har på den konto oplevet markant faldende renter på deres statsobligationer."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Sikkerhedspolitik: EU skal ikke lege Nato
Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Christiansborg har i 30 år fortrængt, hvor fred, sikkerhed og energi kommer fra. Hvis de så bare sagde undskyld. Men det er regeringen og dens borgerlige støttepartier åbenbart for fine til. I stedet for at indrømme, at de har stemt nej til et rimeligt forslag om at øge de danske forsvarsudgifter til 2 procent af bnp så sent som for ét år siden, stiller de sig nu op på rad og række i deres fineste puds og bedyrer, at Danmark skal tage et større ansvar for vores sikkerhed og frihed til vands, lands og i luften. [...] Når de, som for eksempel i skikkelse af min gode ven, forfatteren og realisten Kasper Støvring, skelner mellem, hvordan verden bør være, og hvordan den nok snarere er, får de læst og påskrevet af de ledende generaler på de sociale medier og de landsdækkende aviser. De gør sig åbenbart skyldige i det værste, der findes i det 21. århundrede: De står på den forkerte side af historien. Denne dæmoniske logik bærer brænde til det bål, som forslaget om at sætte et af de fire danske EU-forbehold til folkeafstemning har antændt. Nok en gang bliver vi af det brede politisk-administrative-industrielle-publicistiske flertal bedt om at stige på toget, fremtidstoget, der kører - om ikke til himmerige - så væk fra det helvede, de i årtier mente, nationalstaten repræsenterer. Forsvarsforbeholdets afskaffelse skal homogenisere os ind i endnu mere EU og væk fra folkeslagenes selvbestemmelse til fordel for en diffus 'indflydelse' ved 'forhandlingsbordet'. [...] EU skal med andre ord lege Nato - eller som Frankrig og Tyskland for længst har efterlyst - skabe en EU-hær. Det bliver et nej tak herfra. Vores sikkerhed ligger hos Nato, som hviler på nationers frivillige samarbejde, selvforsvar og musketered. EU bygger derimod på en stadig snævrere ophobning af suverænitet i en magtfuld inderkreds og på at udbrede et liberalt katalog over universelle værdier."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 50

Interne anliggender: Enhedslisten i krig
Information bringer en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg, som blandt andet skriver: "Enhedslistens dobbeltposition over for NATO udstiller et grundproblem i et parti, som går op i klima, fred, kapitalisme og global magt, men er modstander af de institutioner, vi har til at føre de afgørende globale kampe. Heldigvis kan et opgør være på vej. [...] Da EU-Kommissionen for et par år siden foreslog det, socialistiske økonomer kaldte "et paradigmeskifte", fordi den for første gang gik ind for fælles minimumløn og styrket forhandlingskraft, svarede Enhedslistens erhvervsordfører med en klar afvisning: "Forslaget fra EU-Kommissionen er et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel." Men hvis man ikke vil gå på kompromis med normalen i fredstilstand i et af verdens rigeste lande, er det meget svært at kæmpe for fremskridt for fattige arbejdere og prekært ansatte i resten af Europa. For Enhedslisten er FN og mellemstatslighed og OSCE og et hypotetisk nordisk samarbejde godt. Suverænitetsafgivelse, EU og NATO er dårligt. [...] Enhedslisten dobbelte position over for NATO og modstand mod overstatslige institutioner er ikke farlig for Danmark overhovedet. Men det er ødelæggende for venstrefløjen, hvis et parti, som efterhånden er blevet til en magtfaktor i dansk politik, baserer deres globale engagement på det, som Michel Barnier har kaldt "a bridge to nowhere". Det er her lovende, at tre profiler i partiet torsdag annoncerede et opgør med deres hidtidige EU-modstand på partiets årsmøde i maj. For vi har brug for et internationalistisk venstrefløjsparti, som ikke overlader de afgørende kampe til de andre, men er en offensiv opposition og udvikler ideer til at presse de fælles organer for global handlekraft til at skabe en bedre verden."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Putin gør sit folk en bjørnetjeneste
Ulla Terkelsen, TV 2-korrespondent og klummeskribent på Jyllands-Posten, skriver i en kommentar søndag blandt andet: "Polsk stolthed og tysk skyldfølelse er forbundne kar. I dag har de to lande fælles fjende, Rusland. Europæisk historie er blodig. Freden er forbi, men holdopstillingen er anderledes end sidst, der var krig her i området. [...] Den tyske kansler, Olaf Scholz, var modig, da han for nylig i den tyske Forbundsdag erklærede, at nu trådte et moderne, demokratisk, nyoprustet Tyskland ind på banen og gik ind i kampen imod russerne på lige fod med de andre demokratier. Den socialdemokratiske kansler fornægtede ikke fortiden. Men han demonstrerede, at Tysklands fortid ikke længere bør spænde ben for et tysk engagement på lige fod med de andre demokratier i den ny europæiske krig. [...] Nu er der krig i Ukraine, i Polens naboland. Arvefjenden Rusland rykker nærmere på Polen igen. For Rusland har ikke som den anden arvefjende, Tyskland, skiftet vaner. Warszawa sitrer. Polakkerne huser flygtninge, de hjælper dem med simkort og opredninger i deres hjem. Mine polske venner i Warszawa siger, at de ingen kender, som ikke er i fuldt sving med at hjælpe ukrainerne. Regeringen byder ind med jagerfly for at hjælpe på slagmarken. Ukrainerne får polske personnumre, så de kan fungere som ligestillede borgere her. [...] Hvis Putin elsker sit folk og sit fædreland, så gør han det en russisk bjørnetjeneste nu. Han risikerer, at kainsmærke sit folk. Der vil gå lang tid, før denne krig bliver glemt. I mellemtiden risikerer russere at blive upopulære. For nu at sige det lidt underspillet."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 52

Grundlæggende rettigheder: Saudiarabisk aktivist fri efter 10 års fængsel
Jyllands-Posten skriver søndag, at den saudiarabiske aktivist og blogger Raif Badawi, som blev anholdt i 2012 for at fornærme islam, er blevet løsladt. Badawi har blandt andet modtaget EU's store menneskeretspris - Sakharovprisen for tankefrihed - i 2015. Det er Europas vigtigste menneskeretspris, som uddeles hvert år af Europa-Parlamentet.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Sikkerhedspolitik: USA er "alvorligt bekymret for", at Rusland vil bruge kemiske våben
En russisk misinformationskampagne om kemiske våbenlaboratorier i Ukraine har fået USA til at advare om, at Moskva kan være i gang med at planlægge en såkaldt falsk flag-operation, skriver Jyllands-Posten lørdag. Fra USA's præsident Joe Biden lød det fredag: "Rusland vil betale en høj pris, hvis de bruger kemiske våben." Ugen igennem har Moskva eskaleret en misinformationskampagne om, at russiske styrker i Ukraine har fundet - og i nogle tilfælde destrueret - kemiske våbenlaboratorier, som er sponsoreret af USA. I de seneste dage er anklagen nået et højere niveau fra Kreml-talskvinde Maria Zakharova og Ruslands mangeårige udenrigsminister, Sergej Lavrov. "Vi er alvorligt bekymret for, at Rusland vil bruge biologiske eller kemiske agenter mod det ukrainske folk. Rusland kan bruge biologiske og kemiske agenter til likvideringer som del af en falsk flag-operation eller for at støtte taktiske militære operationer," advarede USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield. Torsdag lød det fra Igor Kirillov, leder af de russiske kemiske og biologiske beskyttelsestropper, at der var amerikansk-sponsorerede laboratorier i både Kyiv, Kharkiv og Sortehavsbyen Odessa, hvor man forsøgte at udvikle farlige kemiske agenter, som selektivt kan bruges til angreb mod russere og andre slaviske befolkningsgrupper. André Ken Jakobsson ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet er ekspert i stormagtskonflikter og brugen af hybrid krigsførsel og desinformation, og han mener, at den russiske kampagne går helt efter den typiske drejebog.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Migration: Danskere slipper for danske regler ved at bruge EU-regler til familiesammenføring
I Jyllands-Posten søndag kan man læse forskellige artikler om, hvordan danskere kan bruge EU-regler til familiesammenføring. En organisation, der rådgiver dansk-internationale par, kæder direkte en stigning i antallet af EU-ansøgninger sammen med familiesammenføringsregler, der netop er blevet sendt til serviceeftersyn. Med EU-reglerne undgår parrene at skulle leve op til en række af de danske integrationskrav om b.la. sprog og beskæftigelse. Reglerne omtales ofte som Malmø- eller Flensborgfinten, fordi de fastslår, at en dansk statsborger har ret til at tage sin ægtefælle fra et ikke-EU-land med tilbage til Danmark, hvis de i en kortere periode har boet og sammen haft et reelt liv i et andet EU-land. Også selv om de ikke lever op til de danske regler for familiesammenføring. "Det her viser, hvor langt ude vores udlændingelove efterhånden er. Reglerne giver ingen mening. De har bare den effekt, at helt almindelige danskere pludselig ikke føler sig velkomne i deres eget fædreland, fordi de har giftet sig med en udlænding," siger Andreas Steenberg, De Radikales udlændingeordfører. Reglerne er nu blevet sendt til et såkaldt "serviceftersyn" af udlændingeminister Mattias Tesfaye. Blandt andet efter at Jyllands-Posten har beskrevet, at over 300 danske statsborgere siden 2018 har fået afslag, alene fordi de ikke kunne dokumentere, at de kunne godt nok dansk. Organisationen Ægteskab Uden Grænser, der rådgiver dansk-internationale par, mener, at reglerne fra 2018 direkte er skyld i stigningen af ansøgninger via EU-reglerne. "Det er helt tydeligt. Enten har folk fået afslag og derfor tyet til EU-reglerne, eller også har de på forhånd sagt, vi opgiver de danske regler. Vi gider simpelthen ikke bruge al den tid og energi på at prøve at forstå dem - og så bliver de alligevel ændret politisk igen og igen. Folk ved jo snart ikke, hvad de skal regne med," siger bestyrelsesmedlem Kim Pedersen Nyberg.

Man kan i Jyllands-Posten læse en artikel om Niels Jeppesen, som tog sin sammenbragte familie fra Danmark og Thailand med til Flensborg i håbet om, at de på længere sigt kunne få tilladelse til at leve sammen i Danmark. For familien var en af fordelene ved den såkaldte Flensborg-finte, at man som familiesammenført via EU-direktivet efter fem år som medfølgende ægtefælle til den danske statsborger har ret til permanent ophold i Danmark. "Og når vi havde været igennem perioden i Flensborg, så ville vi have mulighed for at leve et frit liv ligesom andre danske par. Den tilgang var nok bare mere os. Med en almindelig familiesammenføring under de danske regler frygtede jeg, at vi aldrig ville blive frie. At vi hele tiden skulle ansøge om nye ting - og betale 9.000 kr. pr. ansøgning. Og man er vel lidt jyde," siger Niels Jeppesen.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 14, 15, 16, 17

Sikkerhedspolitik: Hvem tør hviske det rigtige råd til Putin?
I Jyllands-Postens Indblik søndag, af journalist Jette Elbæk Maressa, kan man blandt andet læse: "I Putins inderkreds ved man stadig godt, hvad bossen gerne vil høre. Tidligere spionchef Thomas Ahrenkiel forklarer, at det ikke er svært at se faktorerne i den ligning, som kan vælte Putin. At forudse hvornår er meget sværere. [...] 'Han er både en dygtig strateg og en god taktiker.' Vurderingen kommer fra Thomas Ahrenkiel. Som tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet har han et indgående kendskab til, hvad der rører sig i og omkring Ruslands Vladimir Putin, en god forklaring på, hvorfor Vesten kunne tage fejl af ham og et forsigtigt bud på, hvordan krigen mod Ukraine kan ende. [...] Det interessante spørgsmål er ikke, om Putin er informeret. Spørgsmålet er, hvilke informationer Putin får, og hvordan de overbringes. Billedet af en mafiaboss, som sidder urørligt som en stenstøtte, mens ”familien” defilerer forbi for at hviske ham vigtige informationer og gode råd i øret, synes ikke helt skævt. Den kloge conciliere, rådgiveren, ved godt, at det tjener bedst at fortælle bossen det, som bossen gerne vil høre. [...] Da Rusland efter nytår begyndte opmarcheringen af tropper ved Ukraines grænser, lød det med stigende styrke fra især USA, at et angreb var nært forestående. Flere steder i Europa blev det kaldt teatertorden. Alt talte for, at det netop ikke var i Ruslands langsigtede strategiske interesse at gå til angreb. Ahrenkiel peger på, at efterretningerne har vist sig pålidelige, og at alle - både i USA og Europa - har siddet med de samme efterretninger. [...] Sat på en meget kort formel, har Vladimir Putin hele tiden haft en klar idé om, hvad han ville: Rejse Rusland efter nederlaget i Den Kolde Krig og etablere sin egen sikkerhedsstruktur. Overfor stod et Vesten, som insisterede på og troede på, at Rusland kunne blive en del af vores veldefinerede orden. Thomas Ahrenkiel ser fremtiden som dyster: 'Det, vi ser nu, er et Rusland, som udfordrer den vestlige orden. Det gælder ikke kun i Ukraine. Rusland udfordrer hele den europæiske sikkerhed,' fastslår han og forklarer, at i 2010 var der en forestilling om, at historien var uafvendelig."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6

Sikkerhedspolitik: Hvis vi vil bevare forholdet til USA, må vi styrke den europæiske selvstændighed
Søndag kan man i Berlingske læse en kommentar af Christine Nissen, forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: "EU-finansierede dødbringende våben til Ukraine, et tysk forsvarsbudget på over to procent af BNP i år, hvad der ligner et opgør med europæisk afhængighed af russisk energi og nu et dansk forsvarsforbehold, der skal til folkeafstemning. Det er tegn på et Europa og et EU, der handler hurtigt og selvstændigt som svar på Ruslands aggressive invasion af Ukraine. [...] I årtier har amerikanske politikere og virksomheder ellers været skeptiske, især når det kom til udviklingen af militært isenkram i Europa, da det ville betyde et fald i eksport fra den amerikanske våbenindustri til Europa. I Biden-administration støtter man nu de nyeste EU-initiativer, der har fokus på at styrke den europæiske forsvarsindustri, og amerikanske virksomheder ser muligheder i et nyt samarbejde med europæiske virksomheder inden for rammen af EUs nye forsvarsfond. Det blev også understreget af flere amerikanske embedsmænd og eksperter, at en udvikling, hvor Europa opgraderer sine militære kapabiliteter, vil betyde en styrkelse af NATO og dermed det transatlantiske bånd. [...] For Danmark synes vejen måske knap så let, da Danmarks sikkerhedspolitik er tæt knyttet til USA og NATO samtidig med, at forsvarsforbeholdet betyder, at vi står uden for EUs militære samarbejde."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Udenrigspolitik: Putin læste Vesten forkert
Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af lektor Peter Gorm Larsen, som blandt andet skriver: "I dag er verden multipolær. Og derfor farlig, ifølge neorealister. Det er vanskeligt at beregne magtbalancer og alliancer. Omvendt er stater i dag meget afhængige af hinanden. Omfattende handel, kommunikationsnetværk, turisme og ekspertnetværk har fået politologer og økonomer til at tale om globalisering. Det giver fred ifølge liberalisterne. Putin og det udenrigspolitiske etablissement i Moskva kender magtens teori. De ved, at der ikke er nogen international politibetjent. At den stærkeste har ret, at deres atomvåben er frygtet, og sandhed kan konstrueres. Måske har Putin kalkuleret, at flygtninge fra Ukraine vil få EU til at bryde sammen. Et våben anvendt af Erdogan og Lukasjenko. Putin så et svagt EU. Storbritannien er trådt ud, og der er ballade om retsprincipper i Polen og Ungarn. Corona har medført store udgifter, og EU-landene ville næppe bruge flere penge på militær. [...] Heldigvis er der kontingens i menneskers og staters adfærd. EU og Tyskland donerer nu våben og ruster op. Sverige og Finland overvejer medlemskab af Nato. Har Putin forregnet sig?"
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 34

Udenrigspolitik: Ukrainsk politiker nægter at overgive sig til Rusland
Berlingske søndag bringer et debatinterview med Maria Mezentseva, ukrainsk parlamentsmedlem fra præsident Zelenskyjs parti "Folkets Stemme". Her kan man blandt andet læse: "Som repræsentant for den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs parti 'Folkets Tjener' befinder Maria Mezentseva sig i disse dage i Strasbourg for at påvirke europæiske beslutningstagere til at levere fortsat støtte til Ukraine. 'Vi har ikke startet denne krig. Vi forsvarer os selv. Stol på mig, når jeg siger, at vurderingen af, at Putin vil stoppe med Ukraine formentlig ikke vil holde stik. Måske føles det anderledes i Danmark end i Polen eller endda Finland, hvor folk bor tæt på Rusland,' siger Maria Mezentseva. [...] Når det gælder spørgsmålet om fremtidigt medlemskab af NATO, er Maria Mezentseva tilsvarende kategorisk i sin afvisning af de russiske krav. [...] Mens den russiske offensiv fortsætter med stadigt mere intensive bombardementer af civil infrastruktur i Ukraine, har Kreml fremsat tre forhandlingskrav til Ukraine. Anerkendelsen af Krim, Donetsk og Luhansk som del af Rusland, total demilitarisering og garanti for, at Ukraine aldrig bliver medlem af EU eller NATO. 'Vi har stadig høje forventninger til NATO-topmødet til sommer i Madrid. Vi følger stadig de årlige planer, der skal implementeres. Vi udveksler stadig erfaringer med NATO-lande. Vi er lige nu Europas mest aktive hær. Og for os er det en diskussion, der bør føres på højeste politiske niveau.'"
Kilde: Berlingske, søndag, s. 45

Sikkerhedspolitik: Er Rusland en aggressiv eller defensiv magt?
Jyllands-Posten bringer lørdag en kronik af Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, som blandt andet skriver: "Alt tyder på, at Rusland søger at genskabe fordums storhed. Og er det tilfældet, så er Vestens oprustning fornuftig. Men vi skal undgå, at det får russerne til at føle sig endnu mere truet. [...] Det er uomgængeligt, at Putin og hans snævre elite skal have et par figenblade for at gå med til en fredsaftale, som ikke reducerer Ukraine til en russisk vasalstat. Ukraine må love ikke at søge optagelse hverken i Nato eller i EU i de kommende mange år. Det er det geostrategiske argument, der anerkender den russiske selvforståelse af at være sårbar. Herefter bliver det svært. Et løfte om international anerkendelse af annekteringen af Krim kan være et kort at smide på forhandlingsbordet. Næste kort kan være et forslag om en folkeafstemning a la Sønderjylland/Sydslesvig anno 1920 i Luhansk og Donetsk om deres fremtidige tilhørsforhold. Det er ikke kønt. Men krigen må standses, næsten for enhver pris. [...] Oprustningen bør dog medtænke, at man må og skal undgå, at Rusland føler sig så udfordret, at landet truer med voldsomme modtræk i form af taktiske atomvåben. Russisk mistillid skal desuden mødes med invitationer om forhandling om våbenkontrol og gensidig inspektion m.m."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 35

Finansielle anliggender: Nu bliver bankerne rekrutteret til kampen mod Putins Rusland
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "De danske bankdirektører står over for den alvorligste opgave siden finanskrisen, når de risikerer at blive angrebet fra fire sider på samme tid. De kaldte det Vestens finansielle masseødelæggelsesvåben. Men det er først nu, det bliver kastet ind i kampen for at isolere Rusland fra pengenes globale infrastruktur. I denne weekend - 10 dage efter at beslutningen blev truffet - sætter det ledende notifikationssystem for banktransaktioner, Swift, fuld damp på sanktionerne og bryder forbindelsen til syv større russiske banker. De russiske banker kan stadig operere, bl.a. ved at anvende mindre udbredte russiske eller kinesiske alternativer til Swift. Men hverdagen bliver væsentligt mere bøvlet, manuel og dyr for de russiske banker. [...] Til sidst den største og bredeste risiko: hvis krigsøkonomien ender i recession eller stagflation i Europa, kommer bankerne formentlig til at betale den største pris af alle brancher. I så fald vokser de brede tab eksplosivt på kunder, der ikke kan betale afdrag, inflationen driver driftsomkostningerne op, og regningen kan langtfra i fuldt omfang væltes over på de kunder, som bankerne på længere sigt skal leve af. Den gode nyhed er, at bankerne i Danmark og resten af EU er langt bedre klædt på end nogensinde til at opretholde den daglige operation, selv hvis en meget hård krise rammer. Det viser de seneste stresstests fra både den europæiske bankmyndighed EBA og fra det danske Finanstilsynet. Begge myndigheder har imidlertid for nylig advaret finanssektoren om, at de finansielle stødpuder med fordel kunne være endnu tykkere."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Ballade om kampfly udstiller Natos dilemmaer
Kristeligt Dagblad bringer lørdag en Ruslands-analyse af Jens Worning, som blandt andet skriver: "I Ukraine vil vi, at fortællingen skal ske fyldest. At Ukraine kan modstå den russiske invasion, så Ruslands Vladimir Putin må opgive krigen med uforrettet sag. Og selvom Nato ikke kan tåle at tage Ukraines parti på slagmarken af frygt for en storkrig med Rusland, så vil alle gerne hjælpe i Ukraines kamp mod Goliat. Risikoen er, at vi gør os selv til en part i krigen. Polen annoncerede i denne uge, at man - fra tiden som medlem af den sovjetiske Warszawa-pagt - havde russiske kampfly af typen MiG-29, som man ville sende til Ukraine via USA. [...] USA afviste den polske henvendelse. Begrundelsen var, at kampflyene kan eskalere konflikten med Rusland ved at blive indsat fra USA's base i Ramstein og gøre USA til part i krigen - af samme grund ønskede Polen ikke at indsætte kampflyene direkte fra Polen til Ukraine. Sagen viser de mange dilemmaer, der er i at hjælpe David aka Ukraine - vi vil gøre, hvad vi kan, men ikke krydse den linje, der gør et eller flere Nato-lande til part i krigen. [...] I modsætning til under verdenskrigene har Europa og Vesten dog nu to stærke institutioner - EU og Nato. Den nye europæiske orden og Europas plads i den nye verdensorden, som Putin nu er i gang med at mejsle i granit, afhænger helt af, hvordan EU og Nato kommer igennem krigen. Ideelt set er det et Nato, der udvikler tilstrækkelig afskrækkende muskler til at undgå fremtidige krige. Således at der værnes om EU's kerneværdier - demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Lige nu står vi samlet. Ikke i kraft af vores egne værdier, men fordi Vladimir Putin som en fårehund har gennet os sammen. Dette århundredes test - af os, europæerne. Historien vil vise, om vi består den."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Selv en blind kunne have forudset Ukraine-krisen
I Kronikken i Politiken lørdag skriver Theresa Scavenius, Ph.d., lektor, Aalborg Universitet, blandt andet: "Den seneste kulmination på krigen mod vores europæiske værdier og demokratiske idealer er den åbne krig i Ukraine. Vi taber terræn og vil sandsynligvis tabe denne krig, fordi vi selv har trampet på de værdier og idealer de sidste 20-30 år og og øget det økonomiske samarbejde med vores geopolitiske fjender. Det har ladt Ukraine i klemme og alle os borgere, der lever i Rusland, Europa og alle andre steder, i stikken. Tilbage står vi kun med ikkeløsninger. [...] Ukrainernes modstand mod indlemmelsen i Rusland har trukket tiden ud. Først forsøgte Putin med at indtage Krim og de østukrainske områder samt at indsætte en ruslandsvenlig præsident. Den strategi mislykkedes. Derfor skal Ukraine nu indtages med militær magt. Og det kommer til at ske. Fordi EU kan ikke stoppe det, og Nato de sidste år har udvist høj tolerance over for russiske overgreb på deres nabolande. Så når mange i dag er stolte over, at Nato og de europæiske lande står sammen, og vi kan prise os lykkelige for, at vi bor i en del af verden, hvor vi trods alt har nogle stærke venner, skal vi alligevel vide, at der er grænser for, hvad vi skal være stolte over. For det første er samarbejdet slet ikke er blevet testet endnu. [...] For det andet har Nato kun få gange i historien været i aktiv brug. [...] For det tredje ser det ud til, at samarbejdet kun rækker til de sædvanlige økonomiske sanktioner. [...] For det fjerde er det uklart, hvordan de forskellige lande vil reagere i det sandsynlige tilfælde, at krigen eskalerer, og flere lande bliver direkte involveret i krigen. [...] Danmark er stadig et af verdens bedste samfund, så vi vil komme til at mærke konsekvenserne sidst. Men det betyder ikke, at vi ikke kommer til at mærke dem."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Det klassiske Hørup-spørgsmål skal man altid stille. Uanset om man er Politiken-ansat, Politiken-læser eller ingen af delene
Politiken bringer lørdag et interview med seniorforsker og vicecenterleder på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, der i årevis har forsket i Nato og dansk forsvarspolitik. "Vi står i en dybt alvorlig militær og politisk situation, som er svær at overvurdere. Vi havde den første mellemkrigstid i 30'erne, og nu slutter den anden mellemkrigstid, som fulgte efter den kolde krig, hvor vi i 30 år ikke havde militær konfrontation mellem stormagter i Europa. Den anden mellemkrigstid er endegyldigt forbi," siger Kristian Søby Kristensen. Til spørgsmålet: "Har krigen i Ukraine ikke afsløret, at Rusland ikke var så frygtindgydende, som vi troede? Hvorfor bruge så mange penge på en fjende, der virker svækket?" svarer han: "Det er rigtigt, at alle iagttagere er slået med forundring over den russiske inkompetence. Det er næsten ligegyldigt på hvilket niveau, så har russerne underpræsteret i krigen indtil videre. Men det militærstrategiske svar er, at selvom krigen har udstillet fejl og mangler, så har Rusland rigeligt med militær kraft til at invadere og fastholde kontrollen med de baltiske stater. Og Putin har 6.000 atomvåben på lager. Bundlinjen er, at så længe det nuværende regime er ved magten i Rusland, udgør landet en militær og sikkerhedspolitisk udfordring. Jeg indrømmer gerne, at jeg selv var i den lejr, der mente, at Putins oprustning var bluff. At troppeopbygningen var en prøveballon. Putin så det som et betimeligt tidspunkt at teste vestligt sammenhold: Ny kansler i Tyskland, Boris Johnson fanget i festskandaler i Downing Street, Emmanuel Macron svækket og på vej i valgkamp, og USA var i gang med en reorientering mod Kina. Og USA havde netop gennemført en meget inkompetent tilbagetrækning fra Afghanistan, der gav transatlantisk uenighed. Den kombination ville Putin bruge til at kaste en portion spaghetti op på væggen for at se, hvad der bliver hængende. Hvad kan han presse igennem? Og han fik USA's udelte opmærksomhed. Men jeg troede ikke, at han var så risikovillig og klar til at bruge militær magt," siger han.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Sikkerhedspolitik: Stormagtspolitik ender ofte tragisk
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Kasper Støvring, Ph.d. og forfatter, som blandt andet skriver: "Ruslands overgreb på Ukraine er tragisk. Mange vil dø, økonomien vil styrtbløde, og ukrainerne vil næppe opnå fuld selvstændighed. Men storpolitik er også tragisk på en mere elementær måde. En forklaring ligger i det såkaldte sikkerhedsdilemma: Stater, der har gode hensigter om at sørge for deres sikkerhed, gør derved andre usikre og fremkalder en voldelig modreaktion. Det, der for Vesten er en fredelig handling, er for Rusland en aggressiv. Vestens hensigt med at udvide EU og Nato mod øst var ikke sikkerhedspolitisk begrundet. Sovjet var jo brudt sammen, og Rusland stod svagt tilbage. Udvidelsen var derimod et liberalt projekt; ved at udbrede vestlige værdier kunne man skabe velstand, demokrati, fred og stabilitet. Gode hensigter, men forsøget på at trække Østeuropa, herunder Ukraine, ind i den vestlige orden ser russerne som et forsøg på at inddæmme Rusland. Det er med andre ord en strategi, Rusland spontant identificerer som en rest fra koldkrigstiden. Derfor er Ruslands modsvar en defensiv aggression, der har til formål at ødelægge Ukraine, så landet aldrig bliver en del af Vesten. Det er uhyre brutalt, men burde ikke overraske. [...] Vi har levet så længe i det fredelige unipolære moment, at vi har mistet den tragiske sans: forståelsen for, at vundne goder hurtigt kan gå tabt. For andre vil ikke være som os. Vores liberale orden har ikke universel appel. Vesten skal først nu igen til at lære, hvad stormagtspolitik betyder. Rusland - og Kina - har aldrig glemt det."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 4

Migration: Særlov for ukrainere er diskriminerende og kortsigtet
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Michala Clante Bendixen, formand for Refugees Welcome, som blandt andet skriver: "I Refugees Welcome glæder vi os over den helt nye og overraskende iver, som man ser fra danske politikere efter at hjælpe flygtninge fra Ukraine, selv om en del udmeldinger har været utilsløret racistiske. [...] Men vi advarer på det skarpeste imod at forskelsbehandle flygtninge efter oprindelsesland og dets afstand fra Danmark, og vi er generelt imod særlove, som tager sigte på en særlig gruppe, uanset om de har et positivt eller negativt formål. Den nuværende krisesituation viser med al tydelighed, at der er brug for mere ensartede regler i EU og en effektiv og fair fordelingsnøgle. Det vil ruste os til fremtidige flygtningestrømme."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 5

Sikkerhedspolitik: Morten Messerschmidt: Forsvarsforbeholdet er Danmarks garanti mod EU's fordækte intentioner
Altinget bringer fredag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Den seneste måned har været en understregning af, hvad EU er - og hvad EU ikke er. En bekræftelse på, hvorfor vi i Danmark allerede i 1949 blev medlem af Nato. Mens EU har sendt nødhjælp, og kort før Putins angreb oprettede en rådgivende militær træningsmission i Ukraine, så har Nato stået for det militære gensvar. Også sanktionerne mod russiske banker med videre har haft stor effekt, fordi de er gennemført transatlantisk i fællesskab mellem EU, USA og Storbritannien - altså med Nato som paraply. Det er i lyset af dette, at jeg ikke kan lade være med at undre mig, når regeringen nu - sammen med Venstre, Konservative, Radikale og SF - har besluttet at afvikle forsvarsforbeholdet. De vil gerne have Danmark fuldt og helt med i EU's forsvarssamarbejde. [...] Gad vide hvordan verden havde set ud, hvis EU havde skullet håndtere situationen? Jeg tvivler meget på, at Putin ville have vist samme respekt som for en alliance med både UK og USA. For et er naturligvis, hvad de herrer og damer i Statsministeriet drømmer om. Noget ganske andet er det, de taler om i Berlin, Paris og Bruxelles. Og her går tankerne mest til fjerne egne i Afrika og Asien. Skal danske soldater virkelig følge trop med en EU-stjerne på skulderen? Det bliver et nej tak herfra."
Kilde: Altinget, fredag

Udvidelse: Ingen løfter om hurtig genvej ind i EU til krigspressede Ukraine
På topmødet i Versailles debatterede EU's stats- og regeringschefer ukrainske ønske om en hurtig vej ind i EU til langt ud på natten, men kunne ikke enes om at give ukrainerne en forlomme i den langstrakte og bureaukratiske kø for at komme ind i Unionen, skriver Altinget fredag. "Vi vil styrke vores bånd og uddybe vores partnerskab for at støtte Ukraine i at følge sin europæiske vej. Ukraine hører med i vores europæiske familie", konkluderede EU's stats- og regeringschefer sent torsdag.
Kilde: Altinget, fredag

Sikkerhedspolitik: Enhedslisten: Vores afhængighed af russisk gas er et sikkerhedspolitisk svigt
Altinget bringer i dagens avis et debatindlæg af Eva Flyvholm, Enhedslisten, og Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, og de skriver blandt andet: "Danmark skal være uafhængig af russisk gas så hurtigt som overhovedet muligt. Det er et kæmpe sikkerhedspolitisk svigt, som vi i Enhedslisten har advaret mod i årevis, at vi i Danmark og EU er blevet afhængige af fossil energi fra Rusland. I modsætning til mange andre europæiske lande, står vi i Danmark i en situation, hvor vi reelt har mulighederne for at gå foran. [...] Hvis regeringen pludseligt kan finde adskillige milliarder til militæret, burde den som minimum også kunne finde de nødvendige milliarder til at accelerere den grønne omstilling, sikre uafhængighed af fossile brændsler og stoppe finansieringen af Putins krigsmaskine. For energi- og forsyningspolitik er - og har altid været - sikkerhedspolitik. [...] Derfor skal vi også sætte fart under udbygningen af vedvarende energi. Vi har i Enhedslisten netop fremsat et beslutningsforslag, der skal sikre styrkelse og planlægning af udbygningen af solenergi. Det betyder blandt andet, at vi fjerner de uklarheder i lovgivningen, der lige nu forhindrer udbygning af kommunale solcelleanlæg. [...] Der er er ikke én nem løsning, som fra den ene dag til den anden kan sikre, at vi i Danmark og Europa kan blive uafhængige af fossil olie og gas fra Rusland. Men forhåbentlig kan den dybt forfærdelige situation være med til at sætte fart på en uundgåelig og helt nødvendig grøn omstilling. Det er nu, vi skal gå forrest i Danmark og vise vejen. Det er ikke en nem opgave, men det hjælper, at den politiske vilje er bredt forankret - både blandt danske partier og på tværs af EU. Det er vi i Enhedslisten glade for. Nu skal vi bare i gang."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Ingeniører: EU's bygningsdirektiv burde være mere ambitiøst
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Garver og Majbritt Juul, hhv. adm. direktør og chef for energipolitik og bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, og de skriver blandt andet: "Det kan siges ganske kort. Ambitionerne i EU-kommissionens forslag til et nyt bygningsdirektiv er fornuftigt, men kunne og burde være endnu mere ambitiøst. Og lad os med det samme slå fast: Den energi, vi ikke bruger, er langt den billigste vej til den grønne omstilling. For selv grøn energi er ikke omkostningsfri at producere og distribuere, og med den stigende elektrificering af vores samfund ser vi ind i et kapløb mellem udbud og efterspørgsel. De seneste ugers tragiske udvikling med Ruslands invasion af Ukraine og de sanktioner, der er en naturlig reaktion på dette, understreger, at europæisk energipolitik også er blevet til sikkerhedspolitik. [...] EU-Kommissionen har præsenteret forslaget til et nyt bygningsdirektiv, som skal sikre, at EU-landene renoverer millioner af bygninger. Landene skal blandt andet hæve alle boligejendomme med energimærke G med mindst ét niveau inden 2030 og skal alene opføre bygninger med et neutralt klimaaftryk fra 2030. [...] Danmark og flere Nord- og vesteuropæiske lande er allerede godt i gang med nationale tiltag, der fokuserer på den indlejrede energi i vores bygninger (det vil sige carbon footprint fra de materialer vi bruger med videre). Derudover vil EU-Taksonomien betyde, at der kommer et øget fokus på energiforbruget og CO2e-udledningen ved at producere materialerne samt ved byggeprocessen. For eksempel energiforbrug på byggepladsen. Men vi skal have alle med. Derfor ser FRI gerne, at udkastet udfoldes væsentlig mere på dette punkt. Vi vil meget gerne gå ind i dialogen om "hvordan" både med de danske myndigheder og politikere og med EU Kommissionen."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: ITD i åbent brev til Mette Frederiksen: Transportbranchen har akut brug for støtte
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Carina Christensen, adm. direktør, ITD. Hun skriver blandt andet: "Kære Mette Frederiksen Europa er forandret efter Ruslands brutale og nådesløse invasion af Ukraine 24. februar 2022. I ITD støtter vi regeringens hårde kurs over for Rusland og de sanktioner, der er gennemført. Krigen har medført en energikrise i Europa, og vi er nødt til at gøre tydeligt opmærksom på de store konsekvenser, der i øjeblikket rammer danske virksomheder. Netop nu ser vi en markant stigning i energipriserne. 98 procent af lastbilerne i Danmark kører på konventionel diesel, og siden invasionen i Ukraine er dieselpriserne steget med 25 procent. [...] Energikrisen kommer i en tid, hvor transportbranchen i forvejen er hårdt ramt. [...] Vi henvender os nu til dig, fordi vi har brug for politisk handling, og vi har brug for, at der bliver iværksat initiativer, der kan understøtte branchen nu og her. På det uformelle stats- og regeringschefsmøde i Versailles torsdag og fredag skulle I blandt andet diskutere, hvordan EU kan blive gjort uafhængig af russisk gas, kul og olie. Europa-Kommissionen har i den forbindelse netop fremsat en energipakke, der lægger op til i højere grad at gøre det muligt for medlemslandene at give støtte til virksomheder, som bliver hårdt ramt af de stigende energipriser. Det gør transportbranchen, og vi skal opfordre dig og regeringen til at sikre, at transportvirksomhederne også bliver omfattet af de støtteforanstaltninger, som vil blive iværksat."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Forsker: Forsat forskningssamarbejde er vejen til fredelig sameksistens i Arktis
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Karen Edelvang, sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua. Hun skriver blandt andet: "Forskningen er vores vigtigste vej til at opnå fælles fodslag i Rigsfællesskabet, når det kommer til Arktis. [...] Nu har Arktisk Råd besluttet at sætte samarbejdet på pause efter Ruslands invasion af Ukraine – og det endda i en periode, hvor Rusland har formandsskabet frem til 2023. Det har naturligvis alvorlige implikationer for den fredelige sameksistens i regionen. [...] EU's arktiske strategi taler om fredelig og konstruktiv dialog og internationalt samarbejde. Der skal være fokus på klima og miljø samt en bæredygtig udvikling af hele regionen. Derfor bør Danmark også fortsat satse på dette på den langeAA bane som en del af vores trygheds- og klimadiplomatiet. I mellemtiden må vi sørge for, at fortsætte det gode og meget vigtige forskningssamarbejde og de vigtige forskningsalliancer, som både Grønland, Færøerne og Danmark i dag har i regionen med Island, Norge, Canada og USA. [...] Selvom Ruslands invasion af Ukraine hurtigt kan få vores fokus vendt væk fra Arktis og mod Østeuropa, så er det en stor strategisk fejl ikke fortsat at holde blikket stift rettet mod nord. Rusland har vigtige interesser i Arktis, hvilket de blandt andet har vist ved at gøre krav på kontinentalsoklen nord for Grønland."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Det er utidigt at misbruge en ulykkelig krig i Ukraine til at få danskerne med på mere EU
Morten Messerschmidt, tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og i dag partiets formand, har gjort sig til talsmand for et nej til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold. Politiken bringer lørdag et interview med formanden. Til spørgsmålet "For et par uger siden handlede stort set alle historier, der havde med dig at gøre, om Dansk Folkepartis indre kaos. Du kan vel nærmest ikke tro dit eget held, når vi nu skal til folkeafstemning" svarer Messerschmidt: "Jeg har svært ved at forbinde det at skulle afvikle et EU-forbehold med held. Men det er selvfølgelig dejligt at tale om politik igen." Han synes, det er utidigt at misbruge en ulykkelig krig i Ukraine til at få danskerne med på mere EU. "Det minder umiskendeligt meget om, hvad vi oplevede i 2015, hvor man troede, at Europol kunne få danskerne til at afskaffe retsforbeholdet," siger han. Til spørgsmålet "Hvorfor er det utidigt at udskrive folkeafstemning nu?" svarer formanden: "Der er jo ikke nogen, der forestiller sig, at den EU-hær, man gerne vil bygge i Bruxelles, får en karakter, så den kan løse de problemer, der er i Ukraine lige nu. Derfor er der jo ikke nogen materiel sammenhæng mellem det, der foregår i Ukraine, og det, der skal foregå i Bruxelles og omegn. Og derfor synes jeg, man burde have holdt tingene adskilt," som vurderer, at der kommer en EU-hær uanset hvad. "Og man kan bare sige, at historisk er det sådan, at når Frankrig og Tyskland sammen med EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet sætter sig et projekt for, så plejer tingene at ske. Så jeg betragter det som ganske sandsynligt," mener Morten Messerschmidt.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2-3

Sikkerhedspolitik: Putins militær er et Potemkin-militær
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Daniel Gros, økonom og leder af den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies, blandt andet: "Krig er en konkurrence på viljestyrke, skrev den tyske strateg Carl von Clausewitz for omkring 200 år siden. På det punkt har ukrainerne i deres ihærdige forsvar for deres hjemland en klar fordel i forhold til de invaderende russiske styrker. Men for at vinde en krig, skal viljestyrken være understøttet af militære midler, og det kræver en industriel og økonomisk styrke. Her har Rusland måske lige nu en fordel i forhold til Ukraine, men den er meget svagere i forhold til det Vesten, som Rusland i sidste ende ønsker at udfordre. Når det gælder økonomisk og industriel styrke, er Rusland i bedste fald en mellemstor magt. [...] Med sin store økonomi har Europa råd til at opbygge en troværdig forsvarskapacitet. Hvis de europæiske lande skal overholde deres NATO-forpligtelse om at bruge to procent af BNP om året på forsvar, skal de i gennemsnit kun øge deres forsvarsudgifter med 0,5 procent af BNP. Og hvis NATO-landenes samlede offentlige udgifter i øjeblikket ligger på 45 procent af BNP i gennemsnit, virker det klart muligt. [...] I en kamp mellem to lige motiverede modstandere er den bredere økonomiske og industrielle styrke afgørende. Putin har startet en krig ud fra et svagt materielt udgangspunkt. Han har motiveret Europa til at begynde at investere i sit eget forsvar. Han har kørt Rusland ud på en kurs mod en demoraliserende økonomisk nedtur. Og frem for alt har han motiveret ukrainerne til at kæmpe hårdt for deres frihed. Hvis ukrainerne formår at holde stand mod den første invasionsstorm, kan deres beslutsomhed, sammen med den potentielt ubegrænsede opbakning fra Vesten, altså sagtens vende vinden i Putins krig - og dermed hele Putins regime."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Finansielle anliggender: Verdens mest kontrære aktiemarked? Danmark
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Sara Sjølin, investeringsjournalist på Berlingske Business, blandt andet: "Det er lidt af en udfordring at skrive om aktiemarkedet i øjeblikket. Ikke kun fordi det dagligt leverer historiske kursudsving på grund af usikkerheden i Ukraine, men også fordi man ikke længere kan beskrive det som ét marked. At bruge begrebet aktiemarkedet er aldeles utilstrækkeligt, for det er mange markeder. Ikke mindst mange forskellige sektorer og enkeltaktier. Og de bevæger sig på ingen måde i samme retning. Ingen andre steder er dette mere udtalt end på det danske aktiemarked. Mens resten af Europa er blevet lammetævet af krigen i Ukraine, har Danmarks eliteindeks stille og roligt møffet sig opad. [...] Til sammenligning er det paneuropæiske Stoxx Europe 600 faldet knap fem procent. Der har været dage, hvor europæiske aktier er blevet slagtet, og C25 er endt i plus - og omvendt. Og hvorfor er det det danske marked så Rasmus Modsat i aktiesammenhæng? Det skyldes især to forhold. For det første er indekset blevet blæst fremad af bemærkelsesværdige stigninger i Vestas og Ørsted. De er steget henholdsvis 33 og 30 procent de seneste to uger som følge af Europas ønske om at frigøre sig fra russisk gas og olie. Meget af den russiske energi vil formentlig blive erstattet med grøn energi og her med vindenergi i front. For det andet står det danske indeks bomstærkt i kriser, der truer med at sende økonomien i dørken. [...] Frem til denne uge var der blandt investorerne håb om, at krigen i Ukraine ville få centralbankerne til sænke farten på de planlagte rentestigninger. Det er et fair håb, for krig skaber usikkerhed, og det kan centralbankerne afbøde ved at løsne pengepolitikken eller bare holde den i ro. Men på grund af den galopperende inflation, som de stigende råvarepriser skaber, skal centralbankerne vælge mellem pest og kolera. Lave renter, der giver høj inflation og til sidst måske alligevel en recession, eller også højere renter, der nok tøjler inflationen, men som også skaber recession. Den Europæiske Centralbank gav os i torsdags et indblik i, hvilken retning den foretrækker. Og det faldt ikke ud til danske aktiers fordel. Rentestigninger i 2022 er stadig på tapetet, og opkøbsprogrammet skal rulles tilbage hurtigere end planlagt. I næste uge er det Federal Reserves tur, og der skal gå ualmindelig meget galt mellem nu og onsdag, før centralbanken i USA undlader at hæve renten. Dermed tegner det til, at pengepolitikken trods de seneste ugers tumult på ny bliver markedets hovedhistorie. Især hvis der kommer mere ro på i Østeuropa, som der i går var lagt op til med Putins udmelding om fremskridt i forhandlingerne med Ukraine."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 23

Udenrigspolitik: Putin kan ikke bombe sig til vores land
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Sergiy Sydorenko, redaktør, blandt andet: "Onsdag eftermiddag bombede det russiske luftvåben igen storbyen Mariupol i det sydøstlige Ukraine. Bomberne slog ned tæt på et børnehospital. [...] Hundredvis af vestlige politikere skyndte sig at fordømme grusomhederne, men dybest tænkte de alle, at ”det her kan umuligt være rigtigt, de må have taget fejl af deres virkelige mål.” Næste dag mødte den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov pressen og tilintetgjorde det håb. Han sagde, at det russiske luftvåben med forsæt havde ramt hospitalet, da det angiveligt var ”besat af yderliggående elementer.” Ministeren tilføjede, at de ”emotionelle” tv-reportager fra Mariupol ikke præsenterede de russiske synspunkter og derfor ikke anfægtede ham. Det lyder helt vanvittigt. Men jeg er bange for, at vi ikke er nået helt til tops i kynismen endnu. [...] Kreml har offentliggjort sine krav for mere end en uge siden. Herfra kræves det, at Ukraine skal opgive ønsket om at slutte sig til NATO, anerkende den ulovlige annektering af Krim og løsrivelsen af Donbas samt at ”demilitarisere Ukraine.” Der er ikke kun tale om hårde krav; hvert eneste af dem undergraver Ukraines selvstændighed. [...] En meningsmåling i sidste uge gav et solidt NEJ til de russiske krav. Undersøgelsen blev foretaget af Info Sapiens, og ukrainerne blev her bedt om at forestille sig, at gennemførelsen af et russisk krav kunne ”garantere en afslutning på krigen.” Og så blev de spurgt, om de i det lys var ”villige til at acceptere det pågældende krav”. Men selv under disse hypotetiske forhold svarede kun 15 procent af ukrainerne, at de var indstillet på at miste Donbas. [...] Årsagen til denne folkelige modstand er åbenlys. Krigen med Rusland har lige siden 2014 handlet om Ukraines europæiske fremtid. Hvorimod de nye krav fra Putin er skræddersyet til at gøre Ukraine til ”et andet Rusland.” Det er uacceptabelt. Og det er endnu en ting, Putin ikke har forstået om Ukraine. Uden folkelig støtte til den type indrømmelser, vil forhandlinger ikke føre nogen vegne. Nye runder kan købe lidt tid, og man kan måske vinde nogle humanitære indrømmelser. Men ikke en samlet aftale."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: ”Når man siger, at vi lever i en usikker verden, må man engagere sig i den”
Politiken søndag bringer et interview med seniordiplomaten, Ulrik Federspiel, som blev lige så forbløffet som alle andre, da det i søndags gik op for ham, at vi alle sammen igen skal trommes sammen til folkeafstemning om afskaffelse af forsvarsforbeholdet 1. juni. "Ja, jeg blev overrasket. Regeringen har jo stået ret kraftigt på, at forbeholdene ikke skulle til afstemning," fortæller han. I oktober sad han som formand for Udenrigspolitisk Selskab på første parket, da statsminister Mette Frederiksen (S) holdt sin første større, udenrigspolitiske tale. Budskaberne var blandt andet, at Danmark skal kobles til kernen af EU. "I lyset af den tale er det jo logisk nok. Jeg vil næsten sige, at det ville være uansvarligt ikke at gøre det, når forholdene ændrer sig så dramatisk, som de gør i Europa lige nu. Når man siger, at vi lever i en usikker verden, må man engagere sig i den i stedet for bare at sige, at det har vi ikke rigtig indflydelse på. Præge udviklingen hen imod en ny sikkerhedsarkitektur," siger Federspiel, som deler EU's hidtidige forsvarspolitik op i to klumper. Den ene klump handler om fredsbevarende missioner af en anden type end Nato's militære engagementer: "I gamle dage under den kolde krig havde du mere effektive FN-missioner end i dag. FN bliver mere og mere kompliceret og har svært ved at finde finansiering og beslutningskraft. Her har EU været relativt succesrig med f.eks. minerydning i Kroatien og som afløser for Nato's mission i Bosnien." Den anden klump omhandler samarbejde om materiel og forskning. "Her har man koncentreret sig om to områder, hvor Europa har vist sig at være meget svag. Det ene handler om løftekapacitet. Hver gang vi skal have tropper og materiel transporteret - jeeps, tanks, mange ting - har vi ikke fly til at gøre det og skal altid låne i USA. Det er man i gang med at udbygge i EU's forsvarsagentur," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Retlige anliggender: Ulovlig masseovervågning undergraver frihedsrettigheder
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Alex Vanopslagh, MF, partiformand, Liberal Alliance, blandt andet: "Den socialdemokratiske regering har nemlig - med opbakning fra samtlige blå partier udover Liberal Alliance - besluttet at fortsætte statens masseovervågning af borgerne. Det bør vække forargelse, for lovforslaget er kun det seneste skud på stammen af kritisable takter fra regeringen, der skridt for skridt undergraver de frihedsrettigheder, som udgør rygraden i det danske demokrati. Bekendtgørelsen er opstået i slipstrømmen på, at EU-Domstolen af flere omgange har konkluderet, at statslig masseovervågning krænker menneskerettighederne og dermed er ulovlig. Det har fået vores nabolande i Sverige, Norge og Tyskland til at stoppe den ulovlige logning, og man kunne have håbet på, at det også ville få vores reguleringslystne regering herhjemme på bedre tanker. Men i stedet har justitsminister Nick Hækkerup imidlertid forsøgt at slippe ud af kniben ved at omgå ulovlighederne med en række kreative gummiparagraffer. [...] Danmark må ikke gå hen og blive en overvågningsstat, hvor vi lader hånt om lovlydige borgeres ret til privatliv. Derfor bør vi stå vagt om retsstaten og stoppe den ulovlige masseovervågning af danskerne."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Saudiarabisk aktivist fri efter 10 års fængsel
Raif Badawi, som er en saudiarabisk blogger og aktivist, er fredag blevet løsladt efter 10 år i fængsel. Badawi har blandt andet modtaget EU's store menneskeretspris - Sakharovprisen for tankefrihed - i 2015, hvilket er Europas vigtigste menneskeretspris, der uddeles hvert år af Europa-Parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten søndag.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Udenrigspolitik: Tusinder af russere forlader deres land
Visse dele af den russiske befolkning har gjort deres til at lade deres præsident vide, at de tager afstand fra krigen. Ifølge Jyllands-Posten søndag har der været store demonstrationer, og op mod 13.800 personer er angiveligt blevet anholdt landet over. Desuden formodes endnu flere at have forladt Rusland som følge af de vestlige sanktioner og usikkerheden om landets fremtid, men det er ikke nemt for borgerne at komme ud af deres hjemland. Der findes nemlig kun få lande ud af Rusland, og kun en håndfuld af dem fører til EU-lande. En togrute til nabolandet Finland er en mulighed, som flere end 8.000 allerede under krigens første 12 dage benyttede sig af, fortæller Finlands statsejede togselskab, VR. Ikke alle russere kan dog komme med toget til EU. Man skal være vaccineret med en EU-godkendt vaccine, hvilket udelukker mange russere, da de fleste er vaccinerede med den russiske Sputnik-vaccine. Det beretter et finske medie YLE.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: Russiske efterretningschefer arresteret efter langsomme fremskridt i Ukraine
Den russiske spionchef, Sergej Beseda, der ifølge flere rapporter er blevet sat i husarrest, er et af de seneste tegn på, at præsident Vladimir Putin ikke er tilfreds med de militære fremskridt i Ukraine og er begyndt at bebrejde folk omkring sig. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Sergej Beseda og hans stedfortræder, Anatoly Bolyukh, er ifølge tænketanken Center for European Policy Analysis (Cepa) blevet anklaget for misbrug af midler øremærket til undergravende aktiviteter og for at have leveret dårlige efterretninger før invasionen for 17 dage siden. "Putin synes at være i gang med en udrensning blandt toppen i forsvaret og efterretningstjenesten og at rekalibrere den russiske krigsindsats til en meget længere kamp, end Kreml oprindeligt havde planlagt," lyder det fra Institute for the Study of War. Sergej Beseda var i Kyiv i februar 2014, da næsten 100 ukrainere under de store protester mod den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, blev skudt og dræbt af politiet. Både EU og USA sanktionerede senere Beseda, selv om den russiske regering har holdt fast i, at han blot var i landet for at opretholde sikkerheden på den russiske ambassade.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Institutionelle anliggender: VERDENS STØRSTE SEJLYACHT BESLAGLAGT SÅ GIK DEN IKKE LÆNGERE Ekstra Bladet 13. mar.
Italiensk politi har beslaglagt verdens største private sejlyacht, Sailing Yacht A. Ekstra Bladet søndag skriver, at båden ejes af den russiske rigmand Andrej Melnitjenko. Årsagen er, at Melnitjenko blev sat på EU's sanktionsliste, som blev oprettet i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Både EU, USA, Storbritannien og flere andre lande har indført en række sanktioner mod Rusland. Senest har USA fjernet Ruslands særlige handelsstatus, og EU ventes at følge trop på det område. Det fortæller kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Kilde: Ekstra Bladet, søndag, s. 17

Sikkerhedspolitik: Der er ingen vej tilbage fra ny kold krig
I en debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, blandt andet: "Ruslands invasion af Ukraine har skabt en kolossal usikkerhed for millioner af mennesker, men der er én ting, som vi kan være sikre på: Rusland og Vesten er nu i krig med hinanden. Amerikanske og europæiske ledere vil fortsat sige, at de ønsker at undgå en direkte militær konflikt mellem Nato og de russiske styrker, men de historisk hårde økonomiske sanktioner mod Rusland udgør sammen med Vestens leverancer af avancerede og dødelige våben til ukrainske styrker og den fælles indsats fra USA og EU's side for på langt sigt at isolere præsident Vladimir Putins regime en krigserklæring. Det er et vendepunkt for hele verden. Under antagelse af at Nato og russerne er i stand til at undgå en direkte militær konfrontation, og medmindre Vladimir Putin iværksætter det tilbagetog, der bliver sværere og sværere at forestille sig, står Rusland og Vesten nu over for en ny kold krig. På mange måder vil denne konfrontation blive mindre farlig end den version, som vi oplevede i det 20. århundrede, men på andre måder indebærer den en langt større risiko for alle disse lande og hele verdensøkonomien. En ny konfrontation mellem Rusland og Vesten vil blive mindre farlig, hovedsageligt fordi Rusland ikke er Sovjetunionen. [...] Cybervåben vil ikke slå lige så mange mennesker ihjel, som et atomsprænghoved kan, men det er langt mere sandsynligt, at cybervåben vil blive brugt i åben krig. De koster mindre og er lettere at udvikle, lettere tilgængelige og lettere at skjule end tunge våben, som kaster skygger fra anden halvdel af det 20. århundrede. De giver også Rusland mulighed for at udøve former for informationskrig, som sovjettidens spioner ikke havde til rådighed. [...] Lige nu er alles øjne rettet mod Ukraine. Russiske soldater og russisk artilleri vil fortsætte deres togt for at få landet under præsident Vladimir Putins kontrol. Han har ikke vist nogen vilje til at trække sig. Men millioner af ukrainere vil fortsætte kampen, selv hvis russiske soldater indtager hele landets territorium, og de vestlige ledere vil fortsætte med at støtte dem. Historiens hårdeste sanktioner vil fortsat gælde, og de vil blive skærpet. Vi er på vej mod en ny kold krig, og der er ingen vej tilbage."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 24

Udenrigspolitik: Invasion er penibel for Xi og Kina
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Casper Wichmann, sinolog, daglig leder af Kina-tænketanken Think China ved Københavns Universitet, blandt andet: "Kina og Rusland har de seneste år knyttet tætte bånd til hinanden og har sammen kunnet danne modpol til Vestens dominans, særligt i FN's Sikkerhedsråd, hvor man har blokeret for sanktioner mod andre lande. Det var også under stor pomp og pragt den 4. februar, at Kinas præsident, Xi Jinping, stod side om side med Vladimir Putin, da Rusland og Kina præsenterede en fælleserklæring over de to landes nye partnerskab uden grænser og ”forbudte områder”. Nu har Putins invasion af Ukraine imidlertid sat Xi og Kina i en meget vanskelig balanceakt. Et af kerneprincipperne i kinesisk udenrigspolitik har i årevis været, at staters suverænitet og territoriale integritet er ukrænkelige og skal respekteres. Det sætter derfor Kina i en utrolig uheldig situation, at den russiske invasion netop krænker Ukraines suverænitet. [...] Kina har brug for Rusland i det geopolitiske opgør mod USA og har med fælleserklæringen talt samarbejdet så meget op, at man ikke bare kan kaste Putin under bussen uden kæmpe tab af ansigt. Så vi ser derfor en form for moralsk støtte til Rusland, hvor talspersoner fra det kinesiske udenrigsministerium, især på Twitter, skyder med skarpt mod USA og Nato, som man beskylder for at have eskaleret konflikten og i sidste ende ikke have givet Putin noget andet valg. På den anden side vil Kina dog heller ikke fuldt ud støtte Putins handlinger. [...] Invasionen af Ukraine har, ikke overraskende kan man tilføje, fået flere til at spekulere i, hvorvidt Xi Jinping nu vil føle sig ekstra fristet til at tage Taiwan med magt. Men her bør man dog være meget varsom med at sammenligne situationen i Ukraine med Taiwan en-til-en. For det første vil den militære operation blive en helt anden, da Taiwan er en ø, og man har forberedt sig på væbnet konflikt i over 70 år, og for det andet har USA helt andre forpligtelser over for Taiwan, end man har over for Ukraine. [...] Desuden må det uden tvivl også have givet alvorlige panderynker blandt toppen af Kinas Kommunistiske Part (KKP), da EU endelig fik samlet sig og indført så markante sanktioner mod Rusland. Kina er dybt integreret i det globale finansielle system, så hvis lignende sanktioner blev indført over for Kina, ville det have meget hårde og vidtrækkende konsekvenser. [...] Der kan næppe herske nogen tvivl om, at man fra kinesisk side helst så, at Rusland og Ukraine hurtigst muligt var i stand til at finde hinanden ved forhandlingsbordet og få afsluttet krigen gennem diplomatiet og uden indblanding fra andre. Kina har selv ikke været helt afvisende over for at agere fredsmægler mellem Rusland og Ukraine, som EU's udenrigschef, Josep Borrell, senest har opfordret til. Men det vil være et markant skifte i kinesisk udenrigspolitik, og Kina ville bevæge sig ud på ukendt grund, da man ikke har erfaring i rollen som fredsmægler. Samtidig er det langtfra sikkert, at EU og USA vil have tillid til Kina som mægler, da mange til stadighed sætter store spørgsmålstegn ved, hvor neutral Kina reelt er i sagen, når det kommer til stykket."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Grundlæggende rettigheder: Sanktionér Xi Jinpings tvangsarbejde
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Jonas Pullich Knudsen , udenrigs- og forsvarsordfører, VU, Assens, og Mirjam Dyekjaer, EU- og udenrigsordfører, Radikal Ungdom, Frederiksberg, blandt andet: "Sidste måned var verdens øjne været på fuglereden i Beijing, hvor OL 2022 forgik. Præsident Xi Jinping forsøgte ihærdigt på at male et billede af et moderne Kina. Det er i dag, den 14. marts, 9 år siden Xi Jinping blev valgt som præsident af sine partivenner. Så det er på tide, at se hvilket Kina Xi Jinping står for. I den anden ende af Kina end den pæne tv-venlige øst, har nu mindst 800.000, men sandsynligvis over 2 millioner, af det muslimske mindretal været igennem det der ligner koncentrationslejre. Her forsøger Xi Jinping og hans autoritære regime at ”genuddanne” befolkningen, så de er lidt mere kinesiske. På trods af samtlige brud på basale menneskerettigheder har den autokratiske kinesiske stat ikke mødt seriøse sanktioner fra de demokratiske lande. Dette er ikke godt nok. Xinjiang-provinsen er hjemsted til det muslimske mindretal uighurene. [...] Nogle af disse uighurer bliver sat til tvangsarbejde i fabrikker rundt omkring i Kina. Vi kan ikke acceptere, at vi kan ende med at forbruge varer, lavet af tvangsarbejdere. I Danmark og resten af EU har vi høje forventninger til, hvordan vores mad og tøj bliver behandlet, men åbenbart ikke, hvordan de mennesker der producerer det bliver behandlet? Det er dog svært som forbruger at vide, hvor vidt det vi køber er produceret under ordentlige vilkår, derfor skal der statslig kontrol ind over. [...] En fælles EU ekstra-toldlovgivning skal derfor indføres, selvom det lyder lidt ambitiøst. Den skal straffe de lande, her Kina, der bryder menneskerettighederne. Da EU er Kinas største eksportmarked vil det gøre særligt ondt på den kinesiske økonomi. Dermed vil EU have forpligtigelsen til at straffe Kina økonomisk for deres umenneskelige handlinger. Det vil også have formålet med, at skræmme flere autokrater for at blive inspireret af Xi Jinping, hvis de altså vil handle med os. Vi kunne dermed sænke, hvis ikke helt afskaffe, den told, vi forpligtiger demokratiske ikke-EU-lande at betale, hvis de vil eksportere til EU-lande."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 23

Institutionelle anliggender: Italiens kærlighedsaffære med Putin
I en leder i Information mandag kan man blandt andet læse: "Den nære fortid hoppede op og bed Matteo Salvini godt og grundigt omme bagi, da han i sidste uge besøgte grænsen mellem Ukraine og Polen. Lederen af det italienske højrenationale regeringsparti, Lega, var taget dertil, sagde han, for at udvise støtte til ukrainerne, der flygter fra den russiske invasion. Men i stedet kom der fokus på hans støtte til Ruslands præsident, Vladimir Putin. ”Jeg har ingen respekt for dig,” lød det skarpt fra Wojciech Bakun, borgmesteren i den lille polske grænseby Przemysl, direkte henvendt til Salvini ved et fælles pressemøde om flygtningesituationen. Polakken havde medbragt en hvid T-shirt med et billede af Putin - præcis den samme slags, som Salvini har yndet at iklæde sig, når han har følt trang til at udvise næsegrus beundring for den russiske despot. Han har ladet sig forevige i T-shirten i Europa-Parlamentet og på Den Røde Plads i Moskva. [...] Som mange andre europæiske politiske ledere på den yderste højrefløj, der har idoliseret Putin, er Salvini kommet under pres, siden Rusland gik i krig mod Ukraine. Men i Italien er det egentlig hele det politiske system, som nu er blevet tvunget til at tage et tæt forhold til Putin op til revision. For Rom har i årtier haft så tæt et økonomisk og politisk forhold til Putins Rusland, at Italien er blevet beskrevet som Kremls 'trojanske hest' i Europa, og for ikke lang tid siden var der nervøse spekulationer på tværs af Europa om, i hvor høj grad italiensk udenrigspolitik ville orientere sig mod Moskva, og hvor trofast landet i det hele taget var over for de traditionelle vestlige partnere. Den nervøsitet begyndte faktisk først at fordampe, da premierminister Mario Draghi kom til magten februar sidste år og slog fast, at Italien er fast forankret i EU og NATO. [...] Italiens nære relationer til Rusland har dog også i høj grad handlet om energisikkerhed. Italien importerer 95 procent af sin naturgas, og omkring 45 procent kommer fra Rusland. Tyskland er også stærkt afhængig af russisk gas, men mens gas udgør 42 procent af Italiens energiforbrug, så er det kun omkring en fjerdedel for Tysklands vedkommende. Italien er dermed yderst udsat, især nu hvor EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om at udfase russisk gas hurtigst muligt."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Udenrigspolitik: Vestens mulighed for en ny atomaftale med Iran hænger i en tynd tråd
I en analyse i Information mandag skriver journalist Lasse Ellegaard blandt andet: "Alt var tilrettelagt efter 11 måneders seje forhandlinger, men bedst som USA og Iran signalerede, at en fornyet atomaftale blot manglede afpudsning af de sidste detaljer, før fyldepennen blev fundet frem, gik der ged i processen. Irans atomaftale med Vesten er dermed tæt på at falde fra hinanden som en direkte reaktion på Vestens sanktioner mod Rusland efter Putins invasion af Ukraine. Det skyldes et nyt russisk krav om, at USA skriftligt garanterer, at de iværksatte sanktioner mod Rusland ikke vil påvirke det russiske samarbejde med Iran. Kravet har sat atomaftalen på ”en nødvendig pause grundet faktorer udefra”, som det hed i et tweet fra EU-udenrigschef Josep Borrell Fontelles. Realiteten er ifølge analytikere, at aftalen er gået fra at være næsten på plads til nu at hænge i en tynd tråd. Det pludselige russiske krav torpederer den samordning af USA med de øvrige fire medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland, der på det internationale samfunds vegne forhandler med Iran med EU-chefforhandler Enrique Mora som koordinator. Falder aftalen på grund af kravet, er den sandsynlige udgang nye og strammere sanktioner, der fortsat vil isolere Iran fra Vesten."
Kilde: Information, mandag, s. 1

Retlige anliggender: Sådan er reglerne for kompensation
Da SAS-piloterne strejkede i april 2019 fik en del af de rejsende afvist at få kompensation for den aflyste flyrejse fra SAS, fordi selskabet mente, der var tale om ‘ekstraordinære omstændigheder' - et begreb, der kan fritage flyselskaber for kompensation. EU-domstolen var imidlertid ikke enig med SAS. Ekstra Bladet mandag skriver, at en sag i marts 2021, der vedrørte pilotstrejken, endte for domstolen, hvor det blev fastslået, at strejken ikke var en ekstraordinær omstændighed. SAS skal derfor betale kompensationen til de passagerer, som fik spoleret deres flyrejse.
Kilde: Ekstra Bladet, mandag, s. 22

Konkurrence: Vestager undersøger Google og Facebook
Fredag åbnede EUs konkurrencemyndigheder en undersøgelse af en aftale om onlinereklamer, som Google og Meta, som ejer Facebook, indgik i 2018. Ifølge flere af mandagens og lørdagens aviser skal aftalen, der er blevet kaldt 'Jedi Blue', undersøges for, om den har svækket andre selskaber, der laver onlinereklame, og skadet konkurrencen til skade for forbrugerne i EU. "Via den såkaldte 'Jedi Blue'-aftale mellem Google og Meta, kan en teknologi, der er i konkurrence med Googles Open Bidding-teknologi, være blevet udset som et mål med det formål at svække den og udelukke den fra markedet for onlinereklamer på udgiveres hjemmesider og på apps,” fortæller konkurrencekommissær i EU, Margrethe Vestager, som på Twitter skriver, at at EU-Kommissionen har startet en undersøgelse af aftalen.
Kilder: B.T., lørdag, s. 21; Børsen, mandag, s. 18; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: ”Nu bliver mistillid det nye grundlag”
Information bringer lørdag et interview med Herfried Münkler, idéhistoriker, politolog og forfatter til en række bøger om blandt andet krigsteori og Tysklands rolle i Europa. Tyskland har for nyligt besluttet at levere våben til Ukraine, øge forsvarsbudgettet til over to procent af BNP og straks afsætte 100 milliarder euro til oprustning af Bundeswehr, hvilket opfattes som et epokeskift i landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ifølge Münkler er landets kovending et klarere tegn på en ny tidsalder end Putins beslutning om at angribe Ruslands naboland. "Putin har trods alt trukket et årtier langt blodspor efter sig, mens der i tysk politik har været konsensus om at holde fast i en verdensorden baseret på faste regler og værdier - og dermed forveksle realitet og egen ønsketænkning," siger han. Herfried Münkler fortæller, at ikke bare tyskere, men også mange europæere nu tager afsked med forestillingen om, at militær magt ikke har nogen relevans.
Kilde: Information, lørdag, s. 27

Sikkerhedspolitik: Nu skal forsvaret 'back to basics'
For fire år siden befandt 140 danske kampsoldater sig i en estisk skovs sammen med estiske og polske soldater, som alle deltog i samme NATO-øvelse. Forsvaret sendte i sidste uge for tredje gang soldater til Estland for at deltage i missionen Enhanced forward presence. Ifølge Information lørdag er missionerne et udtryk for, at Forsvaret er begyndt at prioritere anderledes og i højere grad fokuserer på at forsvare egne grænser. Regeringen, Venstre, De Konservative, De Radikale og SF fremlagde søndag en historisk forsvarsaftale, som indebærer, at Danmark inden 2033 skal nå op på at bruge to procent af bnp på Forsvaret. For fire år siden i den estiske skov gik snakken blandt soldaterne på, hvad der rent faktisk ville ske, hvis russerne invaderede et NATO-land. Delingsføreren Mads Christian sagde, at den russiske præsident Putin bare komme an: ”Han kan måske nå til Tyskland i løbet af de første uger, men når Onkel Sam ruller det tunge skyts ud, så holder Rusland ikke længe,” konstaterede han. Henrik Breitenbauch, dekan ved Forsvarsakademiet, vurderer, at Europa ikke vil være i stand til at klare sig uden Onkel Sam, altså USA. "Det eneste, som holder Putin fra at tage de baltiske lande tilbage til russisk kontrol, er bekymringen for, hvad amerikanerne kan finde på at gøre," siger han og tilføjer: "De er ikke bange for, om polakkerne eller danskerne kommer anstigende. De er kun bange for amerikanerne. Det er den frygt og bekymring, som skaber afskrækkelsen. Og det er derfor, at den rigtige, militære styrke i Europa faktisk ikke rigtigt betyder noget." Information spørger Breitenbauch om det vil ændre sig, hvis alle EU-landene brugte to procent af bnp på forsvaret. "Så vil EU stå med et mere moderne og stærkere forsvar, og EU-landene vil være bedre til at operere sammen uden amerikanerne. Forhåbentlig. Men det vil ikke være tilstrækkeligt," svarer han.
Kilde: Information, lørdag, s. 6-7

Udenrigspolitik: Sanktionerne mod Rusland skal også gælde landets atomeksport
Information bringer lørdag en kommentar af Gunnar Boye Olesen, civilingeniør og politisk koordinator i miljøorganisationen Vedvarende Energi, som blandt andet skriver: "Mens der de seneste dage har været talt meget om at boykotte Ruslands salg af gas og olie, er der blevet talt mindre om deres eksport af atomkraft. Men der er også gode grunde til at begrænse eksporten af Ruslands atomkraft. Det drejer sig både om salg af atomkraftværker og af atombrændsel, som begge er vigtige eksportvarer for Rusland. Faktisk er Rusland verdensførende, når det gælder eksport af atomkraftværker. Men det er ikke kun derfor, at eksporten er problematisk. Det er den også, fordi Rusland forsøger at eksportere atomkraftværker til fattige og mindre stabile lande, herunder flere afrikanske lande. [...] Ligesom USA har også en del EU-lande samarbejde med Rusland om atomkraft, der blandt andet gælder køb af uranbrændsel i Rusland. Det er altså en væsentlig indtægt for Rusland. Derfor bør vi arbejde for, at EU-landenes boykot af Rusland også kommer til at omfatte atomart samarbejde."
Kilde: Information, lørdag, s. 19

Udenrigspolitik: Hindupræstens Indien
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "Efter et maratonvalg, der begyndte for over en måned siden og blev holdt i syv faser, er stemmerne nu talt op i Indiens folkerigeste delstat Uttar Pradesh. Resultatet blev fem år mere som regeringschef til Yogi Adityanath. Det bør vække bekymring langt ud over delstaten og de indiske landegrænser. Den dybt kontroversielle politiker og hindupræst lægger sig nemlig dermed forrest i feltet af kandidater til premierministerposten, når Narendra Modi en dag trækker sig. [...] Modi og Adityanath er del af den samme hindunationale bevægelse, der har regeringspartiet Bharatiya Janata Party (BJP) som sin politiske gren. [...] Under Modis ledelse er kritikere blevet udrenset fra universiteterne. Ngo'er og medier er sat under konstant pres, magten centraliseret og domstole manipuleret. [...] Men i USA og Europa har reaktionen på BJP's autoritære drejning været begrænset. Tværtimod bliver Indien igen og igen fremhævet som en partner og en demokratisk allieret. Det er der to grunde til: storpolitik og handelsinteresser. Indien er afgørende for USA's forsøg på at skabe modvægt til Kinas massive militære og økonomiske fremgang i Asien og stillehavsområdet. Sikkerhedspolitisk deler Indien frygten omkring Kinas voksende indflydelse og langsigtede intentioner. Også i EU bliver Kina set i et mere kritisk lys. Da EU's stats- og regeringschefer sidste år afholdt et virtuelt møde med Modi, var emnet på dagsordenen. Lovprisning af demokrati og menneskerettigheder indgår som standardformuleringer, når indiske og europæiske ledere mødes. Men den store nyhed fra topmødet var, at EU og Indien genoptager forhandlingerne om en frihandelsaftale. Både i Bruxelles og i København er den politiske målsætning at styrke det indiske partnerskab yderligere. Uanfægtet af at værdifællesskabet bliver stadigt sværere at få øje på. Og hvis valgresultatet i Uttar Pradesh er en indikator for udviklingen i indisk politik, vil den værdimæssige kløft mellem Europa og Indien blive dybere. Yogi Adityanath står for et endnu mere illiberalt Indien."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
14. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark