Skip to main content
Repræsentation i Danmark logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4 Oktober 2021

EU i dagens aviser mandag den 4. oktober



Dagens EU-tophistorier

Migration: Tesfaye har flyttet hegnspælene i udlændingedebatten
Det står nu for første gang klart, at Danmark kigger mod Østeuropa for at finde et værtsland til det som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder regeringens førsteprioritet i udlændingepolitikken. Nemlig et modtagecenter, som skal huse Danmarks asylsøgere skriver Jyllands-Posten mandag. I 2018 da Socialdemokratiet for alvor foldede forslaget ud, stod der syv gange i partiets udspil, at modtagecenteret skulle ligge "uden for Europa". Den daværende topsocialdemokrat Henrik Sass Larsen ville dengang flytte asylbehandlingen til Libyen og Algeriet. Siden da har både statsminister Mette Frederiksen og udlændingeminister Mattias Tesfaye gentaget formuleringen "uden for Europa" om modtagecenterets potentielle hjemland. Da Mette Frederiksen i 2018 blev interviewet af Danmarks Radio om planen nævnte hun endda "Nordafrika" som mulig destination. Det viser sig nu, at regeringen ikke kun kigger syd for Middelhavet, men derimod også mod Østeuropa, i bestræbelserne på at indfri sit prestigeprojekt. Dialogen med Ukraine er i sin helt indledende fase. Landet, som er Europas næststørste og som grænser op til hele fire EU-lande, er ikke regeringens førsteprioritet over placeringer for den omstridte asyllejr. Ifølge Jyllands-Posten er det varmeste spor fortsat Rwanda, som regeringen længe har haft asyldrøftelser med.

Politiken lørdag skriver om ugen der gik og Mattias Tesfayes besøg i Litauen, hvor han på vegne af den danske regering gav 15 kilometer pigtråd fra forsvarets overskudslager til litauerne. Det skal beskytte hele EU, dermed også Danmark, imod uønskede gæster, som "kommer anstigende i tide og utide", som Tesfaye med lidt andre ord påpegede, da han var ude at inspicere arbejdet med at bygge hegn i Udkantseuropa, hvor myndighederne skubber de udmattede migranter frem og tilbage over grænserne. Politiken skriver søndag om Hviderusland, der smækker døren bag migranter og flygtninge, og EU-landene Polen, Litauen og Letland, der blankt afviser at lukke dem ind. Samtidig har de tre EU-lande forbudt adgang for pressen og hjælpeorganisationer i grænseområdet, mens de håndhæver for nyligt strammede nationale asyllove. Flygtninge og migranter kan afvises uden sagsbehandling, såfremt de ikke er kommet til landet på lovlig vis - og vejen gennem skoven fra Hviderusland anses ikke for lovlig.

I en kommentar i Politiken søndag skriver international kommentator Michael Jarner blandt andet: "Polens regering forsøger at fornedre og dehumanisere de mennesker, der er spærret inde i grænselandet mellem Polen og Hviderusland (Belarus). [...] For dette er situationen: Først flyves flygtningene og migranterne fra Afghanistan, Mellemøsten, Afrika og sågar Sri Lanka til Hviderusland (Belarus), der ifølge EU-kommissionen står i spidsen for en slags statslig menneskesmugling til op mod 75.000 kroner per flygtning. Dernæst tvinges de som pression mod EU videre mod Polen og EU's østgrænse, hvor polske grænsevagter imidlertid står klar til at tvinge dem tilbage i såkaldte push back-operationer. [...] Polen og EU har italesat det som en hybridkrig, hvor det hviderussiske diktatur bruger uskyldige flygtninge som ammunition i sit forsøg på at svare igen på EU's sanktioner mod landet. [...] Man fældede altså dom før undersøgelse. Og man fældede ikke bare dom over de anklagede, men kollektivt over alle dem, der nu lokkes og presses mod EU's polske ydergrænse af det hviderussiske diktatur. De italesættes som en samlet trussel mod Polens nationale sikkerhed. [...] I et forsøg på at få mere føling med situationen har den svenske EU-kommissær for interne anliggender, Ylva Johansson, bedt Polen om at lukke EU's grænseværn i Frontex ind. Indtil videre uden held. Polakkerne foretrækker en diskret operation i mediemørket. Og de frygter næppe det store pres fra EU-lande som Danmark. I samme uge, som Ylva Johansson var i Polen, var Danmarks udlændingeminister, Mattias Tesfaye (S), i Litauen for at takke for en ligeledes hårdhændet grænsepolitik. Danmark har sågar leveret 15 kilometer særlig farligt pigtråd, det barberbladslignende concertina-pigtrådsspiral, fortalte Berlingske tirsdag. Også Hviderusland vil forsøge at udnytte EU's fremmedfrygt. Lukasjenkos diktatur har allerede set, hvordan EU har lagt sig ned for Tyrkiets præsident Erdogan, uanset at også han arbejder imod EU's erklærede demokratiske værdier."

I en analyse i Information lørdag skriver journalist Lars Trier blandt andet: "S-regeringen har ikke alene rykket grænserne i udlændingedebatten herhjemme, men også formået at skubbe De Radikale, som nu bakker op om en langt skarpere militær forskansning af EU-landenes ydre grænser. [...] Kursen er blevet yderligere skærpet på udlændingefronten. S-regeringen er på flere strækninger rykket videre end tidligere borgerlige regeringer, og nu slår udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) fast, at forsvaret for den danske velfærdsmodel begynder ved Europas yderste grænser. Derfor har S-regeringen netop solgt militære pigtrådshegn til Litauen, og bevilget millioner til også at styrke Tyrkiets grænsekontrol.[...] Det er signalet, der tæller, og signalet er, at Danmark nu har rykket fronten i udlændingedebatten: "Vi skal ikke være for fine til også at bidrage til at bygge fysiske barrierer på EU's ydre grænser," udtalte ministeren under sit besøg i Litauen. Han betoner, at forskansningen af Europa også er blevet et sikkerhedspolitisk problem: "Det er ikke kun et spørgsmål om migration, men også om europæisk sikkerhed." [...] Opsigtsvækkende nok bakker De Radikale nemlig også op. I et markant opbrud, der kan få stor realpolitisk betydning, støtter De Radikale en endnu hårdere grænsebevogtning langs EU-landenes ydergrænser. Partiets nye politiske ordfører, Andreas Steenberg, lægger sig tæt op ad udlændingeminister Mattias Tesfaye. [...] En gruppe flygtninge forsøger at passere et pigtrådshegn ved grænsen til Ungarn. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) slog i denne uge fast, at forsvaret for den danske velfærdsmodel begynder ved Europas yderste grænser."

I en politisk analyse i Politiken lørdag skriver politisk analytiker Elisabeth Svane blandt andet: "Sofie Carsten Nielsen korrigerer diskret, men bestemt, både Martin Lidegaard og Andreas Steenberg, når det gælder hegn og pigtråd i Europa. Krydset er blevet det nye sort i dansk politik. Men det er tilsyneladende også et sted, hvor man let kan fare vild og komme galt af sted. Hvor man kan blive klemt. [...] I et interview med Altinget gik Steenberg videre og sagde, at partiet har været naive, og at de har taget fejl i udlændingepolitikken. Han sagde også, at de havde været for moraliserende, også i udlændingepolitikken. Han kunne godt købe ind på Socialdemokratiets forslag om lejre i tredjelande, mod at Danmark tog kvoteflygtninge. Han kunne også leve med, at Danmark har solgt 15 kilometer Nato-pigtråd til Litauen og accepterede hegn og mure på EU's ydre grænser. [...] Tirsdag var emnet så oppe i den radikale folketingsgruppe, og det var absolut ikke alle, der mente, man skulle nikke til pigtråd eller ligefrem give Orban ret. Faktisk ville EU-ordfører Kathrine Olldag sådan set gerne kunne blive ved med at baske til den højrepopulistiske regeringschef. Samme dag var Tesfaye på besøg på grænsen mellem Litauen og Hviderusland, hvor flygtninge er gidsler mellem EU og Alexandr Lukasjenko. Hans svar på EU's sanktioner har været at sende flygtninge fra især Iran og Afghanistan videre til Litauen og dermed til EU. Derfor muren, derfor hegnet. Taberne er de mennesker, der er fanget i et ingenmandsland og ikke kan komme hverken frem - til EU - eller tilbage. Til Hviderusland. [...] EU holder vejret, prøver at være diplomater, selvom mure og hegn ikke er skrevet på EU's brevpapir. Man anerkender presset på en ydre grænse, man kan bare ikke lide den metode, litauerne benytter."

I en leder i Politiken mandag skrives blandt andet: "Signalværdien var ikke til at tage fejl af, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sidste uge var i Litauen for at besigtige grænsen mod Hviderusland. Nu skal Europa forsegles mod omverdenen. Vi skal have styr på grænserne, og Danmark deltager under socialdemokratisk ledelse i den spidse ende af kampen. [...] Tesfayes besøg fandt sted, i forbindelse med at Danmark har sendt store mængder pigtråd til Litauen for at hjælpe med at forskanse EU's ydre grænser mod den migrantbølge, som Hvideruslands diktator i de senere uger kynisk og helt overlagt har sendt mod EU. Mattias Tesfaye har helt ret i, at EU skal have styr på sine grænser. Ellers bryder alt sammen. Åbne indre grænser i Europa forudsætter faste ydre grænser. Bevogtede grænser er ikke et moralsk forfald. [...] Trods den aktuelle flygtningekrise i Hviderusland er der faktisk rimelig godt styr på både EU-grænserne og migrantstrømmene mod Europa. Så godt styr på det, at antallet af asylsøgere i Danmark er i bund. Sidste år var der blot lidt over halvanden tusind asylsøgere i Danmark, og i år tegner tallet baseret på udviklingen i de første otte måneder til at blive endnu mindre."

I en kommentar på Altinget fredag skriver Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen blandt andet: "Fire år kan være lang tid i politik. Således måske ikke mindst i udlændingepolitikken. For fire år siden angreb flere europæiske ledere den daværende amerikanske præsident Donald Trumps plan om at bygge en mur langs den sydlige grænse til Mexico for at stoppe migrantstrømmen ind i USA. En latterlig og dyr idé, blev det kaldt. Symbolpolitisk udlændingepolitik hed det sig. "Vi har en historie og en tradition, hvor vi fejrer, når murer rives ned, og broer bliver bygget", sagde EU's daværende udenrigspolitiske chef, Frederica Mogherini. [...] Og vi ser vores udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), være stolt leverandør af pigtråd med sylespidse barberblade på toppen til Litauen samt af økonomisk støtte til grænsebevogtning i Tyrkiet for at stoppe flygtende mennesker fra Afghanistan på vej til Europa. Frankrig, Slovenien og Østrig og Ungarn har bygget grænsemure siden 2015 langs fælles grænser til andre EU-lande. [...] FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skønner, at op mod 500.000 flygtninge fra Afghanistan kan være på vej mod Europa, og EU forsøger at få Pakistan, Tadsjikistan og Usbekistan til at tage imod dem mod gode ord og betaling. Men det synes der ikke at være meget vilje til. [...] Hvad er det for en rolle, som Danmark skal spille i den kommende migrantkrise ud over at donere pigtråd til værdigt trængende grænselande? Hvad er det for en rolle, som EU skal spille, når Tyskland har fundet sin nye kansler, og EU kan begynde at fungere normalt igen?"

I et læserbrev i Politiken mandag skriver Lise Barsøe blandt andet: "Når antallet af fordrevne i hele verden beløber sig til 82,9 millioner - befinder cirka 3,5 af dem sig i EU - svarende til 0,8 procent af EU's samlede befolkning. Langt det største antal (49 millioner) er internt fordrevne i deres egne lande. Det vil sige, at Fort Europa - og Danmark handler ud fra nogle myter og forestillinger om tsunamier af flygtninge, som vil udradere den europæiske befolkning."

I et læserbrev i Politiken søndag skriver Ulla Bruun blandt andet: "Den danske regering, der uden skelen til EU-regler og internationale menneskerettigheder leverer såkaldt NATO-grænsehegn med barberbladsskarpe pigge til Litauen. EU's grænser, der bevogtes, mens menneskerettigheder brydes, folk tilbageholdes i ingenmandsland uden mad, rent vand, husly og lægehjælp og mulighed for at søge asyl."
Kilder: Politiken, mandag, s. 1, 8, søndag, s. 2, 5, 12, 12-13, lørdag, s. 2; Jyllands-Posten, søndag, s. 6-7, 6-8; Information, lørdag, s. 4; Altinget, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Oooordeeer! Mr. Speaker har skiftet parti og går til angreb på Boris Johnson
Den tidligere formand i det britiske parlament, John Bercow, blev med Brexit-kaosset i Underhuset en verdensberømthed. Han forsøgte med sit ornamenterede sprog og sine dybe brøl at styre de ophidsede parlamentarikere, skriver Politiken lørdag. Bercow trådte tilbage i 2019, og han har siden skiftet politisk side og optræder med sine kendte brøl for de nye partikammerater i Labour. Mandag var han til sit første årsmøde i arbejderpartiet, skriver Politiken. Da Bercow troppede op til et arrangement på årsmødet i Brighton, tog han sig tid til at svare på et spørgsmål fra Politiken om, hvordan han mener, det går med det Brexit, som et flertal i Underhuset endelig fik stemt igennem i december 2019. "Det er den mest kolossale udenrigspolitiske brøler i efterkrigstiden," udtaler han og tilføjer: "Desværre har det fået de negative konsekvenser, som jeg frygtede. Ud over den selvpåførte økonomisk skade er det også en selvpåført politisk skade, for vi lever i en verden af magtblokke. Vores magtblok var Den Europæiske Union, som bestemt ikke er perfekt, men som gav os større gennemslagskraft, end vi har nu, hvor vi lader, som om Britannia stadig hersker over verdenshavene."

I Berlingskes leder søndag kan man blandt andet læse: "De britiske bilister holder i timelange køer for at få benzin og diesel til deres biler. Hylderne løber tør for almindelige varer i Storbritannien. Mens det britiske folk bander og svovler over situationen, forsøger den britiske regering med pinlige bortforklaringer at bevare bare en smule værdighed. [...] Boris Johnson forsøger sig også med en undvigemanøvre for at undgå at tale om en del af miseren - nemlig Storbritanniens udtræden af EU med de problemer med grænsebomme og opholdstilladelser for udenlandske lastbilchauffører, det har ført med sig. Pinlighedernes pinlighed fik sit foreløbige højdepunkt, da Boris Johnson under et besøg i USA tiggede og bad den amerikanske præsident, Joe Biden, om en hurtig handelsaftale, selv om han vidste, at det ikke kan lade sig gøre overnight. Biden var ikke interesseret, for at sige det mildt. [...] Johnsons specielle frisure er blevet endnu mere uglet end før, for han har tilsyneladende virkelig troet på, at det at lave en handelsaftale med USA ville være let efter Brexit. Han fik givetvis indtrykket fra Trump, som var ivrig efter at afmontere hele EU ved at opmuntre briternes beslutning om at forlade unionen helt og holdent. Det er patetisk at se, at alt det, Johnson og hans Brexitvenner kunne forudse, er blevet ignoreret. Briterne mener selv, at de får et langsigtet handelsunderskud på fire procent af bruttonationalproduktet BNP i forhold til EU efter Brexit. Det havde Johnson håbet kunne indhentes ved andre handelsaftaler, selvom sådan nogle tager lang tid at indgå. Det var indkalkuleret i regeringens beregninger, troede befolkningen. Han vidste, at der kunne blive problemer med at få for eksempel polske lastbilchauffører, fordi de ikke blot kunne passere grænsen til Storbritannien, nu hvor Storbritannien er ude af EU. [...] Hvis alt det, man har talt om bag lukkede døre i forbindelse med Brexit, har været rene luftkasteller - og noget tyder på det, eftersom man forsøger at bilde briterne alt muligt ind - så er det nok på tide at få lidt realisme ind i den politiske virkelighed. For ellers kommer det til at gå ravende galt for briterne, og det ønsker ingen, heller ikke EU."

I en analyse i Berlingske mandag skriver avisens udlandsredaktør Birgitte Borup blandt andet: "Der er noget galt i den nye 007-film. Man tænker det forkerte på de forkerte tidspunkter. For eksempel når James Bond kaster sin Aston Martin DB5 rundt i filmens store biljagt, der er optaget i den bedårende, italienske bjergby Maseta. Pludselig ser man for sig, hvordan han hjemme i England næppe havde haft benzin nok på bilen til at kunne køre fra forbryderne. [...] Mens biografgængerne diverteres med alt godt fra gadgethylden, ville James Bond i virkelighedens verden næppe kunne finde et glas oliven på de tomme supermarkedshylder til sine vodka martinis. Shaken, not stirred. Den kulturelle soft power, som James Bonduniverset altid har repræsenteret, lander lukt midt i briternes egen magtesløshed. Det gamle kongedømme er fanget i en storm af postpandemisk forsyningskrise og det Brexit-helvede, de selv har skabt. [...] Som kommentatoren Stuart Jeffries skriver i The Guardian: »I dag er det postkoloniale, post-Brexit Storbritannien en geopolitisk ligegyldighed, der er venneløs i Europa og må klamre sig til USA.« Hvis man dertil lægger, at man i øjeblikket ikke kan være sikker på at få tanket bilen, slet ikke en sulten Aston Martin, eller kunne købe en pakke toiletpapir, ligner det en sværere opgave end nogensinde at fiktionalisere britisk storhed. 007 er alt det, briterne troede, de skulle være efter Brexit."
Kilder: Politiken, lørdag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 2, mandag, s. 8

Andre EU-historier

Sundhed: Mads Krogsgaard: Intet kan konkurrere med mrna-vaccinerne
Børsen skriver mandag, at man til næste vinter skal forberede sig på at lægge skuldre til vaccinerne fra Biontech/Pfizer og Moderna. Hvis man spørger professor Mads Krogsgaard Thomsen, som er direktør for Novo Nordisk Fonden, så vil det være de vacciner, der ubestridt vil være bedst til at tæmme covid-19-pandemien. "Når det handler om covid-19 i de kommende sæsoner, så vil der ikke være noget, der kan konkurrere med mrna-vaccinerne. Det er der simpelthen ikke,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. Da behovet for nye vacciner ikke er så stort som i begyndelsen af pandemien, så regner Mads Krogsgaard Thomsen ikke med, at de europæiske sundhedsmyndigheder vil sende Bavarian Nordics vaccinekandidat i overhalingsbanen og sikre en hurtig godkendelse. “Verden får 10 milliarder doser - mindst - af mrna-vaccinen næste år, så myndighederne har ingen interesse i at påføre befolkningen risici ved tage nye vacciner direkte fra fase 2 og i brug,” mener Mads Krogsgaard Thomsen. Han er glad for, at EU har sikret sig et par milliarder doser af vaccinerne fra Pfizer og Moderna, dermed er Europa sikret med hensyn til revaccinering over vinteren.
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Klima: Verdens Skove: Begræns træ til energiforsyning og gør plads til urørt skov
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Lillian Nielsen, repræsentant, Verdens Skove blandt andet: "Jan Søndergaard, direktør for Dansk Skovforening, skriver i sit indlæg i Altinget 24. august, at de nye EU-regler for LULUCF (EU's forordning for arealanvendelse, ændring af arealanvendelse og skovbrug) ikke vil mindske klimaforandringer på lang sigt. EU-reglerne vil desuden begrænse dansk selvbestemmelse med hensyn til skovpolitik. Søndergaard ser gerne træ som erstatning for CO2-belastende materialer, hvilket EU også har lagt op til. Det skal efter hans vurdering ske ved udvidelse af skovarealet og med en driftsform, der betyder tættere beplantning og tyndinger. [...] Meget mere skov i Danmark bør være bedre beskyttet, ikke kun på statsarealer, men også på kommunale og private jorde. På den måde kan mere skov forblive urørt og udvikle sig på egne præmisser, til gavn for biodiversiteten. Skovarealet skal i højere grad øges ved selvforyngelse, og det store udtag af træ til energiforsyningen skal begrænses til et absolut minimum både for klimaets og naturen skyld."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Den nye verdensorden bliver en barsk affære
I en kronik i Politiken søndag skriver Kasper Støvring, ph.d. og forfatter blandt andet: "Det ser ikke pænt ud, at vi i Vesten må alliere os med autoritære stater. Men moralpolitikkens bløde værdier er en luksus, vi ikke længere har styrke og råd til. Efter tilbagetrækningen fra Afghanistan vil USA gå sine egne veje, og de fører væk fra Europa. "Noget er gået i stykker i forholdet mellem USA og Europa", udtalte EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for nylig. Europa må derfor stå på egne ben og blive et forbillede for resten af verden. Her indtager Tyskland en privilegeret position som verdens nye 'moralske supermagt', som Juliane Engelhardt og Rasmus Sinding Søndergaard skrev i Politikens Kronik 21. september. [...] Men USA går ikke enegang, og storpolitik handler ikke om moral. Det er et klassisk EU-synspunkt, der afslører, at europæerne ikke er blevet voksne. De er ikke i stand til at se den nye verdensorden, der for længst har gjort moralpolitik overflødig, i øjnene. Vi er nemlig gået ind i en ny æra af rå magtbalancepolitik. Konturerne af den type international politik er allerede ved at blive tegnet, så lad os se på, hvordan verden kommer til at se ud. [...] Kina udgør den største trussel mod USA, og derfor vil USA søge at alliere sig med andre stater, der også har en interesse i at inddæmme Kina. Det er stater som Japan, Sydkorea, Vietnam, Taiwan og Indien. Hvis amerikanerne spiller et klogt geopolitisk spil, vil de også søge at etablere en strategisk alliance med Rusland, der også frygter Kina som en ny hegemon. Det ser ikke pænt ud, at vi i Vesten må alliere os med autoritære stater for at undgå et endnu større onde. Men moralpolitikkens bløde værdier er en luksus, vi ikke længere har styrke og råd til. [...] Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har advaret om, at Kina er på vej mod militær overlegenhed. Ikke blot har Kina bygget højteknologiske fly og en stor flåde med hangarskibe, men også et helt nyt missil, der kan sende 10 atomsprænghoveder 15.000 kilometer væk og ramme USA på 30 minutter. USA er stadig verdens eneste supermagt, men om 15-20 år - hvis Kina fortsætter med at vokse økonomisk - vil Kina opnå samme status og udgøre en formidabel modstander. [...] Men vi lever ikke i Paradis. At vi er på vej ud af den liberale verdensorden, der altså har svækket Vesten og styrket vores modstandere, kan på et andet plan føre til en revitalisering af ikke blot USA, men også Europa. Australien har med det nye Aukus-samarbejde endelig valgt entydigt side til fordel for USA i den geopolitiske rivalisering med Kina. Kineserne raser og kalder det indledningen på en ny kold krig. Det er da også rigtigt, til trods for Bidens beroligende ord. Også EU og de europæiske stater bliver tvunget til at vælge side. Man kan frygte, at Europa vælger at forholde sig neutralt og spille free rider, dvs. i praksis alliere sig med Kina og Rusland. En konfrontation i form af en handelskrig, senere måske en varm krig, vil nemlig koste økonomisk ganske betragteligt. Europa ønsker at fastholde og udbygge deres handelsaftaler med Kina, der har overhalet USA som EU's vigtigste samhandelspartner, og europæerne har gjort sig afhængige af gasleverancer fra Rusland. [...] Opgaven for europæerne er derfor at få opbygget Fort Europa, der både skal sikre os mod masseindvandring og russiske aggressioner, hæve forsvarsudgifterne og få opbygget atomkraftværker, så vi ikke er totalt afhængige af russerne eller islamisterne i Mellemøsten. I den ikke utænkelige situation, at USA forlader Europa, vil alt dette nok også ske. Så kommer europæerne endelig op af barnevognen."

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver journalist Bjarke Møller blandt andet: "Var det realisme, da statsminister Mette Frederiksen gik i rette med Frankrig og EU-lederne, mens hun skamroste præsident Joe Biden og hyldede USA som Vestens leder? Hvor flere EU-ledere vil give Europa strategisk autonomi, mener statsministeren, at alliancen med USA for demokrati og frihed ikke må "undermineres af tanker om et stærkere Europa på bekostning af et stærkt transatlantisk samarbejde". [...] EU fik ustabilitet, mere terrorisme og mindre sikkerhed som følge af de neokonservative krigseventyr. Europa bør lære af erfaringerne, varetage sine egne strategiske interesser og ikke lytte til de kræfter i USA, der mobiliserer til en kold krig mod Kina. [...] I stedet for at klamre sig til fortiden som USAs globale underhund, skal et mere strategisk autonomt EU stå i egen ret. Vi skal føre aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik i kampen om at løse megakriserne. Vi skal blive voksne og opbygge et stærkt europæisk forsvarssamarbejde og forsvare os selv, når amerikanerne ikke orker. Et europæisk forsvar som supplement til NATO. Vi har et værdifællesskab med USA, men ikke altid et interessefællesskab. Vi skal samarbejde med USA, hvor det er muligt, men ikke være naive. Vi bør forsvare vores egne økonomiske og geopolitiske interesser - og den europæiske samfundsmodel. EU råder over verdens største indre marked og bør bruge musklerne til at presse USA - såvel som Kina, Indien, Japan og andre lande - til skrappere miljøregler, klimakrav, forbrugerbeskyttelse, digital sikkerhed mv. [...] Danmark trænger til en ny offensiv Europapolitik, der smeder alliancer i mellemrummet mellem Frankrig og Tyskland. Vi bør træde ud af USAs skygge og aktivt arbejde for at styrke EU, så unionen bedre kan tackle de muterende megakriser. Nostalgiske drømme om det gamle Amerika skygger for fornyelsen."
Kilder: Politiken, søndag, s. 5-6; Berlingske, lørdag, s. 6

Sundhed: Send booster-vaccinerne til Afrika
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Dr. Matshidiso Moeti, Verdenssundhedsorganisationen, WHO, regionale direktør i Afrika, blandt andet: "Samtidig med at den rige verden udruller booster-vacciner mod covid-19, er flere hundrede millioner afrikanere i fare for at blive smittet og venter stadig på at få deres første vaccinedosis. Det bidrager ikke alene til den tragiske ulighed, vi har set i forbindelse med denne virus - det er også et skandaløst anslag mod den globale solidaritet og lige adgang til vacciner. [...] At give raske mennesker booster-vacciner nu kan sammenlignes med at sende et rundhåndet studielegat til en milliardær, mens andre med nød og næppe kan finansiere deres studier. [...] Ingen lande er formentlig blevet så hårdt ramt af hamstringen af vacciner som de afrikanske. Leveringerne gik nærmest helt i stå i flere måneder, og lovede forsyninger udeblev på grund af global mangel og eksportforbud. I dag er blot 51 millioner- 3,6 procent - af Afrikas indbyggere fuldt vaccineret. Det er til sammenligning 60 procent i Storbritannien og EU og næsten 55 procent i USA. Det går fremad med forsyningerne, og vi er taknemmelige for den internationale solidaritet og det lederskab, USA og andre partnerlande har udvist ved at dele millioner af doser, blandt andet gennem vaccineprogrammet Covax, som arbejder for en retfærdig fordeling af vacciner i verden. [...] Den sørgelige vaccine-ulighed tegner til også at ramme lavindkomstlandenes økonomi. De globale økonomiske tab på grund af forsinkede vaccinationer kan ifølge en beregning løbe op i tusindvis af milliarder dollars i de kommende år, hvis lav- og mellemindkomstlandene ikke hurtigt får mulighed for at vaccinere de fleste af deres borgere. Den Internationale Valutafond har for nylig nævnt adgang til vacciner som den afgørende skillelinje, når det gælder den globale økonomiske genopretning. Hvis vaccine-uligheden varer ved, vil vækstraterne i de fattigere lande måske ikke vende tilbage til niveauet inden pandemien før 2024."
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Finansielle anliggender: Er økonomien fyldt med farlige bobler? Det ærlige svar er, at vi ikke aner det
I en analyse i Berlingske lørdag skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør blandt andet: "Hvad er en boble? Professor Jesper Rangvid og direktøren for Finanstilsynet, Jesper Berg, har den seneste uge meldt sig ind i debatten om, hvorvidt vi befinder os midt i noget økonomisk meget usundt. Det er en diskussion om finansielle bobler, der bobler lystigt uden, at det er helt klart, hvad der egentlig menes med en boble. [...] Det ærlige svar er, at vi ikke ved det. Det er centralbankernes uendelige udpumpning af gratis penge i mere end et årti, der har bragt os i denne situation. »Normalt« ville verden være druknet i pengeskabt inflation, men i stedet har det været aktivværdier og ikke varer og tjenester, der er steget i pris. Nu har inflationen så også ramt realøkonomien. Det er sådan set en situation, vi ikke har prøvet siden finanskrisen. [...] Det er centralbankernes kvælertag, der giver høje kurser og lave renter - ikke en forventning om fremtidig gevinst. Den tiårige statsrente i Italien ville ikke være under en procent, hvis ikke Den Europæiske Centralbank købte med arme og ben og nu ejer over 23 procent af statsgælden mod fem procent så sent som i 2015. Det er en ret forklarlig markedsudvikling. De fleste i Nordeuropa kan blive enige om, at det ikke er en sund tilstand på lang sigt; at Italien må lave de reformer, der sikrer lave renter helt af sig selv. [...] Så er ethvert dyk i aktiemarkedet eller boligmarkedet et signal om at købe med arme og ben? Måske. Eller måske ikke."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Arbejdsmarkedspolitik: AE overser udfordringerne ved at hyre arbejdskraft fra resten af EU
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Jakob Brandt, adm. direktør, SMVdanmark, blandt andet: "Fagbevægelsen har tilsyneladende mobiliseret alle kræfter for at fortælle, at det er virksomhedernes eget problem, at de for tiden desperat mangler arbejdskraft. Seneste er det Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der her i Berlingske slog et slag for sagen og langede ud efter virksomhederne. For efter hans mening gør de slet ikke nok for selv at skaffe de hoveder og hænder, de mangler. Han undrer sig blandt andet over, at når der er over 14 millioner ledige i EU, hvorfor så relativt få danske virksomheder slår job op på EURES, der er EUs svar på det danske, statslige Jobnet.dk. Han kunne sådan set lige så godt have undret sig over, hvorfor virksomhederne ikke står nede på stranden og kaster flaskepost med jobopslag i vandet, eller hvorfor de ikke tænder bål på toppen af Hotel Scandic og sender røgsignaler ud i verden. For der er lige så lidt evidens for, at EURES virker, som at flaskepost virker. [...] For selv hvis virksomhederne oversætter deres opslag til et fremmedsprog, lægger det ud på EURES og får en ansøgning fra for eksempel en spanier, så er det der, tvivlen for alvor sætter ind. Er du en mindre virksomhed uden en professionel HR-afdeling, er du på Herrens mark. [...] Vi mangler slet og ret en målrettet og organiseret indsats fra myndighedernes - det kunne for eksempel være jobcenterets - side for, at virksomhedsejeren blev taget i hånden og hjulpet med processen trin-for-trin, hvis man vil ansætte en EU-borger i et job, man ikke har kunnet finde en dansker til. [...] Mangel på arbejdskraft er suverænt vores største økonomiske problem i Danmark, og vi bør arbejde sammen for at løse det."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Økonomi: Europas vækstlokomotiv er gået i stå. 120.000 danske job er i klemme
I en analyse i Berlingske lørdag skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Tysk økonomi kan ikke komme ud af slæbesporet. En langsommelig genåbning og triste husholdninger er fusioneret med forsyningsproblemerne i industrien. Det har skabt en større modvind end i resten af Europa. Til gengæld kan det blive et brag af en fest, når propperne løsnes, og en ny regering tager fat på at fremtidssikre det tyske samfund. [...] Der er vendt op og ned på vækstudsigterne i EU, for Europas største økonomi er fanget på coronaperronen, mens de andre lande buldrer frem. Det er dårlig nyt for den samlede vækst i Europa - og for danske eksportvirksomheder. Ifølge Dansk Industri eksporterede vi sidste år varer og tjenester for 154 milliarder kroner til Tyskland, der kæmper med USA om at være vores vigtigste eksportmarked. Eksporten har de senere år været presset af lavvækst i tysk økonomi, men der er fortsat 120.000 danske arbejdspladser på spil. [...] De tyske bilproducenter har annonceret store investeringsprogrammer i elbiler, moderne teknologi og vedvarende energi, der vil blive en betydelig vækstdynamo for tysk økonomi, Den nyeste prognose fra Ifo-instituttet viser en nedjustering af forventningerne til væksten i år til 2,5 procent, men opjusteret for næste år til 5,1 procent, så det samlet set næsten flugter med EU-Kommissionens prognose fra i sommer. Det vil betyde, at Tyskland - på trods af et større fald end herhjemme i coronatiden - vil overhale fremgangen i dansk økonomi i løbet af næste år. [...] Selvom udfaldet af det tyske valg var mudret, er der gode chancer for, at de kommende år bliver med en dynamisk og fremadrettet strukturpolitik. Det vil hæve de tyske vækstmuligheder og også potentialet for dansk eksport. Et mere dynamisk Tyskland stiller dog også krav til resten af EU, der så ikke kan gemme sig bag den langvarige tyske reformtørke. Det gælder ikke mindst Sydeuropa, hvor Italien (ikke overraskende) har problemer med at få gennemført reformløfterne."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14-15

Handel: UGENS lNTERNATlONALE KLlP
I en kommentar i Berlingske lørdag skriver jounalist Karl Kühlmann Selliken blandt andet: "Hvorfor tror et flertal af serberne, at Rusland og Kina er landets største handelspartnere, når det uden sammenligning er EU? Hvorfor ser mange serbere Moskva og Beijing som Serbiens næreste venner, selvom langt flere serbere bor og arbejder i EU end i Rusland og Kina? På grund af statslige russiske medier som Sputnik og RT, der spreder deres helt egen fortælling i det vestlige Balkan, mener Thomas Brey, der er tidligere Balkan-korrespondent for dpa og nu er universitetsunderviser i problemerne i Sydøsteuropa, i Deutsche Welle."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 2

Institutionelle anliggender: Ja, en krise - men også en del af løsningen
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "EU-tilhængere får for tiden lidt genoprejsning med billederne af sure briter, der står i kø efter brændstof: Se, det er konsekvenserne af jeres tåbelige idé om at forlade EU. Den britiske forsyningskrise hænger åbenlyst sammen med manglen på (øst-)europæisk arbejdskraft, og selv de hårdeste EU- og globaliseringsmodstandere indrømmer efterhånden, at Brexit nok ikke var den bedste idé i en usikker og multipolar verden. [...] Men i EU-27 skal vi ikke grine alt for højt, for vi står selv i og foran andre former for forsyningsproblemer. Det ved de fleste, der for nylig har villet bygge en carport, bestille elektronisk legetøj eller købe en ny, fancy cykel: De globale leverancekæder hakker og pruster, og ikke bare energipriserne, men også prisen på basale råstoffer og komponenter som stål, træ, plastic og mikrochips er skudt i vejret. [...] Et anskueligt eksempel er flaskehalsene i den globale forsyning af asiatiske mikrochips, som fortsat lammer store dele af bilindustrien i Europa og USA. Et andet eksempel er de europæiske priser på træ, der er røget i vejret, fordi efterspørgslen fra byggebranchen er eksploderet efter de kinesiske og især amerikanske krisebetingede hjælpeprogrammer. Et tredje eksempel er flaskehalsene på det europæiske stålmarked, som gør alt fra biler til dåsetomater dyrere. [...] Alt i alt står EU, staterne og vi som almindelige forbrugere af de enorme ressourcer, som vi fræser os igennem i løbet af vores liv, foran enorme udfordringer. Forsyningskrisen og den snigende inflation bør vi derfor bruge som anledning til at tænke os rigtig godt om. [...] Det kommer (heller) ikke til at ske uden globale, europæiske og nationale fordelingskampe. Men hvis det ikke sker, står vi foran en global afgrund, hvad både miljø og klima angår. Det vil ikke bare koste menneskeheden uhyre dyrt. Det vil formentlig også ødelægge kapitalismen, der vil gå til grunde som følge af manglen på ressourcer til at holde markedet kørende, snarere end som følge af de indre sociale spændinger, som kapitalismekritikere har peget på de sidste par hundrede år."
Kilde: Information, lørdag, s. 24

Institutionelle anliggender: Socialdemokratisk moment i Europa
I en kommentar i Information lørdag skriver Rune Lykkeberg, chefredaktør blandt andet: "Det sociale resultat af Tysklands økonomiske storhedstid er massiv ulighed og mistro til politik. Hvis socialdemokratismen skal blive en kraft for social retfærdighed i Europa, skal Olaf Scholz danne en regering, som omfordeler magten radikalt. [...] Meget vil blive afgjort i Tyskland og afhænge af den mand, der som ung stræbte efter en »overvindelse af den kapitalistiske økonomi« og trådte ind i socialdemokratiets "arbejdsfællesskab for ungsocialister". Han var dengang præget af Karl Marx og så sig selv som systemkritiker, men har nu længe været med til at forvalte det etablerede samfund: Olaf Scholz. [...] Men Scholz har også under valgkampen lovet et opgør med arbejdsmarkedsreformerne og en højere minimumløn og dyrket forestillingen om en »økosocial markedsøkonomi«, som skal forene grøn omstilling og social omfordeling. Det fremgår af Adam Toozes nye bog Shutdown, at Scholz som finansminister i 2020 kæmpede hårdt mod Merkels økonomiske doktriner, hvilket udløste det endelige opgør med sparepolitikken. Hun vendte helt rundt og lod EU-Kommissionen optage fælleseuropæisk gæld på 500 milliarder euro. Scholz var stærkt medvirkende til austerity-tænkningens endeligt. Deres coronapolitik hjalp de fattige, reddede økonomien og støttede Sydeuropa. [...] Ellers kan den røde bølge ende som en fortsættelse af årtiers nederlag for venstrefløjen i Europa."
Kilde: Information, lørdag, s. 2

Økonomi: Skjult gæld er Silkevejens skyggeside
I en analyse i Information lørdag skriver Lasse Karner, asienkorrespondent, Singapore, blandt andet: "Kinesisk finansiering af infrastruktur i udviklingslandene er underrapporteret og ofte skjult, viser ny rapport. Det øger risikoen for korruption, forurening og afhængighed af Kina. EU og USA varsler modtræk, men er pandemien en indikator, må lavindkomstlandene vente længe på et reelt alternativ. [...] Efter årevis i dvaletilstand har EU og USA fået øjnene op for Kinas tilstedeværelse i udviklingslandene. Præsident Joe Biden introducerede investeringsplanen "Build Back Better World" ved G7-topmødet i sommer, mens EU's pendant har fået navnet "Global gateway". [...] I sin State of the Union-tale sidste måned lovede EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen store investeringer i kvalitetsinfrastruktur, mennesker og tjenester. Alt sammen baseret på værdier om menneskerettigheder, gennemsigtighed og god regeringsførelse. "Vi vil skabe forbindelser og ikke afhængigheder," lød det fra EU-chefen. En flot ambition, men indtil videre er det ikke meget andet end et politisk løfte. EU håber snart at kunne offentliggøre en strategi for "Global gateway". [...] I Pakistan, der er det største modtagerland langs Silkevejen, har et gennemsnitligt kinesisk lån en rente på 3,7 procent med en løbetid på 13 år og en afdragsfri periode på 4,3 år. Til sammenligning har et typisk lån til et udviklingsprojekt fra en OECD-långiver som Tyskland, Frankrig eller Japan en rente på 1,1 procent og en tilbagebetalingsperiode på 28 år. [...] I det lys kan det betragtes som positivt, at EU og USA har i sinde at stille flere midler til rådighed til et alternativ til Silkevejen. Pandemien har vist, hvor store ressourcer verdens udviklede og demokratiske lande har, når det virkelig gælder. Men pandemien har også udstillet, hvor svært selv samme lande har ved at komme lavindkomstlandene til undsætning. Til dato er fire pct. af den afrikanske befolkning fuldt vaccineret. Derfor er det ikke overraskende, hvis udviklingslandene tvivler på effekten af endnu en strategi."
Kilde: Information, lørdag, s. 8

Institutionelle anliggender: Palæstinensere skal altid mistænkeliggøres
I et læserbrev i Jyllands-Posten lørdag skriver Ole Olsen, specialkonsulent, blandt andet: "Det var med et suk, at jeg 23/9 læste indlægget fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), hvori han advarede mod samarbejde med et universitet i Østjerusalem - med påstanden om, at universitetet efter forfatterens mening støtter terror. [...] Alligevel bruges der en enorm energi på at mistænkeliggøre palæstinensiske aktører. Aktuelt er der en forhalingsmanøvre i EU, hvor den ungarske kommissær har igangsat en gennemgang af palæstinensiske skolebøger for at se, om der står noget grimt om jøder eller israelere. Forudsætningen for en palæstinensisk stat er et sammenhængende, levedygtigt territorium. Hermed kunne der, ud over den stat, som palæstinensere har krav på, blive færre palæstinensiske flygtninge i verden, hvilket bør kunne glæde Jens Henrik Thulesen Dahl og andre i DF."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 29

Institutionelle anliggender: Europa er på vej mod et demokratisk vakuum
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier, selvstændig kommunikationsrådgiver, blandt andet: "Knap havde røgen lagt sig efter det tyske valg, før en profeti gjaldede fra flere europæiske medier: Det brogede valgresultat i Tyskland vil gøre regeringsforhandlinger op ad bakke, og i horisonten skimtes et fransk præsidentvalg i foråret - en politisk situation, der vil få den europæiske beslutningsmotor til at stå i tomgang frem til sommeren 2022. En ting er, at Europa bevæger sig mod et magtvakuum, hvor EU's to største lande står uden politisk lederskab. En anden ting er, at Europa samtidig bevæger sig mod et demokratisk vakuum, hvor der er en dyb kløft mellem de nye politiske frontfigurer og deres befolkninger. Det vil koste på legitimitet og muligheden for at træffe beslutninger, uden at der opstår stor folkelig modstand. Med andre ord bevæger vi os i værste fald mod en politisk handlingslammelse, der rækker langt ind i 2020'erne. [...] Hvis Tyskland får en svag kansler, og kløften mellem franskmændene graves dybere, ser vi ind i en tid, hvor ingen besidder den legitime handlekraft til at finde løsninger på tidens udfordringer. Ingen kan legitimt gøre sig til Europas talsperson på den internationale scene. Ingen kan legitimt finde løsninger på en ophedet økonomi eller et overophedet klima. Dette magtvakuum kunne give EU en mere fremtrædende rolle, men institutionen er sønderslået efter den forfejlede fælles indsats i håndteringen af coronapandemien."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 30

Landbrug: Lystfiskeri truer torskens eksistens
Torsken har i årtier været truet i Østersøen, og nu truer selv fangst med fiskestang torsken, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Længe har den populære spisefisk, torsken, været truet. Nu står det så slemt til at ikke kun erhvervsfiskeriet, men også lystfiskeriet, skal begrænses markant i den vestlige del af Østersøen, hvis det står til EU-Kommissionen. EU-Kommissionen foreslår, at der fremover kun må fanges én torsk om dagen per lystfisker. Kommissionen foreslår samtidig helt at forbyde fiskeri efter torsken fra den 15. januar til den 31. marts næste år. Erhvervsfiskeriet efter torsk i den vestlige Østersø er en millionforretning. Sidste år fangede erhvervsfiskere omtrent 3000 tons torsk i området. Det foreslår EU-Kommissionen at begrænse, således at kvoten mindskes med 92 procent.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 2

Retlige anliggender: Ensretning af mobilopladere kan spare forbrugere 250 millioner euro om året
EU-Kommissionen foreslår, at der skal lovgives om ens opladere til telefoner og andre elektroniske apparater, skriver Politiken lørdag. Det vil betyde både sparede penge for forbrugerne samt mindske mængden af elektronisk affald. "Europæiske forbrugere har været frustrerede længe nok over inkompatible opladere, som fylder op i deres skuffer," siger EU-kommissær Margrethe Vestager, der har ansvar for det digitale område. "Vi gav industrien rigeligt med tid til at komme med deres egne løsninger. Nu er det tid til lovgivende handling for ens opladere. Det er et vigtigt skridt for vores forbrugere og miljø og i tråd med vores grønne og digitale ambitioner," fortsætter hun. EU-Kommissionen fremhæver, at ens opladere vil medføre, at forbrugerne kan købe ny elektronik uden også at skulle købe en oplader og vil derfor spare penge. Forbrugerrådet Tænk har kun positive ting at sige om forslaget fra EU-Kommissionen om at ensarte opladere til mobiler og tablets, lyder det fra Helen Amundsen, som er seniorrådgiver i bæredygtigt forbrug hos Forbrugerrådet. Forslaget skal både godkendes af medlemslandene og EU-Parlamentet, før lovgivningen kan træde i kraft. Derefter vil der gå yderligere to år, før reglerne er fuldt gældende. Den gennemsnitlige forbruger i EU har tre mobilopladere ifølge EU-Kommissionen, hvoraf de bruger to på jævnlig basis. Ifølge Berlingske søndag siger Henrik Egede, der er direktør for APPLiA i Danmark: "Vi ser to tendenser, der udligner hinanden. På den ene side vil vi gerne have længere brugslevetid på produkterne, men nye ting med flere funktioner trækker også. Under pandemien er salget steget med 15-20 procent på toppen af et i forvejen godt marked. Rigtigt mange har gået hjemmet minutiøst igennem og set på, hvor komforten kunne forbedres. Men vi kan godt have øget salg, samtidig med at relativt lange brugslevetider fastholdes. Jeg tror, at vi i 2020erne vil se krav fra EU om, at forbrugerelektronik og hvidevarer skal kunne skilles ad og repareres for at komme ind på det europæiske marked. Det flugter fint med nye EU-krav om, at producenter skal kunne levere reservedele til markedsførte produkter i syv år efter markedsføringen".
Kilder: Politiken, lørdag, s. 26; Berlingske, søndag, s. 28-30

Finansielle anliggender: Finanstilsynet kalder kryptovaluta for det vilde vesten
Finanstilsynet har udsendt en ny advarsel til forbrugere og fremtidige investorer om kryptovaluta, skriver Politiken lørdag. Det har tilsynet gjort flere gange gennem årene. Senest var i foråret, da Finanstilsynet erklærede sig enig i en lignende advarsel fra EU's tre finansielle tilsynsmyndigheder. "Finanstilsynet planter et advarselsskilt på kryptovaluta, fordi udstedere af kryptovaluta ikke er lovreguleret eller underlagt tilsyn fra myndighederne. Det samme gælder ofte handelstjenesterne," lyder det fra kontorchef Ulla Brøns Petersen i en pressemeddelelse og hun tilføjer: "Finanstilsynet opfordrer derfor almindelige forbrugere til at være meget forsigtige med at placere deres opsparing i kryptovaluta". Inden længe har EU planer om at indføre en fælles regulering af kryptovaluta. Lovforslaget, forkortet Mica, forventes at blive vedtaget i år. Det vil blandt andet indføre krav om, at virksomheder, som vil handle med kryptovaluta, indhenter tilladelse fra en national finansiel myndighed som eksempelvis Finanstilsynet i Danmark.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Sundhed: Tomme løfter om donation vinder ikke kampen mod corona
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis, blandt andet: "Rige lande giver nye løfter om vacciner til lavindkomstlande, mens de stadig ikke har indfriet de gamle. [...] Store dele af verden har stadig ikke fået adgang til vaccinerne eller mulighed for selv at producere. Indtil videre har kun 2,3 procent af befolkningen i lavindkomstlande modtaget første vaccinestik, og coronadødstallet har rundet 4,7 millioner mennesker. [...] Der er stadig håb for en holdbar vej ud af pandemien, der bygger på mere end tomme løfter. Patentforhandlingerne er stadig i gang. Australien, New Zealand, Kina, USA og 100 andre lande støtter forslaget stillet af Sydafrika og Indien. Men EU - herunder Danmark - blokerer stadig. Når parterne igen mødes 14. oktober, må EU på banen. Danmark bør presse på for at støtte en midlertidig ophævelse af patenter. En politisk beslutning om at lade pandemien fortsætte har store konsekvenser nu og i fremtiden. Vi har vaccinerne, vi har teknologien, og løsningen ligger ligefor."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Handel: Global truckermangel - vækst og velfærd i fare
I en analyse i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Globalt er der stor mangel på chauffører, der vil køre varer fra bl.a. den voksende e-handel ud til kunderne. Men lav løn, lav status, mange arbejdstimer og dårlige arbejdsforhold skræmmer aspiranterne væk. Situationen har været kendt i 15 år. Behovet for vejtransport er blevet øget år for år, mens antallet af chauffører på verdensplan har været faldende. Konsekvenserne spreder sig som ringe i vandet; først mangel på friske fødevarer og andet gods, nu tiltagende inflation i kølvandet på prisstigninger og varemangel. [...] I en artikel fra World Economic Forum henviser man til, at i dele af verden er 25 procent af alle lastbilchaufførjob ubesatte. Euroasia - Europa og Asien - fremhæves som det område, der er hårdest ramt, men også USA og Canada lider under chaufførmangel. Nyhedsmæssigt er Storbritannien i fokus. Mangel på benzin og mange fødevarer præger medierne. Når der angiveligt mangler 100.000 lastbilchauffører, og der er lange køer, slagsmål og knivstikkeri ved benzinstationerne, samt gabende tomme hylder i supermarkederne, er det vedkommende for de fleste briter. [...] Den britiske situation er særegen på grund af Brexit, der har fået 25.000 østeuropæiske chauffører til vende hjem. Andre af deres kollegaer vil ikke over kanalen for at køre på De Britiske Øer, fordi papirarbejdet er blevet for tungt efter Brexit. I sidste uge blev det endda strammet en smule, fordi der nu skal et EU-pas, og ikke bare et id-kort, til for at komme over de britiske grænser. [...] Ifølge en analyse fra Transport Intelligence mangler der i Europa mindst 400.000 lastbilchauffører. Polen, Tyskland og Storbritannien har de største problemer. [...] Måske overraskende er chaufførmanglen også mærkbar i Belarus og Ukraine samt i Rusland og Tyrkiet, hvor en undersøgelse fra IRU viser, at henholdsvis 24 og 20 procent af alle lastbilchaufførjob er ubesatte. I Mexico er det 18 procent og i Usbekistan næsten 33 procent. “Det har direkte betydning for handel og konkurrenceevne. Hvis du er eksportør og tidspunktet for dine leverancer bliver uforudsigelige, eller hvis dine omkostninger stiger, så vender dine kunder sig til andre leverandører,” siger William Petty, vicedirektør i Global Alliance for Trade, til World Economics Forums blad."
Kilde: Børsen, mandag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Langs Østersøen, stormenes hav: Her skal man tænke sig om
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar skrevet af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: "Ved Swinoujscie bliver Tyskland til Polen, ingen kontrol, end ikke en flagstang. Europa genåbner efter pandemien, grænser forsvinder, en lettelse. [...] Derude under bølgerne ligger den færdiggjorte Nord Stream II, som skal forsyne Tyskland med russisk gas. Kompromitterer den Europas sikkerhed? Mange mener ja. Udenrigsminister Zbigniew Rau sagde for nylig til dagbladet Rzeczpospolita, at for Joe Biden i Washington er Europa lig med Tyskland, og at Tyskland med Nord Stream har ofret, hvad han kalder “den frie verdens værdier og sikkerhedsinteresser, til fordel for et samarbejde med Rusland, som fører en aggressiv politik”. Polen, Danmark og andre Østersølande har i årevis klamret sig til USA, uden tanke for at Washington kunne forlade Europa. Følgelig er man endt i en blindgyde. Vejen tilbage til virkeligheden går over et troværdigt europæisk forsvar, byggende på aksen Paris-Berlin-Warszawa, indbefattet Frankrigs atomvåben. Om muligt, men ikke nødvendigvis i samarbejde med USA. Meget vil afhænge af den kommende tyske regering."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Det er diskrimination af danskere
I et læserbrev i Jyllands-Posten søndag skriver Knud Larsen blandt andet: "Det er horribelt, at danskere forhindres i at gifte sig med udlændinge, fordi EU påbyder, at danskere ikke må få fortrin frem for andre. Dette er jo diskrimination med omvendt fortegn. Hvor er vi henne, når en stat ikke må favorisere egne statsborgere frem for indvandrere, migranter? Se, hvor bastant Polen og Ungarn håndhæver egne regler, som er lodret imod EU's forskrifter. Danske politikere/regeringer, borgerlige såvel som socialdemokratiske, er slatne karklude over for EU."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 41

Retlige anliggender: Ventetid for familiesammenføring forkortes efter EU-dom
Ifølge Jyllands-Posten søndag vil regeringen fremlægge et lovforslag, der forkorter kravet til, hvor lang tid personer med midlertidig beskyttelsesstatus skal have opholdstilladelse i Danmark, før de kan få ægtefæller og børn til Danmark. Udlændinge og Integrationsministeriet oplyser, at det sker som følge af en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD).
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Grundlæggende rettigheder: Tækkelig mode for muslimskekvinder stormer frem
Konservative muslimske kvinder har fået det sværere i Europa, skriver Jyllands-Posten søndag. Danmark har forbudt burka og niqab i det offentlige rum, Frankrig har forbudt burkinier - den muslimske svømmedragt, der dækker hele kroppen, og i juli stadfæstede EU-Domstolen en afgørelse, som sagde, at arbejdsgivere har ret til at forbyde ansatte at gå med tørklæde eller andre religiøse symboler med henblik på at fremstå neutral og undgå at puste til sociale konflikter. Selskabet Modanisa har offentligt protesteret mod dommen og lanceret en kampagne for, at tørklæde ikke bare handler om religion. "Det er uacceptabelt. Det tager valgmuligheder fra kvinder, hvilket går imod sammenhold om forskellighed - alt det, som EU står for," siger Samim Surel, vicedirektør for Modanisa, som via sin onlineplatform sælger tøj til muslimske kvinder.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Sikkerhedspolitik: Danmark har ikke muskler nok til at varetage sine interesser i EU og Nato
I en analyse i Jyllands-Posten søndag skriver journalist Jette Elbæk Maressa blandt andet: "Danmark sakker bagud, når det gælder mulighederne for at varetage sine interesser både blandt allierede, ved EU og i Nato. Det fremgår af en omfattende analyse fra Udenrigsministeriet. Analysen, som danner grundlag for en omrokering i Udenrigsministeriet, slår fast, at størrelsen på den danske delegation ved Nato er blandt de mindste, og at det ”udfordrer Danmarks mulighed for at præge relevante diskussioner, hvor beslutninger, der kan have afgørende interesse også for Danmark, træffes”. Om EU står der, at ”indsatsen for effektivt at varetage danske interesser udfordres af flere forhold, herunder en relativt set lille EU-repræsentation, meget små ambassader i en række EU-lande og fravær i andre, foruden at der i Udenrigsministeriet i København er relativt få medarbejdere til at håndtere de mange EU-sager. Regeringen vil nu sende flere diplomater til Bruxelles: tre til EU-repræsentationen og to til Danmarks repræsentation ved Nato. I Danmark skal ekstra seks årsværk beskæftiges i EU-kontorerne. [...] Kort sagt skal Danmark stå stærkere i den globale værdikamp og kunne kæmpe for demokratiske værdier, og så skal der være mandskab nok til at opsøge og dyrke nye alliancepartnere i EU efter det hul, som er opstået, da Storbritannien forlod EU."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Margrete den Første samlede Norden - måske skal vi tage ved lære af hende
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "De nordiske lande står i dag over for store fælles udfordringer. På det sikkerhedspolitiske område er Rusland blevet en faktor, der skal tages hensyn til. Samtidig påvirkes de nordiske lande af, at USA er ved at trække sig tilbage fra den fuldtonede sikkerhedspolitiske garanti i forhold til de europæiske NATO-lande. Ganske vist udtrykker Joe Biden sig anderledes end Donald Trump, men budskabet om, at europæerne skal tage langt større ansvar for egen sikkerhed, er det samme. Europa må derfor i EU og uden for finde en stærkere sikkerhedspolitisk platform, men de nordiske lande passer ikke alle godt ind heri. Et langt tættere nordisk forsvarssamarbejde kunne være en del af løsningen. På det økonomiske område er Norden tæt integreret, men der er stadig noget at hente. [...] På den internationale scene forventes det, at USA gradvis mister rollen som verdenshegemon, idet Kina får en større rolle at spille. Skal Europa stå stærkere i den forbindelse, må der i vor egen verdensdel koordineres stærkere og udvises større kompromisvilje, således at Europa med EU i spidsen kan tale med én stemme i stedet for i dag ofte at lyde som en ren kakofoni. Et tættere samarbejde i Norden ville både bidrage til at lette den svære europæiske koordinationsproces og få større indflydelse herpå. Summa summarum: Vi bør stå langt tættere sammen i Norden."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Konkurrence: Universiteter fælles om techmesse
Teknologiens Mediehus, IT-Branchen samt danske universiteter står bag den kommende forsknings- og techmesse Digital Tech Summit. Det skriver Børsen mandag. Teknologierne kunstig intelligens, kvantecomputere, Internet of Things og robotter er ved at forandre vores verden og bliver den helt store gamechanger for danske virksomheder. At være førende inden for digitale teknologier bliver afgørende for både den enkelte virksomhed som Danmarks konkurrenceevne. "Det er et samfundsmæssigt mål at løfte virksomhedernes konkurrenceevne og digitale muligheder gennem mødet med den nyeste viden fra universiteterne. Vores motto er Get inspired, Get connected, Transform. Og det tror vi på, at Digital Tech Summit skaber de bedste rammer for. Vi glæder os til at åbne dørene i november," siger Mark Riis, konferencedirektør og chef for innovation på DTU. EU-kommissionens ledende næstformand, Margrethe Vestager, er konferencens hovedtaler og keynote. Vestager vil dele sine visioner for et stærkt europæisk digitalt lederskab gennem målrettede forsknings- og teknologisatsninger, særligt med fokus på, hvordan vi udvikler og anvender kunstig intelligens.
Kilde: Børsen, mandag, s. 40

Interne anliggender: Macron, højreekstremister og intern kamp er ved at smadre centrum-højre
Det store franske højreparti Les Républicains havde fra 1965 til 2012 altid en kandidat med i anden og afgørende omgang af de franske præsidentvalg, men i 2017 kom chokket. Marine Le Pen fra det indvandrerfjendtlige parti Front National var i finalen mod den politisk udefinerbare Emmanuel Macron, skriver Politiken mandag. Nye meningsmålinger viser, at den franske præsident Emmanuel Macron ligger til en klar sejr i første runde af præsidentvalget i april næste år med Marine Le Pen fra det indvandrerfjendtlige parti Front National på andenpladsen. Men værre for Les Républicains og det franske centrum-højre er, at den bedst placerede af deres kandidater nu bliver overhalet af den ekstremt højredrejede journalist, kommentator og forfatter Éric Zemmour. "Vi ser nu, at Éric Zemmour med sin voldsomme antimuslimske retorik, krav om øjeblikkelig udvisning af illegale indvandrere og antieuropæiske holdninger stjæler vælgere fra Marine Le Pen, som forsøger at være moderat," siger professor i kommunikation ved universitet i Strasbourg, Philippe Breton. Les Républicains' kandidat ved valget i 2017, tidligere premierminister François Fillon, blev elimineret i første valgomgang af Emmanuel Macron og Marine Le Pen. I dag står formanden for Parisregionen, den tidligere minister Valérie Pecresse, tidligere udenrigsminister og EU-kommissær Michel Barnier samt formanden for den nordfranske region Hauts-de-France, Xavier Bertrand over for hinanden. De er alle tre meget kompetente og respekterede kandidater.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8


Interne anliggender: Kom nu: Indfør en betalingsring i København
Politiken mandag bringer en kronik af Mona Klippenberg, cand. philol., lektor og forfatter, og Michael Stoltze, biolog, ph.d. og forfatter af diverse bøger om natur og biodiversitet. De skriver blandt andet: "Dramaet omkring udbygningen af det tidligere fredede område på Amager Fælled fortsætter. Københavns Kommune er åbenbart fast besluttet på at omgøre Lærkesletten på Amager til boliger, uanset hvor meget indbyggerne protesterer og til trods for, at der i FN og EU, blandt forskere, økonomer og ellers i samfundet bliver stadig mere fokus på biodiversitetskrisen og naturens mange værdier. [...] Blandt EU-landene har Danmark med godt 8 procent natur den absolutte bundplacering, hvor gennemsnittet er cirka 17 procent, og enkelte lande har afsat op mod 35 procent af deres arealer til natur. [...] Det kan være svært at omsætte naturens værdier til penge, men økonomer og andre forskere har de senere år lagt et betydeligt arbejde i at beregne, hvad naturtabet betyder for os økonomisk. De er kommet frem til, at selv om naturbeskyttelse og naturgenopretning koster, vil vi være langt dårligere tjent med at lade være med at tage vare på naturen, fordi en rig natur har så mange positive virkninger for både enkeltmennesker og samfundet. Som EU-kommissionen så fint formulerer det: “Naturen er lige så vigtig for vores mentale og fysiske helbred, som den er for vores samfunds evne til at håndtere globale forandringer, trusler mod sundheden og katastrofer. Vi har brug for naturen i vores liv”.”
Kilde: Politiken, mandag, s. 7-8

Udenrigspolitik: Danmark skal holde fokus på Det Sydkinesiske Hav
Kina fastholder, at en stor del af farvandet i Indo-Stillehavs-regionen tilhører dem, mens en stor del af det internationale samfund mener, at her er international råderet. Det internationale samfund frygter et scenario, hvor kineserne kontrollerer den frie bevægelighed i farvandene, der er nogle af de travleste i verden, skriver Politiken mandag. Emnet kom igen på dagsordenen, da USA's nye forsvarsalliance med Australien blev præsenteret og satte en stor, fed streg under, at regionen har stormagternes højeste bevågenhed. Pagten skal styrke samarbejdet mellem USA, Australien og Storbritannien inden for kunstig intelligens, forsvarsteknologi og militær tilstedeværelse i regionen. Politiske iagttagere har påpeget, at USA med aftalen hægter gamle europæiske venner og alliancer af, men det er seniorforsker ved Diis, Luke Patey, ikke enig i. Den canadiske forsker, der har base i Danmark og som står bag bogen 'How China Loses', undrer sig over og savner, at danske politikere, diplomater og fagfolk tager mere stilling til Det Sydkinesiske Hav. "Jeg hører ofte, at Kina er langt væk, at Asien er langt væk. At det er sekundært for et land som Danmark. Men jeg er helt uenig. For verdens vækstmotorer er Kina, Indien og Asean-landene (Vietnam, Indonesien, Malaysia med flere, red.). Det er her, verden oplevede størst vækst op til coronavirussens udbrud, og væksten ventes at vende stærkt tilbage. Hvis europæiske lande, herunder Danmark, vil have en rolle at spille, så skal vi være der," udtaler han. Særligt den franske præsident, Emmanuel Macron, har set sig sur på USA, efter at amerikanerne præsenterede deres forsvarsaftale med Australien. Præsident Macron og andre europæiske ledere, herunder den afgående tyske kansler, Angela Merkel, har flere gange presset på for, at Europa gik sin egen vej over for Kina. Ifølge Luke Patey har det sine grunde: "Der er store forskelle på EU's og USA's mål udenrigspolitisk. EU ser ikke Kina som en militær trussel, men det gør USA. Heri ligger en forskel, det kan ikke fornægtes," siger han. EU præsenterede i april et nyt strategipapir for regionen, der lige præcis undgår at udtale sig meget direkte om Kina. Dengang skrev nyhedsmediet Reuters skrev, at en række EU-diplomater har gjort et nummer ud af at understrege, at EU's politik på området ikke er 'antikinesisk'. Samme måned lød der hård kritik af Kinas adfærd fra en unavngiven EU-talsmand, der er citeret for at kalde den en 'trussel mod sikkerhed og stabilitet' i nyhedsmediet Reuters. I dette efterår vil en ny, opdateret fælleseuropæisk strategi for området blive præsenteret, og der er ingen tvivl om, at kineserne vil følge udviklingen tæt. Både fordi EU er en afgørende handelspartner i hele regionen, men også for at se, om et tættere samarbejde mellem EU-lande og USA kan komme på tale.
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Migration: Mette Frederiksen skal gribe mange bolde i år
Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af journalist Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Når Folketinget i morgen slår dørene op til en ny politisk sæson, kan det blive den hidtil mest besværlige for statsminister Mette Frederiksen (S), i hvert fald rent parlamentarisk. [...] Som sædvanlig - fristes man til at sige - er udlændingepolitik også et varmt tema på Christiansborg i år. Det er dog pakket ind i flere andre politiske områder. For eksempel har nederlaget i Afghanistan ført til en frygt for nye flygtningestrømme mod Europa, og regeringen har i udenrigspolitikken markeret sig ved blandt andet for nylig at støtte Litauen med at levere 15 kilometer pigtråd til at beskytte landets grænse mod Belarus, hvorfra der sendes flygtninge videre til EU. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har kaldt kritikken i 2015 af Ungarns premierminister Viktor Orbáns lukning af grænsen for ”fejlagtig”. Der arbejdes fortsat på at oprette lejre i et afrikansk land, hvor asylansøgere kan sendes til, men arbejdet synes at stå i stampe."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Selvstændige er ikke omfattet af EU-krav om barsel
Siden Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) annoncerede deres fælles forslag om at øremærke 11 uger af barslen til fædrene er bølgerne gået højt. SMV Danmark og ASE har advaret om konsekvenserne for selvstændige, hvis fædrene skal holde 11 uger af barslen. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge Venstre skal de selvstændige slet ikke med i en ny barselslovgivning med øremærket fædrebarsel: "Vi skal holde de selvstændige udenfor en aftale om øremærket barsel. Der er tale om et EU-direktiv, som vi nu minimumsimplementerer i Danmark. Vi ønsker ikke at gå længere, end vi skal," udtaler beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). Den nye barselsaftale, som partierne i disse uger forhandler om, skal implementere et EU-direktiv om øremærket fædrebarsel, som Danmark i flere år kæmpede imod. Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard gælder EU-kravet ikke selvstændige. "I forhold til de selvstændige, så er de ikke omfattet af orlovsdirektivet. Direktivet gælder kun for lønmodtagere. Det betyder, at vi ikke er forpligtet til at øremærke ni ugers forældreorlov til selvstændige," siger han
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Retlige anliggender: EU skal ikke blande sig i danskernes behov
I en kronik i Jyllands-Posten mandag skriver Annemarie Engel, cand.jur., blandt andet: "Hvem har taget initiativet til angrebet i lighedens navn på kvindens ret til barsel i 32 uger? Angrebet er i strid med vores retsforbehold, som selvfølgelig skal respekteres. Regeringen har pligt til at håndhæve dette. Det er ikke sket. Har man i stedet fiflet med forbeholdet og søgt at omgå dette? I EU-chartrets artikel 23 er der indført ligestilling på alle områder for mænd og kvinder, og i artikel 33 er der ligeledes indført en grundret omkring at ”forene familie og arbejdsliv”. EU-chartret om grundrettigheder er overstatslig EU-forfatningsret, som i den egenskab ikke gælder i Danmark, og EU-barselsdirektivet fra 2019 gør hermed heller ikke. [...] Vi har et frit forhandlende arbejdsmarked, som er kendt for at have den danske model. Nu er den blevet til en EU-model uden om folket, hvor den aftale, der er indgået, er sket under urigtige forudsætninger og derfor må udgå og annulleres som ugyldig. Der er brugt tid på at servicere EU-direktivet som en overstatslig pligt hertil. Hvordan kan man overhovedet have sagt ja til en union, som reelt er overordnet grundloven? Det danske folk sagde nej til unionen i 1992. Det samme gjorde Holger og konen. SF ændrede i 1993 mening. Folkets ønske blev ignoreret. EU arbejder ud fra, hvad embedsmænd fra kommissionen foreslår. [...] Man kan ikke tjene to herrer som grundloven og den politiske og økonomiske union. Det gode er, at det nu er synligt og er til overflade, hvilket tankesæt der arbejdes for, skønt ethvert folketingsmedlem skriver under på at ville overholde grundlovens struktur som dansk grundvilkår. Vi erfarer, at sådan fungerer det ikke på Christiansborg. Vi er iagttagere af, at der sker en politisk ulovlig forvaltning, og at den sker efter EU-ret og chartret om grundrettigheder."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 29

Institutionelle anliggender: Borgmestre forbereder opgør mod autokraterne i Østeuropa
Med de to lande Polen og Ungarn i spidsen lægger regeringer i hele Østeuropa pres på demokratiet. De pressede liberale politikere forsøger at arbejde sammen på tværs af grænserne, skriver Jyllands-Posten mandag. "Demokratiet er ikke længere den eneste mulighed i Central- og Østeuropa. Vi har illiberale trends i hvert eneste land i regionen. Og Polen og Ungarn er slået rigtig meget ind på det autoritære spor," sagde Daniel Hegedus fra tænketanken German Marshall Fond i september ved konferencen ”Besejring af autoritarismen” i Ungarn. Den ungarske premierminister Viktor Orban har længe haft en erklæret vision om et illiberalt demokrati, hvis konflikt med grundlæggende demokratiske rettigheder har udløst en række konflikter med det store flertal af EU-landene. Politiske kræfter på tværs af partiskel forsøger som modsvar at indgå alliancer for at kunne fravriste de stærke ledere magten. "Borgmestre er nødt til at gå sammen for at bekæmpe de regimer, der bliver mere og mere autoritære. Europa har håndteret autokrater rundt om i verden, nogle af os befriede os selv fra autokratstyre for 30 år siden, men vi har ikke været forberedt på at bekæmpe dem nu i Europa," sagde Warszawaborgmester Rafal Trzaskowski på konferencen. Budapest-borgmester Gergely Karácsony forklarede under konferencen på et pressemøde, hvorfor han er blandt de drivende kræfter i bevægelsen: "Ligesom Ungarn har været et laboratorium for afmontering af demokratiet, så håber vi, at det kan blive et laboratorium for genopbygningen af demokratiet," sagde han. Ifølge Karácsony bør EU i højere grad orientere sig mod borgmestre og bystyrer i kampen mod autokraterne. "EU er i en vanskelig position, fordi det er bygget på idéen om, at demokratiet vinder med tiden. Når et land først er inde i EU, er det nemt at afmontere demokratiet og tappe af de europæiske midler," sagde borgmesteren, som også kaldte Orban for “en kynisk diktator, der er korrupt”. Et svar kan være, at EU i stedet indgår alliance med byer som os og give den økonomiske støtte gennem os til det ungarske folk i stedet for til regeringen. “Vi er bekymrede for, at EU's genopretningspakken efter covid vil blive misbrugt af Orban,” lød det fra Karácsony. I 2019 stiftede borgmestrene fra Budapest (Ungarn), Bratislava (Slovakiet), Warszawa (Polen) og Prag (Tjekkiet) en pagt, den såkaldte "De Frie Byers Pagt", som skal beskytte og udbygge det liberale demokrati, pluralisme, åbenhed og kulturel mangfoldighed. Pagten skal forsvare retsstaten, bekæmpe korruption, magtmisbrug og populistisk nationalisme. Byerne samarbejder om at få EU til at målrette flere støttemidler direkte til byerne uden om landenes regeringer. I september 2021 tilsluttede borgmestrene fra disse byer sig pagten: Amsterdam, Wien, Barcelona, Firenze, Frankfurt, Gdansk, Los Angeles, Paris, London, Podgorica, Rijeka, Stuttgart, Taipei, Taoyuan, Tirana, Ulm, Neu-Ulm, Zágreb, Ljubljana.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Retlige anliggender: I Italien skal man nu have coronapas for at arbejde: "Jeg vil tigge på gaden, før jeg siger ja til vaccinen"
I Italien presser man befolkningen til at tage en COVID-19-vaccine, hvilket kritikere og vaccinemodstandere ikke mener hører hjemme i et liberalt demokrati. Landet strammer nu for alvor skruerne for at slå ned på vaccinemodstand i et forsøg på at få vaccineraten op, skriver Information mandag. Med et nyt dekret går regeringen nemlig endnu hårdere til værks end noget andet sted i Europa ved at kræve, at samtlige 23 millioner lønmodtagere i landet - i både det offentlige og private - fra den 15. oktober skal have et gyldigt coronapas, ellers står de til en bødestraf, og de vil blive suspenderet fra arbejdet uden løn. Det har allerede ramt hundredvis af læger og tusinder af sygeplejersker, der er vaccinenægtere. Siden april har det nemlig været et lovkrav for sundhedspersonalet at lade sig vaccinere mod COVID-19. "I Italien er det ikke folks helbred, som lige nu er i fare, men derimod vores demokratiske og fundamentale rettigheder," lyder det fra Luca Campanotto, en advokat, som også repræsenterer læger og sygeplejersker, der allerede er blevet suspenderet uden løn. Ifølge sundhedsminister Roberto Speranza har man vedtaget det nye dekret “for at gøre arbejdspladsen sikker og for at styrke vaccineudrulningen”. Italien var det første land i Europa som for alvor blev hårdt ramt af coronavirussen. Dengang indførte man hurtigt drastiske tiltag - blandt andet en hård nedlukning og skrappe karantæneregler - som udfordrede, hvor langt man kunne gå i et frit og demokratisk samfund for at bekæmpe en dødelig smitte. De andre europæiske lande fulgte hurtigt trop.
Kilde: Information, mandag, s. 12-13

Klima: Energikrisen sætter allerede aftryk på verdensøkonomien
Politiken bringer søndag en analyse af finansanalytiker Frank Hvid Petersen, som blandt andet skriver: "Der er fuld drøn på verdensøkonomien og dansk økonomi her efter corona-genoplukningen, og de gode tider forventes at fortsætte ind i 2022 og 2023. Men nu lægger en energikrise sig oven i stakken af de problemer, der rammer verdensøkonomien og virksomhederne i disse uger i form af en global forsyningskrise og mangel på råvarer og komponenter, mangel på arbejdskraft og skyhøje transportomkostninger. Problemerne vokser hastigt og skaber tvivl om, hvorvidt opsvinget vil fortsætte i 2022. I Europa er prisen på naturgas-elektricitet flerdoblet det seneste år. Blot de seneste uger er elpriserne over store dele af EU og i England steget 10-20 procent. [...] Manglen på energi har mange årsager. I Europa er der mangel på gas, fordi lagrene er helt i bund efter et koldt forår og svigtende energiproduktion fra vind- og vandkraft. Dertil kommer ifølge flere energieksperter, at Ruslands præsident Putin holder igen med gasleverancerne til et Europa, der er blevet afhængig af den store nabo i øst. Det har skabt øget behov for kul, men her er lagrene også i bund, og det får prisen på kul til at stige kraftigt. Priserne på naturgas og kul presses også op af Kina, der ligesom Europa er på jagt efter energiforsyninger til at holde hjulene i gang. [...] De fleste energieksperter, centralbanker og økonomer venter, at problemerne er forbigående, og at energipriserne og inflationen vil falde igen, efterhånden som situationen normaliseres. Men tvivlen er begyndt at råde. For Rusland viser endnu ingen tegn på at ville skrue op for gashanerne trods internationalt pres, og vinteren er ikke engang sat ind på den nordlige halvkugle."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Klima: Hård kamp om verdensmarkedet for brint
Jyllands-Posten bringer lørdag og mandag en analyse skrevet af journalist Keld Louie Pedersen, som blandt andet skriver: "Fra at være stort set upåagtet er brint for alvor ved at rykke ind på scenen som et centralt element i indsatsen mod klimaforandringerne. Ikke alene skal brint bruges til at lagre elektricitet fra vindmøller og solenergianlæg, det er også udset til en primær rolle i transportindustrien, hvor batteridrift ikke giver mening. [...] Data fra Det Internationale Energiagentur (IEA) viser, at brint kun står bag 4 procent af det globale energiforbrug, om end IEA mener, at andelen kan vokse til 18 procent i 2050, hvis den eksisterende opbakning fra regeringer og investorer fortsætter med uformindsket styrke. Ambitionen er, at fremtidens brint skal være såkaldt “grøn brint” fremstillet ved hjælp af vedvarende energi. I dag er det ifølge IEA kun 0,1 pcrocent af den globale produktion af brint, der er ”grøn brint". [...] Alt peger imidlertid i retning af hård konkurrence om at producere fremtidens brint, og her er de olieeksporterende lande i Mellemøsten parate til at rykke væsentligt hurtigere end projekter med grøn brint, der først ventes at være i drift mod slutningen af dette årti. De olieeksporterende lande vil bl.a. satse på blå brint, der udvindes af naturgas, hvilket frigør CO2, men denne skal indfanges og lagres, og dermed vil blå brint kunne sælges som klimaneutralt til priser, der ligger væsentligt under grøn brint."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 10-11, mandag, s. 22-23

 

Detaljer

Publikationsdato
4 Oktober 2021

Relaterede links