EU i dagens aviser onsdag den 20. marts 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Tyskland er faktisk Ukraines næststørste støtte
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine:

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz synes ikke, at Tyskland skal give Ukraine tyske Taurus-missiler. Det skriver Information. Forbundskanslerens argument er risikoen for, at ukrainerne vil bruge missilerne til at ramme russisk territorie lang bag frontlinjen og derved trække Tyskland ind i krigen mod Rusland. Hans udmelding kritiseres heftigt af både militærfolk og den politiske opposition. Uenigheden om, hvorvidt ukrainerne skulle modtage missiler eller ej var til afstemning i sidste uge i Forbundsdagen, og afstemningen faldt i Olaf Scholz’ favør. Flere kommentatorer har dog påpeget, at flere politikere følte sig presset til at stemme imod deres overbevisning. I fredags var Frankrigs præsident, Emmanuel Macron i Berlin. Her mødtes han med Olaf Scholz og Polens premierminister, Donald Tusk. Taurus-missilerne menes at have været en del af mødetematikken, ligesom de tre statsledere drøftede en genrejsning af forsvarsalliancen Weimar-trekanten.

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigspolitiske redaktør, blandt andet: "Det har varet over to år med krig i Ukraine. Men nu er EU parat til at træffe en beslutning om at ramme Ruslands eksport af korn og oliefrø med så høje importafgifter, at det reelt er en sanktion. Men paradoksalt nok er der i EU også stærke kræfter, der vil begrænse Ukraines eksport af korn til EU. Fordi det billige, ukrainske korn gør livet sværere for især polske landmænd. Den økonomiske smerte vil i givet fald være langt større i Ukraine end i Rusland. [...] Det vil betyde et stop for, hvad det polske medlem af Europa-Parlamentet, Anna Fotyga, dramatisk kalder for russisk “blodkorn”. [...] Indgrebet mod Rusland kommer snart og vil ramme en eksportmængde, der i 2023/24 er opgjort til 1,8 mio. ton. Hvad der kan ske i forhold til Ukraine, er p.t. uvist. Men et polsk krav om at indføre restriktioner på kornimport fra Ukraine har pludselig fået fransk støtte, og det kan potentielt ramme en ukrainsk eksport til EU på 19,1 mio. ton, der har stor økonomisk betydning. [...] Da lederne fra Tyskland, Frankrig og Polen for nylig mødtes til et såkaldt Weimar-topmøde (opkaldt efter byen, der husede det første møde mellem de tre lande i 1991) i Berlin og især talte om støtte til Ukraine, var det første indtryk, at alliancen kom med godt nyt til det krigsramte land. Men det viste sig efterfølgende, ifølge Politico, at Frankrigs præsident Macron og Polens premierminister Tusk er tæt på enighed om et indgreb mod Ukraines korneksport, der kan koste landet med den ødelagte økonomi ca. 1,2 mia. euro i eksportværdi. Landmænd i Polen har i måneder, sammen med kollegaer fra Ungarn og Slovakiet, demonstreret imod, hvad de kalder ukrainsk prisdumping, og bl.a. lukket grænseovergangene til Ukraine. [...] En nyvunden enighed mellem Frankrig og Polen om at hjælpe deres landmænd kan, siger diplomater til Politico, både direkte ramme eksporten og afspore løbende forhandlinger om at forlænge Ukraines frihandelsaftale med EU med et år. En sag, der kan komme til at fylde på EU-topmødet sidst på ugen. [...] Såvel Emmanuel Macron som Donald Tusk er under betydeligt indenrigspolitisk pres fra magtfulde grupper af vrede landmænd, der med store traktordemonstrationer forlanger bedre forhold. [...] På den baggrund er det sandsynligt, at importafgifter på russisk korn får en noget nemmere gang på jord. For i EU-landene producerer man selv rigeligt hvede, majs og andre kornsorter og har ikke brug for at importere fra russiske landmænd. [...] Men EU-Kommissionen kan med en importafgift slå to fluer med ét smæk. Dels vil man, hvor symbolsk det end er, ramme Ruslands krigsøkonomi yderligere. Dels, og måske vigtigere, er det en indrømmelse over for EU's egne producenter, der protesterer mod konkurrenceforvridning fra Rusland og Ukraine. Dilemmaet er, som den polske EU-parlamentariker Anna Fotyga i februar skrev i et spørgsmål til EU-Kommissionen, at “EU tillader, at russisk blodkorn importeres til det indre marked og transporteres gennem EU-havne og -terminaler. Med den ene hånd hjælper vi Ukraine, men med den anden tillader vi, at Rusland drager fordel af korneksport og overtager et marked, hvorfra ukrainsk korn er blokeret”. [...] Svaret kom hurtigt fra EU-Kommissionen og var fra den polske landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski. Han var for nylig hjemme i Warszawa og fortalte i en briefing til polsktalende journalister, ifølge mediet Euractiv, at når “Rusland anvender fødevarer som våben, må vi handle. [...] Sidste år importerede EU-lande tilsammen 4 mio. ton korn og oliefrø fra Rusland, det højeste nogensinde, men dog kun ca. 1 pct. af det samlede forbrug i EU. Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski har indtil for nyligt beskrevet den russiske import som ubetydelig. Men nu er hans holdning til det russiske korn vendt 180 grader. Måske har han lyttet til premierminister Donald Tusk, den fhv. formand for Det Europæiske Råd, der offentligt har advokeret for, at Polen burde følge Letlands eksempel og selv stoppe for import af russiske fødevarer. Men han pegede også på, at det trods alt er bedre, at man træffer en fælles EU-beslutning. Fordelen ved at ramme russerne med en importafgift og ikke en handelsrestriktion er, at det ikke kræver en enstemmig vedtagelse i Rådet, og at det ikke forhindrer transit af russisk korn til bl.a. lande i Nordafrika. EU har indtil nu har afholdt sig fra at ramme Rusland med fødevaresanktioner af hensyn til den globale fødevareforsyning."
Kilder: Information, tirsdag; Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Få et overblik over det nye hold, der kan indtage magtfulde stillinger i Bruxelles
Flere af dagens aviser skriver blandt andet følgende om kampen om de europæiske, politiske topposter i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget til sommer.

Rygterne går, at hvis EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen genvælges som kommissionsformand af sommerens nyvalgte EU-parlamentarikere, så er statsminister Mette Frederiksen (S) en meget sandsynlig kandidat til formandsposten i Det Europæiske Råd. Det skriver Børsen. "Der er ingen seriøse modkandidater til Ursula von der Leyen lige nu," vurderer Eric Maurice, politisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre. Men Maurice påpeger, at selvom von der Leyens borgerlige gruppe, EPP, ventes at blive størst til EU-valget, så kan den spåede højrefløjsfremgang til parlamentsvalget skabe problemer for hendes genvalg. "Vi bør ikke glemme, at det er en mulighed, at Rådet må finde en anden," siger Eric Maurice. Lykkes det Ursula von der Leyen at blive genvalgt som kommissionsformand, så bliver den næste formand for Det Europæiske Råd, sandsynligvis en statsleder fra den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Og her er Mette Frederiksen et oplagt valg, forklarer Eric Maurice. "Mette Frederiksen har siddet i mere end én periode, så lederne kender hende, og hun har erfaring fra Rådet, som er et must have," uddyber Eric Maurice og tilføjer: "Men der skal også være balance mellem køn og mellem nord, syd, øst og vest. Von der Leyen er en kvinde fra Norden, så at være endnu en kvinde fra Norden er ikke nødvendigvis en fordel." Derudover er parlamentets socialister ikke tilfredse med Mette Frederiksens indvandringspolitik, siger Eric Maurice. Portugals premierminister, den socialistiske Antonio Costa, har indtil for nylig været favorit til formandsposten i Det Europæiske Råd. Men han er blevet en del af en stor, verserende korruptionsskandale. "Særligt i Norden er der ledere, som har meget strenge krav til jobbet. Nogle af dem siger, at selv hvis Costa bliver renset, er det ikke nok. Folkene omkring ham skal også renses," forklarer en anonym EU-embedsmand. Også posten som NATO-generalsekretær er i spil, og her er Hollands afgående premierminister, Mark Rutte, favorit. Men mange østeuropæere mener, at jobbet bør sendes mod øst. Rumæniens præsident, Klaus Iohannis, har derfor meldt sig som kandidat til posten. Estlands statsminister, Kaja Kallas, har meldt ud, at de østeuropæiske nationer også bør have del i topjobbene. Eric Maurice nævner, at både Kaja Kallas og Polens udenrigsminister, Radoslav Sikorski begge rygtes som værende kandidater til posten som EU-udenrigschef. "De er begge stærke kandidater, hvis - og det er et stort hvis - EU-lederne er villige til at acceptere én fra øst, som har meget stærke holdninger til Rusland," vurderer Eric Maurice. Italiens forhenværende premierminister, Mario Draghi; Spaniens premierminister, Pedro Sanchez; Xavier Bettel, vicepremierminister i Luxembourg, nævnes også som kandidater til europæiske topposter efter Europa-Parlamentsvalget i juni. Det vurderes, at Robert Metsola, nuværende borgerlig formand for Europa-Parlamentet, har gode chancer for at blive genvalgt, selvom posten også er eftertragtes af andre politiske grupper i parlamentet.

I et debatindlæg i Politiken skriver Theis Truelsen, Gentofte, blandt andet: "Der tales meget om statsministerens kandidatur til stillingen som præsident for Det Europæiske Råd, men stort set ingen fokuserer på, hvad stillingen egentlig indebærer. Stillingens primære indhold er blot at agere teknisk leder under møderne for EU's stats- og regeringschefer. Det er dog i det væsentlige EU-Kommissionen, der har initiativretten. Og sig mig, hvor mange kender egentlig den nuværende præsident for rådet? Det kan da ikke være en dansk statsministers ambition at søge denne stilling. Det ville være noget andet, hvis det gjaldt stillingen som Nato's generalsekretær eller formandsposten for EU-Kommissionen."
Kilder: Børsen, s. 12-13; Politiken, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Japan forlader negative renter som sidste land i verden
Berlingske og Børsen skriver blandt andet følgende om Japans beslutning om at forlade negative renter, som det sidste land i verden.

Et stort lønløft til ansatte i de største, japanske virksomheder, har fået den japanske centralbank til at træffe den historiske beslutning om at hæve sin ledende rente fra minus til 0,1 procent. "Lønaftalen har ændret Bank of Japans opfattelse af situationen," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank, i en kommentar. I Europa gik man væk fra negative renter i juni 2022, og i dag er renten hos Den Europæiske Centralbank (ECB) på fire procent. Investorer forventer, at både ECB og den amerikanske centralbank vil sænke deres renter igen nu til sommer.

I en analyse i Berlinske skriver Ulrike Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "En æra er slut, efter at Japan har besluttet at skifte det lille minus foran renten ud med et plus. På den længere bane kan det få stor betydning for verdens renter. Også de danske boligrenter. [...] Japan er verdens tredjestørste kapitalmarked, og de globale kapitalmarkeder er forbundne. Siden 2013 har centralbanken spillet en vigtig rolle i et stort økonomisk eksperiment under premierminister Shinzo Abe - kaldet abenomics. I forsøget på at sparke gang i økonomien kørte staten med gigantiske underskud, der blev finansieret ved, at centralbanken satte den elektroniske seddelpresse på overarbejde. Japans officielle rente blev negativ i 2016. De lave afkast hjemme tvang japanske investorer til at købe obligationer med arme og ben i udlandet, hvilket har presset renterne ned uden for Japan. Japan er den største ejer af amerikanske statsobligationer. Men japanske investorer har fyldt særlig meget på mindre markeder som Canada, Australien og her i Danmark. Selvom de japanske beholdninger af danske realkreditobligationer er nedbragt kraftigt fra toppen i slutningen af 2020 på omkring ti procent af det udestående til kun lidt mere end tre procent i dag, kan der være en yderligere markedseffekt, i takt med at Japan bevæger sig væk fra den tidligere rentestrategi. Direkte, fordi en stor køber af danske obligationer nu går i modsat retning. Dertil kommer en indirekte effekt, fordi Japans nye kurs kan lægge et generelt opadrettet pres på de globale obligationsrenter. Det behøver ikke at være meget, men det reducerer mulighederne for, at markedsrenterne falder fra de nuværende niveauer. Det kommer så oveni, at udsigterne til rentenedsættelser i vestlige centralbanker er skaleret tilbage. I løbet af året vil renterne begynde at blive sat ned i de vestlige lande, men det kommer ikke til at gå hurtigt. Og det er efterhånden ret tydeligt, at lavere officielle renter slet ikke er det samme som lavere markedsrenter. [...] Ikke mindst i Europa er der plads til højere markedsrenter, når Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter den officielle rente ned - formodentlig til sommer - samtidig med at man tager næste skridt i nedbringelsen af beholdningen af obligationer. Det kan virke paradoksalt, at de lange markedsrenter kan stige, samtidig med at den officielle rente sættes ned, men de seneste år har rentestrukturen været vendt på hovedet i forhold til “normalt”, og derfor er det egentlig bare en normalisering til, hvordan rentemarkederne fungerer, når centralbankerne ikke manipulerer obligationsmarkedet. Det er en masse kastevinde, der på samme tid rammer de globale rentemarkeder og dermed også herhjemme. De peger i samme retning - og Japans nye kurs forstærker tendensen. At de ekstremt lave renters tid er endegyldigt forbi."
Kilder: Berlingske, s. 10; Børsen, s. 16-17

Interne anliggender: EU-politikere yderst til højre styrer på Facebook - også i Danmark
Den offentlige debat på Facebook domineres af EU-parlamentarikerne fra den yderste højrefløj, og traditionelle partier er langt bagefter i kampen om at engagere brugerne på de sociale medier. Det viser en ny undersøgelse, skriver Altinget mandag.

En analyse af over 572 millioner interaktioner skabt af politikere, der har været medlemmer af Europa-Parlamentet siden 2019, viser, at det er politikere fra yderste højre, som høster flest likes, delinger og kommentarer, når de laver opslag på Facebook. "Det viser, at det nationalistiske og yderste højre dominerer den politiske samtale på Facebook på tværs af Europa. Og det gør de med kritik af støtten til Ukraine, med modstand mod den grønne omstilling og med en hård kritik af EU. De her partier er lige nu ved at vinde den digitale valgkamp på Facebook ret så eftertrykkeligt," siger Eske Vinther-Jensen, partner i Common Consultancy, der har foretaget undersøgelsen. Han kalder undersøgelsen et bekymrende billede af, hvordan den politiske midte i Europa har svært ved at komme igennem med deres synspunkter. "De er ikke i stand til at engagere eller begejstre vælgerne digitalt i samme omfang. Og de er ved at tabe en række dagsordener, som fra vores perspektiv er afgørende for Europas fremtid og i øvrigt også for det kommende europaparlamentsvalg," forklarer Eske Vinther-Jensen, som advarer mod at underspille sociale mediers indflydelse på politik. "Vi ved, at klarer man sig godt på Facebook, får man flere interaktioner, og så får man flere vælgere. Hvis det ikke var sådan, så ville politiske partier heller ikke bruge så mange penge på annoncering på de sociale medier," siger Eske Vinter-Jensen. For Anders Vistisen (DF), medlem af Europa-Parlamentet, giver højrefløjens succes på Facebook god mening. "Mange af mine kolleger har ikke adgang til de etablerede medier på samme vilkår som deres politiske modstandere. Så de har også en helt anden satsning på sociale medier end deres konkurrenter i de her lande," siger Anders Vistisen. Kira Marie Peter-Hansen, kalder undersøgelsen skræmmende. "Jeg tror, at det skyldes, at algoritmerne også reagerer på opslag og indhold, der kan skabe splid. Det er højrefløjspartierne i Europa enormt gode til at udnytte, hvad enten det gælder ligestilling, migration eller klima," siger Kira Marie Peter-Hansen, som medgiver, at de grønne partier bør tage undersøgelsen til efterretning. Af de danske europaparlamentarikere er det netop højrefløjspolitikeren Anders Vistisen som er bedst til at få fat i brugerne på Facebook med sine opslag. Hans opslag får gennemsnitligt halvanden gang flere reaktioner end nummer to på listen, Asger Christensen fra Venstre. Anders Vistisen fortæller, at sociale medier spiller en central rolle i hans valgkamp som Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget i juni. Sidste år brugte Anders Vistisen over en halv million kroner på annoncer og promovering af opslag på Facebook. Den næstmest spenderende danske politiker på Facebook sidste år var Alex Vanopslagh (LA), som brugte cirka 250,000 kroner på at promovere sit politiske virke på Facebook. "Han tror på, at succes på Facebook er afgørende for succes ved EU-parlamentsvalget. Det er en meget bevidst prioritering," siger Eske Vinther-Jensen om Anders Vistisens fokus på Facebookpromovering. "Vi har satset hele butikken på SoMe," siger Anders Vistisen selv. "Jeg har aldrig før set opgørelser, hvor én person er stukket af på den facon fra hele resten af flokken. Det plejer at være de politiske partier, som har den største udgiftspost," siger Mark Blach-Ørsten, medieforsker på RUC, og fortsætter: "Det er også overraskende, fordi han stiller op til europaparlamentsvalget. Og alt andet lige, så er det jo ikke sådan, når man kigger i valgforskningen, at man normalt forventer, at medlemmer at Europa-Parlamentet har så mange penge at gøre godt med. Det må betyde, at der er nogen i partiet, der satser meget voldsomt på, at det skal virke"
Kilde: Altinget, mandag

Andre EU-historier

Klima: Det er hul i hovedet, at Danmark og EU fortsat pumper milliarder af statskroner i fossil energi
I en kommentar på Altinget skriver Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Danmarks energipolitik trænger til et grundigt eftersyn. En rapport afslører, at Danmark er et af de lande i EU, der giver relativt mindst i støtte til vedvarende energi. [...] Det er en udbredt opfattelse, at en høj, ensartet CO2e-afgift er den mest omkostningseffektive og hurtigste måde at nedbringe udledningen af drivhusgasser på. Det kræver dog, at politikerne tør lægge en tilstrækkelig høj afgift på de erhverv, der skal omstille og frigøre sig fra de fossile brændsler. Men ofte vælger politikerne et blødt kompromis, eller man indfaser afgiften så langsomt, at markedet finder en ny, beskidt uligevægt, hvor producenter af køretøjer, forbrændingsmotorer samt olie- og gasfyr sælger lidt mere effektive modeller, der forlænger den fossile æra. Vi kan eliminere import af russisk gas ved at opfylde kravene i EU's bygningsdirektiv."
Kilde: Altinget, tirsdag

Udvidelse: EU gør klar til udvidelse med nye lande
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om EU-topmødedrøftelser vedrørende Bosnien-Hercegovinas optagelsesforhandlinger.

Børsen skriver, at de europæiske stats- og regeringsledere mødes til EU-topmøde i denne uge for at tage stilling til EU-Kommissionens anbefaling om, at give grønt lys for Bosnien-Hercegovinas optagelsesforhandlinger. Det er dog ikke alle EU-medlemslande, der deler EU-Kommissionens optimisme. "Vi mener, at den indsats, der er blevet gjort siden december sidste år, har været begrænset. For begrænset. Og at vi skal fortsætte med at opmuntre de bosniske ledere til at gøre en indsats for at nå de kortsigtede mål, der er blevet sat," udtaler Frankrigs europaminister, Jean-Noel Barrot, således forud for mødet. Også Danmark forholder sig kritisk, og danskerne tilhører en gruppering i EU, som ønsker en mere meritbaseret optagelsesproces. Forud for topmødet ønsker udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) dog ikke at afsløre Danmarks standpunkt vedrørende de bosniske optagelsesforhandlinger. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, mener, trods de kritiske røster, at Bosnien-Hercegovina har gjort kæmpe fremskridt. Blandt andet har landet fuldstændigt tilpasset sig EU´s udenrigspolitik. Tyskland, Østrig, Kroatien, Italien, Slovenien og Ungarn ventes alle at støtte beslutningen om at give grønt lys for igangsætningen af optagelsesforhandlingerne med Bosnien-Hercegovina.

Stats- og regeringslederne påpeger dog, at kandidatlande skal leve op til kriterierne, der stilles for medlemskab, heriblandt et stærkt retssamfund og lav korruption. Det har irriteret nogle EU-lande, at EU´s præsident, Charles Michel, har foreslået, at EU skal være klar til en udvidelse med nye lande allerede i 2023. Det udtrykker nogle lande skepsis overfor, eftersom der venter et stort reformarbejde, ikke kun i kandidatlandene, men også i EU. I alt ni lande har nu status som EU-kandidatland.
Kilder: Berlingske, tirsdag; Kristeligt Dagblad, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag

Sikkerhedspolitik: Trump lover at bakke op om Nato hvis Europa spiller efter reglerne
Flere af dagens aviser skriver blandt andet følgende om Trumps udmelding om fortsat amerikansk medlemskab af NATO, såfremt de resterende medlemmer betaler deres del af kagen.

Den amerikanske præsidentkandidat og forhenværende præsident, Donald Trumps udmelding kommer i et interview på Tv-kanalen GB News. Det skriver Berlingske. Trump sagde i interviewet blandt andet, at de europæiske lande ikke skal "udnytte" den amerikanske støtte til alliancen, og i stedet betale deres del af udgifterne. Donald Trump har tidligere, i flere omgange, truet med at trække USA ud af NATO.
Kilder: Berlingske, tirsdag; Politiken, tirsdag; Børsen, tirsdag; B.T., tirsdag; Ekstra Bladet, tirsdag

Det digitale indre marked: Ny EU-lovgivning gør vejen ind på Google Maps længere
Flere af dagens aviser, blandt andet Kristeligt Dagblad, skriver, at klikvejen ind på Google Maps er blevet gjort længere af EU:

EU-lovgivningspakken Digital Markets Act (DMA), der trådte i kraft i starten af marts i år, er. grunden til, at man ikke længere kan få direkte adgang til en rutevejledning i Google Maps via en resultatfeltet i en almindelig Google-Søgning. Nu kræves det, at man først går ind på Google Maps og herefter indtaster sin ønskede destination. Formålet med DMA er at skabe et mere fair europæisk marked for alle tech-virksomheder og tvinge gatekeepers i tech-branchen til at åbne deres økosystemer op for andre aktører i branchen. Derfor har Google fjernet Google Maps fra sine søgninger. Det gør, at brugerne selv skal vælge hvilken kort-app de vil bruge, og Google Maps drager derfor ikke længere gatekeeper fordel af Google-søgemaskinen.
Kilder: Kristeligt Dagblad, tirsdag; Berlingske, tirsdag; B.T., tirsdag

Sundhed: Moderna-vaccinen kan medføre kronisk nældefeber
Den europæiske bivirkningskomité, Prac, anerkender nu kronisk nældefeber som en lidelse, der kan udløses af coronavaccinen Spikevax fra Moderna. Det skriver Politiken. Spontan nældefeber blev af Prac allerede i 2022 anerkendt som værende bivirkning til Modernas og Pfizers coronavaccine. Danskere med kronisk nældefeber, udløst af vaccinen, har allerede fået medhold i Patienterstatningen.
Kilde: Politiken, s. 8

Det digitale indre marked: AI er vores ven
I et debatindlæg i Politiken skriver Kim Valentin (V), medlem af Folketinget, blandt andet: "Danmark er førende i Europa i brugen af kunstig intelligens, hvilket giver os en unik mulighed for at udnytte teknologien til at skabe et mere produktivt, innovativt og inkluderende arbejdsmarked. [...] Kunstig intelligens er ikke en magisk løsning, der løser alle vores problemer. Mange danskere frygter, at kunstig intelligens vil overtage deres job, og det er en forståelig bekymring. Kognitive rutineopgaver såsom skrivning og programmering kan erstattes af kunstig intelligens som ChatGPT, hvilket understreger behovet for opmærksomhed på hastigheden, hvormed disse ændringer vil komme, og hvilke jobsektorer som vil forandre sig mest. Det er derfor vigtigt, at vi investerer i efteruddannelse og omskoling, så vi kan følge med i udviklingen og lære de nye færdigheder, der er efterspurgte på fremtidens arbejdsmarked. Jeg tror på, at kunstig intelligens kan blive en fordel for Danmark, for vi er gode til at håndtere forandringer på arbejdsmarkedet. Vi skal være proaktive og investere i den nødvendige infrastruktur for at sikre, at den nye teknologi kommer alle danskere til gode. I Venstre vil vi sammen med EU arbejde for klare retningslinjer og sikre, at kunstig intelligens bruges ansvarligt og etisk, mens vi er opmærksomme på, hvordan vi bør håndtere de forandringer, det medfører.
Kilde: Politiken, s. 5

Landbrug: Økoformand: Vi tænker holistisk - hvorfor skal det straffes?
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om CO2-afgifter til landbruget:

Ifølge Michael Kjerkegaard, formand, Økologisk Landsforening så kan man i Økologisk Landsforening godt gå ind for en CO2-afgift til landbruget, bare ikke i den form som Svarer-ekspertudvalget foreslår regeringen. "Det giver ikke mening at opbygge et nyt parallelt system, der skal opkræve midler fra landbruget, samtidig med at landbruget modtager midler fra et andet administrativt system," siger man fra foreningens side. I stedet har Økologisk Landsforening fremlagt sit eget forslag, som tager afsæt i helhedstænkningen og EU´s landbrugsstøtte. "Vi frygter virkelig, at en forkert afgiftsmodel kan lukke rigtig mange økologiske gårde, og det er jo ikke det, man ønsker. Regeringen ønsker selv at fordoble det økologiske areal, og derfor er det vigtigt at lave regler, der ikke rammer os så hårdt," siger Michael Kjerkegaard, som mener, at gulerod er bedre end pisk, og at en differentieret moms på økologiske fødevarer kunne være en af gulerødderne. "Dagens moms er jo en fast procent lagt oven i prisen på for eksempel mælk. Det betyder, at staten tjener flere afgiftskroner - og forbrugerne skal betale flere ekstra kroner - for den økologiske mælk end den konventionelle, fordi den økologiske som udgangspunkt er lidt dyrere. Jeg synes, man skal lade være med på denne måde at straffe de økologiske varer, der leverer på så mange parametre, og straffe de forbrugere, der gerne vil købe økologisk, men synes, det er for dyrt" forklarer Michael Kjerkegaard.

I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jesper Jespersen, professor, København Ø, blandt andet: "Den økonomiske sagkundskab er i vildrede med hensyn til, hvorledes en ”optimal” regulering af CO2-udledningen fra dansk økonomi burde udformes, og landbrugets repræsentanter mildt sagt skeptiske. Svarer-udvalget anbefaler en forholdsvis beskeden CO2-afgift pålagt produktionen i dansk landbrug. Heroverfor argumenterer Landbrug og Fødevarer, at “en klimafgift som præsenteret af Svarerudvalget vil få store økonomiske og sociale konsekvenser”. [...] I betragtning af at et af de bærende elementer i EU-samarbejdet har været den fælles landbrugspolitik, er det overraskende, at EU-Kommissionen er så tøvende med hensyn til at forslå en ensartet CO2-afgift for hele EU. Det er således ikke overraskende, at bønderne i Frankrig reagerede, da Macron forsøgte sig med en national forhøjelse af dieselafgiften. Og det lyder også, som om det ulmer i det danske landbrug, hvis der indføres en ensidig dansk CO2-afgift."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Franciska Rosenkilde (AL), medlem af Folketinget, blandt andet: "Lytter man til Inger Støjberg og landbrugslobbyen, gør vi nærmest klimaet en tjeneste ved at producere absurde mængder kød. Fordi dansk landbrug skulle være mere klimavenligt end alle andre landbrug. Problemet er bare, at det er faktuelt forkert. Vores udledning er helt gennemsnitlig sammenlignet med andre EU-lande. [...] At dansk landbrug er exceptionelt klimavenligt, er en myte, som efterhånden ikke kan ses som andet end landbrugslobbyens desperate forsøg på at fastholde en forretningsmodel med ekstrem forurening og minimal indtjening."
Kilder: Information, s. 12-13; Jyllands-Posten, s. 17, 18

Sikkerhedspolitik: Israel siger, de har fået ram på 'Skyggemanden'. Men hvem er han?
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om krigen mellem Israel og Hamas:

USA har på en pressebriefing mandag oplyst, at Israel har dræbt Marwan Issa, nummer tre i Hamas´ lederhierarki. Det skriver Politiken. Hverken de israelske sikkerhedsstyrker (IDF) eller Hamas har bekræftet den amerikanske udmelding. Marwan Issa har siden 2019 været på USA´s terrorovervågningsliste, og han blev efter den 7. oktober sidste år også føjet til EU´s overvågningsliste.

I et debatindlæg i Information skriver Jesper Petersen og Gunvor Wibroe, henholdsvis udenrigsordfører (S) og udviklingsordfører (S), blandt andet: "Med tiltagene fra EU og USA om at sejle nødhjælp til Gaza er der kommet skub i hjælpen til de civile palæstinensere. Det første skib med mad er nu ankommet til Gaza, hvor Biden vil have etableret en midlertidig havn. Hermed tager USA et nødvendigt lederskab, der vil gøre det muligt at få den hårdt tiltrængte nødhjælp ind i Gaza uden om de israelsk kontrollerede grænseovergange i samarbejde med FN, EU og relevante nødhjælpsorganisationer. [...] Der er akut mangel på de mest basale fornødenheder i Gaza. En fjerdedel af Gazas befolkning lever ifølge WHO på sultegrænsen, og der er en overhængende risiko for hungersnød. Derfor er det også fuldkommen afgørende, at der omgående etableres en humanitær våbenhvile. [...] Danmark har øget sin humanitære bistand de sidste par måneder og støtter Palæstina med mange millioner kroner gennem blandt andet UNRWA. Danmark har desuden i fællesskab med vores allierede presset på for at indføre en humanitær våbenhvile. Men det kræver også, at Hamas stopper med at bruge deres civile som skjold. De civile i Gaza betaler lige nu en alt for høj pris for denne krig. Og Israel er forpligtet til at lade nødhjælp komme frem og beskytte civile. Både israelere og palæstinensere har ret til at leve i fred og frihed. En tostatsløsning er stadig målet, men der er langt endnu, og lige nu er der behov for en humanitær våbenhvile, mere nødhjælp, frigivelse af gidsler samt at få stabiliseret Gaza. Dernæst følger en genopbygningsproces, som Danmark fortsat skal spille en aktiv og konstruktiv rolle i."
Kilde: Politiken, s. 8

Retlige anliggender: Frihed til kød
I en klumme i Information skriver Peter Singer, professor i bioetik, blandt andet: "De belgiske provinser Flandern og Vallonien har vedtaget love, der kræver, at alle dyr, der slagtes til menneskeføde, skal bedøves, før de aflives. Muslimske og jødiske trossamfund har forsøgt at omstøde lovgivningen og hævder, at den krænker deres frihed til at slagte dyr på den måde, der er foreskrevet af deres religion. Tidligere søgsmål ved den belgiske forfatningsdomstol og EU-Domstolen var uden medhold, så sagsøgerne henvendte sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. [...] Dommen, der blev afsagt den 13. februar, fandt, at love, der kræver forudgående bedøvelse af dyr, er en begrænsning af sagsøgernes religionsfrihed. Den fandt dog også, at beskyttelse af dyrenes velfærd er en del af en stats legitime mål om at beskytte den offentlige moral. Domstolen anførte, at den skal tage særligt hensyn til beslutninger taget af lovgivere, især når der vedtages love med stort flertal - og i begge provinser havde lovgiverne næsten enstemmigt støttet den pågældende lovgivning. Retten bemærkede også, at den belgiske forfatningsdomstol og EU-Domstolen i deres domme havde fastslået, at dyrevelfærd som en etisk værdi er af stigende betydning i demokratiske samfund, og at dette bør tages i betragtning, når man vurderer restriktioner for, hvordan religiøse overbevisninger kommer til udtryk i handlinger, der påvirker dyrevelfærden. Domstolen var ikke overbevist af sagsøgernes argument om, at konventionen kun ser 'den offentlige moral' som værende et spørgsmål om beskyttelse af den menneskelige værdighed. Retten henviste til tidligere sager, hvor den havde taget hensyn til beskyttelse af dyrevelfærd og miljø. I overensstemmelse hermed fastslog domstolen: “Konventionen kan ikke fortolkes, som om den lægger op til en absolut stadfæstelse af de rettigheder og friheder, den fastlægger, uden hensyntagen til dyrs lidelser.” [...] Jeg tvivler på, at det ville være en krænkelse af religionsfriheden at forbyde salg af kød fra dyr, hvis hals skæres over, mens de er ved fuld bevidsthed. Den jødiske religion, som jeg forstår den, kræver ikke, at jøder spiser kød. Så hvorfor er det en begrænsning af religionsfriheden at sige: Hvis det er det, du tror på, så lad være med at spise kød. Sagen er mindre klar for muslimer, fordi nogle muslimer mener, at de er forpligtet til at spise kød ved Eid ad-Adha eller Offerfesten. Hvis denne påstand accepteres, kan lovgiverne vedtage en lov, der tillader, at kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, sælges i ugen før eid. På den måde ville krænkelser af religionsfriheden blive holdt på et absolut minimum, samtidig med at man øger beskyttelsen af dyr både inden for og uden for lovgivernes jurisdiktion."
Kilde: Information, s. 2

Udenrigspolitik: Et broget varsel
Information skriver, at stigende pres fra Kina og Rusland er en del af forklaringen på, at demokratiet er udfordret på verdensplan. Betydningsfulde valg i EU, USA, Indien, Sydafrika og Mexico er rundt om hjørnet og flere rapporter giver et indblik i igangværende trusler mod verdens demokratier. Flere forskere taler om, at der er en "demokratisk recession" i gang. Tænketanken Freedom House melder, at udbredelsen af borgerrettigheder, globalt set, er faldet for 18. år i træk. Demokratimålinger fra Economy Intelligence Units nåede et lavpunkt i 2023. Ifølge forskningsinstituttet V-Dem lever næsten tre fjerdedele af verdens befolkning i autoritære stater. Ledere som USA´s forhenværende præsident, Donald Trump og Ungarns premierminister Viktor Orban har i løbet af deres embedsperiode brudt med demokratiske værdier og normer. "I dag starter autokratiseringprocesser ofte med, at antipluralistiske aktører kommer til magten gennem valg. Derefter bruger de den udøvende magt til at underminere demokratiske institutioner," forklarer Fabio Angiolillo, postdoc ved Varieties of Democracy (V-Dem), Göteborgs Universitet. En populær strategi blandt magthavere i det globale syd er at fængsle eller diskvalificere politiske modstandere. På verdensplan har den økonomiske magtbalance rykket sig imod autoritære stater, og det er af de geopolitiske årsager til demokratiets tilbagegang på verdensplan. Lande som Kina, Rusland, Iran og Saudi Arabien spiller en større geopolitisk rolle end tidligere. Det mindsker behovet for at sætte sig i et uafhængighedsforhold til Vestlige lande, som stiller høje krav om demokratiske standard. Borgers brug af sociale medier som primær nyhedsplatform gør det muligt for siddende regeringer bruge disinformation til at mindske modviljen mod autoritære skift.
Kilde: Information, s. 10-11

Det digitale indre marked: Dagens brev: Tech-giganter bor på børneværelset
I det debatindlæg i Berlingske skriver Birgitte Vind, indenrigsordfører, (S) og Astrid Krag, børne- og undervisningsordfører (S), blandt andet: "Mens de voksne laver mad i køkkenet, ser store og knap så store børn vold, porno, lemlæstelse, mord og selvskade på nettet. [...] Der er behov for, at vi træder til for børnenes skyld. De har brug for voksne, der handler! Og her skal vi politikere, forældre og fagprofessionelle hjælpe hinanden. Når tech-giganterne med bundlinjen for øje indsamler data om vores børns færden på nettet og får dem ind på en digital motorvej fyldt med farligt indhold, så skal vi sige stop. Som forældre må vi kunne forvente, at det produkt, som vi giver vores børn i hånden, er sikkert. Det er det ikke nu. [...] Den politiske kamp skal tages i EU, og den skal tages direkte med tech-giganterne. Sammen med europaparlamentariker Christel Schaldemose lægger erhvervsminister Morten Bødskov nu pres på, for at der findes fælles europæiske løsninger, og han har netop indkaldt Facebook, Google, Snapchat og TikTok til møde. Når tech-giganterne, der har skabt problemet, ikke vil være med til at tage ansvar, så må vi sikre en effektiv aldersverificering online, så vores børn bliver skærmet for det voldsomme indhold, og deres data ikke bliver høstet og brugt til at lede dem steder hen, der absolut ikke er for børn."
Kilde: Berlingske, s. 23

Det digitale indre marked: Facebook og Instagram klar til at halvere gebyr
Facebook og Instagram har indført brugerbetaling for brugere, der ikke ønsker at blive sporet eller se annoncer i deres feeds. Men samtidig med at Meta er i drøftelser med de europæiske datatilsyn om netop denne ordning, melder Meta nu ud, at man vil halvere brugerbetalingen for denne. Det skriver Berlingske. Meta agerer for at undgå, at EU´s datatilsyn griber ind over for den udskældte brugerbetalingsordning. En lang række organisationer har klaget over brugerbetalingen. De mener ikke, at man skal betale for at sikre sin ret til privatlivets fred. I november bad organisationen NOYB (None of Your Business), Østrigs datatilsyn om at stoppe brugerbetalingsordningen og give Meta-koncernen en bøde. NOYB ledes af den østrigske jurist Max Schrems, der to gange tidligere har fået EU-domstolen til at underkende dataudvekslingsaftaler mellem USA og Europa. Meta har under en høring i EU-Kommissionen tilbudt at sænke brugerbetalingen fra 9,99 til 5,99 euro om måneden.
Kilde: Berlingske, s. 15