EU i dagens aviser tirsdag den 2. maj 2023

Dagens EU-tophistorier

Økonomi: Magtfuld italiener tror på ny dansk rolle i gældsstrid
Ifølge EU-kommissær med ansvar for økonomi, Paolo Gentiloni, er der behov for massive investeringer for at hænge på i det globale vækstkapløb. Det skriver Børsen i dag. I sidste uge besøgte han København, efter at have præsenteret EU-kommissionens nye udspil til, hvordan reglerne for at stifte gæld i de enkelte lande bør være fremadrettet, en såkaldt "suverænitetsfond", som skal finansiere fælles strategiske projekter. Tyskland har kritiseret forslaget for at være for slapt, og Gentiloni håber, Danmark kan indtage en rolle som brobygger mellem de forskellige holdninger. Danmark var sammen med Østrig, Sverige og Holland ellers for tre år siden med statsminister Mette Frederiksen (S) en del af den såkaldte sparebande, der stemte for en mere stram finansdisciplin. Men Gentiloni har udpeget både Holland og Danmark til at hjælpe med at løse konflikten mellem de rige og fattige lande i EU. "Jeg er meget glad for den konstruktive rolle, som f.eks. Holland spiller i den her diskussion. Det betyder ikke, at de står fuldt ud bag kommissionens udspil. De har deres egen interesse. Men de arbejder hårdt for at bygge bro mellem positionerne, og det tror jeg også er i Danmarks interesse," siger EU-kommissæren. Den danske regering har ikke kommenteret Gentilonis gældsplan, men i marts varslede Mette Frederiksen en "ny tilgang" til EU's finanspolitik. "Når regeringen har den her tilgang, så er det, fordi vi forholder os til en ny virkelighed, hvor vi kan se, at investeringsbehovet er meget, meget stort," sagde hun. Det er de samme argumenter Gentiloni anvender. "Der er masser af grunde til at bevare en balance mellem at afvikle gæld på den ene side og give plads til at investere på den anden. Det handler ikke om nordlige eller sydlige lande. Det er i fællesskabets interesse," siger Gentiloni. Han mener ikke, at det er en mulighed at gå tilbage til lavvækst i den europæiske økonomi, men derimod satse på investeringer for at styrke konkurrenceevnen og vores virksomheder til større vækst. Gentiloni mener, at grænsen mellem de rige og fattige lande i EU er udvisket. "Vi tænker nogle gange, at fælles finansiering er lig med en omfordeling fra de stærkere til de svagere økonomier. Men vores nye prioriteter som f.eks. vindkraft og kritiske råvarer - det er ikke kun i de stærkes eller de svages interesse. I det globale perspektiv handler det ikke om, hvorvidt vi skal lave omfordeling i Europa. Det handler om, at vi kan være stærkere sammen,” siger Gentiloni. Han ser 4-5 store udfordringer for Europa, heriblandt den grønne industri, forsvar samt adgang til råvarer og mikrochip. "Efter pandemien havde vi i 2022 en uventet høj vækst. Den var endda højere end i Kina, hvad der i hvert fald i min levetid har været meget sjældent. Vi var bekymrede for at blive ramt igen af energikrisen og inflationen. Det har vi undgået: ingen strømafbrydelser, ingen massiv arbejdsløshed, ingen konkurser - tværtimod har vi set en utrolig omstilling væk fra russisk gas og et stærkt arbejdsmarked," siger han. Men Europa er nødt til at være opmærksomme på andre landes massive statsstøtte, herunder USA's klimapakke, så det er vigtigt at holde investeringer ved lige og støtte vores virksomheder. "Vi kan ikke være den eneste aktør på den globale scene, der ikke støtter vores konkurrenceevne med offentlige midler", konkluderer Paolo Gentiloni.
Kilder: Børsen, mandag, s. 14; Børsen, tirsdag s. 16

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Energi Danmark: Ingen grund til mere regulering
Jesper Hjulmand, formand for Energi Danmark, mener ikke, at en ulovlig bonusaftale og høj indtjening bør øge regulering og beskatning. Det skriver Børsen mandag. Heller ikke selv om de med gyldne handler på det internationale energimarked har bidraget væsentligt til at skabe værdi og har bidraget til Energi Danmarks rekordhøje 2022-resultat på 8,8 mia. kr. Tre nøglemedarbejdere i Energi Danmark indgik sidste år en aftale uden bestyrelsens viden om en bonus uden loft, da de truede med at sige op. Topchefen fratrådte i februar, og de tre medarbejdere blev suspenderet. "Vi tager selv initiativer i branchen, så anbefalingerne for selskabsledelse i Danmark generelt og i forsyningssektoren specielt overholdes. Men jeg ser ingen grund til, at et helt ekstremt år skal føre til nye regler. Vi har i Europa i en situation med krig i Ukraine og efterfølgende krig om energien været med til at flytte energien til de steder, hvor den skulle bruges. Var det ikke sket, kunne priserne være gået helt amok,” fastslår Jesper Hjulmand. Adm. direktør i Danske Commodities Helle Østergaard Kristiansen siger, at den seneste tids fokus på energikøbmænd har gjort det klart, at der er behov for at løfte barren for, hvad det kræves for at kunne agere på energimarkedet. Hun foreslår krav om, at man lever op til anbefalingerne for selskabsledelse, herunder om bonusser, samt minimumskrav om kapitalberedskab og om indførelse af risikostyringsværktøjer.

Information bringer et læserbrev af Jan Andersen Nielsen, Ninna Holbek og Tommy Kjeldgaard, medlemmer af kampagnegruppen for retfærdig skat i Oxfam IBIS. De skriver blandt andet. "Sidste fredag kunne energiselskabet Norlys fejre en ottedobling af sit overskud i 2022. En 4,2 milliarder kroners indtjening, som virksomheden selv kalder "ekstraordinær". [...] Det anerkendes i EU, som har valgt at modsvare overnormal profit med en midlertidig særskat, nemlig solidaritetsbidraget. EU's mindstekrav indebærer 33 procent skat på den fossile energisektors overnormale overskud i enten 2022, 2023 eller i begge. Og mindstekravet er præcis, hvad lovforslaget til det danske solidaritetsbidrag indeholder. Ikke mere, og endda lidt mindre med en begrænsning på indtjeningsåret 2023, end EU lægger op til. Det giver et skatteprovenu på beskedne 800 millioner kroner taget de enorme milliardoverskud i betragtning. [...] Faktum er dog, at overprofit sjældent går til investeringer. Den ryger direkte i den smalle elites lommer, hvilket afsløringer af millionbonusser i energisektoren tydeligt har vist i løbet af foråret. [...] Så lad os stoppe med at beskytte eliten. Det handler ikke om milliardselskabers godhjertede bidrag i solidaritetens navn. Men om fair beskatning af ekstrem profit tjent på en global krise."
Kilder: Information, s. 18; Børsen, mandag, s. 12

Andre EU-historier

Interne anliggender: DF'er: Danmark skal ikke bukke under for EU's krav om naturnationalparker
DF's miljøordfører, Nick Zimmermann, mener ikke, at EU skal blande sig i medlemslandenes landskabelige udvikling. Det skriver Altinget mandag. EU-kommissionen har fremlagt et udspil til ny lovgivning om genopretning af naturen i Europa, herunder nationalparker, hvilket blandt andet indebærer, at medlemslandene skal lægge konkrete genopretningsplaner for 30 procent af naturtyperne i 2030, stigende til 60 procent i 2040 og 90 procent i 2050. Den danske regering bakker dog ikke op om EU-forslaget, og vurderer at det vil medføre en række økonomiske udfordringer for statskassen og erhvervslivet.
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Det sker i EU: Penge til Ungarn, grænsekontrol og ministervisit
I denne uge drøfter Folketinget den nye reform af EU's finanspolitiske spilleregler. Det skriver Altinget mandag. EU's budgetkommissær Johanne Hahn besøger Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og en række af hans topministre for at diskutere de mange milliarder i tilbageholdt EU-støtte, der er Ungarns andel af EU's corona-fond. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er på besøg i Bruxelles hos EU-Kommissionens næstformand med ansvar for blandt andet demokrati og medier, V ra Jourová.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Kun hver tredje har fået ja til fjernvarme
Politikerne på Christiansborg måtte sidste år handle hurtigt for at få sat fart på udrulningen af fjernvarme, da gaspriserne røg i vejret. Det vedrørte 400.000 danske familier med gasfyr, der skulle over på en billigere og grønnere løsning. Der blev lavet en aftale med de danske kommuner om, at familierne kunne forvente at få tilbudt fjernvarme, men kun 32 pct. har modtaget et reelt tilbud, og 28 pct. har fået nej. Resten af familierne er uafklarede. Det er ambitionen, at der i Danmark ikke længere skal være boliger, der opvarmes af gasfyr fra 2035. Regeringen drøfter et forbud mod at installere nye naturgasfyr med EU-Kommissionen.
Kilde: Børsen, s. 11

Finansielle anliggender: Verdens største investor: Markedet lever i fortiden - glem alt om rentedyk i år
Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent skriver i Perspektiv Børsen blandt andet: "Stress i banksektoren har gjort en recession i USA uundgåelig, mener Blackrock, Pimco og Nordea. Men markedet tager fejl i, at det vil få Federal Reserve til at sænke renten i år, mener Blackrock. Der er ingen grund til at tro, at rentehop snart bliver til rentedyk, siger Wei Li. [...] Wei Li er global chefstrateg i Blackrock og på rundrejse for at fortælle Blacksrocks kunder, hvor verdens største kapitalforvalter tror, økonomien og markederne er på vej hen... [...] Wei Li tror nemlig ikke på, at recessionen vil få centralbankerne til at sænke renten i år. Hun tror, at markedet tager fejl, når de regner med, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil sænke renten flere gange i 2023. "På grund af den vedholdende inflation, forventer vi ikke, at centralbankerne sænker renten i år. Vi tror ikke, at de vil være i stand til at gøre det," siger Wei Li. [...] Federal Reserve hævede renten første gang i marts 2022, Den Europæiske Centralbank hævede renten første gang i juli 2022, så vi er stadig i begyndelsen af de problemer, som rentestigningerne kommer til at give økonomien: "Jeg tror ikke, at amerikansk eller europæisk økonomi er på vej ud over en klippe, men vi kommer til at se mere modvind, og at amerikansk økonomi formentlig skrumper i slutningen af året," siger Tiffany Wilding [amerikansk cheføkonom for kapitalforvalter, Pimco]. [...] Det er ikke underligt, hvis det for de fleste har været svært at følge med de hurtigt skiftende fortællinger om økonomien i år. I december var de fleste enige om, at USA og Europa var på vej mod en hård landing og en mærkbar stigning i ledigheden. I januar begyndte optimismen pludselig at spire, fordi den recession, alle ventede, ikke kom. I februar viste økonomien så meget styrke, at den danske cheføkonom, Torsten Sløk, i den amerikanske kapitalforvalter Apollo begyndte at tale om, at økonomien måske slet ikke landede. Og at der derfor skulle mange flere rentestigninger til at få inflationen ned. Så kom marts og bankkrisen, og på en uge skiftede Torsten Sløk mening. [...] Det er ret interessant at høre, hvor ens Wei Li og Tiffany Wilding ser på amerikansk økonomi, og hvor forskelligt de samtidig vurderer, at Federal Reserve vil håndtere det åbenlyse dilemma, at de står med en økonomi på vej ned i fart og samtidig en anspændt finansiel sektor og inflation, der er højere end målet på 2 pct. [...] Ifølge Blackrocks estimater vil det skabe et fald i den økonomiske aktivitet på 2 pct., hvilket svarer til en dyb recession. Derfor tror Wei Li, at Fed vil forsøge at få inflationen ned i nærheden af 3 pct., og så holde renten uændret høj, også selvom det skaber en mild recession: "Alt det, der er sket i år, har for os kun understreget, at vi er i et nyt økonomisk regime, hvor centralbankerne står over for nogle meget svære dilemmaer."

Børsen mandag bringer en økonomisk kommentar og skriver blandt andet: "Den Internationale Valutafond (IMF) har netop offentliggjort sin halvårsrapport. Det blev til en forside på Financial Times med en udtalt bekymring for en hård landing. IMF frygter et finansielt pres på systemet grundet rentestigningerne, den store gæld og den fortsatte risikoadfærd blandt investorerne. Frygten for en hård landing og recession deles af J.P. Morgan og flere andre investeringsbanker. Over for dette står finansminister Janet Yellen og Goldman Sachs, som mener, at det mest sandsynlige scenarie er en blød landing. [...] For eurozonen forventes en vækst på 0,8 pct., mens Kina forventes at komme igen med en vækst på godt 5 pct. [...] På denne baggrund forventer IMF fortsatte globale olieprisfald og en beskeden vækst i verdenshandelen. Resultatet vil være en klart faldende inflation, som forventes at komme helt ned på omkring 2,5 pct. i verdens mest udviklede lande. Dette dækker dog over betydelige forskelle mellem landene. Inflationen i Kina er allerede nede på omkring 1 pct. Omvendt har EU svært ved at komme derned på grund af de høje energipriser. [...] Privatforbruget i USA er på størrelse med privatforbruget i EU og Kina lagt sammen. Derfor er "den amerikanske forbruger" i virkeligheden "den vigtigste", når det gælder udviklingen i global bnp-vækst. [...] Så selvom vi i Europa er tilbageholdende med at forbruge, vil global økonomi formentlig komme igennem 2023 med lave, men trods alt positive vækstrater. [...] Hvis vi får vækstfremgang i EU, vil det give Den Europæiske Centralbank (ECB) en udfordring. På den ene side ønsker man af hensyn til Italien ikke for høje renter, men på den anden side vil man bremse inflationen. Derfor er situationen nok den, at der kan komme et opadgående pres på de europæiske renter, i takt med at vækstudsigterne forbedres."
Kilder: Børsen, mandag, s. 20-21; Børsen, tirsdag, s. 6-7

Interne anliggender: Jeppe Kofod forlader Folketinget
Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) trækker sig fra Folketinget. Det skriver flere aviser i dag. Hans beslutning begrundes med, at han vil fokusere på sin rådgivningsvirksomhed, samt at han ønsker mere tid med sin familie. Kofod stiller op til europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet på Bornholm næste år. Jeppe Kofod har ifølge Politiken mandag bekræftet i en sms, at han fortsat agter at stille op til europaparlamentsvalget næste år.
Kilder: Altinget, mandag; Kristeligt Dagblad, s. 4; Information, s. 11; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 8; Børsen, s. 9

Kultur: Arkitekter vil vise hvordan man afholder en bæredygtig kongres
Til sommer afvikles Verdenskongressen for Arkitekter i København, der vil tilbyde workshops og præsentationer med profilerede personer inden og uden for byggeribranchen, heriblandt arkitekt Bjarke Ingels og konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager. Det skriver Politiken i dag. Begivenheden er grundlagt af Den internationale arkitektforening (UIA) og har fundet sted hvert tredje år siden 1993. Den internationale arkitektforening startede som en sammenslutning af europæiske lande, der efter Anden Verdenskrig ville hjælpe hinanden med at genopbygge Europa.
Kilde: Børsen, s. 14-16

Udenrigspolitik: Tag godt imod Xi - nu som mægler
Politiken bringer et debatindlæg af Anders Jerichow, kronikredaktør. Han skriver blandt andet: "Kynikeren Xi Jinping er måske ikke den mest indlysende til at løse alverdens konflikter. På den anden side skylder Kina at vise internationalt ansvar. [...] Xi kommer ikke med nogen større tradition for lige præcis fredsmægling. Foreløbig har Kina besat Tibet, sat en million uighurer i kz-lejre, taget kontrol med Hongkong og truet Taiwan med krig. Men det behøver ikke svække Xi som mægler. [...] Men nu har Xi fremlagt en slags fredsplan for Ukraine og taget en snak med både Putin og Ukraines leder, Zelenskyj. OG SANDELIG, om ikke Xi bebuder, at Kina vil mægle mellem Israel og palæstinenserne. [...] Egentlig er det på høje tid, at Kina, nu med Xi i toppen, tager internationalt ansvar. [...] EU har primært trampet rundt i spinaten. Måske kan Xi formulere sig på en måde, som israelere og palæstinensere vil lytte til. De vil vide, at Kina ligesom USA har en vetoret at spille med i FN. De vil vide, at Xi ikke er belastet af stærke indenrigspolitiske spændetrøjer. Og de er fuldstændigt klar over, at Xi's Kina er et afgørende marked og en betydelig investor i tilfælde af noget så unævnelig på de kanter som 'fred'. Hvordan i alverden skulle Xi, en iskold kinesisk autokrat, kunne løse disse sejlivede konflikter? Så sandt. På den anden side: hvis USA og Norge har givet op - hvorfor så ikke give Xi en chance for at gøre det bedre?"
Kilde: Politiken, s. 7

Grundlæggende rettigheder: Russerne pålagt at betale til Georgien
Den Europæiske Menneskeretsdomstol har pålagt Rusland at betale erstatning til ofre i Georgien, som har været udsat for drab, tortur og plyndringer. Det skriver Politiken i dag. Georgien blev frit i 1991, men i 2008 besatte russiske styrker regionerne Sydossetien og Abkhasien. Der er i den forbindelse blevet påvist adskillige tilfælde af drab, mishandling, tortur m.v. I marts sidste år blev Rusland smidt ud af Europarådet og var derfor fra september ikke længere underlagt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Men forbrydelserne blev begået inden da og kan derfor behandles af domstolen, fremgår det af afgørelsen.
Kilde: Politiken, s. 9

Migration: Behovet for flere migranter er en øm diskussion for Italiens regering
Den italienske økonomi kan blive truet af et konstant faldende befolkningstal, og import af arbejdskraft kan være en løsning på problemet. Det er dog en ikke en mulighed regeringen bryder sig om at diskutere. Det skriver Politiken i dag. Bortset fra Grækenland har Italien den højeste offentlige gæld i Europa, og det er nødvendigt, at gælden nedbringes. Produktiviteten skal øges, og der skal skabes vækst, og hertil kræves arbejdskraft. "Vi har brug for mange flere migranter. Især fordi mange af de jobs, der er ledige, er jobs, som italienerne ikke er meget for at udføre selv. Og selv om de var, ville det ikke være nok", siger arbejdsmarkedsforsker Francesco Seghezzi fra tænketanken Adapt. Den italienske regering ledet af det nationalkonservative Italiens Brødre kom til magten på baggrund af en anti-immigrationskampagne, men de er alligevel bevidste om nødvendigheden af at importere udenlandsk arbejdskraft. I et finanslovsudspil, der blev præsenteret for to uger siden, stod der: "I betragtning af den demografiske struktur af immigranter, der kommer ind i Italien, vil det have en betydelig effekt på den arbejdsdygtige alder og derfor på arbejdsudbuddet." Regeringen fokuserer på at bekæmpe den irregulære migration og forsøger at bremse trafikken over Middelhavet fra det afrikanske kontinent. "Vi vil fortsætte med at bekæmpe ulovlig migration, samtidig med at vi skal integrere lovlige migranter", har landbrugsminister Francesco Lollobrigida udtalt. Ministerpræsident Giorgia Meloni har en lidt anden vinkel på problemet: "Før vi begynder at tale om udlændinge, skal vi arbejde med muligheden for at inddrage mange flere kvinder på arbejdsmarkedet. Og så bringe fødselsraten op", har hun udtalt.
Kilde: Politiken, s. 2

Grundlæggende rettigheder: FN's nye kampdag mod islamofobi er endnu et angreb mod ytringsfriheden
Jyllands-Posten bringer en kronik af Heini Í Skorini, Ph.d. i international politik, lektor og uddannelsesleder, Fakultetet for historie og samfundsvidenskab, Færøernes Universitet. Han skriver blandt andet: "Det er lykkedes den magtfulde muslimske paraplyorganisation OIC at sælge FN's nye kampdag mod islamofobi som en sejr for religionsfriheden. Men bag den besnærende sekulære retorik er den nye kampdag endnu et angreb på ytrings- og religionsfriheden. [...] FN's Generalforsamling i New York markerede dagen ved at vedtage en ny resolution, som gør den 15. marts til "International dag for bekæmpelse af islamofobi". [...] I modsætning til USA's effektive diplomatiske aktivisme udstillede forløbet også EU-gruppens manglende handlekraft som værdipolitisk aktør i FN-systemet. [...] I 2010 vedtog OIC's udenrigsministre en erklæring imod islamofobi, hvor de fremhævede "behovet for at udvikle, i FN (...) et juridisk bindende instrument til at promovere respekt for alle religioner og kulturelle værdier". Og læser man OIC's og FN's definitioner af begrebet "islamofobi", kommer ytringsfriheden for alvor under pres. OIC definerer bl.a. begrebet som "fornærmelser af profeten og af islams hellige symboler", og i FN's eget materiale defineres islamofobi bl.a. som "fjendtlighed" og "provokationer" vendt mod muslimer og deres "symboler og markører". [...] Som Frankrigs FN-diplomat påpegede under debatten i generalforsamlingen ville religions- og trosfriheden være det korrekte begreb at henvise til, hvis OIC's intention virkelig var at beskytte trosfriheden overalt i verden, inklusive for religiøse minoriteter og dissidenter i den muslimske verden. Men det har aldrig været OIC's hensigt. Og derfor er den nye internationale kampdag endnu et besnærende initiativ, som på overfladen kan synes sympatisk, men som i virkeligheden er endnu et angreb mod både religions- og ytringsfriheden og den universelle ret til at tænke og kommunikere frit om religion og livets store spørgsmål."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 29

Kultur: Ny EU-mediefrihedslov må ikke underminere en velfungerende dansk mediebranche
Berlingske bringer en kommentar af Jakob Engel-Schmidt, kulturminister (M). Han skriver blandt andet: "Frie uafhængige medier er en hjørnesten i det europæiske demokrati. Med forslaget til en europæisk mediefrihedslov, den såkaldte Media Freedom Act, ønsker Europa-Kommissionen at værne om den frihed. Men uden væsentlige ændringer i forslaget, som det blev præsenteret af kommissionen, risikerer det at gøre det modsatte - at skade en velfungerende mediebranche, som den danske, hvor redaktionel frihed og sikkerhed for journalister er normen. [...] I december sidste år tilkendegav et stort flertal i Europaudvalget, at EU er ved at bevæge sig ind på et område, som tidligere har været et nationalt anliggende. Senest har en række nordiske europaparlamentarikere udtrykt bekymring for, at forslaget kommer til at hæmme mulighederne for fusioner og opkøb på det lokale og regionale avismarked, fordi det kommende Europæiske Medieråd blandt andet får til opgave at vurdere om medieopkøb og -fusioner skader mediepluralismen i markedet. [...] Det er afgørende for regeringen, at Europa-Kommissionens ambition om en fælles ramme for at sikre mediefrihed og -pluralisme ikke - modsat hensigten - fører til europæisk regulering, der underminerer allerede velfungerende nationale mediebrancher. [...] For det hele handler om at understøtte mediefrihed og demokrati i Europa. Det formål er i dag vigtigere end nogensinde før."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Finansielle anliggender: AKTIEBERETNING: DET DANSKE MARKED KL. 17.00
Bankerne er ved at komme igen både i Danmark og i resten af Europa, og det er især de cykliske aktier, der trækker op. Det skriver flere aviser i dag. Efter en stille mandag, hvor flere markeder var lukkede, kommer der mere aktivitet sidst på ugen. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank, ECB, holder rentemøde henholdsvis onsdag og torsdag, og begge ventes at løfte renten med 25 basispoint. Tirsdag kommer der inflationstal fra eurozonen, og fredag offentliggør USA beskæftigelsesrapport for april. I weekenden offentliggjorde Kina deres PMI-tal for april, hvilket viste en overraskende skuffende tilbagegang.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 25, 26, 28

Migration: Kritikerne kaldte udspillet »naivt« og »urealistisk«. Nu ser Europa mod Danmark for løsninger på migrationskrisen
Berlingske tirsdag bringer en kommentar af Christian Rabjerg Madsen, MF og politisk ordfører for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Naivt og urealistisk. Det var en hård modtagelse, da Socialdemokratiet i 2018 præsenterede et opgør med menneskesmuglernes dødsrute over Middelhavet ved at foreslå et modtagecenter udenfor EU. Nu kigger Europa mod Danmark for løsninger på migrationskrisen, og den svenske statsminister påpeger, at Sverige er 10-15 år efter Danmark i udlændingepolitikken. [...] EU bør gøre langt mere og noget radikalt andet, end vi gør i dag. Fortsætter vi kursen, kan vi ikke med ren samvittighed påstå, at vi ikke kender destinationen. Vi har været der før i 2015. [...] Men kigger vi ud over egne grænser, er migrationstallene til Europa i øjeblikket alarmerende høje. Sidste år søgte mere end 950.000 mennesker asyl i EU. [...] EUs agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, estimerer, at der via den vestlige og centrale del af Middelhavsruten fra 2017-2019 blev genereret mere end 2,5 milliarder kroner til kriminelle netværk. [...] Nybruddet i "Retfærdigt og realistisk"-udspillet er ideen om at oprette modtagecentre udenfor EU, hvortil spontane flygtninge sendes for asylbehandling. [....] Modellen har desuden den afgørende fordel, at migranter, der åbenlyst ikke har et beskyttelsesbehov, og som derfor aldrig opnår asyl i Europa, vil miste incitamentet til at tage den livsfarlige rejse i første omgang. Derved undermineres menneskesmuglernes forretningsmodel, og vi begrænser problemet med afviste asylansøgere, der forsvinder fra myndighedernes radar for at leve kummerlige, usynlige og illegale liv fyldt med overgreb i Europa. [...] For at løse de grundlæggende udfordringer med irregulær migration arbejder regeringen i forlængelse af regeringsgrundlaget sammen med ligesindede EU-lande på en reform af det europæiske asylsystem. [...] Således har det hollandske parlament nu besluttet at søge samarbejde med Danmark om at etablere et modtagecenter uden for Europa. Og formanden for Europa-Parlamentets største politiske gruppe, Manfred Weber, har offentligt tilsluttet sig ideen om et nyt asylsystem, hvor et modtagecenter er en del af løsningen. [...] Derfor er det gode nyheder, at Europa kigger mod Danmark for migrationsløsninger."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Klima: Eksperter fra KU: Skovrejsning er ikke den bedste løsning i et klimaperspektiv
Altinget tirsdag bringer et debatindlæg af Jesper Riis Christiansen og Mathilde Juul Østergaard, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. De skriver blandt andet: "Skovrejsning på drænede lavbundsjorde er ikke naturgenopretning i et klimaperspektiv. Det kræver vådlægning, før det er effektivt. [...] På verdensplan lagrer lavbundsjorde omkring 30 procent af jordens kulstofindhold, selv om de kun dækker omkring tre procent af landarealet. [...] Derfor anses lavbundsjorde for at være nogle af de vigtigste lagre af atmosfærisk CO2, vi har på landjorden. Lavbundsjordene i Danmark og i resten af Europa skal i stor stil tages ud af drift, hvis vi skal indfri vores ambitiøse klimamål på den korte bane inden 2050 og forblive CO2-neutrale i fremtiden. [...] På baggrund af forslaget til den nye lov om naturgenopretning i EU arbejder nogle af EU's medlemsstater for at gøre skovrejsning på drænede lavbundsjorde til et legitimt værktøj til at genoprette disse økosystemer. Med skovrejsning i denne kontekst menes produktion af træ på fortsat drænede jorde, uden at genoprette den naturlige hydrologi. [...] Som følge heraf er aktiv skovrejsning af drænede tørveområder ikke en farbar vej for at opnå binding af CO2 fra atmosfæren, som er hensigten i henhold til EU's naturgenopretningslov."
Kilde: Altinget, tirsdag