EU i dagens aviser torsdag den 11. november

EU i dagens aviser

Torsdag den 11. november 2021

Dagens EU-tophistorier

Migration: Polen om migrantkaos: Putin er hjernen bag
Trods massiv polsk grænsebevogtning med politi, grænsevagt og militær tilstedeværelse lykkedes det tirsdag aften en gruppe af migranter på omkring 100 personer at tvinge sig igennem pigtrådshegnet og ind i Polen. Det skriver Politiken. I en anden grænselandsby slap en gruppe på cirka 50 migranter igennem hegnet og flygtede videre til fods. De fleste migranter blev fanget inden for kort tid og sendt tilbage til hviderussisk territorie, men en mindre gruppe er endnu på fri fod, oplyser en talsmand fra den polske grænsevagt. Man mener, at der befinder sig omkring 4.000 flygtninge og migranter i grænseområdet, og de er ufrivilligt blevet kastebold i et storpolitisk spil, der intensiveres dag for dag, skriver Jyllands-Posten. Den hviderussiske leder, Aleksandr Lukasjenko, er blevet beskyldt for at orkestrere migrantpresset mod EU's ydre grænse ved at opfordre migranter til at benytte sig af denne rute ind i EU og ligefrem eskortere dem til grænseområdet i en planlagt operation. Nu har Polen rettet direkte anklager mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at være bagmanden bag migrantkaosset, skriver flere aviser. "Det, som vi står over for her, det må vi sige klart: Det er en manifestation af statsterrorisme," sagde den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, ved et fælles pressemøde i Warszawa med den besøgende EU-præsident, Charles Michel. Ifølge Michel må EUs ledere må gøre sig klart, hvilke redskaber de er parate til at bruge over for Hvideruslands ”hybridangreb”. Michel mener, at EU skal beslutte, hvorvidt det vil finansiere grænsehegn i Polen. Talsmanden for Putin, Dmitrij Peskov, siger, at udtalelsen fra den polske regeringsleder er 'uacceptabel'. Rusland mener modsat, at EU har skylden for migrantkrisen ved den polske grænse. Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, siger ifølge Politiken, at han ikke har set nogen rygende pistol på, at Putin skulle være dukkefører for den igangværende migrantstrøm, som Polens ministerpræsident påstår. Han påpeger dog, at Rusland og Hviderusland har flere fælles interesser i konflikten. "Lukasjenko kan godt have iværksat det her uden støtte fra Putin, men det er klart, at på et eller tidspunkt, så skal der være en form for accept og en gensidig forståelse. De vil grundlæggende det samme. De vil gøre livet svært for polakkerne og litauerne, som er meget kritiske over for Hviderusland, og som huser mange hviderussiske oppositionsfolk. Og så er der hele EU, som begge lande har et meget anstrengt forhold. Hvis Putin kan se, at Lukasjenko skaber problemer for EU, så passer det ham fint," siger han.

Jakob Illeborg, som er B.T.s internationale korrespondent, mener, at det er en menneskelig tragedie, der netop udspiller sig i det østlige Europa. "Man bruger uskyldige mennesker som skakbrikker i en konflikt," siger han. B.T. skriver, at der gennem flere dage har været en slags stillingskrig mellem migranterne og vagter på den polske side. EU-præsident Ursula von der Leyen har været ude og mere end antyde i en skarp kritik af Lukasjenko-regimet. "Hviderusland må stoppe med at sætte folks liv på spil. Jeg opfordrer til yderligere sanktioner og muligvis til sanktioner mod lande, hvis flyselskaber er involveret. Vi ønsker at forhindre en humanitær krise og få folk sikkert hjem," skrev hun blandt andet på Twitter tirsdag.

Dansk Folkepartis forsvars- og udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen, ønsker at sende 200 soldater afsted til Polen. Berlingske skriver, at soldaterne skal støtte de polske militære enheders kamp med at holde migranter, der fra Belarus ulovligt forsøger at krydse landets grænse, ude af landet. "Soldaterne kan være fra Hæren og måske også fra Hjemmeværnet, men det er vigtigt, at vi viser vores støtte til Polen i denne svære situation," siger ordføreren, som er klar over, at Polen i øjeblikket ikke ønsker hjælp fra andre EU-lande. "Men dette kan ændre sig, og jeg mener, at vi skal være klar til at støtte Polen, hvis Polen skifter mening. Det er vores pligt over for vore europæiske naboer," udtaler Espersen. Venstre ønsker ligeledes at støtte Polen: "Hvis Polen ønsker det, bør EU og især Danmark bidrage med grænsebeskyttelse, som vi har gjort det i forhold til Litauen. Det skal ske for at styrke EU’s ydre grænse mod illegale immigrationsstrømme fra Belarus," siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

Grænseforsker Anne Ingemann Johansen mener, at EU kan forsøge at stoppe migrantstrømmen til Belarus, men EU har vanskeligt ved at involvere sig direkte uden polsk ønske. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Den operative bevogtning af de ydre grænser er stadig et nationalt domæne. Det vil sige, at det er Polen, der har ansvaret for at bevogte sin egen grænse til Belarus. Hvis polakkerne har behov for hjælp, kan de anmode om det fra Frontex, EU's grænseagentur. I særlige tilfælde kan EU gribe ind og overtage grænsekontrollen, nemlig hvis der er så stort et migrationspres, at det sætter Schengen-samarbejdet over styr, og hvis bevogtningen er for svag. Det er ikke det, der er tilfældet her, og det er derfor, at der på nuværende tidspunkt er et stort antal mennesker fanget i et ingenmandsland mellem Belarus og Polen," forklarer forskeren. Til spørgsmålet hvorfor Polen ikke beder om hjælp, svarer Anne Ingemann Johansen blandt andet: "Amnesty International har dækket hændelserne, og der er stærke indikationer på, at polske grænsevagter i flere tilfælde har skubbet migranter tilbage over grænsen, hvilket ikke er i overensstemmelse med hverken international lov eller EU-lov. Hvis man lader Frontex komme ind, vil de være forpligtet til at indberette eventuelle lovovertrædelser, og det er Polen ikke interesseret i. Polen har tværtimod mørklagt, hvad der foregår."

Altinget skriver, at Pavel Slunkin, som er tidligere ansat i det belarussiske udenrigsministerium, udtaler sig som visiting fellow ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin om den eskalerende situation i hjemlandet, hvor hundredevis af migranter nu står på dørtærsklen til EU vinket igennem Belarus med opbakning fra landets præsident, Aleksandr Lukasjenko. Han mener, at den belarussiske leder kun forstår magtens sprog, og derfor må EU øge presset på Lukasjenkos regime trods migrantkaosset ved Unionens østlige grænse. "Vi har brug for noget rimelig modigt. Og ikke noget med bare at tweete om dyb fordømmelse. Lukasjenko er ikke på Twitter. Det skal være noget hårdt," siger han.

I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "Hvideruslands diktator, Aleksandr Lukasjenko, forsøger skamløst at presse EU til at indstille sanktionerne mod sit regime - formentlig fjernstyret fra Moskva - ved at fragte migranter fra Mellemøsten via hovedstaden Minsk ud til den polske grænse. [...] Det nærmer sig en ny humanitær katastrofe for de ulykkelige mennesker, og kritikken af både Hviderusland og Polen er rituelt hård i flere EU-lande. Men hvad skal Polen gøre? Polen ”forsvarer” sin ydergrænse på vegne af hele EU. Hykleriet er uden ende. Det er den samme historie, når EU's grænseagentur, Frontex, afviser overfyldte både med migranter i Middelhavet med de såkaldte push backs, hvor bådene bliver sendt tilbage. Kritikken er hård i mange EU-hovedstæder og fra diverse ngo'er, men uden at nogen kan give et svar på, hvordan Frontex så skal ”forsvare” den usynlige EU-grænse til søs. [...] EU-Kommissionen sætter trumf på hykleriet. På den ene side signalerer EU klart, at Europa er lukket land for migranter. På den anden side vil EU ikke være med til at finansiere mure og grænseanlæg i de øst- og centraleuropæiske lande, der er særligt udsatte, selv om også Bruxelles er helt afhængig af, at disse lande opretholder de nye, hårde grænseregimer. Nogle steder forsøger kommissionen at betale sig fra migrantpresset, f.eks. ved milliardaftalen med Tyrkiet. Men et samlet, realistisk bud på, hvordan Europa skal håndtere kommende migrantstrømme, der kun vil vokse sig større, er aldeles fraværende i Bruxelles."

I en leder i Kristeligt Dagblad kan man blandt andet læse: "Det storpolitiske spil bliver næsten ikke mere menneskefjendsk og kynisk end det, der netop i disse dage udspiller sig ved grænsen mellem EU-landet Polen og Europas sidste diktatur, Belarus. Tusinder af migranter - primært fra Irak, men også Syrien, Cameroun og Den Demokratiske Republik Congo - er med drømmen om et bedre liv blevet tilladt adgang til Belarus, hvorfra landets enerådige præsident gennem 27 år, Aleksandr Lukasjenko, fysisk har transporteret dem til den polske grænse. Hvorfor? Bestemt ikke for at hjælpe dem, men for ganske bevidst at ofre dem - i værste fald med livet som indsats - i en uundgåelig grænsekonflikt, alene med det formål at presse EU på sin ydre grænse og sit indre sammenhold. En ”kynisk instrumentalisering” af mennesker, som det så præcist er blevet formuleret af EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. [...] Spørgsmålet er dog, om EU-systemet også har modet til at gribe til mere kontante metoder for at håndhæve EU's ydre grænse, hvilket aktuelt er overladt til Polen. [...] Nu må det så være op til EU at yde den hjælp, der er helt afgørende for både Polen og EU-samarbejdet - og såmænd også for en fremtidig migrationspolitik, der baserer sig på behovet for beskyttelse, ikke på afpresning fra en diktator."

I Ekstra Bladets leder kan man blandt andet læse: "Det, vi ser lige nu, er ikke kun et enkeltstående misbrug af tusindvis af mennesker, der er taget som gidsler i et kynisk magtspil mellem Hvideruslands russiskstøttede diktatur og EU. Det er et misbrug, der vil fortsætte, så længe det kan bruges som pression mod Polen og EU. Og vær kun vis på, at den hviderussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, for længst har noteret sig, hvor langt EU har strakt sig over for Tyrkiet i sit desperate forsøg på at undgå migranter og flygtninge. Det burde EU's ledere have forudset. [...] Som sådan udstiller menneskekrisen ved den polsk-hviderussiske grænse to ting: For det første, at Europa aldrig bliver stabilt, før det sidste diktatur er udryddet. Den aktuelle krise ville aldrig være opstået med Hvideruslands retmæssige leder, Svetlana Tikhanovskaja, ved magten. Det var ikke kun Hviderusland, der tabte ved Aleksandr Lukasjenkos valgsvindel. Det var også os selv. Alligevel har vi handlingslammet set til, at den russiskstøttede diktator har pint sit folk til tavshed. For det andet, at EU vil forblive sårbar over for den slags pression, så længe vi ikke har en fælles asylpolitik."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19, 30; Politiken, s. 1, 6; Berlingske, s. 23; Ekstra Bladet, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 5, 11; B.T., s. 14; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: COP26 har en klimaaftale i støbeskeen
Under klimatopmødet er der blevet udmeldt en hel stribe frivillige aftaler om både afskovning, begrænsning af drivhusgassen metan og udfasning af kul, skriver Kristeligt Dagblad. Men Matthew Gidden, senioranalytiker ved klimatænketanken Climate Analytics i Berlin, advarer om, at de særaftaler, som er indgået under topmødet, kan skabe et fejlagtigt billede af, hvor store fremskridt COP26 egentligt leverer. "Vi har set et væld af disse aftaler, som i princippet er fine, men det afgørende er, hvem der er med, og om de underskrivende lande lover noget nyt eller bare det, de havde lagt sig fast på i forvejen," siger han. Gidden advarer desuden om, at de konkrete løfter, som landene er kommet med op til og under topmødet, slet ikke peger hen imod en begrænsning af udledningerne i 2030. "Vi kan sige allerede nu, at COP26 kun lukker 15-17 procent af forskellen mellem løfter og behov i forhold til at nå 1,5 graders målet," siger han.

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Elise Sydendal, medlem af Politisk Udvalg i Europæisk Ungdom og klimaaktivist, blandt andet: "90 procent af de 18-24-årige mener, at politikerne bør sørge for at nedbringe CO2-udledningen. Samtidig viser undersøgelser, at den unge generation også er det alderssegment, der i højeste grad ser mod EU for klimahandling. Faktisk mener hele 22 procent, at EU står med det største ansvar for at handle på klimakrisen. EU er i kraft af sit indre marked en af verdens største økonomier og har derfor en enorm forhandlingsmagt, når det kommer til at mindske de globale drivhusgasudledninger. Dette er især relevant lige nu, hvor FN's klimatopmøde, COP26, afholdes. Når vi i Danmark taler om, at vi skal ud at presse resten af verden til COP26, så er det gennem EU. Så hvorfor fylder EU så lidt i den offentlige klimadebat? Lige nu sker der en hel del på klimaområdet i EU. Midt under sommerferiens tragiske og skræmmende klimakatastrofer vedtog EU-Kommissionen en række forslag, der skal bane vejen for målet om 55 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030 i forhold til niveauet i 1990 - den såkaldte 'Fit for 55'-pakke. Pakken er unægteligt et skridt i den rigtige retning med blandt andet en klimatold, stramninger af CO2-kvotesystemet og beskatning af flybrændstof. Problemet er bare, at det slet ikke er nok. [...] EU's klimaindsats har kæmpe stor betydning for hele verdens fremtid, og det er derfor enormt vigtigt, at alle EU-borgere - og især vi unge, som skal bebo denne klode mange år endnu - engagerer sig og følger med. Vi skal være kritiske og presse vores politikere i EU i en mere ambitiøs retning."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 17

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kristian Weise: Vestafrika står ved en skillevej
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Kristian Weise, generalsekretær, Oxfam Ibis, fhv. direktør, Cevea, fhv. S-sekretariatsleder, Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Coronakrisen har i de rige lande i Europa og Nordamerika primært været karakteriseret som en sundhedskrise med fokus på at undgå overbelastning af sygehusvæsenet, inddæmme smitten og holde hånden under befolkning og virksomheder. De økonomiske følgevirkninger har i Danmark heldigvis vist sig at være kortvarige. Anderledes forholder det sig i mange lavindkomstlande i Afrika. Her har smittespredningen godt nok været mere beskeden, men den voldsomme opbremsning i den lokale og globale økonomi, som pandemien har medført, har til gengæld udløst en voldsom økonomisk lussing til lande, der i forvejen var hårdt ramte af fattigdom og ulighed. [...] Derfor er det så vigtigt, at udviklingslandene blandt andet i Afrika ikke vælger nedskæringsvejen ud af krisen. Og at de rige lande som EU og Danmark skubber på for at støtte en genopretningsvej med holdbare og langsigtede investeringer. [...] Vestafrika står ved en skillevej. Vil regionen komme ud af coronakrisen med en forværret ulighedskrise, eller vil man lykkes med en genopretningsplan, der gavner alle og ikke kun de få? Vi i Oxfam IBIS håber på det sidste. Og løsningerne ligger der. Regeringerne kunne for eksempel vælge at hente pengene på en progressiv retfærdig måde ved at hæve skattesatserne for de rigeste. Men mindst lige så afgørende er det, at man får indsamlet de skatter, man allerede nu opkræver. Og her kan Danmark spille en vigtig rolle ved at sikre, at vores støtte og bistand netop går til at hjælpe landene med at opbygge progressive skattesystemer. Dette er nødvendigt, hvis landene skal komme styrket gennem krisen og stå endnu stærkere i fremtiden."
Kilde: Altinget

Landbrug: Økologisk Landsforening: Nu skal kvælstofregningen betales for årtiers politisk ansvarsløshed
Altinget bringer et debatindlæg af Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening. Hun skriver blandt andet: "Der kan ikke herske tvivl om, at vi har udnyttet vores naturressourcer over evne. Data på klimaforandring, tab af biodiversitet og vandmiljø taler deres eget tydelige sprog. Den første vandmiljøplan i Danmark kom i 1987, og i EU blev det første vandrammedirektiv vedtaget i år 2000. Det er mere end 20 år siden, og planen kom ikke på forkant, den var på bagkant. Det samme må man sige, at landbrugserhvervet er, når vi trods 20 års forpligtelse til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet, stadig står overfor at skulle nedbringe udledningen med 13.100 tons kvælstof. Et tal, der næppe vil være meget mindre trods de lovede genberegninger. [...] Uanset, at vi i økologien i dag fejrer den stigende politiske anerkendelse af økologi, og at EU-kommissionen nu har et mål om, at 25 procent af EU's landbrugsareal skal være økologisk inden 2030, så må man bare sige, at viljen til at lytte har været alt for lille, er kommet alt for sent, og at vi som samfund nu står med et endnu større problem i forhold til at sikre en bæredygtig anvendelse af klodens naturressourcer, end da økologerne forenede deres kræfter i 1972. [...] Fra Økologisk Landsforenings side ser vi en ny fremtidig regulering for os med afsæt i den såkaldte markmodel, som er omtalt i landbrugsaftalen. En regulering, som sammen med klimaregnskaber og dokumentation på bedriftens potentielle bidrag til marknatur rummer muligheden for det, vi i Økologisk Landsforening kalder "Pris på Bæredygtighed", hvor markedskræfterne aktiveres til at trække den grønne omstilling ved at sikre, at alt har en pris."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: S i EU: Arktis er fortsat en storpolitisk linedans
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Christel Schaldemose, medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Arktis er en ombejlet region, og nu har EU kastet flere kræfter ind i kurtiseringen ved at melde ud, at man vil åbne et kontor i Nuuk. Interessen er ikke uden grund. [...] EU-Kommissionen forklarer sin interesse i Arktis med klimaforandringerne, der får det arktiske område til at opvarmes tre gange hurtigere end resten af kloden, og med behovet for fortsat lavspænding i et konstant mere anspændt internationalt politisk klima. Den Europæiske Union har uden tvivl en vigtig rolle at spille, når det gælder bekæmpelsen af klimaforandringerne på globalt plan – også i Arktis. [...] Men EU’s vigtige rolle skyldes også, at det netop er i mødet med grænseoverskridende problemer, at det europæiske samarbejdes grænseoverskridende løsninger bliver allerbedst. EU skal være en globalleder, når det kommer til at løse klimakrisen. Men om det ligefrem kræver et kontor i Nuuk at have fokus på klimaforandringernes ødelæggende konsekvenser i Arktis, kan man med rette stille spørgsmålstegn ved. Kontoret i Nuuk skal nok nærmere ses i lyset af, at EU-Kommissionens øgede interesse i Arktis også er et led i planen om at skabe mere europæisk, strategisk autonomi. Man vil ikke længere lade USA, Nato eller de få EU-lande, herunder Danmark, repræsentere EU’s interesser i Arktis alene. [...] Vi ser en øget russisk aktivitet i Arktis og en markant øget kinesisk interesse. Derfor skal vi selvfølgelig fortsætte vores tætte samarbejde internt i Rigsfællesskabet for lavspænding i området, samtidig med at vi styrker vores forsvar mod cyberangreb og -spionage. Her kan et tættere samarbejde med EU give god mening for at sikre kritisk infrastruktur i Grønland. Jeg håber, at EU's formaliserede tilstedeværelse i Grønland kan føre til et positivt øget fokus på regionen, både når det gælder økonomisk EU-støtte og opbakning til den grønne omstilling. Men jeg håber også, at EU's øgede strategiske interesse i Grønland bliver i fortsat tæt dialog med Rigsfællesskabet, USA og Nato."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Sejr til Vestager: Domstol godkender Google-bøde
Altinget og flere af dagens aviser skriver, at EU-Domstolen, i en sag om misbrug af markedsdominans, har fastholdt en bøde til Google på 18 milliarder kroner, som den amerikanske gigant fik i 2017. Dermed kan Margrethe Vestager notere en tiltrængt sejr, da det ifølge domstolen var korrekt, da Vestager udskrev en gigantisk bøde til Google. "En stor dag for håndhævere, som gerne vil arbejde seriøst med at begrænse digitale platformes skadelige adfærd for konkurrencen," skriver den franske dommer Isabelle de Silva ifølge Børsen på Twitter. Flere sager mod Google kan muligvis vente. EU-mediet Politico har blandt andet beskrevet, at der i både rejse- og restaurationsbranchen er håb om, at Kommissionen også vil se nærmere på søgegigantens adfærd inden for disse brancher.
Kilder: Børsen, s. 18; Jyllands-Posten, s. 16; B.T., s. 8; Berlingske, s. 17; Altinget, tirsdag; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Fortsatte brexit-forhandlinger er gift for økonomien
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Christian Overvad, chefanalytiker, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "12. november mødes EU og Storbritannien til endnu en forhandling om det fremtidige forhold. Briterne har de sidste uger raslet med sablen og truer med at skrinlægge den aftale, som blev indgået i 2019. Briterne er især utilfredse med den del af aftalen, der omhandler Nordirland. EU har allerede vist kompromisvillighed og forslået en nedskalering af grænsekontroller. EU's repræsentant Maros Sefcovic har dog været klar i spyttet og sagt, at yderligere kompromiser må komme fra britisk side. At man igen skal forhandle en allerede indgået aftale viser, hvor meget usikkerhed brexit har skabt. Usikkerhed er gift for økonomien på begge sider af den engelske kanal, og selv med den nuværende aftale er det klart, at begge parter nu er dårligere stillet. Det britiske tab er dog størst, fordi de mister adgang til det største marked. [...] . Siden brexit-afstemningen i 2016 er det britiske investeringsniveau stagneret, og det vil ramme den britiske økonomi på den lange bane, da det vil ramme produktiviteten. Både EU og Storbritannien har behov for, at der kommer klarhed om aftalen. Desværre har det vist sig umådeligt svært at finde en løsning, begge parter kan leve med. Det er uhensigtsmæssigt for både europæiske og britiske virksomheder, at vi, to år efter den nordirske protokol er trådt i kraft, er uenige om, hvordan man implementerer den."
Kilde: Børsen, s. 39

Finansielle anliggender: Alternative investeringer uden om bankerne stiller færre krav
Banker bremses af regulering og må kæmpe for at finde alternative investeringsmuligheder til deres mindre formuende kunder, og imens står fintech-virksomheder klar med et bredt udvalg. Børsen skriver, at det skyldes, at de modsat bankerne ikke er underlagt EU-direktivet Mifid, der blandt andet opstiller en række krav til, hvor stor en investerbar formue en bankkunde skal have, for at kunden må investere i de alternative aktivklasser. Direktivet opstiller blandt andet en række krav til de aktører som distribuerer alternative investeringer, som skal sikre, at kunder er rustet til at investere i de illikvide aktivklasser. David Svante Hansen, adm. direktør i fintech-virksomheden The Many, mener godt, at han kan give til de mindre kunder den beskyttelse, uden at de skal leve op til EU's krav. "Vi har en praksis, som lever helt op til den lovgivning, vi er underlagt. Vi sikrer, at vores kunder får en hel pakke af oplysninger, som klæder dem på og forbereder dem, inden vi tager imod deres investeringer," udtaler han.
Kilde: Børsen, s. 13

Finansielle anliggender: Fed-chef venter to rentehop næste år - Nordea tror på tre
James Bullard, præsident for St. Louis Federal Reserve og medlem af den pengepolitiske komité i Federal Reserve, mener, at USA næste år kan blive nødt til at stramme den pengepolitiske skrue med hele to rentehop. Han peger på, at "vi er slet ikke begyndt at agere i forhold til at holde inflationen nede. Hvis det skal ske, er der brug for substantielle rentehop.” Klaas Knot, medlem af ECB's Styrelsesråd, og hans chef i ECB, Christine Lagarde, er langt mindre bekymret for den europæiske inflationsudvikling end Bullard. Klaas Knot er sikker på, at ved udgangen af 2022 vil inflationen igen være under ECB's målsætning om en inflation på 2 pct. “Ledigheden er den samme som før pandemien, og det er beskæftigelsen også. Men lønkravene er beskedne,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 20-21

Institutionelle anliggender: Diplomat gav europæisk opsang ved prisoverrækkelse
Den danske generalsekretær Jeppe Tranholm-Mikkelsen modtog tirsdag Ebbe Muncks Hæderspris i Fløjlskabinettet på Christiansborg Slot, skriver Altinget. I en hyldesttale sagde EU-kommissær, Margrethe Vestager, at Jeppe Tranholm nyder tillid og respekt hos alle, der har arbejdet sammen med ham - og at han formentlig kan huske konklusionerne fra samtlige EU-topmøder de seneste mange år. I sin takketale slog Jeppe Tranholm-Mikkelsen et stærkt slag for EU som helt afgørende for vores selvbestemmelse både som danskere og som europæere.
Kilde: Altinget

Sundhed: Epidemien blandt skolebørn slår alle rekorder
I sidste uge blev 1 ud af 106 børn i alderen 6 til 11 år konstateret smittet med coronavirus, skriver Jyllands-Posten. Sundhedsstyrelsen afventer en vurdering fra den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA, om vaccinen også skal tilbydes børn i denne alder. EU-Kommissionen skal efterfølgende tage stilling til vurderingen, skriver B.T.
Kilder: Politiken, s. 7; B.T., s. 8

Migration: Danmark sender millioner i støtte til Tyrkiets værn mod migranter
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent, Martin Kaae, blandt andet: "I alt 34 mio. danske skattekroner vil det kommende år finansiere tyrkiske grænsevagter, der skal bekæmpe illegal migration fra øst, og hjemsendelse af illegale migranter, der er nået ind i Tyrkiet. Det fremgår af to konkrete aftaler, som regeringen nu har indgået. Den danske støtte er en naturlig del af regeringens politik om at holde migranter på lang afstand af kongeriget, lyder det fra udlændingeminister Mattias Tesfaye. [...] 11,5 mio. kr. skal bruges på termiske billedkameraer, udstyr til at afsløre falske dokumenter, uddannelse af vagter i grænseovervågning og risikoanalyse samt sprogkurser i engelsk, arabisk og farsi til omkring 480 tyrkiske grænsevagter. Det hele skal ske på Tyrkiets østlige grænse, hvor særligt strækningen mod Iran tiltrækker sig stigende politisk interesse. Et stigende antal migranter fra Afghanistan ventes at rejse denne vej mod Europa de kommende måneder, i takt med at hungersnød og økonomisk ruin vil sætte sit præg på det krigshærgede land. Andre 22,5 mio. kr. går til opbygning af hjemsendelsesprogrammer i Tyrkiet. [...] Tyrkiet huser mere end 1 mio. migranter, der opholder sig uden opholdsgrundlag i landet, og hvoraf mange anslås ikke at have grundlag for at få asyl, selv hvis de ansøgte og fik behandlet ansøgningen. Antallet er steget løbende de seneste fem år. I 2016 indgik EU en aftale med Tyrkiet om, at migranter skal holdes tilbage i Tyrkiet, der til gengæld modtager kontant betaling fra EU på foreløbig mere end 20 mia. kr. [...] EU's samarbejde med Tyrkiet om migranter er tidligere blevet kritiseret, bl.a. fordi Tyrkiets håndtering af mindretal jævnligt kritiseres for at bryde menneskerettighederne. Landet og præsident Recep Tayyip Erdogan anses også for med mellemrum at krænke basale demokratiske principper. Tesfaye nævner, at Danmark også har indgået aftaler om migration med andre lande som Tunesien og Rwanda. ”Nogle lande er vi tæt på politisk. Andre lande er tæt på Europa. Og jeg er udmærket godt klar over, at de kan være mere eller mindre demokratiske. Men vi er nødt til at anerkende, at de står med nogle udfordringer, og hvis de ikke er i stand til at løse dem, så står problemet i vores baghave lige om lidt. Derfor er vi nødt til at indgå partnerskaber med de her lande. Det skal selvfølgelig ske inden for menneskerettighederne,” siger han."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Svend Nielsen, tidligere divisionschef, blandt andet: "Den fortsatte strøm af migranter - eller frygten for en gentagelse af flygtningekrisen i 2015 - ikke alene skaber politisk ustabilitet, men udgør også en direkte trussel mod velfærdssamfundene i Europa. [...] Migrationspresset bliver derfor i stigende grad brugt som politisk våben internationalt. Præsident Erdogan i Tyrkiet får over 50 mia. kr. af EU for at holde immigrationsstrømmen på tre-fire millioner mennesker tilbage, og EU er af samme årsag handlingslammet i forhold til Tyrkiets håndtering af menneskerettighederne m.v. Erdogan er tilmed også uberegnelig, da han som magtmenneske er ved at miste grebet i Tyrkiet. EU-forhandlingerne er reelt sat på pause - til Erdogans utilfredshed - og derudover er Tyrkiet part i konflikter i Libyen og det nordlige Syrien, der alt andet lige skaber vedvarende flygtningestrømme mod Europa. Senest er Hviderusland begyndt at samarbejde med menneskesmuglerne om at benytte landet som transitland, inden de guides videre mod Polen og Baltikum. Årsagen er de seneste sanktioner gennemført af EU som modreaktion på en statslig flykapring og behandlingen og fængslingen af modstandere af regimet m.v. EU oplever fra begge lande, at truslen om uhindret migration bliver anvendt som våben i de internationale konflikter og i deres fælles interesse i at destabilisere EU. Migranterne bliver således et internationalt politisk instrument, over for hvilket man ikke har noget effektivt modtræk. Traditionel våbenmagt er udelukket, og FN og de internationale konventioner er heller ikke til megen hjælp. EU er fastlåst i en umulig situation. [...] Hvad er løsningen? Alle konventionerne blev aftalt, da verden så anderledes ud. Men en befolkning, der siden 1950 er tredoblet - fra 2,5 til 7,5 mia. mennesker - må de opsiges med henblik for en genforhandling, der passer til den nye verdens realiteter. Den økonomiske støtte skal op på, hvad der svarer til et Nato-budget, for at det batter noget i udviklingslandene. Det kræver ikke kun et nationalt kompromis, men internationale løsninger. Vil det lykkes, eller vil mennesker fortsat blive brugt i det politiske spil - ikke for deres egen skyld, men for magtens skyld?"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18, 31

Udenrigspolitik: Krigsspøgelserne vågner igen på Balkan
I en leder i Information kan man blandt andet læse: "Er Balkans krudttønde ved at blive antændt igen? Lidt over et kvart århundrede efter den tre år lange krig i Bosnien-Hercegovina bliver minderne om folkemord og massegrave på Balkan igen vækket til live med voldsomme advarsler om, at de etniske spændinger igen kan eksplodere i væbnet konflikt. FN's repræsentant i landet, Christian Schmidt, taler alarmerende om, at Bosnien står over for en ”eksistentiel trussel”, og at risikoen for konflikt ”er aldeles alvorlig”. Årsagen er Bosniens ultranationalistiske serberes seneste træk. Milorad Dodik, præsidenten for den serbiske republik i Bosnien, har meldt ud, at han er klar til at oprette egen hær og eget politi og tvinge Bosniens nationale ditto ud af serbiske områder. [...] I den bosniske krig fra 1992-1995, hvor nærved 100.000 mistede livet, og som var Europas mest voldelige konflikt siden Anden Verdenskrig, var fjenden defineret af religion og etnicitet. Efter serbiske styrker i 1995 i Srebrenica begik folkedrab på 8.000 muslimske bosniakker, skred NATO ind og tvang parterne til at indgå en fredsaftale - den såkaldte Daytonaftale. Det fik volden til at stoppe, men freden blev indgået på betingelse af, at man delte landet skarpt op langs etniske linjer, og det har lige siden forhindret muligheden for forsoning. [...] I juli fik FN's daværende repræsentant, Valentin Inzko, indført en lov, der gjorde det strafbart at benægte folkedrabet i Srebrenica. Det førte til voldsom vrede fra Dodik og de nationalistiske serbere, som netop er folkemordsbenægtere, og som samtidig har skruet op for deres hadske tale mod de muslimske bosniakker. Imens stemte FN's Sikkerhedsråd i sidste uge for at forlænge den nu blot 600 mand store EU-styrede, fredsbevarende styrkes tilstedeværelse i Bosnien med yderligere et år."
Kilde: Information, s. 20

Udenrigspolitik: Tragedien i Etiopien
i Informations leder kan man blandt andet læse: "Hungersnøden rammer hundredetusinder, nødhjælpen kan ikke nå frem og oprørsbevægelsen TPLF har allieret sig med andre oprørsgrupper, der bevæger sig tættere på hovedstaden Addis Ababa. Efter ét års konflikt mellem regeringen i Etiopien og TPLF er situationen kun blevet værre. Flere nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer har i adskillige måneder berettet om hungersnød, overgreb og eskalerende kampe. De har kaldt på et større internationalt og regionalt pres på den etiopiske regering for at forhindre en humanitær katastrofe, og EU, USA og Den Afrikanske Union (AU) har presset på og flere gange opfordret parterne til at ende konflikten. Men den seneste udvikling viser, at opfordringerne ikke har hjulpet. [...] AU har sendt sin særlige repræsentant i pendulfart mellem hovedstaden Addis Ababa og hovedstaden i Tigray-regionen, Mekelle, for at forsøge at få parterne til at indgå en våbenhvile og forhindre, at situationen eskalerer yderligere. Samme diplomatiske pres forsøger USA og EU sig med. Selv om det er en yderst kompleks og svær konflikt at løse, så viser situationen i Etiopien, at AU er nødt til at komme mere på banen, hvis konflikter og humanitære kriser skal forhindres i fremtiden. [...] Det er helt afgørende, at det pres, der er i gang nu, kan føre til noget positivt, og man må også håbe, at situationen i Etiopien får de udenlandske aktører og AU til at reflektere over forløbet: Burde man have lagt et langt større pres tidligere? Og hvad er det for en rolle EU, Sikkerhedsrådet og ikke mindst Den Afrikanske Union kan, bør og ønsker at have i fremtidige konflikter?"
Kilde: Information, s. 2

Finansielle anliggender: Tårnhøje prishop i Danmark og USA varsler en dyr vinter
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Amerikanske forbrugere er fortsat i massiv modvind. I oktober steg forbrugerpriserne med mere end seks procent, hvilket er den højeste stigning siden 1990. Inflationen var langt højere, end analytikerne havde forventet, og den var bredt funderet på tværs af økonomien. [...] Inflationen tog også et ordentligt hop i Danmark i oktober, men er trods alt kun halvt så høj som i USA. Den danske inflation på tre procent blev ikke overraskende næsten udelukkende trukket op af energi i husholdningerne og til transport. [...] For de danske renter er det Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, der er afgørende. Her har man indtil videre stukket hovedet langt ned i sandet og forventer en meget midlertidig inflation. Den konklusion vil også få et ordentlig spark i løbet af de kommende måneder. Det bliver en dyr vinter i de fleste rige lande."
Kilde: Berlingske, s. 13

Arbejdsmarkedspolitik: Wolt-direktør: Danmarks arbejdsmarked er en hellig ko
Berlingske skriver, at budtjenesten Wolt ser Danmark som det klart mest udfordrende marked at operere i, idet både politikere og fagforeninger nærmest fra begyndelsen har tordnet mod forretningsmodellen. "I Danmark har debatten været meget intens og svær at navigere i. Debatten er enormt politisk, og der er nogle meget store fagforeninger, som kun ser lønmodtagere som den eneste rigtige mulighed. Arbejdsmarkedet i Danmark er lidt som en hellig ko, du ikke rigtig kan røre," siger Wolts finske direktør, Miki Kuusi. Wolt har igennem flere år været genstand for en ophedet politisk debat om løse ansættelsesformer og fremtidens arbejdsmarked - især i Danmark - men på det seneste også over det meste af Europa. Wolts bude er tilknyttet på løse kontrakter som selvstændige erhvervsdrivende, mens Wolt i princippet er deres kunde. Budene er derfor ikke sikret rettigheder som feriepenge, løn under sygdom og barsel, mens de desuden selv står for at indberette indkomst til skattemyndighederne. Tjenesten har med sine løst tilknyttede bude rusket op i arbejdsmarkedet, som vi kender det. Fagforeningen 3F har blandt andet omtalt Wolts bude som ”digitale daglejere” og forretningsmodellen som et ”pjalteproletariat”. Miki Kussi oplyser, at Wolt har samtaler med flere politikere og embedsmænd i forskellige lande og på EU-niveau. EU er netop i gang med ny lovgivning, der skal gælde for de arbejdstagere, man her omtaler som ”selvansatte”. "Jeg håber, at vi sammen kan finde frem til lovgivning i EU, der sikrer arbejdstagernes fleksibilitet og samtidig kan give det sikkerhedsnet, som vi har brugt de seneste 100 år på at skabe. I nogle lande kommer det nok ikke til at ske, og det accepterer vi," lyder det fra Miki Kuusi.

Altinget bringer et debatindlæg af Hans Andersen (V) Beskæftigelsesordfører. Han skriver blandt andet: "Platformsvirksomheder er relativt nye aktører på det globale marked for tjenester og ydelser. Det kan derfor også være svært at gennemskue præcist, hvordan introduktionen af dem påvirker eksisterende sektorer og arbejdspladser. fordele fra platformsøkonomien opvejer de ulemper, der er. [...] Men i Venstre er vi også realister. For der er udfordringer, når nye måder at drive virksomhed og arbejde på møder den danske model. [...] Det er udfordringer, vi skal tage alvorligt. Og det er udfordringer, som vi skal finde løsninger på. For udfordringerne må ikke betyde, at vi kvæler innovationen ved grænsen og synker ned i bagstræberisk magelighed. [...] Lad os derfor ikke på forhånd knægte platformsvirksomhedernes muligheder på det danske marked, men i stedet aktivt værne om det, der egentlig er vigtigt, nemlig at der er udvikling og ordentlige jobs på det danske arbejdsmarked, uanset om man så finder beskæftigelse på traditionel vis, som selvstændig eller via platformsøkonomien."
Kilder: Berlingske, s. 2; Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Manden i Bruxelles får den danske regering til at ryste på hovedet
Den ene af Europa-Parlamentets to chefforhandlere om direktivet om mindsteløn, Dennis Radtke, er træt af nordisk modstand mod EU-mindsteløn, skriver Berlingske. Radtke beskrives som en ”central figur” i beskæftigelsesudvalget, der går for at være ”forholdsvis venstredrejet” i sammenligning med resten af parlamentet. Efter planen skal udvalget i eftermiddag stemme om det EU-direktiv, som i øjeblikket giver flest søvnløse nætter i den danske regering. Den danske og svenske regering frygter, at direktivet vil trække tæppet væk under de særlige nordiske arbejdsmarkedsmodeller, hvor det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, som aftaler lønnen. "Hver gang det handler om det sociale i Europa, siger man, at der vil man ikke have nogen lovgivning. Hos os er alt skønt, lad os være i fred. Det er den skandinaviske holdning," siger Radtke, der tilhører Tysklands borgerlige parti CDU. Selvom direktivet kun gælder for lande med mindsteløn, hvilket hverken Sverige eller Danmark har, så frygter de nordiske lande, at det alligevel bliver til virkelighed i Skandinavien. For hvis bare en enkelt arbejdstager skulle hive Danmark for EU-Domstolen, siger erfaringen, at hensynet til borgerens rettigheder vejer tungere end national praksis. "Det er klart, at svenskerne og danskerne ønsker sig en undtagelse. Men det går ikke. Hvis vi nu tillader en undtagelse for Danmark og Sverige, vil andre følge efter. Det kunne være Polen eller Ungarn, der vil have en opt out (forbehold, red.) i forhold til flygtninge eller lesbiske eller bøssers rettigheder. Det går ikke," siger Dennis Radtke, som understreger, at det blot er et eksempel på, hvorfor han generelt er imod undtagelser. Adspurgt hvorfor man ikke går den anden vej og gør som Danmark eller Sverige, siger Radtke: "Men det fungerer jo ikke i Tyskland længere. Hos os fungerede det også længe. Siden midten af 90erne er vi gået fra, at 76 procent af arbejdsmarkedet var reguleret af overenskomster. I dag er det 51 procent. Det betyder, at der på arbejdsgiversiden ikke længere er villighed til overhovedet at underkaste sig overenskomstregulering eller at føre forhandlinger om overenskomster."

Altinget bringer et debatindlæg af Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal, og Per Christensen, forbundsformand, 3F, bestyrelsesformand, PensionDanmark & Arbejdernes Landsbank. De skriver blandt andet: "Kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel har siden 1899 været, at arbejdsmarkedets parter organiserer sig og selv aftaler løn- og arbejdsforhold. Det betyder blandt andet, at lønmodtagerne i Danmark får en god løn og har et stærkt sikkerhedsnet sammenlignet med andre lande. Til gengæld kan arbejdsgiverne hyre og fyre hurtigt, så virksomhederne kan omstille sig. Men nu truer EU-forslaget om europæiske mindstelønninger for alvor vores gode og solide danske model. Efter mere end et års tovtrækkeri i de to lovgivende EU-institutioner skal politikerne nu tage stilling til forslaget om europæisk mindsteløn. Torsdag 11. november stemmer Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg om, hvad der må forventes at blive hele Europa-Parlamentets position. [...] I Dansk Metal og 3F er vi ikke i tvivl. Mindstelønsinitiativet risikerer at undergrave den danske model ved at lægge en politisk lovramme om overenskomsterne i Danmark. Derfor er der brug for, at danske politikere siger nej til forslaget. [...] Europa-Parlamentets ønsker til mindstelønsforslaget er ekstremt vidtgående. Et år efter EU-Kommissionens fremlagte forslag er der stadig ikke garanti for den danske model. Det betyder, at selvom vi i Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med kollektive forhandlinger og flexicurity, kan vi få mindsteløn ind ad bagdøren via EU-Domstolen og klageadgangen. [...] EU burde slet ikke lovgive om løn og overenskomster. I EU-traktaten artikel 153, stykke 5, står det soleklart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Det klarer vi bedst selv i medlemslandene. Tæt på lønmodtagerne. Det er vigtigt, at danske politikere står fast på, at der ikke er hjemmel til at lovgive om løn og stemmer nej til direktivforslaget. Skulle direktivet blive vedtaget, bør Danmark lægge sag an ved EU-Domstolen for at få direktivet annulleret."
Kilder: Berlingske, s. 18; Altinget

Klima: COP26 er et helt afgørende signal til markederne
Berlingske bringer en kommentar af Carsten Egeriis og Torben Möger Pedersen, henholdsvis CEO i Danske Bank og CEO i PensionDanmark. De skriver blandt andet: "Den finansielle sektor er klar til at levere pengene, der skal til for at indfri klimamålene. Men finansieringen skal følges op med skærpede, politiske ambitioner på både reduktionsmål og finansiering. COP26 skal sætte turbo på denne vej. Ifølge det Internationale Energiagentur skal der på globalt plan hvert år investeres tre gange så meget i grønne energiteknologier, som vi gør i dag. Alene i Europa er der over det næste årti brug for yderligere investeringer på omtrent 350 mia. euro per år for at kunne nå EUs 2030-mål om emissionsreduktion. Derudover kræver det 130 mia. euro ekstra til andre bæredygtighedsmål. [...] Både Danske Bank og PensionDanmark har, ligesom mange andre finansielle virksomheder, sat konkrete mål, som forpligter os blandt andet gennem medlemskab af henholdsvis FNs Net-Zero Asset Owner Alliance og Net-Zero Banking Alliance. Men for at sikre den nødvendige private finansiering er der dog behov for et at skabe de nødvendige forudsætninger for et marked i tilstrækkelig størrelse ved at skabe stabile, langsigtede rammer samt ved at stimulere efterspørgslen efter klimavenlige løsninger. [...] Dette års COP26 bliver med andre ord et helt afgørende signal til markederne, for at vi i fællesskab og på tværs af sektorerne kan sikre en grøn fremtid."
Kilde: Berlingske, s. 31

Klima: Klimaaftaler står med et uløst problem
Efter strandede forhandlinger på de seneste to topmøder er det nu eller aldrig, hvis det skal lykkes at indgå en aftale om et marked for klimakreditter. Politiken skriver, at trods intense drøftelser mellem ministre og embedsmænd både inden og under topmødet i Glasgow tør ingen endnu spå om udfaldet. "Jeg frygter, at der bliver åbnet en ladeport for kreditter, der er funderet i fusk, og som ikke gør klimaet ekstra gavn, men giver lande og virksomheder mulighed for at udlede ekstra CO2," siger John Nordbo fra organisationen Care, en af den danske klimabevægelses veteraner. Klimakreditter er ikke noget nyt. De har eksisteret lige så længe, som der har været klimaaftaler, og de har ikke virket overbevisende. Intentionen med klimakreditter er ellers god: I nogle lande kan det være dyrt at reducere udslippet, så hvis pengene i stedet bliver brugt på klimaprojekter i den tredje verden, kan de gøre en større forskel for klimaet. Men der findes mange eksempler på at klimakreditterne har slået fejl. "Det er enormt vigtigt, at nye regler sikrer mod dobbelttælling, og at gamle kvoter kommer ind. Jeg håber, at EU holder fast i strenge krav, men jeg er bange for, at forhandlingerne siger, at nu skal de være færdige, og så indgår de kompromiser, som bliver fatale," siger politisk konsulent Gry Bossen fra Verdens Skove.
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Sanktioner kan ramme firma med danske rødder
Et af Belavias fly fra Istanbul landede onsdag eftermiddag lidt uden for Minsk, skriver Jyllands-Posten. Belavia er Hvideruslands statsejede flyselskab, og netop ruten fra Tyrkiet til Hviderusland er en af de mange, som EU-landene ønsker bedre styr på, efter at det hviderussiske regime de seneste måneder har fløjet tusindvis af migranter ind fra Mellemøsten og Nordafrika og derefter hjulpet dem videre mod EU. Flyet der landende onsdag, er, ligesom hovedparten af Belavias øvrige fly, leaset hos et udenlandsk selskab. Flyet blev således i 2019 leveret til Belavia af selskabet Nordic Aviation Capital (NAC), som har dybe danske rødder. NAC's formand, Martin Møller, stiftede selskabet i 1990 og ifølge selskabets hjemmeside leaser de ud til mere end 70 forskellige selskaber i omkring 50 lande. I Irland bor de selskaber, der ejer hovedparten af Belavias øvrige leasede fly. Belavias' kommercielle flåde tæller 30 fly, herunder 21 leasede. Af dem er 13 fra EU-lande og otte fra amerikanske selskaber. Det er bl.a. den del af forretningsmodellen, som en bred kreds af EU-lande er gået på jagt efter, i bestræbelserne på at stikke en kæp i hjulet på Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenkos offensiv mod EU, hvor hans regime flyver migranter ind for at sende dem mod EU. EU's udenrigsministre skal mandag diskutere sagen, og der forberedes bl.a. sanktioner, som kan blive rettet mod selskaber, der lejer fly ud til operatører som Belavia, som bliver brugt til trafikken. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), mener, at "EU skal svare skarpt på Lukasjenkos ondsindede handlinger". "Vi bør vedtage sanktioner mod de ansvarlige for den her menneskefjendske instrumentalisering af migration. Det arbejder vi meget aktivt for fra dansk side i samarbejde med vores EU-partnere. Jeg vil også sige meget klart, at hvis europæiske virksomheder er involveret i Lukasjenkos kyniske misbrug af migranter som et politisk våben, så er det fuldstændigt uacceptabelt og bør stoppes med det samme. Det gælder, uanset om den virksomhed opererer fra Danmark eller et hvilket som helst andet EU-land. Jeg kommer ikke til at holde hånden over dem, når vi vedtager sanktioner," skriver ministeren i en mail. Selskabet NAC har ikke reageret på Jyllands-Postens henvendelser.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Fhv. DF-viceborgmester: Polen befinder sig i frihedskamp mod EU
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Visti Christensen, fhv. sognepræst og viceborgmester for Venstre, fhv. folketingskandidat for DF. Visti Christensen skriver blandt andet: "EU's elitære ledelse mener sig hævet over alt og alle. Så nu er Polen faldet i unåde i glastemplerne i Bruxelles, fordi landets forfatningsdomstol har sået tvivl om EU-rettens rækkevidde. Polakkerne vil bestemme over egen politik og indre anliggender og læser ikke EU-traktaterne som meningsdiktater. [...] Nu truer EU med at tilbageholde de 270 coronagenopretningsmilliarder, der var tiltænkt Polen. Også Danmark støtter sanktioner mod dette mest hårdtprøvede land i Europa, som ikke igen vil lade sig kue, diktere eller besætte af fremmede magter. Heller ikke af EU. Polen tigger og beder ikke EU om forståelse og frihed, men de kæmper for friheden og mener, at EU har mere brug for Polen end Polen for EU. [...] EU er selv inde i en overlevelseskamp, hvor det indtil videre kun har været England, der turde forlade den synkende skude. Men inden da vil unionen godt vise styrke, handlekraft og retfærdighedssans, efter det alt for længe har skortet på effektivitet over de største problemer i Europa."
Kilde: Altinget