EU i dagens aviser torsdag den 23. februar 2023

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: De kom for at få F-16-fly og EU-integration: ”Det er samme kamp”
Flere af dagens aviser bringer artikler, ledere, debatindlæg og analyser om udvikling af krigen i Ukraine. Berlingske skriver i dag, at to ukrainske kvinder, Olena Halushka og Tetiana Shevchuk fra NGO'en Anti-Corruption Action Center, rejser rundt i hele den vestlige verden og fortæller om Ruslands umættelige imperialisme. Det samme sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i lørdags i München: "Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for." Under Olena og Tetianas rejser i den vestlige verden beder de om hurtigere EU-integration og F-16-kampfly. "Vi har travlt. Selv hvis vi vinder krigen og jager russerne ud her i 2023, så stopper Rusland ikke. Og den måde, som Rusland opererer på, handler i høj grad om at underminere lande med korruption. Kampen mod korruption er kampen mod russisk imperialisme," lyder det fra Tetiana Shevchuk, som understreger, at Ukraine arbejder på at udføre reformer af retsvæsenet og i korruptionsbekæmpelse, for at landet kan leve op til EU-kravene, men at det ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. "Hvis vi forestillede os, at Ukraine skulle leve op til EUs københavnerkriterier, så er den realistiske tidshorisont med den nuværende udvikling omkring syv år," siger Olena Halushka.

En ny FN-afstemning om konflikten mellem Rusland og Ukraine vil afgøre, hvor stærk den globale alliance mod Ruslands aggression er. Det skriver Politiken i dag. En FN-resolution kræver, at Rusland trækker sine styrker tilbage fra Ukraine og ophører med fjendtlighederne. Denne resolution reflekterer et ønske fra "det globale syd" om fred, men kan også skabe modvilje mod Vesten, der har indført sanktioner mod Rusland. Vestlige regeringer er enige om, at Ukraine skal sejre for at stoppe Putins krig. Men støtten fra ikke-vestlige lande til Ukraine kan blive mindre, da de har deres egne konflikter og problemer at bekymre sig om. Ifølge en analyse fra European Council on Foreign Relations, viser meningsmålinger, at i ni EU-lande mener 38 procent af befolkningen, at Ukraine skal generobre hele sit territorium, mens 30 procent ønsker en hurtig fred med ukrainske indrømmelser. Men i ikke-vestlige lande ønsker folk mere fred, selvom det betyder, at Ukraine skal opgive territorium.

Information skriver i dag, at Det Hvide Hus arbejder på en nuanceret tilgang til konflikten mellem Ukraine og Rusland i form af en mindre indgribende plan for at få Rusland tilbage til forhandlingsbordet. USA's præsident Joe Biden har gentagne gange udtalt, at USA står sammen med Ukraine for at generobre al russisk besat territorium, og at Ukraine skal afgøre, hvornår fredsforhandlinger skal indledes med Rusland. Men eksperter mener, at en hårdknude er mere sandsynlig end ukrainsk succes på slagmarken, og USA vil opfordre Ukraine til at skifte kurs og gå til forhandlingsbordet. Ifølge kilder vil amerikanerne give Ukraine dette år - og måske kun til sommer - til at bryde igennem den fastlåste frontlinje i Øst- og Sydukraine og generobre nok territorium til at overbevise Rusland om at vende tilbage til forhandlingsbordet. USA vil sandsynligvis fraråde Ukraine at prøve at genindtage Krim, da det vil øge krigens omkostninger og desuden er der en frygt for, at det vil få krigen til at eskalere. Den største frygt er, at det vil indlede en atomkrig. "Der er folk i USA og NATO, der har overbevist sig selv om, at fordi det indtil nu er gået godt med den trinvise optrapning af våbenhjælpen til Ukraine, så er risikoen for en voldsom russisk reaktion minimal. Hvor ved de det fra? Hvad baserer de det skøn på," siger den amerikanske sikkerhedsanalytiker Barry Posen, som tvivler på en voldsom reaktion fra Ruslands side, hvis Krim bliver truet. Men er der så mulighed for, at begge lande kan erklære sejr? Det vil nok blive svært ifølge ruslandsanalytikeren William Wohlforth. "Rusland vil aldrig acceptere NATO-medlemskab for Ukraine, hvilket Putin selv siger er årsagen til den 'specielle militære operation'," siger Wohlforth.

Den danske Kinaforsker Camilla T.N. Sørensen mener ikke, at Kina vil sende våben til Rusland og forværre forholdet med USA. Det skriver Børsen i dag. "Våbenleverancer fra Kina vil for alvor betyde en forværring af forholdet til USA, som man netop har forsøgt at forbedre. I den kinesiske analyse er det slet ikke i Kinas interesse at sende våben til Rusland, som man heller ikke opfatter som for alvor presset," siger hun. Josep Borell, EU's udenrigspolitiske chef, har desuden sagt, at kinesisk våbensalg “vil være en rød streg i vores forhold”. Det sagde han efter mødet med Wang Yi, Kinas topdiplomat. Sørensen understreger, at Kina vil bevare et "pragmatisk forhold til Rusland", forsøge at forbedre forholdet til Europa og konstant tage til genmæle over for USA. Kina har øget eksporten af såkaldt dual-use varer, der kan anvendes både militært og civilt, som f.eks. droner. Kina har været en økonomisk livline for Rusland med store opkøb af russisk olie og eksport af avancerede computerchip og anden elektronik. Det forventes på fredag, på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, at Præsident Xi Jinping vil forsøge at skaffe Kina en større plads i krigen mellem Rusland og Ukraine med en fredstale.

Den fængslede russiske oppositionspolitiker, Alexei Navalny, har fremlagt en plan, der skal sikre Ruslands vækst, og som kræver, at russerne kommer af med den russiske præsident Vladimir Putin og standser krigen. Det skriver Politiken. Planen kræver, at Rusland trækker sig ud af Ukraine og finder en acceptabel metode til at kompensere ukrainerne for skaderne på deres land. Det skal ske i samarbejde med Ukraine, USA, EU og Storbritannien. Navalny mener, at årsagerne til krigen skal findes i både politiske og økonomiske problemer i Rusland, kombineret med Putins magtgrådige ønsker om at gå over i historien. Ifølge ham skal Putin-regimet nedbrydes og diktaturet opløses: "Vi skal være en del af Europa. Vi har ikke andet valg. Det behøver vi heller ikke," siger han.

Altinget skriver onsdag, at Europa-Parlamentet opfordrer Polen til at give ukrainske flygtninge adgang til abort i tilfælde af voldtægt og efterfølgende uønsket graviditet. Et flertal i Parlamentet på 444 ud af 705 medlemmer har støttet en resolution, som kritiserer Polen for manglende adgang til abort for ukrainske flygtninge i landet. Abort er lovligt i Polen, hvis det er resultatet af en voldtægt, men i praksis kan kvinderne have svært ved at bevise dette over for de polske myndigheder. Polske myndigheder kan dermed blive presset til at overholde deres egen lovgivning i lyset af resolutionen. Enhedslisten i Danmark foreslår, at Danmark skal tilbyde gravide ukrainske flygtninge i Polen gratis abort og transport til Danmark, mens Socialdemokratiet foretrækker at fokusere på at ændre Polens lovgivning.

Børsen skriver i dag, at der har været historisk høj støtte til Ukraine fra danske virksomheder, fonde og privatpersoner i det seneste år. UNHCR opfordrer fortsat til finansiel støtte, da der er et vurderet behov på 1,1 milliarder amerikanske dollar i år for at kunne yde planlagt humanitær hjælp. "Overordnet set har vi oplevet virkelig massiv støtte fra virksomheder og fonde i Danmark og resten af Europa, og den geografiske nærhed til Ukraine er helt sikkert en af hovedforklaringerne på den stærke opbakning på tværs af Europa," siger Eva Raabyemagle fra FN's Flygtningeorganisation. Siden krigens begyndelse har EU og deres medlemslande støttet med omkring 67 milliarder euro til Ukraine.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Ruslands brutale overfald på Ukraine har været en stejl læringskurve for erhvervslivet. [...] Mindst lige så vigtig har været erkendelsen af de risici, der er forbundet med at være til stede i autokratier og diktaturer, og hvor uventede geopolitiske skælv kan medføre ikke blot store, men også potentielt kritiske tab. [...] Opmarchen før angrebet på Ukraine strakte sig over et år, blev dækket intensivt, og det skortede undervejs ikke på advarsler fra især USA, der må antages at have de bedste efterretninger. Tydeligvis reagerede virksomhederne ikke på advarslerne og forberedte sig derfor ikke på at kunne komme ud af Rusland i en fart, da krigen var en kendsgerning. Heldigvis har en del virksomheder, der har været aktive i Rusland, besluttet at trække sig; nogle for bestandigt, men mange med option på at kunne vende tilbage den dag, Rusland måtte være blevet et funktionelt demokrati, hvad dette verdens største land aldrig nogensinde har været. [...] En videnskabelig undersøgelse fra Universität St. Gallen og IMD Business School viser, at kun 8,5 pct. af virksomheder i Vesten definitivt har trukket sig fra Rusland. Tallet er dybt pinligt og viser, at alt for mange bestyrelser er blottet for moral. Kom ud, tag tabene, og rank ryggen. [...] Alt for mange virksomheder er fortsat eksponerede i ikkedemokratiske lande og uden en Plan A, B eller C, hvis de bliver fanget i samme dilemma som for et år siden. Det er sagt mange gange, men må desværre gentages: Profit skal altid vige for principper. EU skal tage sig sammen og gøre det eneste rigtige: Forbyd al samhandel med Rusland, og indfør strenge straffe til dem, der overtræder forbuddet."

Kristeligt Dagblad skriver blandt i sin leder: "Flere våben og mere ammunition. Det var budskabet på sidste uges Nato-topmøde, hvor de allierede aftalte, at de ville øge Vestens våbenproduktion for at støtte ukrainerne i krigen mod Rusland. Krigen har udhulet de vestlige våbenlagre, og derfor er der skabt et stort behov for at øge våbenproduktionen i Nato. [...] Behovet for øget våbenproduktion står i skærende kontrast til årtiers etisk afstandstagen til investeringer i våbenproduktion. Banker, pensionskasser og investeringsfonde har været yderst forbeholdne over for at investere i forsvarsindustrien, men den etik er blevet vendt på hovedet efter Ruslands invasion i Ukraine, vurderer flere eksperter. [...] Inden Ukraine-krigen vendte den etiske investeringslogik på hovedet, var investeringerne styret af en bæredygtigheds-tilgang, hvor man ikke måtte gøre ”væsentlig skade”, som det blev formuleret i EU's principper om bæredygtig investering. Det betød, at investeringer i våbengiganter som amerikanske Lockheed Martin og tyske Rheinmetall. der blandt andet producerer forsvarets nye kampfly, F-35, og de meget omtalte Leopardkampvogne, blev opfattet som etisk problematiske, blandt andet fordi de leverede militært materiel til Saudi-Arabiens angreb på Yemen, der er blevet kaldt for verdens største humanitære katastrofe. ”Det var risikabelt fra et pr-synspunkt at investere i disse våbenproducenter, for det ville jo skabe en pr-skandale, hvis man investerede i noget, der endte med at slå skolepiger ihjel. Men efter at Ukraine-krigen har vendt op og ned på den etiske holdning til våbenproduktion, kan investorerne nu styrke deres omdømme ved at stille kapital til rådighed for våbenproducenterne, så Ukraine kan få det nødvendige materiel”, vurderer Kristian Søby Kristensen."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Cecilie Felicia Stokholm Banke, Seniorforsker, DIIS, blandt andet: "Det gik ellers lige så godt for præsident Erdogan. I hvert fald hvis man ser på den rolle, Tyrkiet har formået at indtage siden Ruslands invasion af Ukraine som en af nøglespillerne. [...] Således har det seneste år vist et relativt selvbevidst Tyrkiet, hvilket kun er en fortsættelse af den rolle, Tyrkiet under Erdogan har forsøgt at indtage som en international aktør, man må regne med. I takt med at USA har trukket sig fra den mellemøstlige region, har Tyrkiet ikke blot orienteret sig mod Rusland og øst, men er også trådt ind i det tomrum, som USA efterlod. Og det har åbenbaret Tyrkiet som en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitisk spiller. Ikke kun i relation til den aktuelle konflikt i Ukraine, men også i Afghanistan, i Nagorno-Karabakh, Libyen og i det østlige Middelhav. Til stor frustration for Tyrkiets vanlige samarbejdspartnere, først og fremmest i Nato, men også i EU. Især USA har udvist en stigende irritation over for Tyrkiet. Sådan var situationen for præsident Erdogan umiddelbart før jordskælvet og den humanitære katastrofe, der fulgte. [...] Om den aktuelle situation vil føre til et mere ydmygt Tyrkiet i Nato-sammenhænge, er for tidligt at sige. Men noget kan øjnes. Ved sidste uges møde med Natos forsvarsministre i Bruxelles indledte generalsekretær Stoltenberg sin åbningstale med et minuts stilhed for ofrene i Tyrkiet og Syrien. Stoltenberg var efterfølgende på visit i Ankara, hvor der blev talt udvidelse, ligesom også den amerikanske udenrigsminister Blinken var i Tyrkiet sidste uge. I EU-regi var de to første EU-lande til at sende nødhjælp Sverige og Grækenland. EU planlægger under svensk formandskab en stor donorkonference i marts. [...] Det kunne ligne den store forbrødring over for et land i nød, og hvor vreden er vendt mod Erdogan og hans regering, ikke mod udlandet. Og det kan få betydning internt for det forestående valg, for vil Erdogan fortsat kunne bruge udenrigspolitikken og Tyrkiets nyvundne internationale stemme som en løftestang for sin succes? Eller vil vi komme til at se et mere samarbejdsvilligt Tyrkiet, der er afhængig af et godt forhold til Nato, EU og USA? Mere end af forholdet til Rusland? Svaret vil afhænge af, hvordan Erdogan tackler den interne situation. Og om Tyrkiet får talt sig til rette med partnerne i Nato, ikke mindst USA, Sverige og Finland."

I en kronik i Berlingske skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og i formandskabet for den europæiske tænketank ECFR, blandt andet: "5.000 hjelme? Det er jo en vittighed. I kunne lige så godt have sendt os 5.000 hovedpuder til kampen mod Putin." Det var Kyivs borgmesters, Vitalij Klytjko, legendariske reaktion, da han for præcist et år siden tog Tyskland ved vingebenet på den sikkerhedspolitiske konference i München. Den ensstemmende reaktion fra kansler Scholz og hans udenrigsminister, Baerbock, lod imidlertid ikke vente længe på sig: "Vores historiske ansvar" efter Anden Verdenskrig gør det umuligt at levere tunge våben til Ukraine." I weekenden var blandt andre Klytjko, Scholz og Baerbock igen på plads på konferencehotellet i München, Bayerischer Hof. [...] Hvor deltagerne sidste år håbede, at invasionen endnu kunne undgås, er alle nu indstillet på en langvarig krig. Og hvad der ligeledes var svært at overse: Med meldingen fra januar om, at tyskerne er klar til at levere moderne Leopard-kampvogne, er Tyskland rykket fra bag- til fortroppen i våbenleverancer. På konferencens åbningsdag slog Scholz på sin nøgterne facon fast, at Tyskland nu er det land i kontinentaleuropa, der hjælper Ukraine mest. [...] Forskellen på Scholz' to indlæg i München er udtryk for en af de mest markante kovendinger i nyere europæisk historie."
Kilder: Information, s. 1, 10, 11; Berlingske, s. 19, 24-25; Jyllands-Posten, s. 34, 35; Politiken, s. 6, 9; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 1; Børsen, s. 8, 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: “Tyrkiske” træpiller vælter ind i Danmark
Børsen bringer i dag artikler og analyser om EU's sanktionssystem i forbindelse med krigen i Ukraine.

Børsen skriver i dag, at en aktindsigt fra Toldstyrelsen viser, at importen af træpiller og træbriketter fra Tyrkiet til Danmark steg fra nul i 2020 til 2 millioner kg træpiller og 23.100 kg træbriketter i 2021. Den pludselige stigning kan indikere en omgåelse af EU-sanktioner mod russiske træpiller, som mistænkes for stadig at blive importeret på falske papirer og gennem ikkesanktionerede tredjelande. Danmark importerer normalt træpiller fra Rusland, men sanktionerne i april 2021 førte til en stigning i priserne og en faldende import, hvilket fik danskere med pillefyr til at søge alternative leverandører. Tyrkiet er en af ​​disse leverandører, men Toldstyrelsen er opmærksom på, at sanktioner kan forsøges omgået ved at transportere varerne gennem ikkesanktionerede lande, og har allerede politianmeldt to virksomheder for brud på importsanktioner mod Rusland.

Børsen skriver yderligere i dag, at selvom EU har vedtaget ni sanktionspakker mod Rusland siden krigen i Ukraine brød ud, er der mistanke om, at der er huller i håndhævelsen af sanktionerne. Handlen med lande i Ruslands nabolag som Kirgisistan, Armenien og Kasakhstan er steget markant, hvilket giver mistanke om, at der er aktører, som aktivt omgår sanktioner. 12 EU-lande har i et fælles papir foreslået at styrke samarbejdet, så det bliver nemmere at dele information og opdage mistænkelige markedsbevægelser - en slags fælles EU-vagthund på sanktionsområdet. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har tidligere lanceret en ekstra indsats for at håndhæve sanktioner, og der er også kommet et forslag om at gøre det kriminelt at overtræde sanktioner. EU har også udpeget en særlig udsending for sanktioner, og fokus på håndhævelse vil også være en del af den tiende sanktionspakke, lyder det fra von der Leyen. Sanktionspakken ventes at lande i denne uge. Men tallene viser ikke tegn på, at det er lykkedes at lukke smuthullerne, og der er mistanke om, at en del af varerne ender i Rusland. Kim B. Olsen, som forsker i sanktioner ved DIIS, siger, at "modtræk fra de sanktionerede er altid mulige. F.eks. kan et eksportselskab lukke og åbne et nyt selskab, som ikke er sanktioneret."

I en analyse i Børsen skriver Louise With, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "På papiret er det lykkedes for Vestens ledere at vedtage flere og hårdere sanktioner mod Rusland, end mange troede muligt. [...] Men virker det i praksis? Ikke så godt eller så hurtigt, som man kunne have håbet og ønsket. For Europas virksomheder er det allerede en kæmpe udfordring at finde vej i sanktionsjunglen og ikke komme til at træde ved siden af. Men hvis EU skal lukke huller i sanktionsregimet, kan resultatet blive endnu flere restriktioner - bl.a. rettet mod aktører i tredjelande, der mistænkes for at hjælpe Rusland med at finde smuthullerne. Af et nyt holdningspapir, som har støtte fra 12 EU-lande inklusive de største lande, Tyskland og Frankrig, fremgår det, at der skal sættes hårdere ind for at lukke huller, og at 2023 skal være året, hvor man “med succes bekæmper omgåelse”. [...] Men problemet med de såkaldte sekundære sanktioner mod aktører i tredjelandene er, at det hurtigt kan give en endnu mere vild og broget jungle. Omvendt er problemet med at gøre ingenting åbenlyst: At sanktionerne kan miste effekt og i sidste ende folkelig opbakning. [...] Så længe Rusland finder flere og i stigende grad mere kreative metoder til at omgå sanktionerne, er den vestlige håndhævelse nødt til at følge med."
Kilde: Børsen, s. 6,7

Finansielle anliggender: Renter tabte pusten efter dueagtig kommentar
Jyllands-Posten og Børsen bringer i dag artikler og debatindlæg om den økonomiske udvikling i Europa.

Francois Villeroy de Galhau, centralbankchef i Frankrig og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), udtalte onsdag, at markedet har overreageret i forhold til indprisningen af ECB's terminalrente. Han sagde også, at ECB ikke er forpligtet til at hæve renten ved hvert rentemøde fra nu og frem til september, og at renten allerede nu er restriktiv. IFO-undersøgelsen i Tyskland viser heller ikke håb om mere lempelige centralbanker, da den kun steg lidt til 91,1 i februar fra 90,1 måneden før. Renten på den 10-årige danske statsobligation faldt onsdag med 1 basispoint til 2,67 pct. efter Villeroys kommentarer. Renten er dog stadig steget med et halvt procentpoint siden den 2. februar, hvor den lå i 2,26 procent.

Børsen skriver i dag, at onsdagens aktiemarked i Danmark viser et fald på C25-indekset med 0,98%. Dette fald var større end aktiemarkederne i Tyskland, Storbritannien og resten af Norden, hvilket delvist skyldtes frygt for stigende renter. Arbejdsmarkedernes styrke i både EU og USA bidrager til denne frygt, da centralbankerne kan stramme pengepolitikken yderligere. Nordea forventer, at renterne vil fortsætte med at stige i en periode.

Børsen skriver i dag, at investorerne er mindre bekymrede for risikoen forbundet med krigen i Ukraine et år efter dens start. Tidligere var der bekymringer om gasmangel og økonomisk nedgang i Europa som følge af krigen, men nu er gasprisen lavere end før krigens begyndelse, og inflationen i Europa er aftaget i de seneste tre måneder. Dette har ført til, at investorerne er mere trygge ved den europæiske økonomi og mindre bekymrede for risiciene forbundet med krigen. Men kapitalforvalterne påpeger, at risikoen stadig er til stede, især når det kommer til energipriserne i den kommende vinter. Begge forvaltere har derfor reduceret deres aktierisiko, da de mener, at aktiemarkedet er løbet for langt i forhold til den økonomiske virkelighed.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Økonomisk har krigen i Ukraine været stærkt negativ, først og fremmest for Ukraine, men også for Rusland selv. Desuden har krigen påvirket omverdenen økonomisk på en måde, krige sjældent gør, på grund af den helt specielle situation med Rusland som central energileverandør til især andre europæiske lande. EU fik før invasionen 25 pct. af sin olieimport og 39 pct. af gassen fra Rusland, og den strøm er nu hastigt ved at tørre ud. Det har vi mærket i form af høj inflation, selv om inflationen også har mange andre årsager. [...] Lige nu ser det måske ud til at gå meget godt igen med energien EU. Energipriserne er faldet det meste af vejen ned igen, og vi har undgået deciderede nedlukninger på grund af energimangel. Men det har altså også været en vinter med usædvanligt høje temperaturer, økonomisk afmatning og gaslagre, der blev fyldt op, mens der stadig var russisk gas. Vi kan sagtens få nye problemer på den konto. Krigen har betydet, at vi opprioriterer forsvaret og energiinvesteringerne, så vi kan blive mere uafhængige. Det koster, og det er penge, vi ikke kan bruge på andre ting. Det vil vi formentlig mærke gennem en kombination af højere priser, højere skatter, færre offentlige udgifter på andre områder og højere renter, end vi ellers ville have haft. [...] Med Ruslands angreb er der sat en tyk streg under, at verden er usikker."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20, 28; Børsen, s. 12, 22-23, 25

Andre EU-historier

Klima: Klimaminister: Drama med åben-dør-ordning vil have begrænset effekt på klimamål for 2030
Den danske klimaminister, Lars Aagaard (M), har afvist, at beslutningen om at sætte åben-dør-ordningen på pause vil have en stor indvirkning på Danmarks mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Det skriver Altinget onsdag. Aagaard forklarede under et samråd, at opsætningen af vindmøller gennem åben-dør-ordningen ikke afgør, om Danmark kan nå klimamålet, da meget af det, der driver dette mål, er afbrænding af fossile brændsler. Åben-dør-ordningen, der i 25 år har givet virksomheder mulighed for at sætte vindmøller op, er blevet sat på pause, da tvivl er opstået om, hvorvidt ordningen er i strid med EU's regler om statsstøtte. Energistyrelsen har vurderet, at ordningen kan være i strid med EU-regler, og derfor er den sat på pause. Aagaard fortæller, at han er "dybt frustreret" over situationen, som Danmark nu står i. Han tilføjede: "Men regler skal overholdes, og jeg respekterer, at Energistyrelsen skal handle på en risiko for strid med EU-retten."
Kilde: Altinget, onsdag

Udenrigspolitik: Forskere: Ruslands invasion har gjort Grønlands vigtigste samarbejdsorgan impotent
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Rasmus Leander Nielsen og Jeppe Strandsbjerg, hhv. centerleder ved Ilisimatusarfik og lektor, Forsvarsakademiet. De skriver blandt andet: "I Grønland synes Ukrainekrigen på samme tid meget langt væk, cirka 5.000 kilometer, og mere nærværende end andre væbnede konflikter har gjort de sidste mange år. [...] Umiddelbart efter krigens start var det slående, hvor entydigt Naalakkersuisut (den grønlandske regering) bakkede op om EU's sanktionspolitik og Arktisk Råd-pausen. Selvom fiskerieksporten - Grønlands i særklasse vigtigste eksporterhverv - til Rusland er betydeligt mindre end Færøernes, har eksporten af fisk til Rusland dog været betydelig. Både for Færøerne og Grønland er udenrigspolitikken knyttet tæt op på handelspolitik, og derfor kunne man godt have forudset en mere afventende position på grund af dilemmaer og gråzoner mellem kommerciel handelspolitik og sikkerhedspolitik. [...] Udenrigsdepartementet i Nuuk var løbende med til at identificere de godt 80 projekter uden russisk involvering, der kunne fortsætte i de forskellige arbejdsgrupper under Arktisk Råd, og dermed bidraget til at rådets arbejde kan køre videre. Man kan ikke opsætte en tidshorisont for hvornår, hvor meget og hvordan et samarbejde kan genoptages med Rusland, men det er et udtalt ønske, som både grønlandske topembedsmænd og politikere løbende har gentaget, senest ved en EU-konference tidligere på måneden i Nuuk. [...] Nato har internt diskuteret, om man bør spille en større formel rolle i Arktis, men det er endnu ikke resulteret i konkrete styrkemål for regionen. Nato er de senere år ligeledes blevet diskuteret hyppigere i Grønland - for eksempel i forbindelse med folketingsvalget i efteråret. Diskussionerne vedrørende Nato har sporadisk poppet op og er således ikke direkte affødt af Ukraine-invasionen, men sikkerhedspolitik, og den ofte svære balancegang mellem forskellige stormagter, er blevet mere konkret og nærværende i Grønland. [...] Det kommer sandsynligvis til at påvirke Forsvarets tilstedeværelse i Grønland. Og her er det interessant at lægge mærke til det skift, der er sket i Naalakkersuisuts forsvarspolitiske udmeldinger: Fra afvisning af den arktiske kapacitetspakke og øget militær tilstedeværelse i Grønland i foråret 2021 til nu, hvor Grønlands Naalakkersuits oq for Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, 12. februar udtalte til avisen Sermitsiaq: "Så ja, Grønland skal være forberedt på at lægge yderligere jord til militære aktiviteter."
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Sverige undlod at invitere Danmark til nordisk topmøde
Politiken bringer en analyse af Kristian Klarskov, avisens politiske reporter, som blandt andet skriver: "Et år med krig i Ukraine virker til at have tømret Danmark, Norge, Sverige og Finland sammen i en ny, fælles forståelse af behovet for fordybet militært, sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde om Østersøen, de arktiske områder og Baltikum. I den forstand valgte den svenske regering at træffe et interessant (fra)valg, da den for nylig sendte invitationer afsted til Helsinki og Oslo. [...] På herregården Harpsund, den svenske statsministers repræsentationsbolig, stod Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, onsdag eftermiddag side om side med Kristersson og udlagde tidens komplicerede sikkerhedspolitiske tekst om de finske og svenske ansøgninger om medlemskab af Nato, som bliver ved med at svæve rundt i en tyrkisk basar af uvished. [...] Alle tre udstrålede dog en vis optimisme i forhold til at få Sverige og Finland godkendt inden et Nato-topmøde i Litauen til sommer. [...] Alene på den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Kristersson udelod statsminister Mette Frederiksen (S) på invitationslisten. Eller omvendt, at Danmark ikke har budt sig til. [...] Nordkalotten er et geografisk område i det europæiske fastlands nordvestligste hjørne og dækker arktiske områder i Norge, Sverige, Finland samt de nordvestlige dele af Rusland. Nordkalotten er også i dag den formelle begrundelse for, at den danske statsminister ikke blev inviteret. [...] Der gik blot to uger, fra Kristersson tiltrådte som statsminister i oktober, til han besøgte sin finske kollega, Sanna Marin, i Helsinki - hans første bilaterale statsministerbesøg. De to diskuterede ifølge en pressemeddelelse "bilaterale relationer, det kommende Nato-medlemskab, støtten til Ukraine og aktuelle EU-spørgsmål". Dengang var der gode grunde til, at Kristersson ikke lagde vejen forbi København. I oktober var Frederiksen i valgkamp, og frem mod jul var hun som fungerende statsminister travlt beskæftiget med regeringsforhandlinger. Ulf Kristersson har imidlertid stadig ikke været på bilateralt besøg i København som statsminister. Frederiksen har ej heller været gæst hos Kristersson."
Kilde: Politiken, s. 2

Det digitale indre marked: STÅR VI PÅ TÆRSKLEN TIL EN AI-REVOLUTION?
Politiken skriver i dag om kunstig intelligens (AI) og hvordan den vil forandre vores dagligdag og måden, vi lærer på. Markedet for AI forventes at vokse fra 834 milliarder kr. i 2022 til 11.126,7 milliarder kr. om bare otte år, og kommunikationen mellem computere og mennesker vil blive mere menneskelig og naturlig. Erik David Johnson, der forsker i AI og principal AI-specialist hos Delegate A/S, mener, at det især er inden for kodning, undervisning, kommunikation og formidling, at der ligger et stort potentiale. Han ser AI'en som noget, der hurtigt vil vinde mere indpas i vores hverdag og fungere som vores daglige assistent. EU er nu på vej med nye reguleringer i form af det kommende EU AI Act.
Kilde: Politiken, s. 4

Udenrigspolitik: År nul: Glem ikke Kina i den nye verdensorden
I et essay i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "Krigen runder i morgen sit første år og viser ingen tegn på at ende. [...] Det er ikke blot betydningsfuldt for Ukraine, Rusland og Europa - det kommer til at sætte grundstenene for dette århundredes verdensorden. Det er ikke en regional krig, det er en krig, der definerer spilleregler og samkvem mellem både store og små magter i mange årtier frem. [...] Fundamentet lægges af udviklinger på en række, men ikke mange, parametre mellem de største magter - som i dag er USA, Kina, Indien, EU og - på en særegen måde - Rusland. [...] Hverken Rusland eller Ukraine står til at blive global stormagt efter krigen, så hvorfor kommer en ny verdensorden? Kina har, efter for en håndfuld årtier siden at have været et fattigt u-land, sat kurs mod at blive verdens største økonomi inden for en årrække på samme måde som USA inden Første Verdenskrig overhalede Storbritannien som verdens største økonomi. [...] Der er intet, Kina og Indien ønsker sig mere end at definere dette som en regional konflikt i Europa - kontinentet for det 19. århundredes kolonimagter, som man i Asien af gode, historiske grunde hverken har medfølelse eller medlidenhed med. [...] Men dét er ikke en mulighed. Den globale stormagtskonkurrence lige nu står mellem USA og Kina - alt, Kina foretager sig eller ikke foretager sig i relation til krigen, konfronteres af USA. Indien og Kina er omvendt de store og konkurrerende magter i Asien og kan en dag ende i deres egen væbnede konflikt eller en stedfortræderkrig. Begges forhold til Rusland er kompliceret, Indien har - i den bedste af alle verdener - brug for alliancer med både Rusland og USA. [...] Hvad sker der, hvis situationen omkring Taiwan spidser til (hvilket er overvejende sandsynligt)? Vil USA indføre knusende økonomiske sanktioner mod Kina? EU kommer til at følge trop, vores politik vil blive dikteret af USA's linje, fordi vores sikkerhed bygger på den amerikanske sikkerhedsgaranti."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Prisen på forurening krydser magisk grænse
Prisen på CO2-kvoter er steget til rekordhøje niveauer i Europa, hvor det nu koster mere end 100 euro at udlede et ton CO2. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge analytikere skyldes prisstigningen forventningerne om et økonomisk opsving efter pandemien og energikrisen. EU's kvotesystem, der blev indført i 2005, anses normalt for at være ineffektivt til at reducere CO2-udledning, men de høje priser kan nu give en monetær værdi til klimahandling. Polen hævder dog, at prisstigningen skyldes finansiel spekulation og ikke bør ignoreres. Polen er især udfordret, da landet producerer 70 procent af sin strøm fra kul og har det højeste CO2-aftryk per indbygger i Europa.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Det digitale indre marked: Flere end 1.000 danske virksomheder rammes af nye skrappe cyberkrav
En ny undersøgelse fra Industriens Fond viser, at 1.079 virksomheder vil blive direkte påvirket af NIS2-direktivet fra EU, som vil træde i kraft og bringe skærpede cybersikkerhedsregler. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Virksomheder, der ikke følger de nye regler, vil blive truet med bøder i millionklassen. Fire sektorer i dansk erhvervsliv vil blive hårdt ramt, og de udgør omkring 70 procent af det samlede antal virksomheder. Disse sektorer er digital infrastruktur, energi- og fremstillingssektoren og fødevareindustrien. Cybersikkerhedsekspert Malene Stidsen vurderer, at det reelle antal af virksomheder, der vil skulle overholde NIS2-direktivet, vil blive mange gange højere end det nuværende antal, da omfattede virksomheder er ansvarlige for, at deres underleverandører også overholder direktivet. Jan Lemnitzer, lektor på Copenhagen Business School, er enig i, at mange flere virksomheder vil blive påvirket af reglerne end blot de udpegede 1.079 virksomheder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: Et lys er slukket, en autokrat er født
Information skriver blandt andet i sin leder: " I Tunesien døde demokratiet i slowmotion. [...] Pandemien og Putins krig i Ukraine har heller ikke gjort livet nemmere i Tunesien. Økonomien er langt værre, end da revolutionen brød ud. Alt dette har ført til en resignation i befolkningen, som nu har overladt det hele til en populist, Kais Saied, der har lovet at fikse systemet. I stedet har Kais Saied forkastet de demokratiske spilleregler, opponenterne og de mest basale rettigheder i landet. [...] Det er på ingen måde Vestens skyld, at Tunesien er blevet et autokrati. Det er uden tvivl interne dynamikker, som har ført til den nuværende situation, og disse dynamikker har Vesten på intet tidspunkt haft kontrol over. Faktisk har EU, FN og USA alle fordømt præsident Saieds handlinger på det seneste. Det amerikanske udenrigsministeriums talsmand Ned Price sagde onsdag, at "USA er dybt bekymret over de rapporterede anholdelser af flere politiske personer, erhvervsledere og journalister i Tunesien i de seneste dage". [...] Det faktum, at USA og Frankrig - Tunesiens nærmeste partnere - endnu ikke har opfordret den tunesiske præsident til at løslade de anholdte, gør alligevel Vesten lidt medskyldig. [...] Vesten finansierer også det tunesiske sikkerhedsapparat. Det har man gjort i årevis med massive summer for at bekæmpe jihadister i Nordafrika, men det selvsamme sikkerhedsapparat bruger Saied nu til undertrykkelse af opponenter. Vesten kan fortsætte støtten i kampen mod terrorisme, men kan og bør stille betingelser for den støtte. Noget tyder dog på, at Vesten har valgt den velkendte formel i Mellemøsten, som er at lade autokrater sørge for stabilitet syd for Middelhavet af frygt for kaos og flygtningestrømme. Spørgsmålet er, om det er på tide, at Vesten skrinlægger den formel en gang for alle."
Kilde: Information, s. 20

Klima: EU-parlamentariker: Christel Schaldemoses kritik giver ingen mening
I en kommentar i Berlingske skriver Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, Konservative, blandt andet: "I den grønne omstilling kan vi ikke kåre de vindende teknologier på forhånd, men skal understøtte forskning og innovation og sikre sund konkurrence frem til de mest bæredygtige løsninger. Med det princip gik jeg sidste uge til Europa-Parlamentets afstemninger i Strasbourg. Christel Schaldemose, min kollega fra Socialdemokratiet, kritiserer i Berlingske 17/2 min stemmeafgivelse i en af sagerne: Et forbud mod salg af benzin- og dieselbiler i EU i 2035. Det stemte jeg imod. Ikke fordi jeg er fossil-fortaler, men forbuddet har et problematisk, ensidigt teknologisk fokus. Sagen er, at forbuddet gennemføres ved at stille krav om 100 procent reduktion i gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler. Hvordan kan man få en ny bil uden emissioner? Det kan man jo ikke. [...] Min politiske gruppe, EPP, fik forhandlet, at EU-Kommissionen skal præsentere en metode til at rapportere data om en bils emissioner i et livscyklusperspektiv. Metoden får vi dog først i 2025. [...] Schaldemose påstår, at man ved at forholde sig kritisk til EUs bilpolitik forhindrer innovation i industrien. Det forholder sig omvendt: Det ensidige fokus på 100 procent reduktion - frem for 90 procent, der ville tillade lavemissionsbiler på markedet - lukker døren for det, der kan vise sig at være mest bæredygtigt i de enkelte lande eller regioner. Det er skidt for klimaet og vores økonomi - og den europæiske konkurrenceevne. I øvrigt pudsigt at blive belært af Schaldemose om netop konkurrenceevne. I forgangne uge stemte vi også om resolutioner for EUs reaktion på US Inflation Reduction Act. Her stemte Schaldemose, og hendes kolleger fra regeringspartierne, imod min gruppes resolution, der indeholdt mange og meget konkrete tiltag om for eksempel handel og kritiske råmaterialer. I stedet stemte de for en resolution, hvis eneste egentlige forslag til fremtidens industripolitik handler om mere statsstøtte og flere nye EU-skatter til endnu en EU-fond, vi så overlader til fremtidige generationer at bøvle med. Er det virkelig Socialdemokratiets og regeringens svar på EUs udfordringer og Danmarks interesser?"
Kilde: Berlingske, s. 27

Landbrug: Biolog: Politikernes manglende indgreb i landbrugets PFAS-forurening er skammeligt
I et debatindlæg i Altinget skriver Søren Wium-Andersen, biolog, cand.scient., Københavns Universitet, blandt andet: "Landbruget har et stort forbrug af PFAS-holdige gifte, der sprøjtes ud over store dele af Danmark. [...] Derfor finder jeg det ikke rimeligt, at der ikke skrides ind over for forbruget af PFAS i landbruget. Miljøstyrelsen bør snarest muligt publicere en grænseværdi for, hvor meget PFAS der må være i drikkevandet, for ellers bliver der ikke analyseret for, om giften findes i for høje koncentrationer. [...] I mere end to år har politikerne vidst, at grundvandet er forurenet med PFAS-sprøjtemidler, der stammer fra landbrugets brug af sprøjtegifte. [...] Selvom der spændes ben for at indføre grænseværdier for landbrugets forureningen af grundvandet, så er den samlede mængde af viden om PFAS i landbruget så stor, at forureningen skal stoppes. Men hvad har politikerne gjort siden 2021 for at stoppe landbrugets forurening af grundvandet? De har siddet på hænderne og undladt at gribe ind. Politikerne har dog via EU forelagt et indgreb over for industrien ved at foreslå et stop for dens brug PFAS-kemikalier. Men landbrugsindustrien er undtaget i det foreliggende forslag. Så hvis der kommer et EU-indgreb om nogle år, vil landbruget hverken blive inddraget eller berørt af det foreliggende forslag. At politikerne ikke har grebet ind her og nu over for landbrugsindustrien er skammeligt og kan betyde, at danskerne om få år må til at købe rent vand i flasker, fordi et politisk flertal ikke ønsker at stoppe landbrugets forbrug af PFAS-pesticider."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: EU-krav kan føre til konkurser
Børsen bringer et debatindlæg af Dennis Thaagaard, CEO og stifter, Sustainor ApS. Han skriver blandt andet: "Når dele af de nye EU-direktiver om bæredygtighed træder i kraft allerede fra i år, vil det vende op og ned på både det danske og europæiske B2B-marked. [...] Som det største og mest velkendte direktiv er Corporate Sustainability Reporting Directive (csrd) EU's kommende rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, hvor virksomhederne bliver pålagt at skulle rapportere detaljeret om bæredygtighedsdata. [...] Og jeg vil påstå, at vi kan komme til at se en massiv bølge af konkurser og opkøb i den kommende tid. Jeg tror, at vi vil se den “øverste” og mest professionelle tredjedel af underleverandørerne komme til at øge deres markedsandele, fordi de når op på deres større konkurrenters niveau af én simpel årsag: At de fra start har været omstillingsparate og hurtige til at sætte sig ind i de nye krav i modsætning til konkurrenterne. [...] Med de nye EU-direktiver vil de største virksomheder nemlig hurtigt kræve, at leverandørerne både kan fremvise de rigtige data og samtidigt begynde at vise mere bæredygtige data, så de selv fremstår mere bæredygtige og dermed mere konkurrencedygtige. De virksomheder, som ikke kan fremskaffe data og forbedringer, kommer ganske enkelt til at blive hægtet af."
Kilde: Børsen, s. 35

Klima: Lad os få proportionerne på plads, regeringen arbejder for mere havvind
Børsen bringer et debatindlæg af Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister, Moderaterne. Han skriver blandt andet: " I tirsdagens Børsen mener Søren Pape Poulsen (K) og klimaordfører Mona Juul (K), at selve den grønne omstilling er sat i bero. Anledningen er myndighedernes vurdering af, at tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dørordningen kan være i strid med EU-retten og altså ulovlige. [...] Men det ændrer ikke på regeringens ambitioner om at sætte turbo på den grønne omstilling og muliggøre en femdobling af havvind og firedobling af VE på land i 2030. [...] Konkurrencen om og værdien af havarealet er eksploderet på det seneste, og med mangel på konkurrence i tildelingsmekanismen kan ordningen være i strid med EU-reglerne. For mig handler investorsikkerhed også om, at myndighederne handler på risiko for regelbrud. [...] Det enkelte medlemsland er ansvarligt for at overholde EU-reglerne, og det er virksomhederne, der bliver ramt, hvis projekterne ender med ikke at kunne realiseres. Åben dør-ordningen er vigtig, men syv mindre vindmølleparker siden 1999, den seneste i 2010, er det blevet til. Og langt de fleste af de aktuelle ansøgninger er på så tidligt et stadie, at de ikke er medregnet i fremskrivninger af Danmarks elproduktion. Så at den grønne omstilling nu skulle være sat i bero, er flammeskrift uden ilt. Tværtimod arbejder vi på højtryk for at nå i mål med den grønne omstilling. [...] I år tager vi de første store skridt mod at blive Europas grønne kraftværk."
Kilde: Børsen, s. 35

Institutionelle anliggender: Misforståelsen om stort er godt
I en kommentar i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm, blandt andet: "Jeg har mange gange gennem årene hørt argumentet, at vi bliver nødt til at være ‘store' for at klare os i den internationale konkurrence. Påstanden er ofte et argument for, hvorfor Danmark bliver nødt til at være med i EU for at få ‘størrelse' nok til at konkurrere internationalt. Den bruges dog også i andre sammenhænge og ikke mindst for centralisering af beslutningsprocesser og sammenlægning af offentlige enheder. Mens argumentet er politisk populært, er det også økonomisk nonsens. Størrelsesargumentet bygger som oftest på en af to idéer. Den ene er forestillingen om, at der er stordriftsfordele: At produktion bliver billigere, jo større den bliver. [...] Det andet er, at jo større en virksomhed eller organisation bliver, jo mere forskelligartede præferencer skal den levere til kunder eller borgere. Heri ligger udfordringen for både SAS, danske kommuner og EU: De kunder, borgere og virksomheder, der forlader en, er ofte de mest attraktive, mens dem, der bliver ved med at købe det standardiserede produkt, er dem, man bedst kan undvære. [...] Bundlinjen er, at størrelse næppe nogensinde har været en fordel, og i stadigt højere grad bliver en ulempe og et tegn på fejlende produktivitet. Den eneste relevante konkurrenceparameter i hjemlig såvel som international konkurrence er produktivitet."
Kilde: Børsen, s. 34

Klima: EU-kræver svar: Danmark overskrider mål for ren luft
Altinget skriver i dag, at Europa-Kommissionen har udsendt en advarsel til den danske regering om, at Danmark ikke har formået at reducere udledningen af sundhedsskadelig ammoniak som forpligtet i EU. Denne advarsel er det første skridt mod en egentlig retssag mod et medlemsland. Danmark havde forpligtet sig til at reducere udledningerne med 24 procent i 2020, men ifølge tal fra Aarhus Universitet blev udledningerne kun reduceret med 17 procent i samme år. "Der har tidligere været store udfordringer med at nå reduktionsmålet for ammoniak, som primært stammer fra landbruget. Nu ser det ud til, at vi er meget tæt på, og jeg forventer, at vi når helt i mål. Men jeg er selvfølgelig opmærksom på, om det lykkes og vil følge udviklingen løbende," siger miljøminister Magnus Heunicke (S). Seniorrådgiver i Rådet For Grøn Omstilling, Kåre Press-Kristensen, er dog ikke tilfreds med situationen og kalder det hele "pinligt". Han er også bekymret for, om Danmark vil kunne opfylde kravet, hvis minkindustrien genoptages. Danmark har to måneder til at svare på EU-Kommissionens åbningsskrivelse og i alt 14 EU-lande har modtaget samme åbningsskrivelse for ikke at lave op til målene i EU's luftdirektiv, NEC.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Krigen får konsekvenser for EU og Nato, der rækker langt videre end krigen selv
Altinget bringer en kommentar af Michael Ehrenreich, kammerherre, bestyrelsesmedlem, Løvenholm Fonden, bestyrelsesmedlem, Dansk Kulturinstitut, bestyrelsesmedlem, Enigma - Museum for Post, Tele og Kommunikation. Han skriver blandt andet: "Det er sagt og skrevet talrige gange, at den russiske præsident Putin og inderkredsen i Kreml forud for overfaldet på Ukraine tog grueligt fejl på tre centrale områder: Man overvurderede Ruslands egen militære kapacitet, og man undervurderede såvel ukrainernes modstandsevne som vestmagternes sammenhold og handlekraft under ledelse af USA. Men der bør føjes endnu et element til listen, som har vist sig afgørende for forløbet siden 24. februar 2022: Man undervurderede frygten for Rusland i nabolandene. [...] At frygten for russerne er reel, også i dag, hvor adskillige af nabolandene er medlemmer af Nato og EU, blev dokumenteret af Moskva-regimets egne erklæringer kort før krigsudbruddet. I december 2021 fremlagde Rusland to udspil til traktater med Nato og USA, begge med vidtgående krav til ændringer af den europæiske sikkerhedsstruktur. Det ene udspil, som tiltrak sig størst opmærksomhed, afkrævede Nato en garanti for, at alliancen ikke foretager yderligere udvidelser med Ukraine eller andre lande. Det andet traktatudspil forlangte tilbagetrækning af vestlig militær infrastruktur fra Øst- og Centraleuropa og indstilling af militære aktiviteter i det hele taget. [...] En virkeliggørelse af kravet havde gjort landenes medlemskaber af Nato og EU meningsløse og givet Rusland vetoret over deres udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlefrihed. [...] Det tjener Nato til ære, at udspillene uden videre blev afvist. Men det giver mening at vende tilbage til dem, fordi de viser, at den igangværende krig handler om mere end Ukraine. [...] Derfor skal vi indstille os på to ting: For det første, at krigen formentlig bliver langvarig, og for det andet, at den får vidtrækkende konsekvenser, der rækker langt videre end krigen i sig selv. Det vil kræve store forandringer i EU og Nato. [...] Det europæiske samarbejde blev oprindeligt skabt for at cementere freden. Nu er hovedopgaven en helt anden. At arbejde sammen om at sikre de nødvendige midler til at kunne modstå en årelang krigs- og krisesituation bliver mentalt en massiv opgave for EU's ledere og for befolkningerne i medlemslandene. [...] I udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken må EU udvikle sig i retning af at blive en geopolitisk aktør med klare strategiske mål. Det gælder naturligvis overfor Rusland, men også i forhold til USA og i samkvemmet med resten af verden. Samarbejdet mellem EU og Nato bliver helt centralt. Ikke mindst for at sikre fortsat stærk amerikansk opbakning til Nato bliver det afgørende at synliggøre et større europæisk ansvar for Europas egen sikkerhed med EU som den politiske ramme for beslutningerne."
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Sikkerhedspolitisk netværk i opsigtsvækkende rapport: Ukraine skal i EU og Nato inden 2033
Altinget bringer en kronik af Carsten Søndergaard, medlem, The Alphen Group og fhv. ambassadør, Rusland og Sten Rynning, professor, Center for War Studies, SDU, medlem, The Alphen Group. De skriver blandt andet: "Vi er vidne til, at historien bevæger sig i ryk, og rykket truer Europas politiske orden. [...] Politisk ledelse må i dag tage dybere og grundigere fat på den udfordring, som Rusland udgør for Europas orden. For bare tretten år siden sagde Nato om forholdet til Rusland: "Vi ønsker et sandt strategisk partnerskab mellem Nato og Rusland." Det var dengang. I dag er situationen en anden. Og intet tyder på, at det bliver bedre - snarere tværtimod. [...] Dette er det centrale budskab i en ny rapport fra The Alphen Group - et internationalt netværk af erfarne personer med dybt kendskab til sikkerhedspolitik. Gruppen har netop offentliggjort sit bud på en Ukraine-strategi. [...] For det første bør krigen bringes til afslutning på en for Ukraine tilfredsstillende måde. Det indebærer, at der ikke må være nogen sejrsfrugter til Rusland. [...] For det andet skal Ukraines territorium genetableres, så det bliver i overensstemmelse med dets internationale anerkendte grænser. [...] For det tredje må det gøres klart, at den demokratiske verden agter at forsvare den regelbaserede internationale orden. [...] Konflikten går således meget længere end til Ukraines fremtid. Det drejer sig om den vestlige verdens muligheder for at skabe et strategisk miljø, der kan sikre, at Europas sikkerhed fortsat er baseret på den regelbaserede internationale orden. [...] De strategiske målsætninger giver anledning til den kort- og langsigtede brug af særlige midler. For det første diplomatiske midler. Gruppen foreslår en erklæring fra både Nato og EU om Ukraine. Heri bør målet for de vestlige landes politik formuleres. Nato som sådan skal bistå Ukraine med at forstærke landets væbnede styrker og modvirke yderligere aggression. Det bør specifikt anføres, at såfremt Rusland bringer masseødelæggelsesvåben i anvendelse, vil det medføre "katastrofale konsekvenser." [...] På længere sigt bør Nato ophøre med at efterleve de selvpålagte restriktioner, som man besluttede i forbindelse med indgåelsen af Nato-Rusland aftalen i 1997. Situationen i dag er en anden. [...] På sigt bør Nato også etablere et særligt program med henblik på at kunne garantere Ukraines sikkerhed. Alliancens styrkeprofil i Central- og Østeuropa må også på sigt forbedres med henblik på at modvirke russiske territoriale ambitioner i den del af Europa. [...] Gruppen slutter af med at foreslå en udvidet associeringsaftale mellem Ukraine og EU. Målet må være, at Ukraine bliver medlem af både EU og Nato i 2033."
Kilde: Altinget