Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. februar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser torsdag den 8. februar 2024


Tophistorier

Erdogan gør sig endnu mere upopulær i Nato, når han byder Putin velkommen i Tyrkiet
I Berlingske og Jyllands-Posten kan man i dag læse om Nato, Tyrkiet, Rusland og krigen i Ukraine. Jyllands-Posten skriver, at I en tid hvor geopolitiske spændinger præger det internationale samfund, står Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan i centrum for opmærksomheden, når han senere på måneden bliver vært for Ruslands præsident Vladimir Putin. Mødet markerer Putins første besøg i et NATO-land efter Ruslands invasion af Ukraine, hvilket understreger Erdogans dygtighed i at navigere mellem øst og vest. Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, med ekspertise i Tyrkiet og tyrkisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, påpeger, at Erdogans popularitet inden for NATO og Den Europæiske Union er lav, særligt på grund af hans tidligere blokering af Finland og Sveriges NATO-medlemskab og Tyrkiets underminering af Vestens sanktioner mod Rusland. Tyrkiets dobbeltrolle er yderligere belyst gennem den øgede handel med Rusland siden krigens start, parallelt med at Tyrkiet har forsynet Ukraine med militærudstyr. Besøget fra Putin ses som en mulighed for begge ledere til at fremvise politisk styrke og ikke mindst for Erdogan til at positionere Tyrkiet som en nøglespiller i internationale relationer. Lindgaard pointerer, at Tyrkiets status som NATO-land tillader Erdogan at opretholde en unik position i forhandlingerne med Rusland, hvilket potentielt kan føre til en splittelse inden for NATO, til Ruslands fordel. Tyrkiet har tidligere ageret som mægler i konflikten mellem Rusland og Ukraine, hvilket inkluderer forhandlinger om en kornkorridor, der tillod Ukraine at eksportere korn trods den russiske blokade. Selvom aftalen om kornkorridoren senere blev ophævet af Rusland, illustrerer Tyrkiets rolle landets betydning i regionale og globale geopolitiske dynamikker. Erdogan og Putin forventes at drøfte et dybere energisamarbejde, herunder etableringen af en gas hub i Tyrkiet for russisk gasexport, samt situationen i Gaza og Syrien. Disse forhandlinger afspejler de fælles interesser mellem Rusland og Tyrkiet, især inden for energiforsyning, hvor Rusland allerede spiller en vital rolle for Tyrkiets energisikkerhed gennem leverancer af naturgas og byggeriet af atomkraftværket Akkuyu.

Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister og generalsekretær for Nato, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten under overskriften "Hvis Ukraine efterlades i venteværelset, vil det kun opmuntre til mere ustabilitet", blandt andet: "I sidste uge var jeg i Kyiv for at møde præsident Zelenskjy. De seneste 18 måneder har jeg arbejdet tæt sammen med hans stabschef, Andriy Yermak, om sikkerhedsgarantier. Sammen forfattede vi Kyiv Security Compact, som udstak rammerne for Ukraines langsigtede sikkerhed. Med udgangspunkt i det sikkerhedsforhold, USA har til Israel, skitserede vi, hvordan et net af bilaterale garantier fra partnere kunne hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv, indtil landet er i stand til at blive medlem af Nato. [...] Kombineret med at EU-lederne i sidste uge vedtog yderligere 50 mia. euro i finansiering, viser det, at vi er klar til at stå sammen med Ukraine, så længe det tager, og give ukrainerne, hvad det kræver for at sikre sejren. USA bør følge Europas eksempel og godkende den foreslåede støttepakke på 55 mia. euro uden yderligere forsinkelser. Sikkerhedsgarantier og finansiering er afgørende. Men alene vil de ikke afslutte konflikten. Hvis Putin tror, at han kan opnå nogen af sine krigsmål i Ukraine, vil de russiske styrker fortsætte med at kæmpe. [...] Vi har brug for en ny europæisk sikkerhedsarkitektur med Ukraine i centrum. Sikkerhedsgarantier er vigtige og hjælper Ukraine med at forsvare sig selv på kort og mellemlang sigt. Men langsigtet fred og stabilitet i Europa afhænger af, at Ukraine kommer med i både EU og Nato. Med hensyn til EU ser vi fremskridt. Det vil tage tid, men Ukraine er nu på vej mod medlemskab. Med hensyn til Nato er der stadig for megen tøven. Lederne af Nato-landene er nødt til at erkende, at hvis Ukraine igen efterlades i venteværelset, vil det kun opmuntre til yderligere konflikt og ustabilitet. Som Sverige og Finland har erkendt, er gråzoner farezoner, når det gælder Rusland. På det kommende Nato-topmøde i Washington D.C. må statslederne kalde Putins bluff og udsende en invitation til Ukraine om at tilslutte sig alliancen."

Jon Stephensen, uafhængigt medlem af Folketinget og medlem af Udenrigsudvalget, skriver i et debatindlæg i Berlingske i dag blandt andet: "Min far er den sidste generation. Snart på vej væk. Men den sidste generation, som stadig lever, der har oplevet krig for alvor. Vi andre får det fortalt. Vi andre har lukket øjnene for, at det nogensinde kan ske igen. Noget så vanvittigt. For selv om det er sket i periferien af Europa, som da Jugoslavien gik i opløsning, og der lige nu er krig i Ukraine, så er der jo ingen, der for alvor forestiller sig en ny krig, der omfatter det meste af Europa, som historien ellers er fulde af. [...] Til sommer skal vi stemme til Europa-parlamentsvalget. Stemmeprocenten bliver ofte lav og lavere end til de valg, vi ellers stemmer til. Den burde være den højeste. For uden EU er det min klare overbevisning, at vi ikke kunne leve i tryghed og fred. At lande, der i dag samarbejder, ville bekæmpe hinanden med alle midler, også krig. Hvordan ville Europa have set ud, hvis ikke EU, først som en stålunion, siden som EF og sidst som det, vi kender i dag, ikke var opstået? [...] Og det er derfor vi står sammen om at støtte Ukraine militært og økonomisk i landets kamp mod Rusland - og Putin. Danmarks og befolkningens støtte til Ukraine er stærk, men i dele af Europa er den vigende."
Jyllands-Posten, s. 12, 24; Berlingske, s. 19; Børsen, s. 15 (08.02.2024)

Prioriterede historier

Vor tids største puslespil
I et essay, skrevet af journalist på Information Jørgen Steen Nielsen, kan man i dag blandt andet læse: "Det er også rigtigt, at der er ting, som regeringen burde, men fortsat undlader at gøre. For eksempel aktivt påvirke danskernes adfærd, når det gælder kostvaner, transportvaner og andre forbrugsvaner. Men hvis vi skal have en chance for at lykkes med den grønne omstilling, er der samtidig et behov for, at vi slipper den bekvemme position, det er, alene at pege fingre ad andre for manglende handling. For det, der i den velbegrundede klimabekymrings tegn risikerer at blive fortrængt, er, hvor umådelig kompleks og grænseoverskridende ombygningen af det danske samfund fra sort til grønt er. [...] I elforsyningen handler det ikke blot om at rejse en masse vindmøller og etablere solcelleanlæg. Den grønne strøm skal transporteres hen, hvor den skal bruges, og det kræver et udvidet elnet og - for mølleparker til havs - helt nye forbindelser. Det er et omfattende og kompliceret projekt, der for eksempel handler om, at vindmøller på land er forbundet via nettet af vekselstrømskabler, mens havmølleparker er nødt til at sende strømmen via nyanlagte jævnstrømskabler, der kræver komplicerede kontrolsystemer, og som i store haller på land konverteres til vekselstrøm og møder elnettet. [...] For at sikre den fleksibilitet skal de nye net forbindes til andre europæiske elnet, så grøn strøm kan sendes hen, hvor der er afsætning, eller hentes, når der produceres for lidt lokalt. [...] Hele den enorme grønne omstilling kræver nøje timing af politiske beslutninger - lokalt og centralt - bevilling af nødvendige offentlige midler, private investeringer i systemer og anlæg samt opbygning af efterspørgsel i den rigtige takt. Og da Danmark ikke er et land med planøkonomi, er det en proces med et enormt koordineringsbehov. På regeringsniveau er den grønne omstillings række af små og store beslutninger med behov for forberedelse og godkendelse på tværs af ministerier så omfattende, at folk inden for murene oplever det på grænsen af, hvad demokratiet kan magte. Og kommer de politiske beslutninger for langsomt, bremser det de private aktørers incitamenter eller muligheder for at handle og investere. 'Jeg frygter, at utilstrækkelige investeringer hos leverandørerne kan blive flaskehalse for den grønne omstilling,' sagde forleden Claes Westerlind, direktør i kabelselskabet NKT, til Børsen. Hans selskab skal for eksempel beslutte, hvornår og hvor meget man tør og bør investere i ny produktionskapacitet til både omstillingen herhjemme og i EU. [...] På europæisk plan skal der over de næste 25 år via en investering på næsten 3.000 milliarder kroner anlægges 48-54.000 kilometer transmissionsledninger til alene de ønskede havvindprojekter, vurderer sammenslutningen af europæiske netoperatører, ENTSO-E. [...] Tidligere klima- og miljøminister samt EU-klimakommissær, nuværende formand for den grønne tænketank Concito og KR Foundation Connie Hedegaard skrev for nylig i et debatindlæg hos Altinget, at 'når man selv har prøvet at sidde i en regering, ved man, at ting tager tid. Og at ægte forandring tager lang tid. Blandt andet fordi det er svært'. 'Men hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne og nå de mål, politikerne i bred enighed har sat, bliver vi også nødt til at forandre vores måde at gøre tingene på. Vi skal simpelthen kollektivt op i gear. Derfor må vi modernisere vores beslutningsgange og handle hurtigere og på tværs af siloer, sektorer og sædvaner,' mener Hedegaard. Hun efterlyser mere politisk mod fra Christiansborg og mere ærlig kommunikation med borgerne, men også at borgerne selv og deres foreninger baner vej for hurtigere beslutninger og realisering af grønne projekter. Det kan ske ved at acceptere og medvirke til at 'tilpasse vores demokratiske processer, så de lidt bedre svarer til situationens alvor', for eksempel i form af kortere høringsprocesser."
Information, s. 1,8,9,10,11 (08.02.2024)

Det digitale indre marked

Minister forventer at overskrive EU's deadline for implementering af NIS 2-direktivet
Danmark står over for at overskride EU's frist for implementeringen af NIS-direktivet, som skærper kravene til it-sikkerhed inden for en række sektorer. Det skriver Altinget onsdag. Det har forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) meddelt i et svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It. NIS-direktivet, der har til formål at styrke og harmonisere it-sikkerhedsforanstaltninger på tværs af EU-medlemsstaterne, indebærer også bødestraffe for manglende overholdelse af de nye retningslinjer.
Altinget, onsdag (08.02.2024)

Grundlæggende rettigheder

EU-kommissær opfordrer lande til at vedtage nationale strategier til bekæmpelse af antisemitisme
Altinget skriver onsdag, at EU-Kommissionen erkender, at de ikke alene kan løse problemerne med antisemitisme, og opfordrer nationalstaterne til at tage ansvar og handle. Trods brug af handlingsplaner, pengeindsprøjtninger og sympatitilkendegivelser i kampen mod antisemitisme, er EU-Kommissionen klar over, at disse tiltag ikke er tilstrækkelige for at standse antisemitismens fremmarch på det europæiske kontinent. EU-kommissær Margaritis Schinas understreger, "Vi er ikke naive," i forbindelse med indsatsen mod antisemitisme. Derudover kritiserer parlamentsmedlemmer, at had mod jøder og muslimer ofte sidestilles i debatter i Europa-Parlamentet, hvilket tydeliggør kompleksiteten og udfordringerne i bekæmpelsen af hadefulde holdninger i Europa.
Altinget, onsdag (08.02.2024)

Institutionelle anliggender

Nu rykker Bruxelles
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Når det handler om Ukraine-krigen og klimakrisen, bedømmes den politiske indsats i varierende grader af utilstrækkelighed. Intet er godt nok, og alting kommer for sent. Men inden for de seneste par uger har EU på begge fronter formået at tage ganske visionære skridt og træffe substantielle beslutninger, som mange på forhånd havde regnet for uladsiggørlige. Tirsdag præsenterede EU-kommissionen sit nye klimamål, som betyder, at alle medlemslande i 2040 skal have reduceret CO2udledningen med 90 procent. I sidste uge donerede EU 375 milliarder kroner til krigen i Ukraine, ligesom der vil blive skruet yderligere op for våbenleverancerne. [...] Og nej, de 375 milliarder kroner er langtfra tilstrækkeligt til, at Ukraine kan matche den krigsøkonomi, Putin har omstillet Rusland til. Mere må - og skal - komme fra EU i en tid, hvor usikkerheden om USA's fremtidige engagement i Ukraine vokser omvendt proportionalt med afstanden til efterårets præsidentvalg. ALT det ved EU's stats- og regeringschefer selvfølgelig udmærket. Men de ved også, hvor afgørende det er, at EU ikke netop nu slår sprækker på disse to ideologisk strømfyldte områder. [...] Fra krigens begyndelse har Putins strategi og håb været at skabe intern uenighed i EU. Det er heldigvis ikke sket. Faktisk vidner de seneste ugers aftaler om et forstærket europæisk bånd."
Politiken, s. 1 (08.02.2024)

Interne anliggender

Polen vil rulle retsreform tilbage
Jyllands-Posten skriver, at Polens nye regering, ledet af premierminister Donald Tusk, har annonceret planer om at tilbagerulle de retlige reformer indført af det forrige nationalkonservative regeringsparti, Lov og Retfærdighed (PiS). Dette skridt er særligt bemærkelsesværdigt, da det tidligere regime stod over for omfattende kritik fra Den Europæiske Union, ikke mindst på grund af en kontroversiel afgørelse fra den polske forfatningsdomstol, der erklærede, at polsk lov har forrang over EU-lovgivningen. Adam Bodnar, Polens justitsminister, har fået til opgave at genopbygge forfatningsdomstolen "fra bunden". "Nu har den polske forfatningsdomstol brug for at blive genopbygget fra bunden," siger han. Denne reform forventes at udløse betydelige EU-midler, som tidligere har været tilbageholdt som følge af den tidligere regerings retspolitiske beslutninger. Tusks EU-venlige tilgang markerer en væsentlig ændring i Polens indre politik og forholdet til Den Europæiske Union, hvilket potentielt kan føre til en styrkelse af både politiske og økonomiske bånd mellem Polen og EU.
Jyllands-Posten, s. 15 (08.02.2024)

Klima

EU-Kommissionen vil have CO2-udslippet ned med 90 procent i 2040
Altinget skriver onsdag, at EU-Kommissionen har fremlagt et ambitiøst forslag til EU's klimamål for 2040, hvor målet er at nedskære CO2-udledningen med 90 procent. Udspillet, der blev offentliggjort tirsdag eftermiddag, markerer en ny æra i EU's grønne omstilling og fremhæver fire væsentlige aspekter af forandring. Kommissionens forslag er baseret på en "solid analyse" og skitserer tre mulige veje til at nå dette mål: reduktioner på 80 procent, 85-90 procent, eller 90 procent, med en anbefaling om at følge den mest ambitiøse rute for at opfylde EU's internationale klimaforpligtelser. Jette Bredahl Jacobsen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og næstformand for EU’s klimaråd, som havde anbefalet et mål om en reduktion på 90-95 procent, understreger vigtigheden af at balancere det mulige og det rimelige i forhold til EU's bidrag til globale reduktioner. Hun pointerer, at en nærmere undersøgelse af, hvilke konsekvenser et 2040-mål på 90 procent vil have for individuelle medlemsstater, vil være et vigtigt næste skridt. Forslaget præsenteres i lyset af Ursula von der Leyen's genvalgskampagne som kommissionsformand, hvilket kræver en genfortolkning af den europæiske klimakamp. Initiativet er et klart signal om EU's forpligtelse til at tackle klimakrisen og træder i kraft forud for europaparlamentsvalget i juni, hvorefter en ny kommission vil tage endelig stilling til 2040-målet. EU's klimakommissær Wopke Hoekstra har angivet, at det vil være op til den næste kommission at træffe den endelige beslutning om lovforslaget.
Altinget, onsdag (08.02.2024)

Synergi og Tekniq Arbejdsgiverne: Nu skal klimaministeren levere en strategi for Danmarks energiforbrug
Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør, Tekniq Arbejdsgiverne og Bendt Bendtsen, formand, Synergi, forhenværende minister og partiformand (K), skriver i et debatindlæg på Altinget onsdag blandt andet: "Europa står over for helt nye grønne krav til bygningsmassen. Det er en stor sejr for klimaet, at EU’s reviderede bygningsdirektiv nu er på plads i trilogforhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Med direktivet indleder EU en grøn bølge af energieffektiviseringer, og Danmark står med alletiders mulighed for at leve op til ambitionerne i klimaloven og gå forrest i den grønne omstilling. [...] Med to ambitiøse direktiver har EU udstukket rammerne for både den danske og europæiske energieffektive indsats. Sejlene er sat mod et 2024, hvor energieffektivisering langt om længe for alvor træder ind i klimakampen. Men vi mangler en plan, der tegner vejen frem til målet. Trods de seneste års energi- og forsyningskriser samt et 2030-klimamål, der i den grad kommer nærmere, har Danmark stadig ikke en egentlig strategi for energiforbruget. Indtil nu har klima-, energi- og forsyningsministeren undskyldt sig med, at han afventer energieffektivitets- og bygningsdirektivets vedtagelse i EU. [...] Først og fremmest skal Danmark have en strategi for energieffektivisering. Strategien skal bringe alle redskaber til et mere effektivt og fleksibelt energiforbrug på bordet. For eksempel skal Energirenoverings- og Varmepumpepuljen have et serviceeftersyn, så puljerne udnyttes og målrettes de borgere, der har mest brug for pengene. [...] Gør vi det rigtigt, kan bygningsdirektivet bane vejen for en dansk bygningsmasse, der både står klar til den grønne omstilling og til kommende energikriser. Men det kommer ikke af sig selv. Det er nødvendigt med en ambitiøs og holistisk implementering fra regeringens side. Det gøres bedst ved at tænke direktivet ind i en ny national strategi for energiforbruget, der længe har været behov for."
Altinget, onsdag (08.02.2024)

Landbrug

Nogen må gå forrest. Danmark bør forbyde turbokyllinger
Niels Kristian Kragh, forfatter og gymnasielærer, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i dag blandt andet: "På 33 dage vokser turbokyllinger fra at veje 50 gram til at veje to kilo. De vokser så hurtigt, at deres indre organer ikke altid kan følge med, og tre fjerdedele af disse kyllinger kan ikke gå normalt op til slagtetidspunktet. En stor del af de kyllinger, der produceres i Danmark, er netop turbokyllinger. [...] Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) og folketingsmedlem Christian Friis Bach (R) fremførte begge, at de ville nedstemme dette forslag. Denne modstand blev begrundet med frygt for, at produktionen ville flytte ud af landet, hvis den forbydes i Danmark. Desuden blev det fremhævet, at et sådant importforbud ville være i strid med gældende EU-lovgivning på området. Uanset om man ønsker at udfordre EU-lovgivningen eller ej, ville det give mening at forbyde opdræt af turbokyllinger. [... ] For at det bliver muligt at udfase en produktion, bliver nogle lande nødt til at gå forrest. Dette kan senere være med til at inspirere andre lande til at gå den samme vej. Dette var tilfældet, da England som det første land i Europa forbød pelsdyravl tilbage i 2000, hvor omkring 20 lande i dag har valgt at forbyde pelsdyravl. Når Folketinget kunne vedtage et lovforslag om at forbyde produktionen af buræg, må man håbe på, at dette også kan gøre sig gældende med produktionen af turbokyllinger."
Kristeligt Dagblad, s. 11 (08.02.2024)

Parlament siger ja til genteknologi i fødevarer
EU-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der støtter øget brug af genteknologi i fødevarer, kendt som New Genomic Techniques (NGT). Dette blev besluttet efter en afstemning, hvor et snævert flertal i parlamentet stemte for forslaget. Målet med NGT er at ændre planters genetiske struktur for at gøre dem mere resistente over for klimaændringer og skadedyr, hvilket kan bidrage til en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Beslutningen betyder, at EU-Parlamentet nu vil indlede forhandlinger med EU's medlemslande om at implementere denne teknologi bredere i fødevaresektoren.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (08.02.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. februar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark