Gå til hovedindholdet
- 13/3: Associeringsrådet EU-Algeriet
Vigtigste punkter på dagsordenen: gennemførelsen af den algeriske forfatning, regeringsførelse og civilsamfundet, støtte til diversificering af Algeriets økonomi og handelsforbindelserne, dialogen om migration og mobilitet og samarbejde i energisektoren - Læs mere...
- 13/3: Margrethe Vestager i Lund
Holder foredrag for ngo’en The Association of Foreign Affairs om aktuelle sager i EU.
- 13-16/3: Parlamentet mødes til plenarsamling i Strasbourg
Denne gang om EU's strategi for Arktis, genanvendelse af affald, import af mineraler fra konfliktområder, sidste uges topmøde, våbendirektivet, "Global Gag Rule", aktionær rettigheder, levnedsmiddelkontrol samt om tyske vejafgifter - Læs mere...
- 13-19/3: EFR-ugen skal markere 10-året for oprettelsen af Det Europæiske Forskningsråd - Læs mere...
- 14/3: Kommissionens ugentlige møde - Strasbourg
Et af emnerne bliver Syrien- læs mere...
- 14/3: Afgørelse i sag C-188/15 Bougnaoui mod ADDH og i sag C-157/15 Achbita - Læs mere...
- 14/3: Afgørelse i sag C-158/14 A, B, C og D - Pressemeddelelse (EN)
A, B, C og D var blevet afsløret i at indsamle og overføre midler til De Tamilske Tigres Befrielsesfront ("LTTE"). Denne organisation har været betegnet som en "terrororganisation" af EU i omkring 10 år.
De nederlandske myndigheder har betegnet A, B, C and D som personer, der er underlagt restriktive foranstaltninger på grund af deres forbindelser med LTTE som terrororganisation. Da foranstaltningerne blev pålagt, havde de nederlandske myndigheder taget højde for en forordning fra Rådet, der opretholdt LTTE på en liste over organisationer, der er involveret i terrorhandlinger, og for hvilke der gælder restriktive foranstaltninger.
A, B, C og D har anfægtet denne betegnelse ved de nederlandske domstole. De hævder, at Rådets forordning er ugyldig, fordi LTTE's handlinger ikke var terrorhandlinger. De hævder, at LTTE var en ikkestatslig væbnet styrke, der var involveret i en ikkeinternational væbnet konflikt i Sri Lanka, og hvis handlinger var underlagt international humanitære regler i modsætning til EU's og internationale regler om bekæmpelse af terror.
The Raad Van State (den nederlandske domstol, der har henvist sagen) har bedt Domstolen om en definition af terrohandlinger. Den spørger især, om der foreligger mulighed for uoverensstemmelser mellem den definition, der er er brugt ved vedtagelsen af Rådets gennemførelsesforordning og definitionen i international ret, hvilket kan påvirke gyldigheden af den pågældende gennemførelsesforordning - Læs mere...
- 16/3: Vestager og Kommissionen lancere nyt anonymt værktøj for whistleblowere - Læs mere...
- 16/3: Kommissionen's rapport om systemet for hurtig varsling om farlige produkter i EU - Læs mere...
- 23/3: Den digitale dag i Rom
Den digitale dag, eller den digitale del af den officielle fejring af 60-året for Romtraktaterne, finder sted i Rom den 23. marts 2017. Begivenheden organiseres af EU-Kommissionen og Italien i samarbejde med det maltesiske EU-formandskab og beskæftiger sig med emner, der har eller får betydning for EU-borgernes fremtid - Læs mere...
Baggrund:
Romtraktaterne, der byggede videre Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, blev underskrevet for 60 år siden og lagde grunden til det, der senere blev EU, og det har skabt fred, velstand og sociale fremskridt. For Europa i dag betyder det digitale, hvad kul og stål betød for tres år siden. Det har det samme fantastiske potentiale til at forbedre folks liv, lave helt om på vores arbejdsdag og skabe investeringer i fremtiden, og det giver et stort økonomisk potentiale for innovation i Europa. Det digitale vil styrke Europas økonomi og samfund, så erhvervslivet kan blomste i den digitale tidsalder.
Med fejringen af Romtraktaterne og med blikket vendt mod vores fælles digitale fremtid vil den digitale dag sætte fokus på Europas digitale udfordringer og fremtid. Den vil se nærmere på den stadig stigende rolle, det digitale spiller i europæernes hverdag, økonomi og samfund.
Begivenheden er organiseret omkring erhvervslivets konkurrenceevne og samfundets udfordringer, og den vil samle ministre, højtstående repræsentanter og vigtige stakeholdere i fire forskellige sessioner:
• Europa som en global medspiller højtydende informationsteknologi
• Digitalisering af Europas industri
• På vej mod forbundet og automatiseret mobilitet
• Den digitale omstillings betydning for arbejdspladser og færdigheder
- 25/3: Uformelt møde i Rom mellem EU's stats- og -regeringschefer i anledning af 60-årsdagen for Romtraktaterne - Læs mere...
- 30/3: Ministerkonference om middelhavsfiskeri i Malta
EU-Kommissionen organiserer en ministerkonference om middelhavsfiskeri i Malta den 29.-30. marts 2017. Dette arrangement er et vigtigt politisk skridt i retning af at løse problemet med fiskebestandenes foruroligende tilstand og dens konsekvenser for fiskeerhvervet og kystsamfundene.
Takket være kommissær Karmenu Vellas forberedende arbejde har EU-Kommissionen sikret deltagelse på højt niveau fra 22 af de 23 lande, der har kystlinje ved Middelhavet. Med de politiske stemmer, der er repræsentere fra både det nordlige og det sydlige Middelhavsområde, er der store muligheder.
Konferencens højdepunkt er Maltas underskrivelse af erklæringen MedFish4Ever Declaration, som er en offentlig erklæring, der skal underskrives af alle ministre fra Middelhavsområdet, hvilket betyder politisk opbakning for denne hidtil usete og væsentlige proces.
Baggrund:
Efter det politiske initiativ, som EU havde iværksat i Catania (februar 2016) og i Bruxelles (april 2016), går EU nu et skridt videre ved at foreslå en ministererklæring fra alle kyststater om bæredygtigt fiskeri i Middelhavet som opfølgning på den erklæring, der blev vedtaget i Venedig i 2003. Erklæringen vil danne grundlag for indsatsen på området i de næste 10 år på vigtige områder som ikkeindustrielt fiskeri, bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, dataindsamling, videnskabelig rådgivning og troværdige bevarelsesforanstaltninger.
- 12/4: Kommissionen indbyder interesserede til et stakeholderforum om det europæiske solidaritetskorps
Det europæiske solidaritetskorps begynder at tage form. Indtil nu har 24 000 unge europæere meldt sig for at deltage i solidaritetsaktiviteter rundt omkring i Europa, og godkendte organisationer har nu adgang til databasen, hvor de kan se efter passende kandidater til deres projekter. I løbet af foråret vil der være hundredvis af muligheder, og der vil følge flere tusinder i de kommende måneder.
Samtidig arbejder Kommissionen på et lovforslag, der skal vedtages i første halvår af 2017, om at skabe en særlig juridisk database for det europæiske solidaritetskorps. Som led i processen har Kommissionen lanceret både en offentlig høring og målrettede høringer med vigtige stakeholdere, der beskæftiger sig med ungdomsarbejde i EU.
For at afrunde høringsprocessen om det europæiske solidaritetskorps' fremtidige form inviterer Kommissionen nu interesserede, f.eks. MEP'er og repræsentanter for Rådet, ungdomsorganisationer, repræsentanter fra nationale agenturer, der arbejder med Erasmus+, arbejdsgiver- og fagforeningsrepræsentanter og tidligere frivillige til et forum for stakeholdere den 12. april i Charlemagne-bygningen i Bruxelles - Læs mere...
Baggrund:
I sin tale om Unionens tilstand i 2016 fortalte EU-Kommissionens formand, Jean-ClaudeJuncker, om sin ambition om at øge indsatsen til fordel for de unge. Den 7. december 2016 søsatte Kommissionen det europæiske solidaritetskorps. Unge mellem 18 og 30 kan deltage i en række solidaritetsinitiativer, der skal tackle udfordringer i EU. Deltagerne kan være med i en bred vifte af aktiviteter, f.eks. uddannelse, sundhed, social integration, bistand til levering af mad, opførelse af indkvarteringssteder og forebyggelse af naturkatastrofer. Siden lanceringen har over 24 000 unge europæere meldt sig til det europæiske solidaritetskorps. Målet er, at 100 000 unge skal have tilmeldt sig inden udgangen af 2020.
- 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
- 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland
