Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Meddelelse23. juni 2023Repræsentationen i Danmark3 min læsetid

EU i uge 26 - 2023 - det sker...

Torsdag-fredag er der topmøde om bl.a. Ruslands invasion af Ukraine, sikkerhed og forsvar samt migration. På Kommissionens møde onsdag handler det om finansielle tjenesteydelser, betalingstjenester og digital euro

Juni 2023

 

 

  • 26/6: Věra Jourová og Thierry Breton tager imod Evan Spiegel, CEO og medgrundlægger af Snap Inc

 

  • 26/6: Rådet for Udenrigsanliggender mødes i Luxembourg
    Ministrene skal drøfte den russiske aggression mod Ukraine og  udveksle synspunkter om forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien forud for topmødet mellem EU og CELAC 17.-18. juli 2023.
    Derefter skal Rådet drøfte digitalt diplomati, og det forventes, at det godkender konklusioner om spørgsmålet.
    Endelig vil Rådet under aktuelle sager eventuelt blive orienteret om Tunesien, Armenien og Aserbajdsjan og om dialogen mellem Beograd og Pristina.

 

  • 26/6: Samarbejdsrådet EU-Tadsjikistan
    Det 10. møde i Samarbejdsrådet EU-Tadsjikistan finder sted i Luxembourg og ledes af Sirojiddin Muhriddin, Republikken Tadsjikistans udenrigsminister.

 

  • 26-27/6: Rådet for Landbrug og Fiskeri i Luxembourg
    Vigtigste punkter på dagsordenen inden for landbrug bliver bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (pesticider) og handelsrelaterede landbrugsspørgsmål.
    Fiskeri: Ministrene skal drøfte den fælles fiskeripolitik og fiskerimulighederne for 2024 og sigte mod at godkende konklusioner om Kommissionens fiskeripolitikpakke med fokus på en bæredygtig, modstandsdygtig og konkurrencedygtig fiskeri- og akvakultursektor.
    Under evt. vil formandskabet orientere om betydningen af at styrke samarbejdet mellem sektorerne dyresundhed og folkesundhed som led i en One Health-tilgang og orientere ministrene om status for lovgivningsforslagene om geografiske betegnelser, informationsnet om landbrugsbedrifters bæredygtighed og mærkningsreglerne for økologisk foder til selskabsdyr.
    Ministrene vil også drøfte den fælles landbrugspolitik efter 2027.

 

  • 27/6: Ursula von der Leyen tager imod Patty Murray, Christopher Coons, Lisa Murkowski og Catherine Cortez-Masto, senatorer fra USA

 

 

  • 27/6: Rådet for Almindelige Anliggender mødes i Luxembourg
    Rådet gøre status over den europæiske valglov og forberede topmødet torsdag-fredag (29.-30. juni). Som led i det europæiske semester 2023 ventes Rådet at godkende de landespecifikke henstillinger og forelægge dem for Det Europæiske Råd med henblik på godkendelse og vil også blive opfordret til at godkende sit 18-månedersprogram, der dækker perioden fra 1. juli 2023 til 31. december 2024.

 

  • 28/6: Kommissionens ugentlige møde / Bruxelles
    Forventes bl.a. at handle om dataadgang inden for finansielle tjenesteydelser inkl. rammen for åben finansiering og en revision af EU's regler om betalingstjenester

 

  • 28/6: Ursula von der Leyen tager imod Kaja Kallas, Estlands premierminister, tager imod Nikolai Denkov, Bulgariens premierminister og Petteri Orpo, Finlands premierminister

 

  • 28/6: Rapport fra Det Europæiske Finanspolitiske Råd om den finanspolitiske status for euro-området ventes at blive fremlagt denne dag

 

  • 29/6: Forslag til afgørelse i sag C-311/22 Moesgaard Meat 2012 om slagteri- og miljøtilladelse
    Sagen drejer sig om, hvorvidt Moesgaard Meat 2012 A/S og virksomhedens administrerende direktør PO skal straffes for en overtrædelse af miljølovgivningen ved at drive et slagteri uden miljøgodkendelse i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016. Moesgaard Meat havde i perioden 2014-2016 ikke miljøtilladelse til produktion af slagtekroppe på over 50 ton pr. dag. En sådan tilladelse fik virksomheden først den 9. maj 2018, efter at den havde opfyldt visse specifikke krav fra miljømyndighederne.
    Ved anklageskriftet af 19. juli 2017 blev der anlagt sag mod Moesgaard Meat og PO for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven, da der i ovennævnte periode uden miljøgodkendelse blev drevet et slagteri med en produktion på over 50 ton slagtekroppe pr. dag, hvilket udgør en risiko for at forårsage skade på miljøet. De blev fundet skyldige ved retten i første instans, og Moesgaard blev idømt en bøde på 841 000 DKK og konfiskation af et beløb på 3 364 722 DKK, mens PO blev dømt til at betale en bøde på 150 000 DKK. Den 16. januar 2020 gav Procesbevillingsnævnet tilladelse til at appellere Vestre Landsrets dom til Højesteret (tredje instans), hvor sagen verserer.
    Højesteret har anmodet Domstolen om en afgørelse vedrørende den korrekte fortolkning af direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og navnlig betydningen af følgende tre begreber: 1) "produktion af slagtekroppe", 2) "om dagen" og 3) "kapacitet"

 

  • 29/6: Ursula von der Leyen deltager i EPP's topmøde

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
23. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark