Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 24. februar 2017
  • Repræsentationen i Danmark
  • 11 min læsetid

EU i uge 9 - det sker...

I denne uge har vi i Danmark besøg af både Christos Stylianides og Margrethe Vestager.Andre emner i EUge 9 bliver bl.a. EU's fremtid, migration, sikkerhed, ren energi og Energiunionen, Industriens Dag, miljø, handel, den digitale økonomi og det...

latest_news_sweater_hemera-.jpg
  • 27/2: Kommissionen offentliggøre den tredje udgave af det regionale konkurrenceevneindeks - Læs mere...
  • 27/2: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
    Vigtigste punkter på dagsordenen er pakken om ren energi samt Energiunionen - Læs mere...
  • 27/2: Ny undersøgelse om EU-handelsaftaler og landbrugsfødevaresektor - Læs mere...
  • 27-28/2: Christos Stylianides i Danmark
    Stylianides mødes med medlemmer af Folketinget. Han mødes med Thomas Ahrenkiel, departementschef i Forsvarsministeriet, og med Henning Thiesen, direktør for Beredskabsstyrelsen, og civilsamfundet, herunder humanitære partnere - Læs mere...
  • 28/2: Debat om fremtiden for EU's industri ved den første Industriens Dag i EU
    400 deltagere, vigtige aktører fra industrien, globale trendsættere og politiske beslutningstagere på højt plan i EU vil gøre status over, hvad EU's industripolitik har opnået, og diskutere fremtiden for EU's politik den 28. februar i Bruxelles.
    Baggrund:
    Industrien er stærk i EU. Den har fastholdt en førende stilling på globale markeder, men den står i lighed med andre avancerede økonomier over for væsentlige udfordringer, der kan forårsage væsentlige forstyrrelser: digitalisering, energi- og ressourceeffektive teknologier samt en større afhængighed af tjenester.
    Industrien er kernen i Kommissionens politiske prioriteter, og alle dens politikker er rettet mod at støtte industriens konkurrenceevne - Læs mere...
  • 28/2: Rådet for Miljø
    Denne gang om handel med emissioner (ETS), klima, Paris, bæredygtig udvikling samt om miljø-implementering m.m. - Læs mere...
  • 28/2-1/3: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles
    Denne uges møde strækker sig over to dage og emnerne bliver bl.a. migration og sikkerheds' samt EU's fremtid (Hvidbog) - Læs mere...
  • 1/3: Hvidbog fra Kommissionen om Europas fremtid og Romtopmøde for at fejre Romtraktaternes 60-årsdag - Læs mere...
  • 1/3: Forslag til afgørelse i sag C-60/16 / Khir Amayvy
    Mohammad Khir Amayry ansøgte om international beskyttelse i Sverige den 19. december 2014. Efter en kontrol i Eurodacdatabasen blev det klart, at han havde rejst til Italien den 6. december 2014, og at han den 17. december 2014 også havde ansøgt om international beskyttelse i Danmark. Den 15. januar 2015 anmodede den svenske udlændingestyrelse derfor Italien om at overtage sagen, hvilket de italienske myndigheder indvilligede i den 18. marts 2015.
    Udlændingestyrelsen besluttede også at tilbageholde Amayry, eftersom der var en betydelig risiko for at han ville forsvinde eller undvige myndighederne for at undgå at blive overført til Italien.
    Afgørelsen om at overføre ham til Italien blev stadfæstet den 8. maj 2015. Amayry vendte dernæst tilbage til Sverige og ansøgte på ny om international beskyttelse den 1. juni 2015.
    Kammarrätten i Stockholm, Migrationsöverdomstolen (der er den administrative appelret for indvandringsanliggender i Stockholm) har stillet en række spørgsmål til Domstolen om, hvordan man skal fortolke de tidsgrænser, der gælder for tilbageholdelse for at sikre overførselsprocedurer - Læs mere...
  • 2/3: Tredje rapport om partnerskabsrammen om migration
    Kommissionen vil vedtage den tredje fremskridtsrapport om partnerskabsrammen om migration, der følger op på alle de foranstaltninger, der er gennemført siden lanceringen af partnerskabsrammen i juni 2016. Fremskridtsrapporten vil indgå i de drøftelser, som de europæiske stats- og regeringschefer skal have den 16. marts 2017.
    Baggrunden:
    Kommissionen foreslog i juni 2016 en ny ramme for partnerskaber med tredjelande under den europæiske dagsorden for migration. Det Europæiske Råd godkendte partnerskabsrammen på mødet i juni 2016 og opfordrede til, at den gennemføres hurtigt, idet der lægges ud med et begrænset antal lande - Læs mere...
  • 2/3: Kommissionen offentliggør den 10. rapport om omfordeling og genbosætning
    Europa-Kommissionen vil i marts fremlægge sin tiende fremskridtsrapport om EU's nødordninger om omfordeling og genbosætning. Rapporten vil indeholde en ajourføring af situationen og vurdere de tiltag, der er truffet siden den 8. februar 2017.
    Baggrund:
    Den midlertidige nødordning om omfordeling blev indført i september 2015 ved to Rådsafgørelser, hvorved medlemsstaterne forpligtede sig til at omfordele op til 160 000 personer fra Italien og Grækenland (og fra andre medlemsstater, hvis det måtte være relevant) inden september 2017. Den 8. juni 2015 vedtog Kommissionen et forslag om en EU-ordning for genbosætning, der den 20. juli 2015 blev fulgt op af en aftale mellem medlemsstaterne om at genbosætte 22 504 personer med et klart behov for international beskyttelse - Læs mere...

  • 2/3: Kommissionen offentliggør sin anden rapport om fremskridt med hensyn til at gøre den nye europæiske grænse- og kystvagt fuldt operationel
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 offentliggøre sin anden månedlige rapport om de opnåede fremskridt og hvad der stadig udestår med hensyn til at gøre det nye Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning fuldt operationel.
    Baggrund:
    Den europæiske grænse- og kystvagt blev iværksat den 6. oktober 2016, og den er et vigtigt element i styrkelsen af kontrollen med EU's eksterne grænser. Når den fungerer fuldstændigt bør det være muligt at vende tilbage til Schengenprincipperne om fri bevægelighed uden indre grænser. Vigtige skridt er allerede blevet fuldført, som det blev rapporteret i den første rapport om fremskridt med hensyn til at gøre den europæiske grænse- og kystvagt operationel, herunder oprettelsen af en obligatorisk udrykningsstyrke for grænsevagter og udstyr og oprettelsen af nye puljer for indsatshold til brug ved tilbagesendelser. Disse kan indsættes til støtte for medlemsstaterne, som har den primære rolle og kompetence i forhold til at styrke kontrollen ved de ydre grænser - Læs mere...

  • 2/3: Kommissionen offentliggør den 5. rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 fremlægge den 5. rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen fra EU og Tyrkiet. Rapporten vil sammenfatte de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfyldelsen af erklæringen, siden den trådte i kraft den 20. marts, og udviklinger, siden den sidste rapport blev offentliggjort den 8. december 2016.
    Baggrund:
    Formålet med erklæringen fra EU og Tyrkiet, der blev indgået den 18. marts 2016, er at erstatte de uorganiserede, kaotiske, irregulære og farlige migrationsstrømme med organiserede, sikre og lovlige adgangsveje til Europa for dem, der er berettiget til international beskyttelse i henhold til EU-retten og folkeretten. Et vigtigt mål i erklæringen er at ødelægge den forretningsmodel, som smuglerne gør brug af for at udnytte migranter og flygtninge, der sætter livet på spil for på irregulær vis at rejse ind i Grækenland fra Tyrkiet - Læs mere...

  • 2/3: Kommissionen offentliggør den femte statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion
    Europa-Kommissionen vil i marts 2017 fremlægge sin femte månedlige statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion. Rapporten vil gøre status over gennemførelsen af Kommissionens forskellige indsatsområder for så vidt angår sikkerhedsemner, og rapporten vil udpege områder, hvor det er nødvendigt med yderligere tiltag.
    Baggrund:
    Spørgsmålet om sikkerhed har konstant været på dagsordenen, siden Juncker-Kommissionen startede – fra kommissionsformandens politiske retningslinjer fra juli 2014 til den seneste tale om Unionens tilstand den 14. september 2016.
    Den europæiske dagsorden om sikkerhed indeholder de vigtigste tiltag, der skal gennemføres for at sikre en effektiv EU-indsats mod terrorisme og trusler mod sikkerheden i Den Europæiske Union. Siden vedtagelsen af dagsordenen om sikkerhed er der gjort betydelige fremskridt med dens gennemførelse, der baner vejen for en effektiv og ægte sikkerhedsunion.
    Det, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker oprettede en særlig portefølje for sikkerhedsunionen, viser, at Kommissionen finder det meget vigtigt at øge sin modstandsdygtighed og bekæmpelsen af terrortrusler - Læs mere...

  • 2/3 Høring i sag C-175/16 Hälvä o.a.
    Hälvä, Naukkarinen, Paajanen og Piik arbejdede i SOS Børnebyen Punkaharju, der omfattede syv SOS-huse. De var ansatte i SOS Børnebyen som repræsentanter for SOS-mødre på forældrenes fridage, ferier, sygefravær og alle andre former for fritid. Når de repræsenterede SOS-forældre, flyttede de ind i SOS-familiehuset, mens SOS-forældrene levede andet steds.
    Ansættelseskontrakterne fastsatte den årlige arbejdsforpligtelse, den årlige ferie og arbejdstiderne. Aflønningen blev fastsat som en fasts månedsløn, men der blev udbetalt en særskilt løn for ekstra arbejdsdage, hvis der var arbejdet mere end 190 dage.
    Hälvä, Naukkarinen, Paajanen og Piik har nedlagt påstand om, at deres arbejde for SOS Børnebyerne er arbejde som defineret i loven om arbejdstid. De har også nedlagt påstand om, at SOS Børnebyerne skal aflønne dem for overtid, aften- og nattearbejde og for at have arbejdet lørdag og søndag fra 2006 til 2009 med følgende beløb: Hälvä 61 933 EUR, Naukkarinen 91 817 EUR, Paajanen 70 343 EUR og Piik 88 363 EUR plus påløbne renter.
    Finlands højesteret har spurgt Domstolen, om direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstid skal fortolkes sådan, at det omfatter en aktivitet udført i et børnehjem, hvor arbejdstageren fungerer som repræsentant for stedforældrene for plejebørn på forældrenes fridage, bor sammen med børnene i denne periode i en familielignende situation og i denne periode på egen hånd tager sig af børnenes og familiens behov, som forældre generelt gør - Læs mere...
  • 2-3/3: Uformelt møde mellem udenrigsministrene på Malta
    Emnet er handel - Læs mere...
  • 3/3: Indekset for den digitale økonomi og det digitale samfund 2017 (DESI) - Læs mere...
  • 3/3: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik
    Emnerne bliver: koordinering af de sociale sikringsordninger, Det europæiske semester 2017, forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer og socialt trepartstopmøde - Læs mere...
  • 7/3: Dom i sag T-622/14 Lauritzen Holding AS v EUIPO
    I 2012 indgav Lauritzen Holding AS fra Norge en ansøgning om registrering af et EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) for mærket IWEAR. Der blev søgt om registrering i forbindelse med tøj, fodbeklædning og lign.
    IC Companys A/S fra Danmark rejste indsigelse mod registreringen af det ansøgte varemærke på baggrund af det tidligere EU-ordmærke INWEAR for de samme varer.
    EUIPO besluttede i en afgørelse af den 2. juni 2014 at respektere en del af indsigelsen og nægtede at registrere varemærket IWEAR for visse varer. EUIPO fandt, at der var risiko for forveksling mellem de pågældende mærker i den relevante offentligheds bevidsthed med hensyn til ens eller lignende varer.
    Lauritzen Holding har appelleret EUIPO's afgørelse til Retten - Læs mere...

  • 8/3: Dom i sag C-660/15P Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen
    TV2 A/S blev oprettet for pr. 1. januar 2003 (i regnskabs- og skattemæssig henseende) at erstatte den autonome statsvirksomhed TV2/Danmark ("TV2") oprettet i 1986. TV2 A/S har en offentlig tjenesteydelsesopgave om at producere og sende nationale og regionale fjernsynsprogrammer. Kommissionen undersøgte TV2's finansieringsordning i en afgørelse i 2004.
    Kommissionen konkluderede, at ordningen var lig med statsstøtte.
    Derudover afgjorde Kommissionen, at den støtte som Danmark i form af licenser og andre foranstaltninger havde ydet TV2 i perioden 1995-2002 var i overensstemmelse med det indre marked med undtagelse af et beløb på 628,2 mio. danske kroner, som Kommissionen klassificerede som overkompensation.
    Kommissionen beordrede derfor Danmark til at geninddrive dette beløb samt renter fra TV2. Eftersom geninddrivelsen af dette beløb ville gøre TV2 A/S insolvent, meddelte Danmark Kommissionen, at virksomheden ville blive rekapitaliseret. Ved sin afgørelse af 6. oktober 2004 konkluderede Kommissionen, at de planlagte foranstaltninger for TV2 A/S var nødvendige for at genopbygge den kapital, som TV2 havde brug for efter sin konvertering til et aktieselskab for at opfylde sin offentlige tjenesteydelsesopgave. Kommissionen besluttede derfor, at ethvert element af statsstøtte i forbindelse med den planlagte rekapitalisering af TV2 A/S var forenelig med det indre marked.
    Retten annullerede TV2-afgørelse I ved sin dom af den 22. oktober 2008 i TV2/Danmark og andre mod Kommissionen (T 309/04, T 317/04, T 329/04 og T 336/04). Retten fandt i sin dom, at Kommissionen korrekt havde konkluderet, at TV2's offentlige tjenesteydelsesopgave var i overensstemmelse med definitionen på spredningstjenester som værende af almindelig økonomisk interesse. Den fandt dog også adskillige tilfælde af ulovlig adfærd, der ugyldiggør TV2-afgørelse I, hvilket fører til annullering af denne afgørelse.
    Afgørelsen om rekapitalisering var genstand for to annullationssøgsmål. Domstolen fandt ved to afgørelser den 24. september 2009, at det ikke længere var nødvendigt at afsige dom i disse sager, da TV2-afgørelse I og den tætte forbindelse mellem forpligtelsen til at inddrive den støtte, der var affødt af den afgørelse, og de foranstaltninger, som rekapitaliseringsafgørelsen handlede om, var annulleret.
    Kommissionen undersøgte de pågældende foranstaltninger igen efter annulleringen af TV2-afgørelse I. Kommissionen fastholdt i sin 2011-afgørelse sin holdning vedrørende klassifikationen af de pågældende foranstaltninger som værende statsstøtte til fordel for TV2. Men hvor Kommissionen i TV2-afgørelse I konkluderede, at beløbet på 628,02 mio. kr. var overkompensation, så mente Kommissionen i sin nye afgørelse, at beløbet var en kapitalbuffer, der var af en passende størrelse for TV2 A/S.
    Viasat Broadcasting UK lagde sag an mod denne afgørelse ved Retten. Retten fandt i sin dom af den 24. september 2015, at som i dens dom afsagt samme dag i TV2/Danmark mod Kommissionen, T 674/11, der annullerede den omtvistede afgørelse, eftersom Kommissionen anså reklameindtægterne, som TV2-fonden betalte til TV2/Danmark i 1995 og 1996 for at være statsstøtte, så havde Viasats søgsmål ikke længere noget formål.
    Viasat har applleret Rettens dom til Domstolen - Læs mere...

  • 9-10/3: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles - Læs mere...
  • 25/3: Uformelt møde i Rom mellem EU's stats- og -regeringschefer i anledning af 60-årsdagen for Romtraktaterne - Læs mere...

Detaljer

Publikationsdato
24. februar 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark