Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. december 2019Repræsentationen i Danmark

Fredag den 13. december

Tophistorier

Dødvande før slutspurt
Flere medier skriver i dagens aviser om klimatopmødet COP25 i Madrid. B.T. Metro skriver, at den danske klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) og en række danske ngo'er siger, at forhandlingerne er gået i stå. ”Det går alt for langsomt. Der er et stort mismatch mellem det, der sker ude i verden blandt virksomheder, ngo'er og civilsamfundet i det hele taget, og så det, der foregår her. Det er et paradoks, når virksomheder, der før var blandt de største forurenere, nu ser ud til at være mere ambitiøse end FN's klimaproces,” siger Dan Jørgensen ifølge avisen til Ritzau. Det samme siger Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Margrete Auken (SF), medlemmer af Europa-Parlamentet, i et debatindlæg i Altinget. De skriver: ”Onsdag præsenterede EU-kommissær Frans Timmermans Europa-Parlamentet for Kommissionens såkaldte European Green Deal, og ambitionsniveauet er hævet betragteligt. Men det lever stadig langt fra op til, hvad der ifølge videnskaben kræves. Kommissionen vil kun love 50 procent reduktion af CO2-udslippet i 2030 - måske 55 procent. Det skal lede Europa hen imod klimaneutralitet i 2050. Det er for sent og for langsomt.” Både Berlingske og Børsen påpeger i dagens aviser, at penge er en væsentlig faktor, når det kommer til de europæiske klimaambitioner. Polen, Ungarn og Tjekkiet havde torsdag endnu ikke formelt bakket op om unionens målsætning om at være klimaneutrale i 2050. De tre lande er nemlig storforbrugere af kul og har krævet klækkelig kompensation fra EU for at tilslutte sig de grønne målsætninger. ”Vi kan ikke tillade, at bureaukrater i Bruxelles får fattige mennesker og fattige lande til betale for bekæmpelsen af klimaforandringer. Vi skal have klare økonomiske garantier, og det vil vi forhandle om,” sagde Ungarns premierminister Viktor Orbán ifølge Berlingske ved sin ankomst til mødet. Det krav blev ikke bakket op af den danske statsminister Mette Frederiksen (S), der ved sin ankomst til topmødet torsdag understregede sit standpunkt ved at sige, man ikke skal have noget for at gøre det rigtige. ”Det at ville noget for klimaet, og det at ville have høje ambitioner for klimaet, det skal man ikke have noget for. Det er et politisk valg, vi skal træffe i dag,” sagde Mette Frederiksen. Danmark og Ungarn repræsenterer hver sin yderpol i en klimadebat. I Danmark har et bredt flertal vedtaget en historisk ambitiøs klimalov, som forpligter til at reducere udledningerne med 70 procent, mens Ungarn har en minister, der har kaldt klimaaktivisten Greta Thunberg for et ”sygt barn”, og hvor regeringen har været forslæbende og modvillig i forhold til overhovedet at anerkende klimaforandringer som en egentlig trussel. I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Stouge og Jørgen Skovmose Madsen, henholdsvis viceadministrerende direktør og EU-chef i Dansk Energi: ”Forskellen i ambitionsniveau mellem øst og vest er det område, hvor minerne ligger tættest. Polen, Tjekkiet, Ungarn og Estland har hidtil blokeret for en aftale om klimaneutralitet med henvisning til de økonomiske omkostninger ved en sådan ambition, da landene har et energisystem med stor andel af fossile brændsler. De fire lande kræver en såkaldt "just transition", hvor EU skal yde støtte til dem og afbøde nogle af konsekvenserne ved omstillingen af deres samfund til klimaneutralitet. Derfor forbereder Kommissionen i øjeblikket et forslag til en fond, som skal få de langsigtede klimaambitioner til at glide nemmere ned - ikke mindst i Warszawa. Men det skaber uenighed på tværs af Europa. Lande som Danmark, Sverige, Holland og Tyskland er Europas budgethajer, og de kæmper i disse måneder for, at EU's syvårige budgetramme ikke øges. Landene ønsker en fond, der i videst muligt omfang finansieres ved at flytte midler fra eksisterende EU-fonde - og altså ikke ved at øge budgettet. Modsat argumenterer Warszawa for, at en fond skal tilføres "nye" penge, der går ud over, hvad der allerede findes i det europæiske budget. […] Det er afgørende, at Mette Frederiksen og hendes ligesindede finder balancen mellem for det første at sikre en aftale om klimaneutralitet i 2050, og i anden række undgår at skabe rammer for investeringer i teknologier, der ikke er forenelige med sådan en ambition.” Men i en kommentar i Weekendavisen påpeger Frede Vestergaard, at de danske klimaambitioner ikke er helt så imponerende, som de lyder. Han skriver: ”Forsøget på med loven at binde Folketinget til at overholde 70-procentsmålet efter et nyt folketingsvalg med et andet flertal er heller ikke lykkedes. Det står altid et nyt Folketing frit for at ophæve loven igen. Det er kun EU-lovgivning, der kan forpligte Danmark i videre udstrækning, fordi EU-regler er ude af Folketingets hænder, som professor i miljøret Peter Pagh sagde forleden til Kristeligt Dagblad.” Jyllands-Posten skriver, at der er godt nyt for den danske vindmølleindustri i den omfattende grønne pagt, som EU-Kommissionen har lagt på bordet for at sikre et klimaneutralt Europa. En del af planen er nemlig næste år at lægge den første strategi for havvind nogensinde. ”Det er et meget vigtigt udspil. Vi får nu kortlagt, hvilke ressourcer der er bl.a. i Nordsøen, og vi får planlagt, hvordan vi kan bruge ressourcerne på havene bedst,” siger den radikale Morten Helveg Petersen, der er næstformand i Europa-Parlamentets industri- og energiudvalg, og som har presset på for at få en havvindstrategi med i pagten. I et debatindlæg på Altinget peger Christoffer Thomas Skov og Anders Ladefoged, henholdsvis underdirektør samt underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri, på en styrkelse af det indre europæiske marked som en løsning på de europæiske klimaproblemer: ”Det kan lyde paradoksalt, at klimaudfordringerne skal tackles med mere handel i Europa. Men det er nu engang sådan, at der stadig er mange lande i EU, hvis primære energikilde er sort og ikke grøn. Et indre marked, hvor der er fri bevægelighed for varer og serviceydelser, gør det muligt for danske virksomheder at skalere energi- og miljøvenlige produkter og services til hele Europa. Og til en konkurrencedygtig pris, hvor flere lande kan være med. Derfor er det indre marked et vigtigt redskab i klimakampen.”
B.T. Metro, s. 16, 24, Altinget, Berlingske, s. 24, Børsen, s. 20, Jyllands-Posten, s. 12, Weekendavisen, s. 7 (13.12.2019)

Britisk valg: Nu venter forandringerne
Flere aviser skriver i dag om det britiske parlamentsvalg. Berlingske skriver, at uanset udfaldet, så er markerer det en ny æra for Storbritannien og EU. For hvis De Konservative vinder et flertal i Underhuset, vil briterne forlade EU og skal til at finde fodfæste i en økonomisk virkelighed, som er helt anderledes, end den har været i over 45 år. Avisen påpeger, at Boris Johnson har været yderst vag omkring konsekvenserne af et Brexit, og når først de bliver afklarede, kan det især udløse vrede i Nordirland. Med andre ord er Boris’ valgslogan ”Get Brexit Done” ikke sådan lige at gennemføre, for Irland vil unægtelig bekæmpe enhver skilsmisseaftale, der trækker en toldgrænse ned mellem Det Irske Hav - altså mellem Storbritannien og Nordirland. Ifølge Kristeligt Dagblad er der ingen tvivl om, at premierminister Boris Johnson har indgået en aftale med en toldgrænse i Det Irske Hav selvom har benægter det. Det har han gjort af hensyn til Den Irske Republik, der er et fuldblods EU-medlem med en ubevogtet grænse til Nordirland. Ud over Nordirland er Gibraltar også et problem. For ikke at tale om skatteparadiserne Jersey og Guernsey, der hverken er med i det pågældende rige eller EU, men hører direkte under dronningen. Information skriver også, at hele Brexit-debatten og det nu afsluttede valg har splittet landet og generationer. En Survation meningsmåling fra 2018 viste, at mere end 80 procent af briterne mellem 18 og 24 år ville stemme for at lade Storbritannien blive i EU, hvis de fik chancen. Omvendt ville næsten 70 procent over 65 stemme for, at lade Storbritannien forlade EU. En væsentlig pointe her er, at de ældre i høj grad stemmer; det er der forsat mange unge der ikke gør. Men uenigheden i landet betyder, at en kommende regering står overfor en både en stor opgave med at gennemføre Brexit og en interne nationale helingsproces. Kristeligt Dagblad skriver også, at de næsten tre og et halvt års politisk tovtrækkeri har skabt stor politikerlede i Storbritannien. Nu efterlyser den tidligere ærkebiskop af Canterbury, Rowan Williams, voksne og autentiske politikere. ”Alt for meget i denne valgkamp har overhovedet ikke handlet om politik. Det handler om to sammentømrede grupper af overvejende veltalende mænd og pr-folk, som danser på en smal line mellem at håndtere interne partiskænderier og komme med dybt oppustede løfter målrettet en vælgerskare, som de tror er dybt naiv,” lyder dommen fra Rowan Williams ifølge Kristeligt Dagblad i en kommentar i det politiske magasin New Statesman. Weekendavisen bringer et interview med Sir Simon Schama, der er anerkendt britisk historiker, der kalder det politiske klima i hjemlandet for katastrofalt. Ifølge ham har bitterheden, der fulgte med finanskrisen i 2008, tændt nationalismens ild igen. Til avisen siger han: ”Det er ikke specielt for Storbritannien at have højreorienterede nationalistiske politikere. Det ser man på tværs af hele Europa. Det specielle ved Storbritannien er, at vi var dumme nok til at stemme om det. Ingen andre ønsker afstemninger om at forlade EU, italiensk politik er også fuld af grotesk nationalistisk vanvid, men de gør ingen miner til at gøre det til et spørgsmål om at forlade EU.” Ifølge ham er modviljen mod EU skabt af selve Brexit-debatten og ikke omvendt. ”Da folkeafstemningen om EU-medlemskab blev annonceret, var EU nummer otte på listen over emner, som vælgerne var optaget af. Nummer otte! Så der er ikke tale om en spontan græsrodsbevægelse, en tidevandsbølge af EU-had; det er lige omvendt. Det var beslutningen om at lave afstemningen, der producerede hadet,” siger han til Weekendavisen.
Berlingske, s. 12, B.T., s. 16, Information, s. 6, Kristeligt Dagblad, s. 1-8, Weekendavisen, s. 8 (13.12.2019)

Prioritede historier

Seniorøkonom: EU har en stor opgave i at trække WTO tilbage på sporet
Flere medier skriver i dag om verdenshandelsorganisationen WTO, der er i dyb krise. Politiken skriver, at WTO nu har for få dommere til at kunne træffe en afgørelse, fordi to dommeres embedsperiode er udløbet, og USA siden 2016 har nægtet at godkende udpegelsen af nye dommere. Derfor er de normale syv dommere blevet til først seks, så fire, sidste år blev de til tre, og efter at Thomas R. Graham og Ujal Singh Bhatia i tirsdags havde sidste arbejdsdag, er der nu kun én dommer tilbage. Og da det kræver tre dommere, før verdenshandlens svar på højesteret kan træffe en afgørelse, ligger hele WTO nu i dvale. Avisen har talt med lektor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Jens Ladefoged Mortensen, der sammenligner nuværende situation med en fodboldkamp uden dommer. ”Vi har ikke længere nogen neutral tredjepart, der kan træffe afgørelser, når stater mistænker hinanden for at overtræde reglerne. Det skaber en usikkerhed, og det er virkelig et alvorligt tilbageslag, at domstolen nu er paralyseret og systemet indtil videre er sat ud af kraft”, siger Jens Ladefoged Mortensen, der følger udviklingen i WTO tæt. Dansk Industri frygter, at det bliver meget mere usikkert for danske virksomheder at operere på det internationale marked, hvis der ikke bliver udpeget nogle nye dommere. ”Hvis et land eksempelvis tager protektionistiske tiltag og stiller krav om, at 80 procent af en vare skal produceres i deres land, bliver danske virksomheder tvunget til at flytte deres produktion til det land. Det er klart WTO-stridigt, men uden domstolen har landet carte blanche til at gøre det. EU vil formentligt svare igen med en form for straftold mod landet, og så vil vi ende med at stå og sparke på hinanden. Det vil gøre ondt på os begge to”, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri. I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Hjarsbech, seniorøkonom i Axcelfuture: Meget tyder på, at USA's modvilje mod WTO stikker dybere end som så. USA ønsker at ændre spillereglerne i WTO og vil ikke underkaste sig den international domstol. Måske regner USA med, at deres forhandlingsmagt er stærkere, hvis de står uden for de internationale samarbejder, de selv har stået bag opbygningen af. WTO er heldigvis ikke afhængig af appeldomstolen. Vi lever stadig højt på, at toldsatserne er halveret siden 1995, og at andre handelsbarrierer bliver elimineret til gavn for verdenshandlen. Men når WTO’s appeldomstol nu ikke længere fungerer, bevæger vi os endnu længere væk fra det internationale aftalebaserede handelssystem. Det er allerede under pres på grund af Kinas manglende overholdelse af spillereglerne samt USA's handelskrig med Kina og måske snart EU – alt sammen noget, der strider mod reglerne i WTO. […] Vi kommer ikke uden om, at der skal arbejdes på en grundlæggende holdningsændring i USA. Vi skal trække USA tilbage til den gamle rolle som forkæmper for det multilaterale handelssystem, men det ser svært ud med Donald Trump. En topprioritet for EU’s nye handelskommissær, Phil Hogan, er derfor en reform af WTO, der kan bringe USA tilbage i folden. Det har lange udsigter, så indtil da skal EU fortsat indgå bilaterale handelsaftaler, fordi det baner vejen for mere samhandel. Den danske regering har her en særlig rolle i at holde EU fast på det spor, nu hvor vores handelsallierede, Storbritannien, er på vej ud.”
Altinget, Politiken, s. 14 (13.12.2019)

Lagarde lægger en ny tone i ECB - forandringer venter næste år
Flere medier skriver i dagens aviser, at det er tydeligt, at der er en ny kaptajn med en ny dagsorden i Den Europæiske Centralbank (ECB). Børsen skriver, at Christine Lagarde fik en solid debut som ny ECB-chef. Hun har indtil videre annonceret, at vil holde stilen fra sin forgænger og dermed den lempelige pengepolitik. Men hun varsler større ændringer ude i horisonten. Berlingske skriver, at hun har sat gang i en evaluering af ECBs pengepolitik, der formentlig vil føre til ændringer i strategien om et års tid. ”Efter 16 år med den samme strategi er timingen god. Her er jeg i dette job, og jeg er ny,” sagde den nye ECB-præsident ifølge Jyllands-Posten på pressemødet torsdag. Jyllands-Posten har talt med Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, der mener, at Lagarde står overfor store udfordringer, fordi fremstillingssektoren i eurozonen stadig er hårdt ramt af handelskrigen, som ifølge OECD rammer Europa langt hårdere end de to kombattanter Kina og USA. Samtidig viser de seneste nøgletal, at ECB ikke har været i stand til at løfte inflationen tæt på sit eget mål på omtrent 2 procent siden 2008, selv om renterne har været negative siden 2014, og selv om man har købt obligationer i markedet for omtrent 2.600 mia. euro (omtrent 19.400 milliarder kroner). Derfor må Lagarde, ifølge Las Olsens vurdering, nok belave sig på at lempe politikken endnu mere. ”Problemet er bare, at hvis der skal lempes mere, skal det ske på måder, der er kontroversielle, såsom opkøb af andre ting end obligationer eller simpelthen direkte overførsler af penge til stater eller borgere,” siger han.
Berlingske, s. 14, Børsen, s. 1, 25, Jyllands-Posten, s. 1, 12 (13.12.2019)

Administration

Manipulation
Weekendavisen skriver i dagens avis om Danske Folkepartis mulige svindelsag, som Bagmandspolitiet nu undersøger efter at have fået en del materiale overdraget fra EUs kontrolinstans kaldet OLAF. Avisen påpeger, at der måske er en underlig forklaring på tilblivelsen af de dokumenter, som indtil videre ikke stiller Dansk Folkeparti i et meget gunstigt lys, fordi de synes at være manipuleret. Avisen refererer til Hans K. Sønderbys teori, som er gengivet i Fyens.dk og lyder som følger: ”Jeg anser det også for langt mere sandsynligt, at den seneste falske faktura på de 350.000 kroner er fabrikeret hos Ekstrabladet eller hos andre politiske modstandere end hos DF. Partiet er ikke økonomisk klemt, så hvad skulle motivet være hos partiet for en sådan svindel.”
Weekendavisen - "Fodnotepolitik", s. 2 (13.12.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

Bente Sorgenfrey: EU skal gøre den frie bevægelighed mere fair
I et debatindlæg på Altinget skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation: Lad mig starte med at slå fast, at jeg er en varm tilhænger af dansk EU-medlemskab. Jeg er også tilhænger af EU's indre marked, som Danmark på mange måder nyder godt af. Den frie bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser er grundlæggende principper i det indre marked. Det er fine, vigtige og gode principper, at arbejdskraften kan søge hen, hvor arbejdet er. Men - for der er et "men" - så medfører den frie bevægelighed også udfordringer. Flere østeuropæiske lande oplever nemlig affolkning af unge og uddannede borgere. For os giver det udfordringer med social dumping inden for nogle brancher. Det er et problem - ikke bare for dem, der oplever den sociale dumping og presset på deres lønninger - men for os alle sammen. Ikke mindst for os, der gerne vil have et tæt og stærkt europæisk samarbejde. […] Det er jo indlysende fornuftigt, at arbejde, der foregår i Danmark, skal foregå på løn- og arbejdsvilkår, der er i overensstemmelse med de repræsentative overenskomster og på den måde beskytter medlemmerne mod unfair konkurrence - det, vi også kalder social dumping. Men det er ikke altid tilfældet. Derfor gælder det om at få de udenlandske aktører omfattet af gældende regulering og at få områderne overenskomstdækket. At indgå overenskomster er ganske enkelt det bedste redskab til at bekæmpe social dumping og sikre ordentlige vilkår.”
Altinget (13.12.2019)

EU-kommissær afviser dansk mindsteløn
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at hverken danske arbejdsgivere eller den danske fagbevægelse behøver at frygte EU’s kommende forslag om en EU-mindsteløn. Avisen har nemlig talt med EU-kommissær for beskæftigelse, Nicolas Schmit, der bekræfter, at mindstelønnen ikke kommer til at ramme Danmark. ”Vi kommer ikke til at sætte en mindsteløn for Danmark og andre lande, der har tradition for kollektive aftaler, som dækker en stor del af arbejdsmarkedet,” siger han og fortsætter: ”Det vil blive todelt med et system for lande, der har kollektive aftaler, som omfatter store dele af arbejdsmarkedet, og et andet system for lande med lave lønninger.” Til Altinget siger Nicolas Schmit også, at det er en misforståelse, hvis man tror, at EU-Kommissionen vil lave en europæisk mindsteløn. ”Vi bliver nødt til at være præcise, der kommer ingen europæisk mindsteløn. Men der vil komme en ramme, som skal tilskynde til, at man løfter mindstelønnen i de lande, hvor der er en meget lav mindsteløn, som ikke tillader et ordentligt liv. Det er det, vi vil gøre,” forklarer han.
Jyllands-Posten, s. 1, 4, Altinget (13.12.2019)

Pernille Weiss: Den frie bevægelighed er en kunst, der mangler forskønnelse
I et debatindlæg på Altinget skriver Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet: ”Som du kan læse, sætter jeg stor pris på den frie bevægelighed. Jeg er ikke den mindste smule i tvivl, når jeg siger, at den frie bevægelighed er en kæmpe fordel for en lille, åben økonomi som Danmarks. Men jeg er dog ikke naiv. Jeg lytter selvfølgelig, når der rapporteres om, hvordan den frie bevægelighed udfordrer grupper i vores samfund. For den frie bevægelighed er selvfølgelig ikke uden skyggesider. Her tænker jeg selvfølgelig på de mennesker, der må se sig udkonkurreret af billig arbejdskraft hentet i fattigere egne af EU. At den frie bevægelighed alt i alt gør vores samfund rigere, er der ingen tvivl om det hjælper sådan set bare ikke de mennesker, den gør fattigere. Ikke hermed sagt, at jeg er enig med venstrefløjens påstand om social dumpning. Jeg mener, at når visse regeringer og venstrefløjens partier giver den frie bevægelighed skylden alene for alt ondt hos udsatte grupper på arbejdsmarkedet, så overser de, at disse fænomener ofte er et resultat af dårlig omstillingsevne og alt for stive arbejdsmarkeder. Noget, EU's lande har eget ansvar for at massere og ajourføre, ligesom vi i Danmark har været dygtige til gennem den særlige aftalebaserede arbejdsmarkedsmodel. Med dén har arbejdsmarkedets parter og politikere i Danmark hele tiden for øje, at vi selvfølgelig har ordentlige vilkår på danske arbejdspladser - om du hedder Per eller Piotr.”
Altinget (13.12.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kampagne skal få flere danske virksomheder med i EU's forsknings- og innovationsprogrammer
Altinget skriver i dag, at en ny kampagne, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse står bag, skal få flere danske virksomheder til at deltage i internationale EU-støttede forsknings- og innovationsprojekter. Via internationale forsknings- og innovationsprojekter kan de nemlig blandt andet får udviklet ny teknologi, opnår adgang til ny viden og etablerer netværk med førende forskningsmiljøer og virksomheder i udlandet. Derfor har styrelsen sat en kampagnen i gang for, at innovations- og forskningsparate virksomheder opnår kendskab til det nuværende forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 og de fordele, der er ved at deltage.
Altinget (13.12.2019)

Finansielle anliggender

Fredet dankort gør det dyrere at være dansker
I et debatindlæg i Børsen skriver Lars Andreas Hansen, managing director i Bank Brokers: ”På Christiansborg er der borgfred om dankort. Politikerne og Dansk Erhverv har et romantisk forhold til plastikkortet i deres pung. Det er dansk, det er dejligt, og de har den opfattelse, at de ved hjælp af prisregulering har sikret danskerne billige betalinger til evig tid. Og når skåltalerne gjalder, så er der ovenikøbet en samfundsøkonomisk gevinst, når vi alle bruger ét kort. Skulle man følge den logik, ville det være samfundsøkonomisk bedst for danskerne at skifte direkte til et Visa eller Mastercard, som med 3,3 mia. kort i omløb har flest stordriftsfordele. Problemet er, at alle parter ignorerer, at globaliseringen og digitaliseringen af betalingsløsningerne konstant øger presset på markedsandelen for dankort. […] “Tyngdekraften” bestående af bankernes præference for andre betalingsmidler, forbrugernes begejstring over Apple Pay, detailhandlens falmende kærlighed til dankortet samt Nets' økonomiske kalkuler vil trække dankort ned. Slutresultatet bliver dyrere betalinger, medmindre politikerne og Dansk Erhverv sadler om nu. De har allerede forpasset muligheden for en gentlemanaftale med Visa, Mastercard og de udstedende banker. Derfor er de nu nødt til at stramme reguleringen op, og EU-grænsen på 0,2 pct. i provision til udstedende bank skal suppleres med et maksimumsbeløb, så detailhandelen - og dermed forbrugerne - ikke skal betale dyrt for fremtidens betalinger. Dankort? Det kan vi næppe nå at redde.”
Børsen, s. 4 (13.12.2019)

Interne anliggender

Macron udfordret
Weekendavisen skriver i dag, at den franske præsident Emmanuel Macron er udfordret, fordi utilfredsheden med hans pensionsreformer blusser op. Den seneste uge har landet været lammet af landsdækkende strejker, der ventes at række godt ind i julen. Ifølge avisen er faren, at de forskellige lommer af utilfredshed fusionerer og sætter landet i brand. For selv om demonstrationer og strejker allerede begyndte torsdag i sidste uge, var det nemlig først onsdag i denne uge, at premierminister Édouard Philippe præsenterede reformens indhold, der allerede på forhånd var blevet udråbt som socialt dybt uretfærdigt, længe før det overhovedet var kommet ned på papiret. Essensen af reformen burde ellers ikke komme som nogen overraskelse for de franske vælgere, da det er et af Macrons valgløfter og i tråd med hans ønske om at forenkle forvaltningen af pensionssystemerne og gøre dem mere socialt retfærdige. Omdrejningspunktet er således en fuldstændig omkalfatring af systemet og dets talrige nicher og undtagelser. Det er 42 forskellige systemer, som skal ensrettes til et enkelt pointsystem, der følger individets professionelle karriere, så man lettere kan skifte job mellem brancher og mellem offentlig og privat sektor.
Weekendavisen, s. 11 (13.12.2019)

”Euroens far” er stadig på farten
Kristeligt Dagblad skriver i dagens avis, at Niels Thygesen fylder 85 år. Han er uddannet økonom og er i offentligheden især blevet kendt som ”euroens far”. Selv om den officielle pensionsalder blev passeret for en del år siden, er Niels Thygesen fortsat aktiv i sit fag, senest har han netop fået forlænget sit hverv som formand for The European Fiscal Board, der er EU-Kommissionens svar på Det Økonomiske Råd i Danmark (Vismændene) med en ny tre-årig periode.
Kristeligt Dagblad, s. 12 (13.12.2019)

Klima

Dansk Byggeri til ministre: Skab et marked for bygge- og anlægsaffald
I et debatindlæg på Altinget skriver Simon Stig-Gylling, chefkonsulent i Dansk Byggeri: ”Med EU-Kommissionens kommende grønne aftale ’Green Deal’ lægges der op til en total forandring af klima- og miljølovgivningen i EU. En nødvendig og tiltrængt ændring bliver, at cirkulær økonomi ikke længere blot skal handle om, hvordan vi kan forlænge produkters livscyklus, så de kan blive ved med enten at indgå i en teknisk eller biologisk cyklus. Fremover skal der også være en sammenhæng mellem cirkulær økonomi og nedbringelse af CO2, for dermed at kunne understøtte EU's grønne omstilling hen mod klimaneutralitet i 2050. At stille krav om, at den cirkulære økonomi nu også skal kunne levere en lavere CO2-belastning kan få en omsiggribende konsekvens for den måde, vi som samfund håndterer affaldshåndtering, genanvendelse, forebyggelse og begrænsning af affaldsproduktion på. […] Der er vist ingen tvivl om, at hvis EU-Kommissionens Grønne Aftale er så ambitiøs, som den lyder til, så vil det tvinge nogle radikale ændringer igennem hele samfundets affaldsflow. Men den kan også gøre mere end det. Den kan ændre kraftvarmeværkernes afhængighed af affald til forbrænding, da et fokus på nedbringelse af CO2 vil kunne tvinge en højere grad af genbrug og genanvendelse igennem samfundets forbrugsmønster. Der er bare et problem: efterspørgslen.”
Altinget (13.12.2019)

Dyrere rejse: EU vil kræve afgift på brændstof
Politiken skriver i dagens avis, at det er slut med den særstatus, som flybrændstof i mange år har nydt godt af. I European Green Deal, som blev fremlagt på det aktuelle klimatopmøde COP25 i Madrid, foreslår EU-Kommissionen nemlig en revision af afgiftsreglerne på energiområdet, blandt andet for at lukke de smuthuller, der er for flyselskaberne. Forslaget bliver modtaget med tilfredshed af blandt andet Jeppe Juul, transportpolitisk medarbejder i Rådet for Grøn Omstilling. ”Det er på tide, at der kommer en form for ligestilling mellem de forskellige transportformer, og vi har brug for at skabe økonomiske incitamenter med henblik på at få selskaberne til at blive mere bæredygtige”, siger Jeppe Juul, som foreslår at eventuelle indtægter kan gå til at udvikle nye energityper til flybranchen.
Politiken, s. 12 (13.12.2019)

Kina er en stor klimasynder, men også et grønt håb
Politiken skriver i dagens avis, at Kina er den helt store joker til klimatopmødet i Madrid. For mens landet er verdens største klimasynder, så er det også en grøn supermagt, der investerer massivt i grøn energi. Derfor har det også vægt, når Kinas leder, Zhao Yingmin, til topmødet siger: Kina er aktivt engageret i verdens bestræbelser på at omstille til og udvikle vind og sol. Vi ønsker at styrke den internationale dialog, når det gælder klima og vedvarende energi. Flere eksperter mener, at Kina ser topmødet som en kæmpechance for at markere sig på den internationale scene på et afgørende tidspunkt. ”USA's fravær har efterladt et tomrum i det internationale samfund. En stor del af Kinas vurderinger af klimaspørgsmålet er, at det her er et emne, hvor de kan lege godt med resten af verden”, siger Jennifer Tollmann, der er politisk rådgiver ved den grønne tænketank E3G i Berlin og en af Europas førende eksperter i klimadiplomati.
Politiken, s. 12-13 (13.12.2019)

Landbrug

Polen sætter hæren ind mod svinepest
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at svinepestudbruddet i Polen de seneste uger har spredt sig så hastigt mod vest og nu er tæt på grænsen til Tyskland. Derfor vil de polske myndigheder sætte soldater og politifolk ind i kampen mod svinepest. Svinepesten har gennem flere år været udbredt i det østlige Polen, men sprang for få uger siden 300 kilometer mod vest til et område blot 80 kilometer fra grænsen til Tyskland. I første omgang vurderede de polske myndigheder, at det ville være muligt at inddæmme det nye udbrud ved at indhegne et skovområde. Men for en uge siden blev der fundet smittede vildsvin blot 40 km fra grænsen til Tyskland. Hvis blot et enkelt smittet vildsvin slipper over grænsen og ind i Tyskland, vil det sende chokbølger gennem europæisk landbrug og slagteriindustri. Tyskland er EU's største eksportør af svinekød, men et udbrud af svinepest i landet vil omgående medføre, at stort set alle markeder uden for EU lukker for tysk svinekød.
Jyllands-Posten, s. 8 (13.12.2019)

Presset landbrugsstyrelse spænder ben for nye grønne ordninger i 2021: Det er dybt frustrerende
Landbrugsstyrelsen har svært ved at indfri partiernes ambitionsniveau for at flytte midler fra den direkte landbrugsstøtte til at lave nye grønne ordninger inden for landdistriktsprogrammet i 2021. I et folketingssvar gør fødevareministeren det klart, at forventninger til ansøgninger og styrelsens kapacitet udfordrer det grønne spillerum. ”Derfor kan der ikke etableres nye ordninger i 2021,” skriver ministeren. I samme svar fastslår Mogens Jensen, at det også vil kræve langsigtet planlægning blot at udvide eksisterende ordninger. ”Det er dybt frustrerende at få en sådan tilbagemelding, når man forsøger at have en åben proces om, hvorvidt vi kan lave ordninger, der vil kunne fremme miljø og klima,” siger Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen. Debatten er højaktuel, fordi regeringen inden årets udgang skal meddele EU, hvor stor en del af den direkte landbrugsstøtte man ønsker at flytte til landdistriktsprogrammet i 2021. På grund af en forsinket landbrugsreform har EU-Kommissionen givet frit slag for at overføre op mod en milliard kroner til indsatser for eksempelvis skovrejsning, økologi og vådområder. Med til historien hører også, at der allerede i dag har hobet sig ubrugte midler op. Således vurderer regeringen, at der er omkring 350 millioner kroner i ubrugte EU-midler, som var afsat til ordninger under landdistriktsprogrammet 2014-2015.
Altinget (13.12.2019)

Retlige anliggender

EU klar med transportpakke
Børsen skriver, at Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse kan oplyse, at der torsdag blev opnået enighed om en vejpakke for EU. Vejpakken, som er en EU-lovpakke på transportområdet, er en af de største ændringer af EU-lovgivning om vejtransport nogensinde. Den betyder, at der kommer mere ensartede EU-regler, bedre håndhævelse og mere ensartede konkurrencevilkår. Vejpakken har længe været et stort diskussionsemne og har splittet medlemslandene i øst og vest. Men med enighed mellem EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og EU-landene kan der nu sættes et punktum i den årelange saga. Aftalen mangler endnu at blive formelt godkendt i EU-institutionerne. Dette regnes dog som en formalitet.
Børsen, s. 6 (13.12.2019)

Sundhed

EU-plan skal bekæmpe mangel på livsvigtig medicin
Berlingske skriver i dagens avis, at det er et problem, at lægemidler i stigende udstrækning produceres uden for Europa. Derfor er sundhedsministrene i EU og den nye sundhedskommissær på vej med et forslag, der skal sikre mere medicinproduktion inden for EU’s grænser. Det oplyser den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), efter et rådsmøde i Bruxelles med deltagelse af den nye, cypriotiske kommissær for sundheds- og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides. ”Der er massive problemer med forsyningssvigt i hele Europa. Det gælder for velstillede lande og mindre velstillede lande, små og store, lande i nord og syd og øst og vest, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved,” siger Magnus Heunicke. Såvel i Danmark som i en række andre lande, blandt andet USA, er der således bekymring for, at lægemidler i stigende omfang produceres i Kina og andre lande uden for Europa og USA, hvilket kan gøre forsyningen mere sårbar i situationer med handelskrige og anstrengte politiske relationer.
Berlingske, s. 22-23 (13.12.2019)

Udenrigspolitik

David Trads: Bøllernes magt - Køb Grønland! Pres Færøerne!
I en kommentar på Altinget, skriver Davis Trads, journalist, forfatter, kommentator og foredragsholder: ”Lige nu lever vi i en verden, hvor det er helt åbenlyst, at de to mest magtfulde nationer ledes af bøller, der med stor fornøjelse og uden den mindste grad af skam er parate til at true sig til at få ret. Sådan er det i verdens største økonomi med Donald Trump. Sådan er det i verdens næststørste økonom med Xi Jinping. Trumps bizarre købsforsøg af Grønland, som i hvert fald på den korte bane blev slået effektivt ned af et stærkt dansk-grønlandsk samarbejde, er bare et af en stribe eksempler på bøllens vilje til at benytte sin magt. […] Kinas voldsomme overgreb mod Færøerne er kun sluppet ud, fordi den færøske lagmand af andre årsager var udstyret med en mikrofon, som ikke var blevet slukket. Derfor kender vi nu ordlyden af den rå magtudfoldelse, som den kinesiske ambassadør brugte over for ham: Køb vores teknologi, eller I bliver knust. […] Det er præcist derfor, at det er så vigtigt, at vi – danskerne og færingerne – netop ikke står alene. Det er præcist derfor, at det er så afgørende, at vi indgår i stærke alliancer – Nato og EU. Det er præcist derfor, at især os, der er små, har så vitalt brug for mere internationalt samarbejde. Det er præcist derfor, at vi bør være offensive i vores søgen efter alliancer. For når Danmark og Færøerne har den Europæiske Union i ryggen, så dem, vi forhandler med, ved, at de ikke bare kan mase os, fordi vi er en del af noget større, så ser magtforholdet pludselig helt anderledes ud: EU’s samlede økonomi er marginalt mindre end USA's og klart større end Kinas; EU’s areal er ganske vist sådan cirka halvt så stort som USA’s og Kinas; men EU’s indbyggertal er klart større end USA's, men dog klart mindre end Kinas. Med andre ord: Med EU i ryggen er vi en del af en organisation, der matcher både USA og Kina. Når det er EU-kommissionen, der forhandler på vores vegne, så er vi lige så store som de andre. Det er naturligvis vores største chance for at få en rimelig og fair chance i verden. Bøllernes rå magtudfoldelse i disse måneder understreger kun den indlysende pointe.”
Altinget (13.12.2019)

Putins største skræk er et demokratisk Ukraine
I et debatindlæg i Berlingske skriver Anna Libak, journalist og forfatter: ”De magre resultater af fredsforhandlingerne om Østukraine i Paris i mandags mellem Frankrig, Tyskland, Ukraine og Rusland - i det såkaldte Normandiet-format - gør det meget tydeligt, at tiden arbejder for Putin. Det er ikke bare det, at Macron for et par uger siden erklærede NATO for hjernedødt og bebudede en ny start med Rusland. Det er heller ikke bare det, at Merkel insisterer på gaslinjeføringen Nord Stream II, der betyder, at Rusland kommer til at tjene endnu flere penge på energieksport til EU. Det er heller ikke bare det, at Rusland har fået lov til at vende tilbage til Europarådets parlamentariske forsamling, efter at have været suspenderet siden annekteringen af Krim. Nej, det er allermest det, at man i EU komplet synes at have tabt interessen for den lavintensitetskrig mellem Rusland og Ukraine, der har varet siden 2014, og som nu har kostet henved 14.000 mennesker livet. Og man må frygte, at den dag rykker nærmere, hvor det vil gå Ukraine, som det gik Georgien efter krigen med Rusland i 2008: At EU simpelthen beslutter at dele sol og vind lige. Og at Ukraine er lige så meget skyld i krigen som Rusland. […] I dag er de russiskkontrollerede områder smadret af flere års krig, og det er ikke mere attraktivt for Rusland at indlemme områderne, end det ville være for Egypten at indlemme Gazastriben. Nej, Rusland går efter kontrol med Ukraine på lang sigt. En kontrol, der skal forhindre Ukraine i at blive en del af Vesten: en del af EU, og en del af NATO. Just derfor taler Rusland hele tiden om en føderalisering af Ukraine, der kan give de russiskkontrollerede regioner af Ukraine indflydelse på hele landets fremtid. At Rusland selv bliver stadigt mere centraliseret under Putin, forhindrer ikke Kreml i at mene, at Ukraine bør splittes op i selvstyrende enheder. […] Ukraine kræver, at russerne forlader området først, og at grænsen til Rusland bliver lukket. Og man må håbe og bede til, at Merkel og Macron forstår, hvor vigtigt det er. Gid de ville stå fast sammen med Ukraine. Og ikke bare af hensyn til den ukrainske befolkning, som er havnet i en evig krig, fordi de i 2013 insisterede på at tage imod EUs tilbud om en tættere tilknytning til unionen. Men sandelig også af hensyn til den russiske befolkning. Den fortjener at se et alternativ.”
Berlingske, s. 39 (13.12.2019)

Detaljer

Publikationsdato
13. december 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark