Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel21. november 2022Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Ny chef til EU’s kontor i Grønland

Det bliver danske Rikke Søvsø Nielsen, der skal være ansvarlig for Europa-Kommissionens nye kontor i Nuuk.

Rikke Søvsø Nielsen

Rikke Søvsø Nielsen er netop tiltrådt den nyoprettede stilling som chef for Europa-Kommissionens kontor i Nuuk, der efter planen skal åbne.

Kontoret vil skulle understøtte og udbygge det eksisterende samarbejde mellem EU og Grønland, der historisk har fokuseret på uddannelse og fiskeri, men også nye områder som miljø, klima og energi, der spiller en stadig større rolle sammen med geopolitik og handel.

Rikke Søvsø Nielsen kommer fra en stilling som jurist i Europa-Kommissionens generaldirektorat for Miljø.  Tidligt i sin karriere arbejdede hun for det grønlandske selvstyre, først tre år som bosiddende i Grønland og senere som konsulent fra København. Gennem sine godt 20 år som ansat i Europa-Kommissionen har hun særligt beskæftiget sig med fiskeri- og søfartspolitik, men har også i en periode været tilknyttet Kommissionens Greenland Task Force.

Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til Grønland”, siger Rikke Søvsø Nielsen. ”Det har været en drøm for mig længe og jeg ser frem til at det spændende arbejde med at etablere Europa-Kommissionens nye kontor. EU og Grønland har en lang fælles historie, og der er mange områder, hvor EU og Grønland har fælles interesser og kan have stor gavn af hinanden, så jeg ser frem til at udbygge vores partnerskab”.

Per Haugaard, der er chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i København uddyber: ”EU vil gerne være mere til stede, mere synlige og have en løbende politisk dialog med administrationen og de forskellige interessenter i Grønland. Det er det, der er baggrunden for kontoret. Rikke har den helt rigtige profil til at stå i spidsen for dette arbejde”.

Rikke Søvsø Nielsen vil i første omgang skulle forberede åbningen af kontoret fra Bruxelles, men så snart det er muligt flytter hun med sin familie til Nuuk. 

Om Rikke Søvsø Nielsen

Født 11. november 1971. Uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1997 samt LL.M. i International Law fra Tufts University, Boston (2009).

Europa-Kommissionen og Grønlands regering afholder den 8.-9. februar 2023 i fællesskab EU's arktiske forum og dialogen med Arktis' oprindelige folk i Nuuk - Læs mere...

Kommissionens meddelelse om Arktis fra oktober 2021

Detaljer

Publikationsdato
21. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark