Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. december 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 10. december

Tophistorier

Ungarn og Polen er tæt på at droppe deres veto mod EU-budget
Flere aviser skriver, at Polen og Ungarn er tæt på at droppe deres veto mod EU's store budget og krisepakke, efter at have været under voksende pres de seneste uger. Børsen skriver, at både EU-Kommissionen og den hollandske premierminister Mark Rutte direkte har truet med at styre uden om blokaden og etablere en separat krisefond uden polsk og ungarsk deltagelse. Børsen har fået oplysninger om, at aftalen indeholder nogle præciseringer til de to lande om, hvordan den nye retsstatsmekanisme skal fungere og der er også et løfte om, at Kommissionen ikke vil begynde at håndhæve den nye mekanisme, før den er prøvet ved EU-Domstolen, hvis Polen eller Ungarn vælger at rejse en sag. Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad skriver, at Polens vicepremierminister Jaroslaw Gowin har fortalt, at Polen og Ungarn har accepteret et kompromisudspil fra det tyske EU-formandskab i en strid om EU's næste syvårsbudget. Det er dog endnu ikke blevet bekræftet af Tyskland og Ungarn og et kompromis vil også skulle have opbakning fra samtlige 27 medlemslande og Europa-Parlamentet. ”Vi ved endnu ikke, præcis hvad aftalen går ud på. Men det, som især har tvunget de to lande i defensiven, er den interne uenighed ikke mindst i Polen,” siger Daniel Hegedüs, østeuropaekspert ved tænketanken German Marshall Fund of the United States i Berlin ifølge Kristeligt Dagblad.

I en analyse af Mathias Sonne og Christian Bennike i Information står der blandt andet: ”Tidligst onsdag aften forlød det i Bruxelles, at der var forbrødring i sigte i konflikten mellem Polen og Ungarn på den ene side og de øvrige 25 EU-lande på den anden. På et møde mellem EU's 27 ambassadører havde regeringerne i Warszawa og Budapest, ifølge Informations oplysninger og netmediet Politico, efter sigende accepteret et kompromisforslag fra det tyske EU-formandsskab: Lovteksten om retsstatsmekanismen forbliver uændret, men de to lande får mulighed for, via en lidt snørklet juridisk proces, at udskyde implementeringen af den nye lov. Hvis det holder stik under ugens topmøde mellem de 27 EU-ledere, som begynder torsdag middag, vil det være en stor lettelse for Europa. […] I de polske og ungarske regeringers øjne var retsstatsmekanismen designet til at ramme netop deres lande. Men ifølge magasinet Politico skal landene i fremtiden sikres ved, at retsstatskriterierne ikke kan anvendes uden EU-Domstolens billigelse. Desuden vil retsstatsmekanismen ifølge det foreslåede kompromis kun gælde genopretningsfonden og budgettet 2021-2027 og ikke midler, der er udbetalt i tidligere perioder. Det er en behagelig sikring for ikke mindst Viktor Orbans regering.”
Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 1, 8; Altinget (10.12.2020)

Brexit
Flere aviser skriver, at onsdag aften mødtes den britiske premierminister Boris Johnson med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen for personligt at bane vejen for en sidste aftale om den fremtidige handel mellem Storbritannien og EU. Politiken skriver, at uanset udfaldet af mødet mellem Boris Johnson og Ursula von der Leyen, vil en ny epoke begynde fra 1. januar i landets historie med store udfordringer, og Boris Johnson skal hurtigt levere i form af en stabil økonomi, fastholdelse af job og sikring af den trængte britiske velfærdsstat. Hvis det ikke sker, så bliver Boris Johnson det fjerde konservative offer for briternes traumatiske forhold til det Europa, de altid har været en del af. Ekstra Bladet skriver, at fra Boris Johnson, lyder det, at ingen premierminister vil kunne acceptere de krav, der stilles fra EU i øjeblikket. Han mener, at Storbritanniens økonomi vil klare sig godt - uanset om det lykkes at nå til enighed med EU om en handelsaftale eller ej. ”Vores land vil være parat til en australsk eller canadisk løsning,” siger den britiske regeringsleder, som i går svarede på spørgsmål i parlamentet. Jyllands-Posten skriver, at der forhandles intenst om en handelsaftale med EU, men i London overvåger en enhed tæt på Boris Johnson konstant risikoen for kaotiske tilstande. Det er avisen The Times, som har afsløret enhedens eksistens onsdag. Enheden er etableret samtidig med, at regeringen udadtil forsøger at nedtone enhver tale om krisetilstande, hvis ikke det lykkes at få en aftale forhandlet på plads inden nytår. Hver dag samles der informationer om, hvordan det går med brexit og konsekvenserne af det ene eller andet scenarie, udviklingen i coronasmitten, beredskabet og alle andre dele af det britiske samfund, hvorefter Boris Johnson bliver orienteret.
Politiken, s. 1, 6; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 15; Børsen, s. 36 (10.12.2020)

EU foran endnu et skæbnemøde
Der er topmøde i EU torsdag og fredag med en række store dagsordner. Information bringer en analyse af Mathias Sonne og Christian Bennike, som blandt andet skriver: ”Efter en ekstrem rutsjetur i 2020 står EU atter foran et skæbnesvangert topmøde. Der var lagt op til det store drama om klima, budget, Brexit og retsstat. Men meget tyder på, at konflikten med Ungarn og Polen er blødt op i 11. time. […] Bliver dette kompromis til virkelighed, kan det åbne døren for enighed på flere andre områder: Enighed om retsstatsmekanismen vil gøre det muligt at vedtage EU's syvårige budget og den store genopretningspakke. Og enighed om pengene er en forudsætning for enighed om at vedtage EU's 2030-klimamål. På det punkt har Europa-Parlamentet krævet en CO2-reduktion på 60 pct. for 2030 som et nødvendigt skridt på vejen mod CO2-neutralitet i 2050. Onsdag så det ud til, at et kompromis om en CO2-reduktion på 55 pct. var mulig for EU, også selv om østeuropæiske lande som Polen med en meget stor andel af kulkraft hidtil har kæmpet i mod. Nu kan det faktisk lykkes. En fiasko vil da også have været et fatalt signal fra EU og Merkel at troppe op med til weekendens virtuelle klimatopmøde i anledningen af femåret for Parisaftalen. […] Det er afgørende, at EU's ledere i de kommende dage kommer fornuftigt gennem den overlæssede dagsorden og de mange tunge og konkrete beslutninger. Samtidig vil det vise sig, om der har været for høje forventninger til det tyske formandskab og Angela Merkel. Hun skulle egentlig have kronet sit nu 15-årige kanslerskab med et EU-Kina-topmøde i september og med EU-formandskabet. Topmødet med Kina blev aflyst. Men ved EU-topmødet kan Merkel bevise, at tyske topprioriteter som klima og retsstatsmekanisme ikke løber ud i sandet. Hvis det ikke lykkes, vil de uløste problemer blive overdraget til det portugisiske EU-formandskab fra nytår. Her lægger premierminister Antonio Costa ikke skjul på sin holdning til EU: Yderligere integration? Glem det! Ja, han har ligefrem flirtet med ideen om et ”Europa i to hastigheder”, hvor østeuropæerne og de sparsommelige lande som Holland, Østrig, Danmark, Sverige kan udgøre en blok, mens resten vil udgøre en anden og mere progressiv blok. Den idé vil især tyskerne nok gerne have sig frabedt. Så selv om Polen og Ungarn er ved at klatre ned fra træet i forhold til deres veto, bliver det rasende spændende at se, hvordan den europæiske kompromismaskine vil fungere de kommende dage.”

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: ”Europas udfordringer hober sig op ved udgangen af Angela Merkels vagt. Dagsordenen til EU-topmødet, der begynder torsdag, er blytung. Lederne skal enes om nyt klimamål, tage fælles skridt mod en pandemi, der har dræbt 300.000 europæere, enes om tiltag mod terror og skærpe kursen over for Tyrkiet. Som om det ikke var nok, er der to ekstra ”elefanter i rummet”: Ungarn og Polens veto mod EU-budget og genopretningsfonden samt manglen på handelsaftale med Storbritannien, hvilket kan forstærke den økonomiske krise. I centrum for det hele står Tysklands kansler, Angela Merkel, der har tre uger som EU-formand og under et år som kansler igen. […] Mens uret tæller ned, kigger alle i Merkels retning: Når hun at løse dem? […] De kommende døgn vil give en stor del af svaret på, om 2020 blev det år, da problemerne blev for store selv for Merkel. Nogen stor fremdrift mod en fælles EU-migrationspolitik kom nemlig heller ikke, selv om det var det tyske håb i juli. I sidste uge erkendte Merkel i en debat med Europa-Parlamentet, at ”vi havde forestillet os vores formandskab anderledes - det har været mærket af pandemien”. Stigende indenrigspolitiske kvaler med sygdommen har taget energi og ressourcer fra Merkels europæiske lederskab. Men sin klassiske grundopskrift har Angela Merkel ikke ændret før slutspurten, lød det samtidig: ”Der er dem, der siger til mig: ”Gå ikke på kompromis her og flyt ikke et komma der.” Og så siger de samme mennesker til mig: ”Vær rar at komme tilbage med et resultat.” Uden kompromiser fra alle sider, kommer det ikke til at virke.”
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15; Information, s. 1, 8 (10.12.2020)

Prioritede historier

ECB’s udfordring: Den perfekte storm eller den store forløsning
Når Styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag samles til det sidste møde i et tumultarisk 2020, har de finansielle markeder sat næsen op efter en gave på 500 mia. euro, skriver Jyllands-Posten. En anden ting på ønskelisten er en sænkning af indskudsrenten fra de nugældende minus 0,5 procent, men det er de frisktrykte euro, som interessen samler sig om. ”ECB har været ganske klar med hensyn til, at der kommer en forhøjelse og forlængelse af Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP). Vi forventer en forøgelse på 600 mia. euro, og at programmet forlænges frem til i hvert fald udgangen af 2021,” siger Konstantin Veit, vicedirektør i kapitalforvalteren Pimco. Han pointerer, at det ikke er beløbet, som er det vigtigste, men kommunikationen omkring Styrelsesrådets beslutninger fra ECB-præsident Christine Lagarde på pressekonferencen, der følger efter Styrelsesrådets møde. ”ECB har flere gange understreget, at pengepolitikken ikke kan stå alene. Det tunge løft skal leveres af finanspolitikken, som centralbanken kan støtte gennem opkøbet af obligationer, langfristede lån til bankerne og andre tiltag. En rentesænkning indgår næppe i disse tiltag, da negative renter er det mindst effektive og mest upopulære værktøj, som ECB for tiden anvender,” siger Konstantin Veit. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at renten er steget en smule før ECB’s renteudmelding, som kommer torsdag. Renten på den tiårige danske statsobligation fik et lille løft på 1 basispoint til minus 0,49 pct. Ifølge chefstrateg i Nykredit, Frederik Engholm, ventes der en ”kaskade af lempelser”.
Jyllands-Posten, s. 14-15, 20; Børsen, s. 33 (10.12.2020)

Grundlæggende rettigheder

Kampen for menneskerettighederne i en pandemi
I Kroniken i Politiken skriver Louise Holck, direktør i Institut for Menneskerettigheder, blandt andet: ”2020 blev året, hvor vi måtte se til, mens regeringen indførte forsamlingsforbud, besøgsforbud og andre meget vidtgående restriktioner, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve i Danmark. […] Men pludselig er det den virkelighed, vi lever i, og det kan faktisk vise sig at være det, der skal til for, at menneskerettighederne igen får den opbakning, de fortjener. 2020 har vist os, hvor hurtigt vores rettigheder og frihed kan blive indskrænket eller helt blive taget fra os. Ser vi ud over vores egne grænser, har coronapandemien ført til langt større indgreb i indbyggernes menneskerettigheder, end vi ser i Danmark. […] Selv om regeringen, Folketinget og myndighederne har vide rammer for at håndtere pandemien, skal vi som samfund konstant holde fast i, at vi er et retssamfund, som lægger stor værdi i befolkningens frihed og selvbestemmelse. Det bør også være rammen for den nye epidemilov, som Folketinget nu forhandler om. Regeringen sendte et omfattende udkast til en ny lov for håndteringen af fremtidige epidemier i høring i oktober. Desværre måtte vi konstatere, at der var flere menneskeretlige problemer ved udkastet. Blandt de mest problematiske forslag fra regeringen var vidtgående indgreb i befolkningens grundlæggende rettigheder, meget begrænsende regler for besøg i bestemte boformer og en centralisering af omfattende beføjelser hos regeringen.”
Politiken, s. 5 (10.12.2020)

Institutionelle anliggender

Morten Løkkegaard: Orbán tager EU-budgettet som gidsel, men vi skal kalde hans bluff
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Møder i Det Europæiske Råd beskrives ofte klichefyldt som noget, der er afgørende for EU-fællesskabets fremtid. Men for én gangs skyld er det faktisk tilfældet, når EU's stats- og regeringsledere mødes i Bruxelles torsdag. Vi er reelt vidner til en gidseltagning på allerhøjeste niveau. EU's syvårsbudget er gidslet. Næsten alle medlemslandenes topchefer vil kæmpe for at overbevise Polen og Ungarn om at stemme for EU's flerårige budget. […] Hvis ikke EU's budget kan bruges til at presse den fælles vilje igennem, så kigger vi i virkeligheden på et problem, som er større end penge. Hele legitimiteten er på spil. Ryger befolkningernes grundlæggende tillid til projektet, kommer vi slet ikke til at diskutere det næste budget, for så er EU nemlig faldet fra hinanden inden. Derfor skal vi stå fast og kalde Ungarns og Polens bluff. Vores trumfkort er milliarder værd. Begge lande er afhængige af de mange milliarder, de modtager i EU-støtte, og blokerer de for vedtagelsen af det fælles budget, rammer det dem selv hårdt. […] Ovenikøbet kan hverken Ungarn eller Polen bremse retsstatsmekanisme som sådan. Den kræver kun et flertal blandt statslederne og ikke enstemmighed som budgettet. Beslutter Orbán og PiS-partiet at trække kampen ind i 2021 ved at stemme nej til budgettet, vil resten af medlemslandene og EU-Kommissionen have et væsentligt incitament til at indlede processen med at stoppe pengestrømmen til de to staters regeringer. Jeg tror, at alene denne trussel vil påvirke Ungarn og Polen og få deres regeringsledere til at ryste på hånden.”
Altinget (10.12.2020)

Rigmand talte heftigt for Brexit – nu bygger han selv en ny fabrik i Frankrig
Den rigeste mand i Storbritannien, Jim Ratcliffe, var en stor fortaler for Brexit, og briterne lyttede, da Jim Ratcliffe talte for Brexit, da han mente, at EU gjorde det alt for ”besværligt og ineffektivt” at drive virksomhed. Briterne var længe sikre på, at Ratcliffes nye fabrik ville komme til at ligge i Storbritannien – specielt fordi Ratcliffe fik sit Brexit, som skulle gøre det meget nemmere at gøre business. Men i stedet har Ratcliffe valgt at lægge sin nye fabrik i Hambach i Frankrig, lige overfor tyske Saarbrücken, hvilket betyder 1.300 nye arbejdspladser i Tyskland og Frankrig.
Berlingske, s. 8 (10.12.2020)

Klima

Aktører frygter for EU-forbud mod jagt og fiskeri i beskyttet natur: Det er helt ude i hampen
Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfiskerforbund er meget bekymret for, at EU-Kommissionen i en ny vejledning lægger op til at forbyde fiskeri og jagt i de ti procent af landarealet, der i 2030 skal udlægges som strengt beskyttet natur. "Jagt er ikke en hindring for at forbedre naturen i et beskyttet område. Derfor skal jagt og andre friluftsaktivitet selvfølgelig være tilladt," siger formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen og fortsætter: "Det er helt ude i hampen, at Kommissionen sidestiller jagt med minedrift." Udkastet til vejledningen skal drøftes med både aktører og EU's medlemslande, før den er endelig. Altinget har forholdt EU-Kommissionen bekymringerne om et forbud og i en skriftlig kommentar nedtoner Vivian Loonela, der er koordinerende talsperson for EU's Green Deal, formuleringen. "Jagt kan være tilladt eller begrænset i beskyttede områder allerede nu, og det er generelt reguleret med hensyn til hvornår og hvor det finder sted, hvilken art det drejer sig om, og hvordan det praktiseres. Der er ikke noget nyt ved dette i strategierne for biodiversitet," skriver Vivian Loonela og understreger i øvrigt, at et eventuelt forbud eller begrænsning af jagt i de strengt beskyttede områder vil være noget de enkelte medlemsstater vil skulle tage stilling til om er nødvendigt.
Altinget (10.12.2020)

FN: Rige lande som Danmark bør øge klimaindsatsen
FN's miljøprogram, UNEP, opfordrer de rigeste lande til at gøre langt mere for at reducere udledningen af CO2, skriver Jyllands-Posten. En ny rapport fra UNEP viser, at den rigeste procent af verdens befolkning udleder mere end dobbelt så mange drivhusgasser som de fattigste og samtidig står de rigeste 10 pct. for at udlede 48 pct. af de klimagasser, der truer med at gøre det markant varmere på kloden. UNEP mener, at der skal sættes gang i en voldsom elektrificering på tværs af sektorer, udfases kulfyrede kraftværker, folk skal køre mere i elbil, der skal satses mere på offentlig transport, cykling og på gåben end på biler. Derudover skal hele bygningssektoren gøres mere klimavenlig og endelig skal der ske ændringer for landbrug og skovbrug. Anne Olhoff, der er strategichef hos UNEP DTU partnership og har været hovedkoordinator bag rapporten, glæder sig over, at en række lande har bebudet, at de satser på at opnå nuludslip omkring 2050, men efterlyser konkret handling og især konkrete politikker. ”Danmarks mål om at reducere drivhusgasudslippet med 70 pct. i 2030 og have nuludslip fra midten af århundredet svarer godt til, hvad der kræves globalt set for at ramme en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. Men udviklingen i Danmark viser også, hvorfor det er så vigtigt at sætte sig denne type mål hurtigst muligt: Selv i et land som Danmark, tager det tid at omsætte målene til politikker og få dem implementeret,” siger Anne Olhoff.
Jyllands-Posten, s. 4 (10.12.2020)

Grøn opretning af Europas økonomi
Børsen bringer en kronik af Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi og Anders Stouge, viceadm. direktør, Dansk Energi på vegne af Erhvervslivets Klimaalliance. De skriver blandt andet: ”Klimaambitionerne skal højnes i hele EU - og Danmark har de grønne løsninger, der kan hjælpe med at indfri dem. […] Det er afgørende og i vores egen interesse, at den danske regering - sammen med ligesindede - arbejder for, at det kommende EU-topmøde ender med et nyt og ambitiøst klimamål for 2030. Opgaven er ikke nem - men nødvendig. […] Heldigvis er EU i gang. Med en strategi for havvind, der kan blæse enhver bagover, varsler EU-Kommissionen 25 gange så meget havvind i 2050. Planen er gode nyheder for klimaet og for Danmark, som med Nordsøen og Østersøen har masser af den havvind, der kan omdannes til fremtidens grønne brændsler til fly, skibe og tung transport. […] Medlemslandene i EU er relativt energieffektive i international sammenhæng, men der er stadig betydelige gevinster at hente i bygninger og industrivirksomheder. Derfor er det positivt, at energieffektivitet står centralt i EU-Kommissionens strategi for renovering af bygninger. Her er det vigtigt, at Danmark presser på for, at strategien fjerner barrierer og forenkler regler, så Europas bygninger bliver så energieffektive som muligt. Det er god forretning for danske virksomheder. Elektrificering er også energieffektivisering, og EU-Kommissionen slår fast, at elektrificering af energiforbruget er et nøgleelement i et klimaneutralt Europa. Det kræver politisk retning for elektrificering i sektorer, hvor potentialet er størst, og konkrete tiltag, der understøtter elektrificering og udfasning af fossile brændsler. Samtidig er der brug for et mere integreret europæisk energisystem. […] Vores egen rute mod 70 procents reduktion i 2030 bliver mindre kringlet, når EU arbejder med os, og vi arbejder med EU. Derfor skal vi gribe alle de muligheder, det europæiske samarbejde byder på.”
Børsen, s. 4 (10.12.2020)

Nye Borgerlige: Klimaloven giver uheldigt incitament til at nedlægge produktion i Danmark
Altinget bringer et debatindlæg af klimaordfører Peter Seier Christensen (NB). Han skriver blandt andet: ”Den danske regering og støttepartierne hævder, at vi befinder os i et kapløb mod klimaforandringerne. Et kapløb, der tvinger politikerne til at gribe fat i så mange håndtag som muligt. […] I EU har vi et CO2-kvotesystem, der sætter en markedspris for visse branchers udledninger, og i takt med at EU's stigende grønne ambitioner skal indfries, skal CO2-prisen op. Men den højere pris øger jo lækagerisikoen i hele EU. Udledningerne falder i EU, men stiger så til gengæld i resten af verden. Det går ud over vores velstand og arbejdspladser, uden at klimaet globalt vinder på det. Derfor arbejder EU's politikere og bureaukrater netop nu på en klimatold. Grundtanken er, at producenter uden for EU skal betale en afgift for den CO2, de har udledt i produktionen af varer, de vil sælge i EU. At indføre en klimatold er efter Nye Borgerliges opfattelse et protektionistisk tiltag, og sådan vil vores samhandelspartnere udenfor EU formentlig også opfatte det. Derfor kan man snildt forudse, at de andre handelsblokke vil gøre tilsvarende, og så undgår vi ikke nye handelskrige med eksempelvis USA eller Kina. Det er lande, der i stigende grad er afgørende handelsblokke for dansk og europæisk økonomi.”
Altinget (10.12.2020)

Nyt Europa på femåret for COP 21: Få skærpet alle landes mål og løfter
Altinget bringer et debatindlæg af Steen Gade, bestyrelsesmedlem, Nyt Europa. Han skriver blandt andet: ”Den 11. december er det fem år siden, at en propfyldt plenarsal i Paris på FN's 21. klimatopmøde - COP 21 - blev fyldt med jubelscener, klapsalver og også et par glædestårer. Det lykkedes nemlig denne 21. gang for verdens lande at blive enige om en klimaaftale for alle. Det var stort i sig selv. Men når vi kigger tilbage på de sidste fem år, blev det vigtigste nok, at det blev startskud til den store opblomstring af klimaforståelse, alvor og - måske allervigtigst - utålmodighed, som heldigvis har præget verden siden. […] Op til næste klimatopmøde - nummer 26 - i Glasgow. Her handler det om at få skærpet alle landes mål og løfter. Derfor er vores indsats i EU helt afgørende. Fordi vi i EU forhandler samlet, og - især - fordi EU er helt afgørende for globale fremskridt. […] EU-Kommissionen har gjort et flot hjemmearbejde, som faktisk også skal fejres i dag, hvor det et år siden, at European Green Deal blev offentliggjort. Eller Den Grønne Pagt, som den kaldes. Et forsøg på at leve op til løfterne om "transformativ ændring" af Europa i løbet af de næste ti år. Når vi ser på det et år efter lanceringen, ser pagten stadig imponerende ud. […] Derfor en opfordring til Folketinget og regeringen om at sætte ekstra tryk på en sådan proces. Jeg tror ikke, at den transformative ændring lykkes, hvis den ikke følges op med økonomiske instrumenter, så vi får de rigtige priser, hvor alle omkostningerne er indregnet, og hvor der styres målrettet efter de grønne mål med fuldt samme styrke som økonomiske mål.”
Altinget (10.12.2020)

Øg klimaambitionerne
Børsen bringer et debatindlæg af Ulrich Bang, energipolitisk chef, Dansk Erhverv, Kira Marie Peter-Hansen (SF), MEP og Margrete Auken (SF), MEP. De skriver blandt andet: ”Når EU's ledere i dag og fredag skal forhandle om EU's klimalov, er det ikke kun vigtigt for kloden. Det er også vigtigt for det danske erhvervsliv. Både for alle de danske virksomheder, der lever af at eksportere grønne teknologier og løsninger til det europæiske marked, og fordi høje europæiske klimaambitioner giver mere fair konkurrencevilkår overfor udenlandske konkurrenter. EU-Kommissionen har foreslået, at EU skal reducere sine drivhusgasser med mindst 55 pct. i 2030. Altså 15 procentpoint under det danske 70 pct.-mål. Det er skidt for både klimaet og danske virksomheder. Derfor mener vi, at EU-klimamålet skal løftes til 65 pct. […] Med et højt klimamål skal alle 27 EU-lande reducere på alt fra energi til bygninger og til klimabelastning fra vores landbrug og fødevarer. Det vil løfte et i forvejen modent marked til et helt nyt niveau og give det allerede spirende eksporteventyr af danske klimaløsninger akut vokseværk - bl.a. indenfor energieffektivisering og bioteknologiske produkter såsom alternative proteiner til madvarer og foder. Danske virksomheder og investorer er blandt de mest klimaprogressive i Europa, og de vil også bedre kunne sikre deres investeringer, hvis hele EU er med. For klimaet, eksporten, konkurrenceevnen og beskæftigelsens skyld bør Danmark og vores ligesindede derfor målrettet arbejde for et EU-klimamål på 65 pct.”
Børsen, s. 2 (10.12.2020)

Konkurrence

Virksomheder venter stadig
Flere aviser skriver, at virksomheder stadig venter på støtten fra flere af efterårets aftaler, da de endnu ikke er godkendt af EU. Der er stadig tre politiske hjælpepakker fra hhv. 27. oktober, 7. november og 20. november, som mangler at blive godkendt, men det forventes at ske inden for kort tid, oplyser Erhvervsministeriet i en skriftlig kommentar til Ritzau. Jyllands-Posten skriver, at der er gået 36 dage siden det omstridte pressemøde 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) leverede budskabet om, at ”alle mink skal aflives”, men de danske minkavlere har fortsat ikke fået en eneste krone udbetalt i erstatning. ”Der forhandles pt. om en politisk løsning, ligesom der er dialog med EU-Kommissionen om, hvilke muligheder der er for at yde erstatning inden for rammerne af statsstøttereglerne,” oplyser Erhvervsministeriet. Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at regeringen må øge presset på EU. ”Regeringen må også bruge noget politisk energi og kræfter på det her spørgsmål og sørge for, at EU bliver betrygget i, at man godt kan udbetale fuldstændig erstatning til minkerhvervet, uden at det er i konflikt med statsstøttereglerne,” siger han.
Børsen, s. 6; Ekstra Bladet, s. 4; Berlingske, s. 10 (10.12.2020)

Migration

Tesfaye: Migration skal bremses med barske tiltag
Kristeligt Dagblad bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han siger blandt andet: ”Jeg har for nylig besluttet, at Danmark skal støtte Østrig i en sag ved den EU-domstolen. Den handler om retten til at have identifikationskontrol ved indre grænser, så mennesker som Vincent Beso ikke kan krydse fem, seks, syv europæiske grænser, uden at nogen spørger, om de må se hans papirer. Schengen-aftalen er til gavn for det danske samfund, og det er godt, at vi ikke har lange køer ved de europæiske grænseovergange. Derfor skal vi ikke have permanent paskontrol, men vi skal samtidig passe på, at vi ikke havner i den modsatte grøft, hvor man som migrant kan fare rundt i Europa, hvis først man er gået under jorden.”
Kristeligt Dagblad, s. 1-2 (10.12.2020)

Sikkerhedspolitik

EU-bombe under forsvarsindustri tæt på at være desarmeret
Altinget har erfaret fra flere kilder, at striden mellem Erhvervsstyrelsen og EU-Kommissionen omkring kommissionens ønske om en afskaffelse af de danske modkøbsregler, nærmer sig en afslutning. Det betyder, at der for alvor kan komme kul under arbejdet med en ny forsvarsindustriel strategi, som i næsten tre år har været sat på pause. Kontorchef Andreas Rahlf Hauptmann fra Erhvervsstyrelsen oplyser til Altinget, at man var i "en konstruktiv teknisk dialog med EU-Kommissionen," men styrelsen ønsker fortsat ikke at uddybe indholdet af dialogen.
Altinget (10.12.2020)

Forsvarsministeren kalder cyberangreb fra fremmede stater for ”krig” mod Danmark
Cybertruslen mod Danmark fra fremmede stater er så alvorlig, at forsvarsminister Trine Bramsen nu kalder det for ”krig”, skriver Jyllands-Posten. Den markant skærpede melding fra regeringen kommer på baggrund af den årlige trusselsvurdering, som Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggør torsdag. ”Vi bliver nødt til at bruge ordet krig, så alle forstår alvoren, og at virksomheder og myndigheder er nødt til at beskytte sig mod denne trussel,” siger Trine Bramsen og fortsætter: ”Det allervigtigste er viden om, at det foregår, og at vi dagligt ser angreb og forsøg på angreb mod danske virksomheder, borgere eller myndigheder. Samtidig skal der iværksættes en massiv uddannelsesindsats af folk, der skal arbejde i Center for Cybersikkerhed. Derfor har vi lavet nye uddannelsesprogrammer, hvor vi målrettet rekrutterer bestemte personprofiler.” Trine Bramsen fortæller også, at der næste år kommer en ny national cybersikkerhedsstrategi, der omfatter og skærper sikkerheden i alle dele af den offentlige sektor.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (10.12.2020)

Udenrigspolitik

Udviklingsminister: Norden skal være foregangsregion for verdens fattige
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde. Han skriver blandt andet. ”Verden er desværre et hårdt sted for millioner af vores medmennesker. Her i de nordiske lande er vi utroligt privilegerede. Derfor skal vi i fællesskab fortsætte med at vende os om og se, om vi har fået alle med. Se efter alle dem, der har det svært, lever i fattigdom og er stigmatiserede. […] Når de nordiske lande taler med én stemme, så er der flere, der lytter. Det skal vi udnytte. Vi er allerede godt i gang. […] Vi skal have iværksat endnu mere nordisk samarbejde på udviklingsministerniveau og fælles koordination i forhold til EU. Vi skal samarbejde i FN for at fremme nordiske prioriteter og værdier. Vi skal stå sammen i udviklingsbankerne om ambitiøse klimamålsætninger og udfasning af støtte til fossile brændsler. Vi skal gå sammen om at bekæmpe kønsbaseret vold og i fællesskab kæmpe for ligestilling, kvinders og pigers rettigheder og et uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund. Vi skal sammen skabe synergi mellem erhvervsliv og udviklingsarbejdet. Vi skal gøre Norden, hvor vi er så privilegerede, til en foregangsregion, der inspirerer og trækker andre lande hen imod grønne løsninger, demokrati og menneskerettigheder.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (10.12.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. december 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark