EU i dagens aviser fredag den 28. april 2023

Tophistorier

"Lang og meningsfuld" samtale fik ikke sendt Putin ud i kulden
Information og Børsen skriver i dag om Kinas præsident Xi Jinpings samtale med Ukraines præsident Zelenskyj. I en analyse i Information, skrevet af Europakorrespondent Martin Gøttske, kan man i dag blandt andet læse: "Kinas præsident, Xi Jinping, har for første gang siden krigens start talt med Ukraines Zelenskyj. Det er i sig selv et gennembrud. Beijing vil med samtalen formentlig mindske Europas mistro til Kina, men intet tyder på, at Xi vil opgive sit tætte forhold til Putin. [...] Zelenskyj har gentagne gange forsøgt at få kontakt til Beijing, da han forstår, at Kina med sin stadig større økonomiske og geopolitiske tyngde kan påvirke krigens udfald. Og selv om Xi har omfavnet Putin tæt, så anlagde Zelenskyj en håbefuld og positiv tone efter telefonopkaldet. Han havde haft en 'lang og meningsfuld' samtale med Xi, sagde han, hvor 'der især blev lagt vægt på et muligt samarbejde, som kan etablere en retfærdig og bæredygtig fred for Ukraine'. At der nu endelig er hul igennem - samtidig med at Ukraine har udnævnt en ny ambassadør til Kina - vil påføre en 'kraftig stimulans' til udviklingen af forholdet mellem Ukraine og Kina, sagde Zelenskyj. [...] Xi understregede over for Zelenskyj, at 'Kina hverken har været med til at skabe eller er part i krisen i Ukraine', og samtidig skal Xi have forsikret om, at Beijing ikke vil 'bære brænde til bålet' og forværre situationen i Ukraine. De ord skal formentlig ses som et signal om, at Kina ikke vil give direkte militær støtte til Rusland, som ellers har været frygtet. [...] At samtalen overhovedet fandt sted, kan gøre noget for at mindske spændingerne mellem Kina og Vesten, efter Europa og USA hidtil har været bestyrtet over Beijings villighed til at stå skulder ved skulder med Rusland trods invasionen i Ukraine. For mange i Europa er det blevet set som et bevis på, at Kina ikke skal ses som en ansvarlig stormagt - og især ikke som en troværdig mægler i krigen mellem Ukraine og Rusland. Xi Jinping har på det seneste forsøgt at fremstå som netop en ansvarlig global leder, og efter samtalen med Zelenskyj kan han med en grad af større pålidelighed præsentere sig som en mere neutral spiller i krigen, end det hidtil har været opfattelsen. [...] EU har de seneste par år betegnet Kina som både en partner, en konkurrent og en rival, og de 27 EU-lande er netop nu i gang med at formulere en ny Kina-politik. Der er lagt op til, at der vil være meget større fokus på Kina som en rival, der ønsker at ændre den globale verdensorden og underminere de europæiske demokratier. Ved nu at tale med Zelenskyj håber man fra kinesisk side at kunne reparere på forholdet til EU, blandt andet fordi man i Beijing er nervøs for, at Kina kan risikere at miste adgangen til vestlig teknologi og markeder, hvis spliden med Europa vokser sig større. Men også fordi man i den kinesiske hovedstad er voldsomt bekymret over, at Europa i stadig højere grad stiller sig skarpt på USA's side i en tiltagende stormagtsrivalisering mellem Washington og Beijing. [...] En talsmand fra EU-Kommissionen sagde, at det var 'på høje tid', at Xi fik talt med Zelenskyj, og han understregede, at 'Kinas lederskab er nødt til at bruge sin indflydelse til at få Rusland til at stoppe sin aggressionskrig.'"

I dagens Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Våbenhvile eller fred i Ukraine synes på ingen måde at være rykket nærmere, uanset at Kinas præsident langt om længe kontaktede Zelenskyj Opringningen fra Beijing til Kyiv var ventet i uge- og månedsvis. Så hvorfor er det netop nu, at Kinas præsident Xi Jinping vælger at tage telefonen og ringe til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et angiveligt forsøg på at være mellemmand i en fredsforhandling. En mulig forklaring er, at den kinesiske leder kan bruge onsdagens timelange samtale som en icebreaker i forhold til Europa. [...] Men der kan sagtens være brug for mere, på et tidspunkt i historien hvor Kina kæmper hårdt for at holde Europa fra at følge USA fuldstændigt i den generelt stærke antikinesiske politik. Måske derfor den første samtale og kontakt overhovedet mellem Xi Jinping og Volodymyr Zelenskyj siden Ruslands invasion for over 14 måneder siden - mens USA's præsident Joe Biden og stribevis af især europæiske regeringschefer under krigen har været i Kyiv for at møde Zelenskyj personligt. Eller Xis opringning kan - med en langt mere skeptisk vurdering - være et forsøg på at skaffe sig et ukrainsk figenblad til at dække over sine fortsatte og dybere kontakter til præsident Putins Rusland. [...] Ganske vist er der i EU og USA almindelig tilfredshed med, at Kinas præsident trods alt nu tager et initiativ, der var ventet for over en måned siden, direkte i forlængelse i Xis tre dage lange statsbesøg i Moskva hos bl.a. præsident Putin. Men i samme åndedrag, som f.eks. en talsmand for EU-Kommissionen taler om et 'vigtigt, længe ventet første skridt fra Kina i at udøve sit ansvar som medlem af FN's Sikkerhedsråd,' taler man i Bruxelles også om, at det er Rusland, der skal 'stoppe sin aggression, genskabe Ukraines territoriale integritet og respektere dets suverænitet.' Oversat betyder det, at de russiske invasionsstyrker skal nedlægge våbnene og trække sig ud af Ukraine. [...] EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, synes på samme linje som Zelenskyj. Under et besøg i Bogota, Colombia, siger han ifølge AFP, at det, 'alle må forstå, er, at det ikke skal være en hvilken som helst fred, det skal være en retfærdig fred, der anerkender de ukrainske folks rettigheder.'"
Information, s. 8; Børsen, s. 22 (28.04.2023)

Optimisme trods EU's forbud mod gummigranulat i kunstgræsbaner
Flere af dagens aviser skriver om EU's nye forbud mod brugen af gummigranulater, som blandt andet bruges i kunstgræsbaner i fodboldverdenen. Inden for otte år skal flere hundrede danske fodboldbaner laves om, hvilket vil berøre flere danske elitefodboldklubber. Ifølge DBU er der 400 kunstgræsbaner i Danmark, og 90-95 procent er med gummigranulat, hvorfor det naturligvis bliver en bekostelig affære for danske fodboldklubber at efterleve det nye forbud fra EU. Problemet med gummigranulater er, at de små plastpartikler med tiden forsvinder fra banerne og ender som forurening. Derfor har miljøorganisationer presset på for hurtigt at få et forbud. "Dette forbud vil betyde, at spillere, både børn og voksne, i fremtiden ikke skal udsættes for de skadelige kemikalier fra mikroplasten. Gamle findelte bildæk er blevet brugt i flæng som fyldmateriale på kunstgræsbaner, men det sætter EU nu en stopper for," siger Lone Mikkelsen, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, til Ekstra Bladet.

En af de klubber der bliver ramt af forbuddet er Silkeborg IF. Her satser direktør Kent Madsen på, at klubben fortsat kan spille på kunstgræs i fremtiden. "Der sker jo hele tiden en teknologisk udvikling på området, og det kan være, at producenterne udvikler noget granulat, der ikke indeholder gummi, så vi fortsat kan spille på kunstgræs," siger han til Jyllands-Posten. Miljøminister Magnus Heunicke (S) støtter forslaget. "Danmark har stillet sig bag forbuddet. Vi har mikroplast over alt i naturen. Og det er også i organismerne hos dyr og mennesker. Vi skal begrænse mikroplast alle de steder, vi kan. Vi har desværre ikke noget rigtig godt alternativ til gummigranulat nu. Men der er givet to år ekstra til at finde et alternativ. Det må vi gøre alt for at finde på en måde, som ikke belaster miljøet," siger han. Samtidigt erkender han, at forbuddet kan give problemer i dansk idræt. "Der er flere lande, der er i samme situation, så der må være stor interesse fra industrien for at udvikle et alternativ. Og nu er der så lang tid til, at det forhåbentligt kan lade sig gøre," siger han.

På Altinget torsdag kan man læse, at den danske regering har skiftet holdning og nu stemmer for et EU-forbud mod mikroplast i kunstgræsbaner. Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtaler: "Danmark støtter forslaget fra EU-Kommissionen om at begrænse mikroplast, fordi det vil reducere udslippet af mikroplast." Regeringen har tidligere været modstander af forbuddet, men har ikke fået gennemført deres ændringsforslag. EU-kommissionen har dog foreslået et kompromis, der forlænger overgangsperioden fra seks til otte år, hvilket får regeringen til at støtte forslaget. Magnus Heunicke forklarer: "Det er lykkedes ved hjælp af gode argumenter fra vores side at få EU-kommissionen til at foreslå et fornuftigt kompromis med en lidt længere overgangsordning for kunstgræsbaner, så mulighederne for, at vi får udviklet bedre alternativer, er forbedret, og det hilser jeg velkommen." Rikke Albrechtsen, Altingets EU-korrespondent, mener, at regeringens ændrede holdning skyldes, at det ville være svært for en dansk miljøminister at stemme imod et forslag, der vil mindske udslippet af mikroplast: "Det er svært for en dansk miljøminister at stemme imod et forslag, der vil mindske udslippet af mikroplast til naturen, hvis han vil gøre sig håb om at bevare ideen om Danmark som et grønt foregangsland i Europa."
Ekstra Bladet, s. 11; Jyllands-Posten, s. 32; Politiken, s. 2; Altinget, torsdag (28.04.2023)

Prioriterede historier

Markant flere fik EU-asyl i 2022. Den største gruppe er fra Syrien
Kristeligt Dagblad og Politiken skriver i dag, at antallet af godkendte asylansøgninger i EU steg med 40 procent i 2022 sammenlignet med året før. Ifølge data fra EU's statistikkontor, Eurostat, blev der givet asyl til 384.245 personer i EU i 2022. Tyskland var ansvarlig for 41 procent af alle asylgodkendelser, hvilket var markant flere end de øvrige EU-lande. Syrere, afghanere og venezuelanere udgjorde de største grupper, der fik asyl. Syrere og afghanere udgjorde henholdsvis 29 procent og 23 procent af dem, der fik asyl, mens seks procent af ansøgerne, som blev tildelt asyl, kom fra Venezuela. Langt størstedelen af venezuelanerne søgte beskyttelse i Spanien. Borgerkrigen i Syrien, der har varet i 12 år, fortsætter med at drive tusindvis af mennesker på flugt. Tyskland er det land uden for Mellemøsten, som har taget imod flest syriske flygtninge, med over 850.000 flygtninge fra landet. Afghanistan har oplevet stor ustabilitet, siden USA trak sine styrker ud i august 2021 efter 20 års tilstedeværelse. Taliban er igen ved magten og har indført restriktioner, der rammer piger og kvinder hårdt. Venezuelanere, som udgjorde den tredjestørste gruppe, der fik asyl i EU i 2022, kommer fra et land præget af en dyb økonomisk krise. Ukrainske flygtninge fremgår ikke af Eurostats data over asylansøgninger, da de ikke indgår i det almindelige asylsystem i EU. Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 aktiverede EU et direktiv, som kræver, at alle medlemslande skal give opholdstilladelse til ukrainske flygtninge, der søger beskyttelse.
Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2 (28.04.2023)

Det er kontroversielt, men EU får brug for et større budget, siger økonomikommissær
Information skriver i dag, at EU's økonomikommissær, Paolo Gentiloni, torsdag besøgte Danmark og understregede behovet for øgede investeringer i EU, på trods af et "begrænset budget". Han fremhævede, at der er "et bjerg af investeringer" på vej, specielt inden for grøn teknologi, hvor Europa skal forsvare sin førerposition. Gentiloni påpegede også, at EU's budget er en tiendedel af Italiens og meget begrænset sammenlignet med USA's og Kinas. Han besøgte Nationalmuseet i København og deltog i et interview med Lykke Friis fra Tænketanken Europa. Gentiloni talte om udfordringerne med at finde en balance mellem investeringer og gældsreduktion blandt EU-landene. Han nævnte begrebet "løse cirklens kvadratur" og foreslog, at en central finanspolitisk kapacitet kan være nødvendig for at tackle udfordringerne. Han erkendte dog, at dette er kontroversielt, især i økonomisk stærke lande som Danmark, der har været tilbageholdende med fælles finanspolitik. Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), anerkendte behovet for at bruge "mange flere penge" i EU, herunder milliarder af euro på den grønne omstilling. Gentiloni understregede, at fremtidige EU-budgetter bør designes med større manøvrerum og nævnte muligheden for at bruge genopretningsfonden som en model for fremtidig fælles finansiering. Under besøget i Danmark mødtes Gentiloni med Finansminister Nicolai Wammen og besøgte DTU for at se, hvordan midlerne fra EU's genopretningsfond bliver taget i brug. Han forklarede, at genopretningsfonden har vist sig at være et godt redskab til genopbygningen efter pandemien og antydede, at man ikke kan udelukke at finansiere ting på denne måde igen i fremtiden.
Information, s. 1, 10-11 (28.04.2023)

Finansielle anliggender

Nordea-topchef forbereder sig på en hård fremtid
Børsen skriver i dag, at Nordeas topchef, Frank Vang-Jensen, er bekymret for effekten af højere renter på kunderne. Bankerne tjener styrtende med penge på renterne, som den seneste tid er steget og steget som følge af centralbankernes finanspolitik. Alligevel er Vang-Jensen bekymret på sine kunders vegne. "Vi har leveret et stærkt resultat under svage forhold og tjener halvanden milliarder euro før skat, hvilket er en fortsat forbedring, blandt andet på grund af meget lave nedskrivninger på vores udlån. Men vi er nu ved at nå et mere normalt renteniveau, efter ti farlige år med en ekstremt ekspansiv pengepolitik, så selv om udviklingen er positiv, så står kunderne over for nogle hårde ændringer, der er sket meget hurtigt, og vi ved stadig ikke helt, hvordan det kommer til at påvirke kunderne," siger han og fortsætter: "Vores kunder er generelt rigtigt stærke, rent økonomisk, men der er selvfølgelig også forskel på dem, og på hvordan de påvirkes af det stigende renteniveau. Derfor er det også vigtigt for os som bank, at vi er godt polstret, og at vi derfor ikke behøver at være nervøse." Det seneste år har ikke kun Nationalbanken, men også Sveriges Riksbank, Norges Bank og Den Europæiske Centralbank hævet renterne.
Børsen, s. 8 (28.04.2023)

Handel

Polen truer med at lukke grænserne for ukrainsk korn
Ukrainsk korneksport ophobes i Østeuropa og får lokale priser til at falde, hvilket skader lokale landmænd. EU-Kommissionen har endnu ikke fundet en løsning på denne blindgyde i forhandlingerne om Ukraines landbrugseksport. Fødevareeksporten er vigtig for Ukraines krigsramte befolkning og for andre landes fødevaresikkerhed, der afhænger af ukrainske landbrugsprodukter. Som et alternativ til ruten over Sortehavet skal korn som hvede, majs, raps og solsikkefrø transporteres over land, blandt andet gennem Polen. EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis, understreger vigtigheden af, at ukrainsk korn kan bevæge sig gennem EU for at nå udviklingslandene. Dog hober produkterne sig op, især i Polen, hvilket får lokale priser til at falde og skader polske landmænd. Polen lukkede kortvarigt sine grænser for import af landbrugsprodukter fra Ukraine den 15. april. Ungarn, Slovakiet og Bulgarien fulgte trop, mens Rumænien har udskudt et importstop i håb om at finde en løsning. Tirsdagens forhandlinger mellem EU-Kommissionen, Ukraine og de fem østeuropæiske landes landbrugsministre endte uden en løsning. Nu advarer Polens landbrugsminister, Robert Telus, om, at Polen vil blokere importen, hvis der ikke findes en løsning på den store import af landbrugsvarer fra Ukraine. EU-Kommissionens forhandlere har lovet de østeuropæiske landmænd en særlig støtte på 750 millioner kroner, hvoraf 40 procent skal gå til de hårdest ramte polske landmænd. Der er enighed om, at de fem lande midlertidigt kan stoppe importen af visse landbrugsprodukter, indtil det kan garanteres, at produkterne kun passerer gennem landene, men ikke opbevares eller sælges der. Dog strander forhandlingerne på, at flere produkter ønskes omfattet af importstop, hvilket EU-Kommissionen mener er for ubetydelig til at påvirke lokale priser.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (28.04.2023)

Institutionelle anliggender

Penge fra EU
Politiken skriver i dag, at Danmark torsdag modtager 2,2 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond. Der er tale om den første af flere udbetalinger til Danmark, der samlet vil modtage 10,7 milliarder frem mod 2026.
Politiken, s. 2 (28.04.2023)

Klima

Katarina Ammitzbøll: Mette Frederiksen gik til valg på rent drikkevand, men mangler endnu at leve op til det
Katarina Ammitzbøll, forhenværende medlem af Folketinget for De Konservative, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "Som borger skal man være tryg ved at drikke vand fra hanen, bade sin baby og skylle sine grøntsager. Over 40.000 borgere havde skrevet under på et brev med krav om rent drikkevand til statsministeren lige inden valget. Man kan med god grund derfor antage, at det var årsagen til, at Mette Frederiksen gik til valg på blandt andet krav om rent drikkevand. Alligevel er der intet konkret om vand og vandmiljø i regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe, og regeringen har foreslået sammen med en række andre lande i EU at forbyde PFAS EU. Det er langt fra sikkert, at der opnås enighed i EU. Skal vi sidde på hænderne og vente imens? [...] I Danmark har vi masser af kompetencer indenfor vandteknologi. Sætter man aktørerne sammen - forskning, erhvervsliv og forsyningsselskaber - kan de hurtigt vise os et udkast til en national handlingsplan. Den bør som minimum indeholde mål for rent vand, vandrensning, stop for forureningskilder som PFAS, reduktion af overløb af spildevand, kloakker i have og søer, uddannelse og arbejdskraft, forskning, innovation og rammevilkår for en offentlig-privat vandsektor."
Altinget, torsdag (28.04.2023)

Lose: Grøn aftale med USA kvalitetsstempler dansk erhvervsliv - men problemet er i Europa
På Altinget torsdag kan man læse, at Lars Gert Lose, chef for global public affairs, kommunikation og marketing i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), søndag rejser til USA for at gøde jorden for nye projekter på CIP's største marked. Han mener, at investeringerne vil forsvinde over Atlanten, hvis ikke EU ikke får skabt et modspil til den amerikanske IRA. "Danmarks grønne samarbejdsaftale med USA er en stor mulighed for dansk erhvervsliv, fordi den amerikanske administration blåstempler danske virksomheder på et tidspunkt, hvor landet investerer massivt i den grønne omstilling," siger Lose og fortsætter: "Når Danmark og USA indgår den her aftale, så er det et kvalitetsstempel. Dansk erhvervsliv er massivt til stede i USA, og vi kan noget helt særligt. Når vi kommer på ryggen af den politiske aftale, så er vi ligesom blevet blåstemplet af amerikanerne, så er det en god platform at stå på."
Altinget, torsdag (28.04.2023)

Professor forplumrer desværre esg-debat
Lone Wandahl Mouyal, lektor i erhvervsret og bæredygtighed, Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Kære Steen Thomsen, Hvor er det ærgerligt, at en mand i din position ikke bidrager til at skabe større klarhed over så vigtigt et emne, men i stedet forplumrer billedet ved at opfordre til at skrotte esg, som du gør i din kronik i starten af april. [...] Det er der heldigvis mange, der har opdaget. EU's disclosureforordning angiver en bæredygtig investering som en investering i en økonomisk aktivitet, som bidrager til et miljømæssigt mål (E) eller til et socialt mål (S). Samtidig stilles krav om, at investeringen ikke er til skade for nogen af disse mål, og at de virksomheder, der investeres i, følger god ledelsespraksis (G). E-investeringer kan være langt mere end drivhusgasemission. S-investeringer dækker også bredt, som f.eks. bekæmpelse af ulighed og social integration, og G er bl.a. efterlevelse af god ledelsespraksis, aflønning og skat. Så ja, emnerne er mange, men netop denne fleksibilitet rummer muligheden for at gøre esg til et konkurrenceparameter. [...] De reelle udfordringer for virksomhederne ligger tværtimod i for det første at forstå de nye oplysningskrav fra EU og for det andet at skaffe den nødvendige data. Blot fordi øvelsen er vanskelig, betyder det ikke, at det ikke er den vej, vi skal gå."
Børsen, s. 39 (28.04.2023)

Landbrug

Skidtfisk
Weekendavisen bringer en kommentar af Anna Libak, avisens udlandsredaktør. Hun skriver blandt andet: "Fornærmelser kommer ofte i stimer ligesom makreller. Det kunne man forvisse sig om i denne uge, hvor danske og færøske politikere har skændtes om, hvem der har ansvaret for, at de russiske fiskefartøjer misbruger fiskeriaftalen med Færøerne til at kortlægge kritisk infrastruktur i Nordatlanten. [...] Nogle kan måske huske, at der i 2009 og flere år frem rasede en såkaldt makrelkrig mellem Færøerne og EU. Færingerne hævede egenhændigt kvoterne for makrel og sild med henvisning til, at klimaforandringerne betød flere fisk i færøske farvande. Det lykkedes ikke at nå til enighed, og EU varslede en boykot af import af fisk fra Færøerne, som Danmark i kraft af sit EU-medlemskab til færingernes forbitrelse tilsluttede sig. [...] Først i 2014 fandt EU og Færøerne hinanden i en aftale, som Danmarks Fiskeriforening til gengæld blev rasende over, fordi den indebar, at de danske fiskeres makrelkvote blev nedsat med 20 procent. [...] Men færingerne lod sig nu heller ikke formilde. Bitterheden stak dybt. For da Rusland kort efter invaderede Ukraine, satte sig på Krim og en tredjedel af Donbas, så færingerne deres snit til at profitere på handelskrigen mellem Rusland og EU. Som svar på EU’s sanktioner indførte Rusland fødevareembargo mod EU, og på eget initiativ rejste den færøske lagmand til Moskva og tilbød at levere al den laks, sild og makrel, som Rusland ikke længere ville vide af fra EU. [...] Ikke alene har den danske regering ikke haft indvendinger mod færingernes samhandel med Rusland - hverken i 2014 eller 2022 - nej, man har endda bistået færingerne med at tilnærme sig Moskva. Muligvis fordi man havde dårlig samvittighed over den fælles EU-boykot."
Weekendavisen, s. 2 (28.04.2023)

Sikkerhedspolitik

En historie om et nyt job til Mette Frederiksen har sat spekulationer i gang
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), er blevet nævnt som et seriøst bud på NATOs kommende generalsekretær af den norske avis VG. Mikkel Vedby Rasmussen, professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, har lavet en liste over argumenter for og imod Frederiksen og konkluderer, at der er flere argumenter for end imod. Frederiksen har statsministererfaring, diplomatiske relationer og et ry som en handlekraftig og god kriseleder. Selvom hendes nationalitet umiddelbart taler imod hende, kan det også være en fordel, da geografiske hensyn vejer tungt i valget af ny NATO-chef. Frederiksens internationale engagement er vokset betydeligt, og hun har holdt møder med regeringschefer fra en lang række lande. Det er dog vigtigt at huske, at listen over potentielle kandidater til jobbet er kort, og opbakning fra de rigtige lande kan betyde meget. Når de 31 NATO-lande skal vælge ny frontfigur, lyder en tommelfingerregel, at det mest afgørende er opbakning fra alliancens langt største medlemsland, USA, der selv afstår fra at sætte sig på posten. "Derudover skal Tyskland og Storbritannien også være med ombord, og så skal man sørge for, at Frankrig ikke ødelægger det hele. Det er sådan, alle NATO-beslutninger bliver taget," siger Vedby Rasmussen. Franskmændene og briterne har det med at blokere for hinanden, forklarer professoren, og en britisk kandidat er desuden blevet mindre sandsynlig i kølvandet på Brexit. En tysk generalsekretær - som eksempelvis EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har en fortid som forsvarsminister - er til gengæld et realistisk bud, mener Mikkel Vedby Rasmussen. Der er dog vedholdende teorier om, at von der Leyen i stedet vil gå efter fem år mere som Kommissionens førstedame.
Berlingske, s. 4-5 (28.04.2023)

Når sanktionerne virker, kan manglen på et kugleleje stoppe en kampvogn
Den russiske økonomi er endnu ikke brudt sammen på grund af vestlige sanktioner, men en ny rapport fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) viser, at sanktionerne underminerer den russiske våbenindustri. Manglerne inkluderer noget så simpelt som kuglelejer og optisk udstyr, der er nødvendige for at erstatte tusindvis af tabte kampvogne ved fronten. "Sanktioner og eksportkontrol har en stor effekt på Ruslands militær, hvilket vil kunne mærkes på slagmarken og ind i fremtiden," konkluderer rapporten fra CSIS. Rusland forsøger at omgå sanktionerne ved at udbygge handelsruter via Centralasien og Mellemøsten. Dette er bekræftet af danske og europæiske eksporttal, som viser flere mystiske sammenfald. For eksempel er eksporten af kuglelejer fra EU til Kasakhstan og Kirgisistan steget markant siden sanktionerne blev indført. CSIS understreger, at Rusland ikke mister "kapaciteten til at udkæmpe krigen på længere sigt" på grund af sanktionerne, men "kvaliteten af Ruslands våben fortsætter med at forringes". EU forventes snart at præsentere en ny sanktionspakke, der strammer op på håndhævelsen af sanktionerne.
Jyllands-Posten, s. 10 (28.04.2023)

Sikkerhedspolitisk netværk: Nordisk udvidelse af Nato vil få store konsekvenser for Danmark
På Altinget torsdag kan man læse en kronik af Sten Rynning, professor ved Center for War Studies på CDU, og Carsten Søndergaard, medlem af The Alpen Group og tidligere ambassadør i Rusland. De skriver blandt andet: "Finland er nu medlem af Nato. Men som den finske præsident har udtalt, så er Finlands medlemskab ikke fuldkommen, før Sverige også er medlem af Alliancen. Meget taler for, at det kun er et spørgsmål om tid, før Sverige bliver medlem. Det er jo ingen hemmelighed, at der skal være både præsidentvalg og parlamentsvalg i Tyrkiet før Nato-topmødet i Vilnius medio juli. Så vi må vente lidt på en afklaring. [...] Der var ingen i både Finland og Sverige, som for to år siden havde regnet med, at de to lande ville søge om medlemskab af Nato i 2022, og at Finland i dag ville være medlem. Dette viser, hvor hurtigt det kan gå i international politik. [...] Der er ingen tvivl om, at det vil få store konsekvenser for den sikkerhedspolitiske situation i det nordlige Europa, at Sverige og Finland bliver medlemmer af Nato. Alene den kendsgerning, at Finland har en 1.300 kilometer lang grænse til Rusland, er et vidnesbyrd herom. [...] For det første vil Danmarks sikkerhedspolitiske situation blive mindre udsat. Danmark vil komme længere væk fra den sandsynlige frontlinje, såfremt der skulle blive tale om en egentlig konflikt mellem Nato og Rusland. [...] For det andet vil Danmark blive det Nato-land i det nordlige Europa med det relativt laveste forsvarsbudget. Det er uundgåeligt, at det vil have en indirekte indflydelse på en dansk forhandlingsposition – ikke mindst i denne tid, hvor to procent-målet og muligvis en mere ambitiøs målsætning har en så central placering i Natos overvejelser. Det er "elefanten i lokalet". Alle ved det, men ingen taler om det. [...] For det tredje vil Danmark ikke længere være privilegeret som det eneste nordiske land, som alene er medlem af både EU og Nato. [...] Endelig må vi sige, at der er tale om en proces, der kræver diplomatisk engagement og snilde. Tyrkiet og Ungarn holder igen overfor ratifikationen af Sveriges medlemskab. Meget taler for, at Ungarn skifter holdning, såfremt Tyrkiet flytter sig. Mange mener, at det er usagligt af Tyrkiet at stille betingelser, der i sidste ende er af bilateral karakter og ikke relateret til den sikkerhedspolitiske situation i Europa."
Altinget, torsdag (28.04.2023)

Sundhed

Kunstig intelligens kan løse mange af sundhedsvæsenets udfordringer
Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Det er vigtigt at sikre den rette EU-regulering og samtidigt ikke spænde ben for, at EU og Danmark kan gå i front med den teknologiske udvikling på sundhedsområdet. [...] Regionerne er godt i gang med maskiner, der scanner, robotter, der kan operere, og skærme, der kan tale med patienterne, og anden teknologi, herunder kunstig intelligens. Teknologien og den kunstige intelligens har for alvor indtaget hospitalerne, som nævnt i 2021-analysen “Sundhed og Tech” fra Djøfs Tech DK Kommission. [...] . Det danske sundhedsvæsen har brug for en innovationsmotor. Det kræver offentlige midler, ja, men kan også tiltrække fondsfinansiering, når fonden designes rigtigt. Teknologifonden kan sikre en succesfuld omstilling. Her er det tanken, at alle fra startups og etablerede virksomheder til forskere og sundhedspersoner i fællesskab kan udvikle sundhedsløsninger, som kan frigøre vigtig arbejdstid til sundhedspersonalet, så de kan bruge tid på omsorg, behandling og pleje."
Børsen, s. 39 (28.04.2023)

Udenrigspolitik

Brasilien allierer sig med Kina
Efter Lula da Silva blev valgt som Brasiliens præsident, har der blæst nye politiske vinde i landet. Lula har igangsat reformer for at forbedre forholdene for de fattigste og beskytte Amazonas mod skovfældning. Udenrigspolitisk har Lula dog valgt at gå sine egne veje og ikke please USA og EU. Han har tilladt to iranske krigsskibe at anløbe i Brasilien, sendt en diplomatisk delegation til Venezuela og nægtet at tilslutte sig en FN-fordømmelse af menneskerettighedskrænkelser i Nicaragua. Lula har også genetableret tætte bånd til Kina og promoveret ideen om en ny multipolær verdensorden. Ifølge Margaret Myers, programleder ved Inter-American Dialogue, ønsker Lula at udfordre den USA-ledede verdensorden og styrke Brasiliens rolle på den globale arena. Myers mener også, at Lula har droppet princippet om alliancefrihed og valgt side til fordel for BRICS-landene.
Weekendavisen, s. 12 (28.04.2023)

Erdoğans danskerliste
Weekendavisen skriver i dag, at Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, under et atomtopmøde i Washington, D.C. i 2016, forsøgte at presse Danmarks daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, til at forfølge herboende personer og indgå et efterretningssamarbejde. Erdoğan overleverede en liste over påståede terrorister i Danmark, som Tyrkiet beskyldte for at tilhøre Gülenbevægelsen - en religiøs bevægelse, der ikke er stemplet som en terrororganisation i EU. Tyrkiet anmodede om samarbejde mellem de to landes sikkerheds- og efterretningstjenester for at overvåge Gülenbevægelsens aktiviteter. Udenrigsministeriet bekræfter over for Weekendavisen, at Tyrkiets præsident overleverede listen til Lars Løkke Rasmussen under mødet i Washington, D.C. "Der skal ikke være nogen tvivl om, at alle borgere i Danmark selvfølgelig skal kunne give deres holdninger offentligt til kende uden at være bange for at blive angivet til andre landes myndigheder. Vi har tidligere set tilfælde, hvor personer bosiddende i Danmark er blevet angivet til tyrkiske myndigheder. Det er ikke det samfund, vi vil have," udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Weekendavisen.
Weekendavisen, s. 1 (28.04.2023)

Europa vil også være alene hjemme under Biden
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Uanset hvor forfængeligt det er af den 80-årige Joe Biden at genopstille i 2024, så vil hans præsidentskab være lysår bedre for EU, NATO og Ukraine, end hvis det ender med Trump. Men Bidens kandidatur skal ikke få os europæere til at tænke, 'pyha, endelig lidt kontinuitet'. For hvilken kontinuitet? Udviklingen i Rusland og Kina er bare nogle af de ubekendte faktorer. Samtidig viser Bidens industri- og sikkerhedspolitik, at vi europæere ikke kan læne os tilbage og regne med, at den gavmilde globalisering og det gamle transatlantiske forhold vender tilbage. [...] Mens Trump fablede om at opløse NATO, står Biden godt nok bag NATO, og han ser Ruslands krig som et angreb på folkeretten og Vestens værdier. Men på sin pænere facon vil Biden også kræve større europæisk engagement. For i USA er der vælgere nok, der køber argumentet om det nassende Europa (og især Tyskland), hvis sikkerhed amerikanerne betaler for. En stærkt forsimplet pointe, som Ron DeSantis har samlet op fra Trumps tågede udenrigspolitik. [...] Inden for grøn industri er europæisk samarbejde i endnu højere grad en no brainer. Hvis vi ikke gør det i fællesskab, vil det blive ineffektivt - og kun for de store europæiske økonomier. Som EU-økonomikommissær Paolo Gentiloni formulerede det torsdag, får vi altså behov for flere fælleseuropæiske investeringer. Det behøver man ikke være europatosse for at mene. Heller ikke hvis man tror, at gamle Joe vinder i 2024."
Information, s. 2 (28.04.2023)

Jonas Parello: Sabelraslen i Taiwanstrædet kræver en nytænkning af Vestens forhold til Kina
Jonas Parello-Plesner, direktør i Allience of Democracies Foundation, skriver i en kronik på Altinget torsdag blandt andet: "Sådan cirka et par uger. Det er vel udløbsdatoen på en dansk udenrigspolitisk strategi i disse år. Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod var på scenen med statsminister Mette Frederiksen i hovedrollen i start februar 2022 – lige før Ruslands tropper rykkede over grænsen til Ukraine. Strategien havde kun et par sporadiske henvisninger til Ukraine, der primært oplyste, at mindre danske støttekroner var øremærket til fortsat demokratisering. Spol tiden frem til i dag. Lidt over et år senere har Danmark lanceret en syv milliarder kroner stor fond til Ukraine. Alt roterer om Ukrainekrigen fra forsvarspolitik til EU-politik. [...] Så hvis vi kan lære noget fra den forudgående kortlivede strategi, må det være: tænk lidt længere fremad. Derfor giver det god mening at give spalteplads til, hvordan USA-Kina forholdet påvirker dansk udenrigspolitik og særligt at fremtidssikre ved at indskrive, hvordan Danmark reagerer på det andet globale brændpunkt: kampen om Taiwan. [...] Xi har givet det kinesiske militær ordre om være kampklar til at indtage Taiwan i 2027. Det betyder ikke nødvendigvis, at Xi vælger automatisk at trykke på militærknappen om fire år, men han vil have muligheden klar. Ligesom Putin. Og vi har endnu engang lært, at diktatorer træffer enerådige beslutninger. [...] Hvis Kina og det kommunistiske parti sætter sig på Taiwan, vil det være en mindre fri og mere autokratisk verden, hvor 23 millioner taiwanere får påtvunget livs- og styreform udefra. Det har vi allerede set Xi Jinping gennemføre uden kvaler med Hongkong, hvor demokratibevægelser, frie medier og det politiske system blev kvalt i socialistiske værdier og topstyring fra Beijing. Derfor er det vigtigt med et globalt forsvar for Taiwans demokratiske system. [...] Macrons meget omdiskuterede kommentar under sit Kina-besøg om fransk neutralitet i Taiwan-spørgsmålet satte gang i USA's indenrigspolitik og senator Rubio, der svarede igen, at hvis Macron repræsenterede den europæiske linje, så kunne der komme en klar arbejdsdeling: Europa kunne tage sig af Ukraine uden USA! På sin side ville USA tage sig af forsvaret af Taiwan. Den arbejdsdeling er ikke holdbar. Vi har brug for USA i Europa og i Nato. Også derfor bør Europa og Danmark – som minimum – af alliancemæssige årsager være klare i forsvaret for en fredelig udvikling i Taiwanstrædet. [...] I tilfælde af en militær konflikt omkring Taiwan kan Europa af USA forventes at blive anmodet om at levere vores stærkeste våben: økonomi og sanktioner. Det vil sige at afskære økonomiske forbindelser til riget i midten, ligesom vi har gjort det med Rusland. I et sådant tilfælde må Kina også forventes at foretage sig økonomiske straffeforanstaltninger for at presse lande til at støtte dem eller som minimum forholde sig neutrale. [...] Et af de kraftigste våben i sanktionerne mod Rusland efter invasionen af Ukraine er den frivillige tilbagetrækning af vestlige virksomheder uden sanktionsdikteret grundlag. Nej, det betyder ikke, at vi afkobler os fra Kina og stopper samhandlen i morgen, men det betyder, at vi kigger vores forsyningskæder kritisk igennem. Den rettidige omhu er også præcist det som EU-kommissionens præsident Ursula von Der Leyen foreslog i en tale om Kina-forholdet i start april. De-risking, kalder hun det."
Altinget, torsdag (28.04.2023)