- 10/7: Det europæiske solidaritetskorps: job og praktikophold på vej - Læs mere...
- 10/7: Associeringsrådet EU-Jordan
Associeringsrådet skal gennemgå de bilaterale forbindelser mellem EU og Jordan samt handler om regionale og internationale spørgsmål, bl.a. situationen i Syrien og Irak og fredsprocessen i Mellemøsten - Læs mere...
- 10/7: Eurogruppen - Læs mere...
- 10/7: Stabiliserings- og Associeringsrådet EU-Bosnien-Hercegovina
Stabiliserings- og associeringsrådet skal bl.a. gennemgå status for de bilaterale forbindelser mellem EU og Bosnien-Hercegovina - Læs mere...
- 11/7: Kommissionen godkender dansk ordning til fremme af interoperabilitet inden for jernbanetransport - Læs mere...
- 11/7: Rapport om forenkling af rammerne for EU-midler efter 2020 samt 2016-rapporterne om EU's budget - Læs mere...
- 11/7: Rådet for Økonomi og Finans
Vigtigste punkter på dagsordenen bliver Kapitalmarkedsunionen, misligholdte lån og det europæiske semester 2017 - Læs mere...
- 12/7: Kommissionens ugentlige møde
Denne gang bl.a. om Brexit og Grækenland - Læs mere...
- 12/7: Topmødet for de vestlige Balkanlande - Læs mere...
- 12-13/7: Topmøde mellem EU og Ukraine - Læs mere...
- 13/7: Kommissionen vedtager sin månedlige pakke med overtrædelsessager
Torsdag den 13. juli 2017 vedtager Europa-Kommissionen sin månedlige pakke med overtrædelsessager. Disse afgørelser er en del af håndhævelsen af EU's lovgivning i EU, så borgere og virksomheder fuldt ud kan få fordel af det indre marked.
Baggrund:
EU's medlemsstater skal overholde EU-retten korrekt og rettidigt. Europa-Kommissionen er vogter af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og fører tilsyn med anvendelsen af EU-retten under EU-Domstolens (Domstolen) kontrol. Artikel 258 i TEUF giver Kommissionen ret til at tage retlige skridt mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.
Kommissionen og medlemsstaten vil først have en uformel bilateral dialog. Hvis de ikke kan finde frem til en løsning, der er i overensstemmelse med EU-retten, kan Europa-Kommissionen åbne en formel traktatbrudsprocedure ved at sende en åbningsskrivelse (åbningsskrivelse, artikel 258 i TEUF) til den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen ikke modtager et tilfredsstillende svar, fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse til medlemsstaten om, at medlemsstaten skal overholde sine forpligtelser inden for en given tidsfrist (artikel 258 i TEUF). Hvis medlemsstaten ikke sender et (tilfredsstillende) svar efter at have modtaget den begrundede udtalelse, så indbringer Kommissionen den pågældende medlemsstat for EU-domstolen (Domstolen, artikel 258 i TEUF).
Hvis medlemsstaten stadig ikke overholder forpligtelserne, lancerer Kommissionen en anden traktatbrudsprocedure ved at sende en anden åbningsskrivelse. I en anden dom kan Domstolen, på grundlag af et forslag fra Europa-Kommissionen, pålægge den pågældende medlemsstat at betale et fast beløb og/eller en daglig tvangsbøde (artikel 260, stk. 2 i TEUF). Hvis EU-direktiver ikke rettidigt er blevet omsat til national lovgivning, kan Kommissionen foreslå bøder uden, at der er brug for en anden dom (artikel 260, stk. 3 i TEUF).
- 13/7: Dom i Sag C-368/16 Assens Havn
Det svenske firma Skåne Entreprenad var i 2007 ansvarlig for transport af sukkerroer med skib fra Assens til Nakskov. Skåne Entreprenad havde lejet bugserbåden Sea Endeavour I og tegnet ansvarsforsikring hos Navigators Management (UK) Limited. Da fartøjet ankom til Assens Havn blev der forårsaget en del skade på kajanlægget. Assens Havn anlagde sag mod Navigators Management for at få kompensation for skaden. Sagen blev anlagt direkte mod Navigators Management, da det var selskabet, der ydede forsikringsdækning for den part, der forårsagede skaden, eftersom Skåne Entreprenad i mellemtiden var under likvidation.
Sø- og Handelsretten afviste sagen med den begrundelse, at danske domstole ikke har retskompetence.
For Højesteret er spørgsmålet, om Assens Havn, som har ret til at lægge sag an mod forsikringsselskabet, er bundet af den aftale om retskompetence, der er en del af forsikringsaftalen mellem befragteren og forsikringsselskabet.
Højesteret har derfor bedt Domstolen tage stilling til, om forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den skadelidte part, der i henhold til national lovgivning har ret til at lægge sag an direkte mod det selskab, der yder forsikringsdækning for den part, der forårsagede skaden, er bundet af en aftale om retskompetence, der er gyldigt indgået mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren - Læs mere...
- 13-14/7: Uformelt møde mellem miljøministrene - Læs mere...
- 17/7: Kommissionen fremlægger 2017-rapporten om den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i Europa
Kommissionen vil mandag den 17. juli fremlægge sin 2017-rapport om den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i Europa. Dette års udgave vil have fokus på retfærdighed mellem generationerne - Læs mere...
Baggrunden:
Den årlige rapport om den beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling i Europa rapporterer om de seneste beskæftigelsesmæssige og sociale tendenser og reflekterer over kommende udfordringer og mulige politiske foranstaltninger. Det er Europa-Kommissionens vigtigste rapport indeholdende dokumentation og analyser, der gennemgår tendenser og kommende udfordringer.
- 19/7: Kommissionens ugentlige møde
Denne gang bl.a. om hybride trusler og Polen - Læs mere...
- 26/7: Forslag til afgørelse i sag C-255/16 Falbert
I 2003 blev den danske lovgivning ændret med indførelse af et forbud mod spil, lotterier og væddemål uden bevilling og reklame for spil og lotterier (nu ophævet, da det blev anset for at være for restriktivt for etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til EU's regler). I løbet af den tid, hvor denne ændringslovgivningen var i kraft, blev der offentliggjort annoncer på Ekstra Bladets website, som reklamerede firmaer, der tilbød spil eller væddemål i Denmark, på trods af at Ekstra Bladet ikke havde bevilling til dette fra Skatteministeriet. Anklagemyndigheden indledte derfor en sag mod Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, m.fl.
Den danske domstol anmoder Domstolen om at tage stilling til, om den lovgivning, som Anklagemyndigheden benytter som grundlag for retsforfølgning, skulle have været anmeldt til Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet, fordi lovgivningen, da den blev indført, rent faktisk udvidede forbuddet til specifikt at omfatte onlinespil, hvilket kan udgøre en teknisk forskrift og dermed kræve anmeldelse til Kommissionen - Læs mere...
- 26/7: Dom i sag C-175/16 Hälvä a.o.
Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik arbejdede i SOS børnebyen Punkaharju, som bestod af syv SOS-huse. De var ansat af SOS Børnebyer som afløsere for SOS-forældre i forbindelse med erstatningsforældrenes fridage, årlige ferie, sygefravær eller anden form for fravær. Når de afløste SOS-forældre, flyttede de ind i det pågældende SOS-familiehus, mens SOS-forældrene boede andetsteds.
Den årlige arbejdstid, den årlige fritid og tilrettelæggelsen af vagterne var fastsat i ansættelseskontrakterne. Betalingen var fastlagt som en fast månedlig løn, men i tilfælde af mere end 190 dages arbejde, blev de yderligere dage betalt særskilt.
Hannele Hälvä, Sari Naukkarinen, Pirjo Paajanen og Satu Piik har nedlagt påstand om, at deres ansættelse hos SOS Børnebyer udgør arbejde i henhold til loven om arbejdstid. De har desuden fremsat påstand om, at SOS Børnebyer skal betale dem for overtid, aften- og natarbejde, og for arbejde på lørdage og søndage fra 2006 til 2009, i alt følgende beløb: Hannele Hälvä 61 933 euro, Sari Naukkarinen 91 817 euro, Pirjo Paajanen 70 343 euro og Satu Piik EUR 88 363 euro, plus renter.
Finlands højestreret har spurgt Domstolen, om Direktivet om tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at dets anvendelsesområde kan omfatte aktiviteter, der udføres i et børnehus, hvor arbejdstageren fungerer som afløser for erstatningsforældre til børn, der er i det offentliges varetægt, på erstatningsforældrenes fridage, i disse perioder bor sammen med børnene under familielignende forhold og i disse perioder selvstændigt sørger for børnenes og familiens behov på samme måde, som forældre generelt gør - Læs mere...
- 26/7: Forslag til afgørelse i sag C-643/15 Slovakiet mod Rådet og sag C-647/15 Ungarn mod Rådet
Den 22. september 2015 vedtog Rådet en afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland. Formålet med afgørelsen var at hjælpe disse medlemslande med bedre at håndtere den pludselige tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
Afgørelsen indeholder bestemmelser om omfordeling af "ansøgere" (tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som har ansøgt om international beskyttelse, hvortil der endnu ikke er truffet nogen endelig afgørelse) til andre medlemslande. De medlemslande, som er omfattet af afgørelsen, har pligt til at tage imod et bestemt antal ansøgere, som angivet i afgørelsen.
Slovakiet og Ungarn har indgivet søgsmål om annullation af denne afgørelse til Domstolen. Særligt henviser de til, at Domstolen ikke har vedtaget afgørelsen på et tilstrækkeligt retsgrundlag.
- 26/7: Udtalelse fra Domstolen i Udtalelse 1/15 PNR-aftalen med Canada
Der var allerede en aftale mellem EU og Canada om udveksling af passagerlisteoplysninger, da Lissabontraktaten blev undertegnet. Man besluttede dog efter traktatens ikrafttrædelse, at alle EU's aftaler om passagerlisteoplysninger skulle genforhandles i lyset af den nye traktat.
Kommissionen har foreslået en ny aftale med Canada, og den er med Parlamentets godkendelse ved at blive indgået af Rådet.
Under sagens gang gennem Parlamentet er det blevet besluttet, at anmode Domstolen om en udtalelse om aftalens lovlighed. Dette er en særlig procedure, der gør det muligt at anmode Domstolen om en udtalelse om gyldigheden af en international aftale, før EU underskriver aftalen. Det forhindrer EU i at komme i den svære situation, hvor en international aftale, der er underskrevet og dermed binder EU, senere erklæres ugyldig af Domstolen.
Parlamentet har derfor stillet to spørgsmål – om aftalen overholder databeskyttelsesreglerne, og om den er blevet vedtaget på et korrekt retsgrundlag.
Parlamentet vil navnlig gerne vide, om aftalen overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Domstolen er blevet spurgt, om aftalen er forenelig med den eksisterende EU-lovgivning om databeskyttelse i henhold til artikel 16 i TEUF og artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i charteret.
For så vidt angår retsgrundlaget, har Rådet foreslået, at aftalen vedtages på grundlag af artikel 82 og 87i TEUF, der omhandler retligt samarbejde og politisamarbejde. Parlamentet spørger, om artikel 16, der tillader vedtagelsen af lovgivning om databeskyttelse, ville være et mere passende retsgrundlag. Selv om begge muligheder er ens, for så vidt angår den lovgivningsmæssige procedure, så har valget af grundlag konsekvenser. Hvis artikel 82 og 87 anvendes, så skal Det Forenede Kongerige og Irland tilvælge sig aftalen, da de har en fravalgsordning for netop dette område af EU-lovgivningen. Danmark kan slet ikke deltage, da dets fravalgsordning er mere restriktiv. Hvis artikel 16 anvendes, vil disse fravalgsordninger ikke være relevante - Læs mere...
-
26/7: Dom i Sag C-79/15 P Rådet mod Hamas
Hamas anfægtede, at Rådet havde optaget Hamas på listen over organisationer, hvis midler skal indefryses i bekæmpelsen af terror.
Retten annullerede optagelsen af proceduremæssige grunde i december 2014, idet Retten fandt, at Rådets anvendelse af offentligt tilgængelige oplysninger til at vurdere de foranstaltninger, som Rådet havde iværksat for at indefryse Hamas' midler, ikke var korrekt. Virkningerne af denne afgørelse blev suspenderet, indtil en eventuel appel var afgjort.
Rådet har appelleret denne dom til Domstolen. Rådets argument er, at Retten tog fejl i sin vurdering af, hvordan Rådet anvender materiale, der er offentligt tilgængeligt, som grundlag for sin vurdering - Læs mere...
-
26/7: Dom i Sag C-599/14 P Rådet mod De Tamilske Tigre
Rådet optog i 2006 De Tamilske Tigre på EU's liste over terrorganisationer, der er omfattet af indefrysning af aktiver. Rådet bemærkede i denne forbindelse, at De Tamilske Tigre under deres konflikt med regeringen i Sri Lanka havde udført en række angreb, og Rådet henviste til afgørelser truffet af de indiske myndigheder, der anførte, at De Tamilske Tigre var en forbudt organisation.
De Tamilske tigre anfægtede deres optagelse på listen, navnlig med det argument, at deres kamp mod regeringen i Sri Lanka var en “intern væbnet konflikt” og ikke terrorhandlinger, og at Rådet ikke kunne anvende afgørelser truffet af indiske myndigheder som et grundlag for optagelsen på listen.
Retten gav ikke Rådet medhold i en dom af den 16. oktober 2014.
Selv om Retten fandt, at EU's terrorbekæmpelseslovgivning kan anvendes i forbindelse med en væbnet konflikt, og at afgørelser af tredjelande principielt kan anvendes som et gyldigt grundlag for optagelse på listen, så fandt Retten, at Rådet ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret nøjagtigheden af påstandene om terrorvirksomhed. Retten kritiserede, også Rådets afhængighed af materiale, der allerede var offentligt tilgængeligt (såsom avisartikler), som dokumentation til at støtte sin sag. Retten har derfor annulleret opførelsen af De Tamilske Tigre på listen over organisationer, der skal have deres aktiver indefrosset, selv om virkningerne af denne afgørelse blev suspenderet, indtil en eventuel appel var afgjort.
Rådet har appelleret dommen til Domstolen - Læs mere...
- 19-20/10: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
- 24/11: Topmøde i Det Østlige Partnerskab
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. juli 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark