EU i dagens aviser fredag den 17. marts 2023

Tophistorier

EU vil forsvare grøn industri med hidtil usete midler
EU's lancering af en ny grøn industriplan er svar på USAs og Kinas klimapakker og større støtteordninger. Industriplanen indeholder forslag til hurtige tilladelser og offentlige indkøb. Det skriver Børsen i dagens avis. Torsdag præsenterede Kommissionen den såkaldte "Net-Zero Industry Act". Den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager introducerede i sidste uge nye støtteregler, som giver landene mulighed for at øge statsstøtten til grønne industrier. I et skriftligt citat udtaler EU-formand Ursula von der Leyen, at der er "brug for regler, som giver mulighed for hurtigt at opskalere energiomstilling." Hun siger videre, at planen vil "skabe de bedste betingelser" for de sektorer, som er "afgørende for at nå Europas klimamål: Teknologier som vindmøller, varmepumper, solpaneler, vedvarende brint og CO2-lagring." Industriplanen skal forhandles af Ministerrådet og parlamentet. Adspurgt om det ikke er "gammeldags" at føre industripolitik, sagde klimakommissær Frans Timmermans torsdag ved et pressemøde, at det "ville være gammeldags, hvis vi ikke havde en politik. Vi har troet for længe, at markedet ordner alting selv. Nu må vi tage vores egne strategiske beslutninger, og det er ikke gammeldags men fremsynet." I forbindelse med den nye grønne industriplan, skriver Velux' politisk chef Julie Kjestrup i en mail til Børsen i dag, at det er positivt, at EU kommer på banen med et udspil: ”I vores optik er der helt klart brug for et fælles europæisk svar på de udfordringer, vi står over for, frem for diverse nationale tiltag." Hun ønsker sig dog en plan, som er "meget bredere og mere omfattende", og som også har fokus på energieffektivitet. Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, er enig og udtaler: "Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger."

Det er væsentligt, at EU i højere grad gør sig mindre afhængig af kinesiske råstoffer. Det skriver Altinget i dag. EU-Kommissionen vil i den forbindelse etablere en klub for kritiske råstoffer, som skal styrke de globale forsyningskæder. Og man er allerede i gang, lød det på pressemødet torsdag. "Vi har for nylig lavet handelsaftaler med New Zealand og Chile, og vi arbejder på en handelsaftale med Australien, som også handler om råstoffer," sagde handelskommissær Valdis Dombrovskis. Inden for Europa er der fokus på landene i nord med henblik på en større rolle. Finland, Sverige, Norge og Grønland er lande, hvor man ser gode muligheder for minedrift. EU-Kommissionen har stadig opmærksomhed på natur og miljø. "Vi er nødt til at tage højde for biodiversiteten. Og vi er nødt til at tage højde for miljøet. Og selvfølgelig også tage hensyn til lokalbefolkningen. Vi er nødt til at være ansvarlige," sagde kommissæren for EU's indre marked, Thierry Breton.

Altinget skriver desuden, at diskussionen om en ny pengetank, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået - en såkaldt suverænitetsfond - er foreløbig sat på pause frem til sommer. Til gengæld lempede EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager i sidste uge statsstøttereglerne på det grønne område, hvilket giver de 27 EU-lande gode muligheder for at pumpe støtte i deres industrier over de kommende år.

Ukraine er et af verdens rigeste lande, når man ser på ressourcer, men landets eksport stækkes som følge af Ruslands tilstedeværelse og krigens længde. Det skriver Weekendavisen i dag. Tidligere var Bakhmut kendt for sin metalproduktion, vinfremstilling og for at have en af verdens største saltproduktioner. Netop disse aktiviteter er ifølge den ukrainske forsvarsminister Oleksij Reznikov en væsentlig årsag til, at den berygtede russiske hær af lejesoldater, Wagner-gruppen, fortsat bider sig fast i erobringen af Bakhmut: "De vil tjene penge på blodsudgydelserne," lød det fra Reznikov i et interview med BBC. Mineral- og kulindustrien i Ukraine lider også hårdt som følge af Ruslands invasion. Robert Muggah, direktør i det canadiske analysefirma SecDev, som har specialiseret sig i geopolitiske risikovurderinger, siger at der er alt for lidt opmærksomhed omkring, hvor stor en begrænsning der er til adgangen til råstofferne. Det anslås, at 95 ud af 148 kulminer i Ukraine nu er på de russiskbesatte territorier, ifølge Muggah. Også store områder med ædelmetaller og kritiske råstoffer som litium og strontium har Ukraine måttet vinke farvel til. Strontium og litium findes på EU-Kommissionens liste over kritiske råstoffer, som har afgørende betydning for økonomien, herunder for den grønne omstilling. Råstofferne bliver importeret til Vesten, og i de seneste år har vi set, at EU har gjort sig nærmest totalt afhængig af Kina og andre eksportører. I juli 2021 underskrev EU en partnerskabsaftale med Ukraine med henblik på udvinding af kritiske råstoffer i østeuropæiske lande. Man nåede dog ikke langt med planerne. "Aftalen blev indgået midt under covidpandemien, og så kom krigen oven i den," konstaterer Anders Overvad, chefanalytiker i tænketanken Europa, hvor han især beskæftiger sig med EUs økonomiske udvikling og grønne omstilling. Han forklarer, at flere kritiske råstoffer og jordarter findes andre steder i Europa, men grundet den store miljømæssige belastning ved minedrift, er der meget modvilje mod dette i Europa, og minedriften er derfor udliciteret til blandt andet Sydamerika.

Politiken bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "På verdensplan er jagten gået ind på de kritiske råstoffer, som en grøn omstilling kræver. Europas grønne fremtid ligger i hænderne på Kina, og det kan selv en ny EU-strategi ikke ændre på. [...] Resultatet er, at Europa i dag er helt afhængig af Kina, og den afhængighed ser kun ud til at vokse, nu hvor EU ligesom resten af verden har besluttet at sætte turbo på den grønne omstilling. Det får behovet for en række kritiske råstoffer til at eksplodere, ikke mindst hvis vi skal nå målet om klimaneutralitet i 2050. Og uanset om der skal produceres en vindmølle, et solcellepanel eller en elektrisk bil, kommer dele af råstofferne eller nogle af de forarbejdede komponenter fra Kina. [...] "Vi har været for naive i vores tro på globaliseringen og tro på, at markedskræfter bare regulerer det hele", konstaterer han. Eller som den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har sagt ved flere lejligheder: "Vi har ikke været for naive, vi har været for grådige". [...] I denne uge er Vestager på tur til Chile for at besøge miner og diskutere europæisk pilotsamarbejde med verdens største litiumleverandør, for efter 'den russiske lektie' har EU sat sig for at blive mindre sårbar og skabe flere forsyningskæder. "Det er ikke de mest bæredygtige projekter på planeten, jeg skal besøge, det står klart. Man skaber ikke bæredygtig minedrift fra den ene dag til den anden, men vi ser det som en rejse, vi kan gøre sammen om at udvikle mineindustrien. Vi kommer ikke for at prædike, men for at lære og byde ind med vores kompetencer", fortalte Margrethe Vestager en gruppe journalister inden sin afrejse. [...] Og så kommer man ikke uden om mere minedrift i Europa, mener EU-Kommissionen, som gerne fremhæver, hvordan Sverige netop har gjort et stort fund af sjældne jordartsmetaller. "En sorgens dag", kaldte de lokale samer det, som frygter for deres rensdyrdrift, hvis verdens største jernmalmmine får lov at udvide. Den slags tilladelser tager i dag årevis, men det vil EU-Kommissionen også sætte turbo på med 'fast tracks' og 'one stop shops'.”

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Europa skal følge med Kina og USA i ræset om bæredygtig teknologi, siger EU-Kommissionen. Det betyder tabubrud med statsstøtte til sektorer, lynbehandling og miljøvurdering og genstart af minedrift i Europa. "Det er slut med naiviteten. Nu er det tid til handling," sagde Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, da han torsdag åbnede ballet for en ren pressemødebonanza i EU-Kommissionens hovedkvarter i Bruxelles. Han talte om EU's nye plan for kritiske råstoffer. [...] "Vi er nødt til at lave en massiv opskalering af grøn teknologi," sagde Frans Timmermans, EU-Kommissionens næstformand, ved præsentationen og fortsatte: "Vi vil blive ved med at handle med vores partnere. Ikke alt skal produceres i Europa, men mere skal produceres i Europa." [...] EU-Kommissionen har udvalgt otte teknologier, som skal kunne nyde godt af de nye forenklede regler for statsstøtte, godkendelser og andre fordele. Disse omfatter "strategiske nuludledningsteknologier" som sol- og vindkraft, batterilagring, varmepumper, hydrogenelektrolyse og CO2-opsamling- og lagring. [...] De globale investeringer i den grønne omstilling vil blive tredoblet inden 2030 fra én billion dollar sidste år, fortalte kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag i Europa-Parlamentet. Pakken skal efterfølgende forhandles med parlamentarikerne og medlemslandene. "Kapløbet er i gang" om fremtidens arbejdspladser og innovationsbaserede virksomheder, sagde von der Leyen. Efter et besøg i USA udtrykte hun tiltro til, at EU og USA kan blive enige om fælles regler for elbiler til det amerikanske marked. Netop den amerikanske statsstøttepakke, Inflation Reduction Act, er en af hovedårsagerne til, at EU nu fremlægger sin egen grønne støttepakke. [...] Thierry Breton, kommissær for det indre marked, sagde på pressemødet torsdag, at "vi er ikke på vej ind i en planøkonomi", men at det er nødvendigt at sætte politiske mål og så lade markedet agere derefter. "Det er sådan, man sætter rammerne for en hel sektor," sagde han.”

Grønlands landsstyre har standset et stort mineprojekt for udvinding af sjældne jordarter, som EU nu mangler, skriver Børsen. Underdirektør Peter Thagesen, chef for DI Global Handel og Investering, mener derfor, at Grønland atter skal inviteres ind som leverandør til EU, efter at EU-Kommissionen torsdag præsenterede et udspil, der skal sikre, at de 27 EU-lande får en kraftig øget selvforsyningsgrad af kritiske råstoffer. Det skriver Børsen i dag. "Forsyningssikkerheden er nu en del af sikkerhedspolitikken, så der er gode argumenter for at tage spørgsmålet op igen,” siger Peter Thagesen. Projektet blev stoppet af landsstyret i 2021, fordi der kom uran op sammen med de sjældne jordarter. Grønlands rolle er atter dukket op i forbindelse med Europa-Kommissionens udspil, der lægger op til, at EU skal reducere afhængigheden af især Kina for leverancer af kritiske råmaterialer, der er "uundværlige komponenter i en række strategiske sektorer, herunder grøn energi, digitale industrier, rum- og forsvarssektoren og sundhedssektoren".
Weekendavisen, s. 9; Politiken, s. 1-2; Information, s. 9; Børsen, s. 32, 34; Altinget, fredag (17.03.2023)

Prioriterede historier

Efter finansiel uro: Rentetop kan være nået i ECB
Flere af dagens aviser beretter om den Europæiske Central Banks (ECB) rentemøde i går, hvor centralbankchef Christine Lagarde som forventet hævede renten. Børsen skriver, at Lagarde var noget mere ydmyg på torsdagens møde efter den seneste uges uro på de finansielle markeder, og at hun ikke var interesseret i at lægge en køreplan for det kommende rentemøde i maj. "Det skyldes grundlæggende, at hun ikke aner, om den finansielle uro spreder sig, eller om det går i sig selv igen. Hun vil derfor ikke love noget," siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea. Han mener, der kan ske to ting frem mod maj: "Hvis den finansielle uro eskalerer, og aktierne styrtdykker, så vil hun ikke sætte renten op på mødet i maj. Hendes argument vil være, at der er så meget usikkerhed, at økonomien går i stå - og dermed kommer inflationen helt automatisk ned" og tilføjer, at omvendt kan ECB ”også komme i den situation, at uroen forsvinder, og så er vi tilbage, hvor vi var, før det hele startede - og så er der altså behov for yderligere renteforhøjelser." Den finansielle ustabilitet startede fredag i sidste uge, hvor den amerikanske bank Silicon Valley Bank kollapsede. Uroen bredte sig til Europa, hvor schweiziske Credit Suisse onsdag kom i alvorlige problemer og måtte assisteres af landets centralbank. Lagarde forsøgte at berolige markederne, og kaldte torsdag banksektoren i Europa for "modstandsdygtig". Jyske Banks chefanalytiker, Tina Winther Frandsen, roser Lagarde: "Havde vi haft ECB-mødet for en uge siden, inden vi havde et bankkrak i USA og problemerne omkring Credit Suisse, så havde vi fået en mere håndfast køreplan fra Lagarde i forhold til det kommende rentemøde."

Christine Lagarde fastslog torsdag, at kampen mod den høje inflation har førsteprioritet hos ECB. Det skriver Jyllands-Posten. "Vores vilje er ikke svækket. Lad mig forsikre jer om, at vi er fast besluttede på at bekæmpe inflationen og bringe den tilbage til 2 pct. Det bør ikke blive betvivlet," sagde Christine Lagarde på pressemødet. "Euroområdets banker er sunde. Under alle omstændigheder er vores værktøjskasse af tiltag mere end rigeligt til at sikre bankerne likviditet. Vi står klar til at reagere for at sikre pris- og finansiel stabilitet i euroområdet," fortsatte hun. Som følge af Credit Suisses problemer onsdag, faldt flere af de største banker i Eurozonen, eksempelvis BNP Paribas og Deutsche Bank. Lagarde afviste dog, at markedsuroen er starten på en ny finanskrise som i 2008. "Jeg var her i 2008. De mange reformer siden har styrket rammerne for områdets banker. Vi har øget kapitalbuffere, og bankerne er i en meget, meget stærkere position i dag," sagde Christine Lagarde. Hun afviste samtidig, at kampen mod inflation underminerer den finansielle stabilitet: "Der er ikke et trade-off mellem prisstabilitet og finansiel stabilitet. Vi skal gøre vores job, og vores førsteprioritet er prisstabilitet," udtalte hun.

ECB hævede renten med 0,50 procentpoint til 3,0 procent, men cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, mener ikke det er sidste gang, renten hæves. Det skriver Ekstra Bladet i dag. Han forventer en stigning på yderligere 0,75 procentpoint, før vi er helt færdig med rentestigningerne fra ECB's side. Børsen skriver, at Nationalbanken følger ECBs renteforhøjelse og hæver den toneangivende rente til 2,6 procent. Det er den største forskel mellem renten i Eurozonen og Danmark siden 2015, og det bringer de danske renter på det højeste niveau siden 2009.

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør, Ulrik Bie. Han skriver blandet andet: "ECBs renteforhøjelse kommer på trods af de mest turbulente dage på de finansielle markeder siden oktober 1987 - udløst af kollapset i den amerikanske Silicon Valley Bank og forstærket af de enorme problemer i Credit Suisse, som har fået aktiekurser og renter til at stige og falde med rekordfart. Forventningen til ECBs rentepolitik var også blevet markant nedjusteret. [...] ECB har i forbindelse med rentebeslutningen også offentliggjort sin nye prognose, der danner grundlag for rentepolitikken i den kommende tid. Den viser en inflation i år på 5,3 procent, der aftager til 2,9 procent i 2024 og til 2,1 procent i 2025. De lavere energipriser slår igennem i forventningen i år, men ECB skriver meget direkte, at "der stadig et stærkt underliggende prispres". [...] På gårsdagens pressemøde slog ECBs chef, Christine Lagarde, tonen an med de første ord, om at "det forventes, at inflationen vil forblive for høj alt for længe". Lagarde gjorde det også klart, at hvis regeringer ikke begynder at rulle inflationshjælpeordninger tilbage, vil det føre til et kraftigere rentesvar. Altså en direkte kobling mellem, hvor lempelig finanspolitikken er, og hvor meget ECB bliver nødt til at træde på bremsen. Lagarde fremhævede også, at pengepolitikken fremover vil afhænge af de indkomne data - både for at sikre prisstabilitet og finansiel stabilitet. Tilføjelsen af "finansiel stabilitet" er væsentlig, fordi det direkte indfører muligheden for en mindre aggressiv rentepolitik. [...] Det blev også fremhævet på gårsdagens pressemøde, at bankernes indtjening bliver forbedret ved højere renter, og at ECB vurderer, at denne positive effekt er større end eventuelle tab på obligationskurser i forbindelse med de højere renter. Obligationskurser og renter bevæger sig modsat, så kurserne falder, når renterne stiger. Hensynet til finansiel stabilitet forhindrer altså ikke nye renteforhøjelser. Det betyder, at flekslånere, der de seneste dage har håbet på en rentepause, godt kan begynde at forberede sig på, at renten både bliver højere i de kommende måneder og vil holde sig på et forhøjet niveau i lang tid."

I Perspektiv i Børsen skriver økonomisk korrespondent, Kenneth Praefke blandt andet: "Dansk topøkonom tror, at mindre amerikanske banker vil bremse udlån efter bankkollaps. Det betyder, at USA står foran en recession, og at Federal Reserve har hævet renten for sidste gang. På bare en uge er Torsten Sløks syn på amerikansk økonomi vendt fuldstændig på hovedet. For en uge siden troede Sløk, der er cheføkonom i kapitalforvalteren Apollo, at amerikansk økonomi ville fortsætte i høj fart, at en recession tidligst ville komme i 2024, at inflationen var centralbankens største problem, og at renterne både skulle højere op og blive der i længere tid, end markedet forventede. Det var dengang. Nu tror den anerkendte danske Wall Street-økonom, at vi står med en helt anden virkelighed: en amerikansk bankkrise, en hård landing af amerikansk økonomi og renter, der allerede har toppet. Årsagen? Kollapset i Silicon Valley Bank. [...] Siden krakket i Silicon Valley Bank er renterne i både USA og Europa faldet markant. For en uge siden var renten på en toårig amerikansk statsobligation over 5 pct. Nu er den 3,9 pct. Samtidig har markedet skruet markant ned for deres forventninger til, hvor meget Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) vil hæve renten i år - selvom konsensus endnu ikke er, som Torsten Sløk tror, at det er helt slut med nye renteforhøjelser. [...] Torsten Sløk er gået fra at tro på ingen landing af amerikansk økonomi til en hård landing i løbet af 2023. [...] Men med den uro, der har været på de finansielle markeder siden Silicon Valley Banks kollaps, kan der ikke være tvivl om, at hensynet til at sikre finansiel stabilitet vil være det vigtigste for centralbankerne - også når Federal Reserve holder rentemøde i næste uge. "Hvis vi havde talt sammen for en uge siden, havde jeg sagt, at Fed ville sætte renten op med 50 basispunkter i næste uge. Og det ville være konsistent med scenariet om no landing, at der var brug for at bremse økonomien op. Men nu er den opbremsning af økonomien højst sandsynligt kommet helt ud af det blå på grund af den her bankkrise. Og af den grund behøver Fed ikke sætte renten mere op," siger Torsten Sløk.”
Børsen, s. 14-15, 26, 43, 18-19, 44; Information, s. 4; Jyllands-Posten, s. 20, 12-13; Ekstra Bladet, s. 18; Berlingske, s. 6-7; Kristeligt Dagblad, s. 2 (17.03.2023)

Det digitale indre marked

SF vil have Danmark hurtigt med i storstilet europæisk dataprojekt
Lisbeth Bech-Nielsen, SF's digitaliseringsordfører, mener, at Danmark hurtigst muligt bør gå med i dataprojektet Gaia-X, som skal sikre digital suverænitet i Europa. Det skriver Altinget torsdag. "Man får ikke indflydelse på noget som helst ved bare at vente, og mange europæiske lande er allerede med. Derfor skal vi hurtigst muligt sidde med om bordet," siger hun og tilføjer: "Det meget vigtigt, at vi sikrer digital suverænitet og skaber en europæisk modvægt til Kina og USA på digitaliseringsområdet, hvor vi i stigende grad skal være selvforsynende, når det kommer til data. Det arbejde bør Danmark være med til at præge." Gaia-X er forankret i Bruxelles, og projektet er stadig under udvikling. Hovedformålet er få etableret en fælles cloudstandard i EU, så data kan deles sikrere, mere gennemsigtigt og effektivt mellem både nationer og virksomheder. I dag er 17 europæiske lande med i samarbejdet og omkring 300 virksomheder og organisationer er medlemmer. Der er allerede flere lande, som arbejder på at komme i gang og digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) har i flere svar til Folketingets Digitaliserings- og IT-udvalg slået fast, at hendes ministerium og Erhvervsministeriet løbende har været i dialog med relevante aktører om en mulig dansk deltagelse.
Altinget, torsdag (17.03.2023)

Institutionelle anliggender

Europæisk integration
Weekendavisen bringer et læserbrev af Christian Jørgensen, cand.polit, som blandt andet skriver: "Der synes at være god grund til at kritisere den danske EU-politik for at være håbløst forældet. De velkendte forbehold fra 1992 er ikke længere troværdige eller holdbare. Man kan således ikke vedvarende basere sig på disse forbehold. Især har euroforbeholdet almen europæisk betydning, og vi har behov for en vejledende euroafstemning samt en diskussion af Danmarks monetære status. Kun sådan kan vi blive ordførende i et reformeret Europa. [...] Den aktuelle situation fordrer under alle omstændigheder en mere åben debat og vidner om mangel på solidaritet fra dansk side. Aktuelt er vi ikke fuldt europæisk integreret."
Weekendavisen, s. 12 (17.03.2023)

Interne anliggender

Historiker: Grækernes demokrati vakler - og det var EU, der skubbede
Altinget bringer en kronik af Nicolai von Eggers, adjunkt, Historie, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Det græske samfund har været i en dyb krise siden Finanskrisen ramte i 2008. [...] På det politiske plan er Grækenland historien om et EU-projekt og et liberalt-kapitalistisk projekt, som er slået fejl. Befolkningstallene daler overalt på Balkan - den halvø, som Grækenland er en del af. Manglende jobmuligheder og lave levestandarder sender folk mod vest. Det faktum, at vestlig kapital og politiske institutioner ikke formåede - eller ikke rigtigt ville - installere velfungerende politiske og økonomiske systemer i Østeuropa efter Murens fald, hjemsøger nu det vestlige Europa. Grækenland er dog et særligt grelt eksempel. Ikke fordi det her står værre til, men fordi landet så længe har været en integreret del af EU og det vesteuropæiske projekt. EU's økonomiske politik, med dets dikterede nedskæringer, manglende investering og rigide regler for statsbudgetter, har sendt Grækenland ud i en økonomisk krise stort set uden fortilfælde. Hvor lande historisk set har kunnet erklære statsbankerot og genforhandle med sine kreditorer, har EU holdt Grækenland fast i en gældsmæssig spændetrøje. EU's politiske operationsmåde har desuden forværret tingene. Mange af problemerne i det græske system, særligt den indgroede klientilisme, kan ikke tilskrives EU. Men EU-diktererede rammer for Grækenlands politik har fjernet grækernes tro på, at det politiske system virker, og at Grækenland overhovedet er et reelt demokrati. Selv EU er begyndt at få øjnene op for den politiske krise i Grækenland, der efterhånden er ved at slå dybe rødder. [...] Alt i alt er det græske demokrati ved at blive udhulet indefra, og desillusionen omkring EU's vision for liberale demokratier baseret på individuelle rettigheder og høj levestandard kan meget vel ende med at blive til desillusion omkring EU-projektet som helhed."
Altinget (17.03.2023)

Klima

Forbud mod fossilbiler var næsten vedtaget, da Tyskland trak tæppet: Det venter vi på nu
Et kommende forbud mod salg af fossildrevne biler fra 2035 er sat på pause, efter at Tyskland trak i bremsen i sidste øjeblik, skriver Altinget. Forslaget manglede kun Ministerrådets endelige underskrifter og Tysklands blokering har den seneste uge skabt en del uro i Bruxelles. EU-Kommissionen og den tyske regering er i dialog og det er EU's klimakommissær, Frans Timmermans, som i øjeblikket drøfter det videre forløb med den tyske regering. Hvornår der forventes en officiel status er endnu uvist. Den danske klima- og energiminister Lars Aagaard (M) er skuffet over tyskernes håndbremsemanøvre og han er bekymret over det konkrete krav om, at E-fuels skal med i teksten 2035-lovforslaget og på den måde få skabt et "smuthul" for, at de fortsat kan sælge biler med forbrændingsmotorer efter 2035. Både Concito, Dansk Erhverv Transport og Rådet for Grøn Omstilling mener, at det at åbne for E-fuels er den forkerte vej at gå af flere årsager. Lars Aagaard støtter dog klimakommissæren i et forsøg på at finde en løsning med tyskerne. "Jeg ser et stort behov for en meget hurtig afklaring, men jeg kan ikke sige så meget mere, for der er et rum, hvor der diskuteres, og det rum skal have lov at eksistere," siger Lars Aagaard og fortsætter: "Jeg støtter Timmermanns i hans indsats for at se, om man kan lave nogle småjusteringer, der kan få Tyskland med tilbage i selskabet. Men det er klart, det er ikke hvilken som helst ændring, vi kan lave."
Altinget (17.03.2023)

Migration

Meloni lovede at stoppe bådflygtningene
Trods premierminister Giorgia Melonis løfte om at lukke de italienske havne, er antallet af flygtningebåde vokset hastigt. Det skriver Information. De to seneste tragedier, hvor over 100 mennesker mistede livet, har bragt den italienske højrefløjsregering i alvorlig modvind. Christopher Hein, der er migrationsforsker ved LUISS Guido Carli Universitetet i Rom og grundlægger af den uafhængige humanitære flygtningeorganisation CIR, mener, at "det er åbenlyst, at Meloni-regeringen ikke har haft succes med sit mål om at begrænse antallet" af flygtninge og migranter. "I stedet står vi foran en drastisk forøgelse i antallet af ankomster via søvejen," siger han. "Det er ikke lykkedes at lukke de italienske havne. Blot har Meloni gjort livet mere besværligt for ngo'erne og situationen mere farlig for migranterne." Ifølge UNHCR druknede 1.953 flygtninge og migranter sidste år i deres forsøg på at komme til Europa. I de første to uger af i år er mindst 367 døde. Oppositionspolitikere og humanitære organisationer mener, at den seneste katastrofe kunne være undgået, hvis den italienske kystvagt havde reageret på en alarm fra det europæiske grænseagentur, Frontex, som havde spottet båden med flygtninge.
Information, s. 10-11 (17.03.2023)

Retlige anliggender

EU-Domstol sår tvivl om afgørelse i sag om pantfrie dåseøl i tyske grænsebutikker
I juni 2021 vandt Dansk Erhverv en sag ved EU-Retten efter en klage over EU-Kommissionens afgørelse om, at tyske grænsebutikker kan sælge pantfrie drikkevarer til danskerne. Men torsdag kom EU-Domstolens generaladvokat frem til den stik modsatte vurdering, skriver Altinget torsdag. Generaladvokatens vurdering har ingen juridisk betydning, men den fungerer som en form for rettesnor for EU-Domstolen, som i de fleste tilfælde følger generaladvokatens vurdering. Dansk Erhverv ærgrer sig over vurderingen og må nu sætte sin lid til, at det ikke er altid, at EU-Domstolen efterlever generaladvokatens vurdering. "Skulle det endelig ske, at det ender med et nederlag for os ved EU-Domstolen, så er det op til politikerne at finde en løsning, for et sådant resultat kan ikke være i tråd med formålet med EU-samarbejdet," siger viceadm. direktør i Dansk Erhverv, Laurits Rønn. Han mener, at perspektiverne er langt større, end at danskerne fortsat kan proviantere pantfrit i grænsebutikker ved den dansk-tyske grænse. "Hvis den endelige afgørelse går mod vores klage, så betyder det de facto, at EU blåstempler, at der er områder rundt om i Europa, hvor EU-retten ikke gælder. Det vil være underminerende for EU generelt og i særdeleshed for EU's miljøregulering, som vil blive sat lysår tilbage", siger Laurits Rønn. Det er endnu uvist, hvilken dato EU-Domstolen kommer med den endelige afgørelse.
Altinget, torsdag (17.03.2023)

Sikkerhedspolitik

EUs tyngdepunkt rykker mod øst
Weekendavisen bringer et interview med Kristi Raik, vicedirektør i den estiske tænketank The International Centre for Defence and Security. I februar var NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, og den estiske premierminister, Kaja Kallas, forsamlet i anledning af 105-året for Estlands uafhængighed. Kristi Raik var i 2018-22 leder af Estlands Udenrigspolitiske Institut og har skrevet bøger og kommentarer om EUs udvidelse, europæisk sikkerhed og EUs relationer til Rusland. Hun hævder, at østeuropæerne, sammen med Norden, har påtaget sig det moralske lederskab i EU. "Hvis du ser på, hvordan EU har svaret på invasionen af Ukraine, har de østeuropæiske stater - ofte sammen med de nordiske - konstant været i front. Det er disse lande, der har presset på for en stærkere respons, flere sanktioner mod Rusland, mere støtte til Ukraine, EU-kandidatstatus til ukrainerne. De traditionelle drivkræfter i EU, Tyskland og Frankrig samt de sydeuropæiske lande, har så fulgt efter," siger hun og understreger samtidig, at "det er absolut nødvendigt at have Tyskland og Frankrig med for at få tingene til at rykke i EU - alene på grund af deres politiske og økonomiske tyngde." Hun mener, det afgørende spørgsmål er, om vi tror, at vi efter Ukrainekrigen kan nå til en aftale med Putins Rusland om den europæiske sikkerhedsorden. "Jeg vil sige, at det er umuligt. Putin er meget klar, hvad angår hans mål om at genetablere en russisk interessesfære, ja, helst et storrussisk imperium. Og det har han ikke i sinde at opgive. Den holdning er bare helt inkompatibel med vores fastholden af, at enhver europæisk stat har sin fulde suverænitet. Så længe Putin er ved magten, vil denne konfrontation med Rusland fortsætte. Vi ved ikke, hvad de næste russiske ledere vil tænke, men sandsynligvis ser de ikke særligt anderledes på det. Så vi må være forberedt på en langsigtet relation til Rusland præget af konfrontation. Det er ikke noget, alle europæiske lande er klar til at acceptere," siger Raik. Hun mener desuden, at Ukraine bør tilbydes medlemskab af NATO, før landet kommer med i EU. "NATO bør tilbyde Ukraine medlemskab, så snart krigen stopper. Vi må tage en hurtig politisk beslutning. Det vil være den mest simple måde at give Ukraine sikkerhedsgarantier på. Ukraine vil være en klar gevinst for NATO i den konfrontation med Rusland, der ikke vil stoppe i overskuelig tid. De har dybt motiverede, dygtige, kampuddannede styrker bevæbnet med de mest moderne våben, som vi har givet dem." Politikere og eksperter fra Baltikum taler ofte om, at de tre baltiske stater risikerer at blive de næste ofre for Kremls nyimperialisme, hvis russerne ikke stoppes i Ukraine. Til spørgsmålet om de baltiske lande tvivler på den politiske vilje i NATO til at komme dem til undsætning svarer Raik: "Svaret i NATO er, at man er parat til at forsvare hver tomme af sine medlemsstaters territorier. Men vi kan ikke lade være med spørge os selv om, hvad der vil ske, hvis der kommer en eller anden form for russisk intervention i de baltiske stater. Vil NATO i sidste ende virkelig risikere en atomkrig for at komme balterne til undsætning? Det er sådanne spørgsmål, der stilles, og som kræver konstante garantier fra NATO om, at det virkelig er sådan, det er."
Weekendavisen, s. 8 (17.03.2023)

Udenrigspolitik

Blandt Europas høge
En analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, der er baseret på meningsmålinger i ti europæiske lande, viser, at der er forskelle på, hvor dybt solidariteten stikker i de forskellige lande i forhold til krigen i Ukraine. Det skriver Politiken i dagens avis. I Estland, Polen, Danmark og Storbritannien er der en præference for at hjælpe Ukraine til at tilbageerobre hele sit territorium, også selv om det betyder, at krigen trækker ud. Derudover er der flest danskere - 45 procent - som svarer, at EU er "stærk" eller "stærkere" end før. Danskerne er også med 52 procent det land, hvor flest ser USA som en "allieret", vi deler interesser og værdier med. Ruslands rå aggression udfordrer Europas radikale højrefløj, og et klart flertal af tilhængerne af italienske Lega og tyske AfD kræver fred så hurtigt som muligt. Flere højrefløjspartier har længe set Vladimir Putin som allieret i en kamp mod det progressive Vesten, men i dag er der dog kun få procent af dem, som svarer, at Rusland er en allieret, man deler værdier og interesser med.
Politiken, s. 12 (17.03.2023)

Tak for den nye alvor i dansk udenrigspolitik
Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Den seneste uge har tydeligt udstillet, at dansk udenrigspolitik er under markant forandring. Med masser af meldinger som umiddelbart lugter af kynisme. [...] Med regeringsskiftet er Danmark trådt hårdt ind i en helt ny udenrigspolitisk epoke. Skiftet kan og vil nemt blive udlagt som en kovending. Hvor S-mindretalsregeringen talte om "værdibaseret udenrigspolitik", genlyder kommunikationen nu af begreber som "pragmatisme" og "realisme". [...] F.eks. ift. våbensalg til Saudi-Arabien. Reelt handler skiftet om noget andet: Endelig tager toppolitikerne verden tilstrækkeligt alvorligt. [...] Joe Bidens sandsynlige udfordrere til det kommende amerikanske præsidentvalg har gjort det klart, at de ikke vil prioritere fortsat støtte til Ukraine. Betaler Danmark og EU så prisen for at træde ind, hvor USA går ud - om mindre end to år? Eller lever vi med indrømmelser til Putin? I så fald skal vi medvirke til et mere føderalt EU for at løfte opgaven. [. ..] Tør vi satse på - og vil vi styrke - EU nok til at blive en selvstændig magt i spillet mellem USA og Kina? Ellers skal vi og EU reelt meget snart vælge mellem to ydmyge roller: som enten brobyggere mellem de to poler i en ny verdensorden eller som betingelsesløst allierede til et USA, der uvægerligt vil diktere hårdere vilkår for fortsat beskyttelse. Hvordan håndterer eller afværger vi truslen om flygtningestrømme fra et Afrika med eksplosiv befolkningsvækst? Hvordan samler vi bedst demokratier og ikkedemokratier om klimakampen? Hvad bliver den politiske pris for forsyningssikkerhed med energi og andre produktionskritiske råvarer? [...] For hvis ikke vi spiller det udenrigspolitiske spil for at vinde, er vi sikre på, at vores værdier taber. Uden realisme svigter vi reelt det, vi tror på - bare uden at ville indrømme det i tide. Vi lever i en alvorstid. Tak for endelig at tage bestik af den."
Børsen, s. 52 (17.03.2023)