EU i dagens aviser torsdag den 16. marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ny milliardfond skal skaffe store investeringer til Ukraine
Flere af dagens aviser skriver om en ny stor dansk fond, der skal skaffe investeringer til Ukraine i fremtiden. Den skal hjælpe virksomheder med at genopbygge landet, som i fremtiden kan blive et af Danmarks største eksportmarkeder. Berlingske skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og erhvervsminister Morten Bødskov (S), med et bredt flertal i ryggen, har lanceret en Ukrainefond, som skal støtte Ukraine militært, humanitært og med en kommende genopbygning. Finansieringen af Ukraine-fonden sker ikke mindst ved, at finanspolitikken bliver lempet med 0,2 procent af bruttonationalproduktet i år. Det giver alene 5,6 milliarder kroner. Resten af finansieringen er primært hentet ved at bruge 1,2 milliarder kroner af Danmarks bistand til udviklingslandene. Volodymyr Zelenskyj holdt i februar en tale til EU-Parlamentet, hvori han fortalte om sin vision for Ukraine efter krigen. Centralt for den er, at han vil have sit land optaget i EU og dermed blive en del af den "fælles europæiske familie", som præsidenten fremhævede. Lars Løkke Rasmussen fastslår, at det også er Danmarks mål på sigt at få Ukraine med i EU - men han påpeger ligeledes, at vejen derhen er mere kompliceret end som så, blandt andet på grund af landets problemer med korruption. "Selvom det er på en alvorlig baggrund, er det her jo også en erhvervspolitisk satsning. Ukraine er det største land i Europa målt på areal, de er 41 millioner mennesker og havde inden krigen en voksende industri. Der ligger et kæmpe perspektiv i det for Danmark og EU," siger Løkke.

Kristeligt Dagblad skriver, at den nye Ukrainefond flytter penge fra ulandsbistanden i Afrika til Ukraine. Det får flere nødhjælpsorganisationer til at kritisere fonden. "De seneste dage har vi set både statsministeren og udenrigsministeren slå fast, at det er vigtigt, at vi ikke svigter Afrika. Det klinger lidt hult nu," lyder det fra Sara Katrine Brandt, politisk chefrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke. Der har de seneste år i Danmark og EU været fokus på, at hvis ikke Vesten understøtter udviklingen i Afrika, så overlades den Kina og Rusland. Christian Friis Bach, udviklings- og udenrigsordfører i Radikale Venstre, støtter Ukrainefonden, men han er ikke enig i måden den skal finansieres på. "Det er det præcis modsatte, vi har brug for. I en tid, hvor Danmark og EU har brug for at få strategiske partnerskaber med andre lande, og hvor Rusland og Kina i stigende grad byder sig til, er det den forkerte vej at gå. Vi sender derfor et uheldigt signal, hvis verdens fattigste lande kan mærke, at engagementet hos dem svigter på grund af konflikten i Europa," siger han til Kristeligt Dagblad.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Altinget, onsdag; Kristeligt Dagblad, s. 3

Sikkerhedspolitik: Lækkede dokumenter afslører Putins plan for at dominere småstat
Jyllands-Posten og Berlingske skriver, at lækkede dokumenter afslører, at Rusland skal dominere Moldova i 2030. Landet skal ifølge dokumenterne afskæres fra Vesten. De hemmelige russiske planer for Moldova er blevet bragt frem i lyset gennem et samarbejde mellem flere europæiske og amerikanske medier, som er kommet i besiddelse af lækkede russiske strategidokumenter. Det er udarbejdet af Putins præsidentielle administration i samarbejde med de russiske efterretningstjenester. Putins plan er ikke at opsluge landet, men i stedet at støtte prorussiske grupper og bevægelser, standse landets integration med EU og Nato, stoppe samarbejdet med nabolandet Rumænien og binde Moldova politisk, militært, humanitært, økonomisk og forsyningsmæssigt til Rusland. Russerne vil ligeledes ifølge planerne modarbejde al moldovisk modstand mod tilstedeværelsen af russiske soldater i den ikke-anerkendte, men de facto uafhængige udbryderrepublik Transnistrien, som ligger langs Moldovas østlige grænse mod Ukraine. Ifølge Flemming Splidsboel, som forsker i det postsovjetiske rum ved Dansk Institut for Internationale Studier, følger flere dele af de lækkede planer en velkendt drejebog for russisk påvirkning af tidligere sovjetrepublikker. Han fremhæver, at krigen tærer på Ruslands kapaciteter, men også, at det øgede fokus på russiske aktiviteter hos vestlige stater og medier kan være med til at kaste lys over, hvad der tidligere foregik i det skjulte.

I Berlingske kan man i dag læse en artikel under overskriften "Rigmand beskyldt for at ville kuppe det fattigste land i Europa." Moldovas rigmand Ilon Shor, som er formand og stifter af Shor-partiet, opfordrede i sidste uge sine tilhængere til at gå på gaden og protestere. I søndags marcherede de i tusindvis mod parlamentet i Moldovas hovedstad, Chisinau, de stødte sammen med politiet, og de krævede landets proeuropæiske præsident, Maia Sandu, smidt på porten omgående. I ly af krigens kværnen har Rusland skruet op for en indsats, der skal gøde jorden for en russisk magtovertagelse i det lille land, hvor Rusland allerede har en militær tilstedeværelse i udbryderregionen Transnistrien. Det siger landets tidligere viceudenrigsminister, Iulian Groza. "Vi ser, at de konstant skruer op for presset. Fra bombetrusler og cyberangreb og misinformation til direkte trusler om at vælte regeringen med magt," siger han. Den siddende præsident, Maia Sandu, er stålsat støtte af Ukraine og populær i de øvrige europæiske hovedstæder. Hendes proeuropæiske kurs er også en af årsagerne til, at Moldova i sommer fik status som kandidat til optagelse i EU.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 10-11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Ny bankpanik i Europa: "Et blodbad, om man vil"
Flere af dagens aviser skriver om den Schweiziske storbank Credit Suisse, der igen trækker negative overskrifter og sender chokbølger gennem finansmarkedet. Bankens største investor, Saudi National Bank, kan ikke skyde flere penge ind i den nødlidende bank, hvilket har skræmt investorerne overalt i Europa. Credit Suisse har endnu ikke bedt om flere penge, men efter kollapset af Silicon Valley Bank i USA over weekenden er investorerne nervøse for om den allerede nødstedte bank får yderligere problemer. Derfor har bekymringen over Credit Suisse også ført til bredere uro på aktiemarkedet, især i banksektoren. Det paneuropæiske bankindeks Stoxx Europe 600 Banks dykker onsdag næsten seks procent og er nu nede knap 15 procent over den seneste uge. Samtidigt har nervøsiteten udløst store rentefald. Den toårige tyske rente falder 47 basispunkter til 2,45 procent, ud fra forventningen om at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten mindre end tidligere forventet for at skabe ro omkring banksektoren.

Børsen skriver også, at panikken har fået renterne til at falde, men at der torsdag er rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB), hvor det forventes, at formand Christine Lagarde vil præsentere sine overvejelser omkring pengepolitikken. Længe har markedet været overbevist om, at hun ville sætte renten op med 0,5 procentpoint på mødet. Det lovede hun nærmest på rentemødet i februar. Men den seneste tids udvikling har fået investorerne og økonomerne til at justere forventningerne. "“Markedsreaktionen onsdag er et kraftigt vidnesbyrd om, at investorerne lige nu sidder på nåle. Vi kan også se, at investorerne nu hælder til, at ECB kun hæver renten med 0,25 procentpoint torsdag. Reelt set er det en form for tillidskrise, hvor investorerne er meget nervøse for, om der er flere skeletter i skabet, som vælter ud i de kommende timer og dage," siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, til Børsen.

Kristeligt Dagblad omtaler i dag også problemerne i Credit Suisse. Her kan man blandt andet læse, at selvom der er stor bekymring, så forudser eksperter ikke en ny finanskrise. Arne Lohman Rasmussen, chefanalytiker i Global Risk Management, peger på, at EU-landene faktisk har taget ved lære af krisen i 2008. EU har indført strengere krav til for eksempel bankernes likviditet, så de er mere resistente end i 2008. Aymo Brunetti, schweizisk professor i økonomi, mener, at skylden for de finansielle problemer kan skydes på banken selv. "Denne gang er det kun enkelte banker, som er i vanskeligheder på grund af deres forretningsmodel og egne fejl. Og her er Crédit Suisse blevet ofret af sin saudiarabiske aktionær," siger han.
Kilder: Børsen, s. 4; Berlingske, s. 5; Kristeligt Dagblad, s. 3

Finansielle anliggender: Centralbankerne vil sende renterne længere op den kommende tid
Flere af dagens aviser skriver om inflation og renter. I Jyllands-Posten kan man læse, at de ledende centralbanker vil stramme skruerne omkring økonomien og finansmarkerne endnu mere de kommende uger og måneder. Det vurderer en lang række økonomer, storbanker og den danske nationalbank, kort før Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter sine renter torsdag. Den amerikanske bank BNY Mellon venter, at ECB vil hæve renterne med 1 procentpoint de kommende måneder, selvom det vil gøre økonomien værre. "Meget har ændret sig de seneste dage, men ECB har løftet renterne ind i en recession to gange før. Givet de skrappe udtalelser fra banken på det seneste, kan vi ikke udelukke, at man vil lave den samme fejl igen," siger Sebastian Vismara, senior global makroøkonom i BNY Mellon Investment Management. Den amerikanske centralbank Federal Reserve ventes at følge efter med en rentestigning, der kan sende den op på omkring 5 procent. Forsøget på at dæmpe inflationen med højere renter sker, selv om konsekvenserne bliver mere og mere tydelige. Sidste år faldt en række kryptoselskaber omkuld, bl.a. fordi investorerne fik et bedre alternativ, da renterne steg. I efteråret røg flere britiske pensionsselskaber i problemer, fordi rentestigningerne havde udhulet værdien af deres likvide beholdninger. "Reelt set er det en form for tillidskrise, hvor investorerne er meget nervøse for, om der er flere skeletter i skabet, som vælter ud i de kommende timer og dage. Vi forventer fortsat en fast hånd og en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint fra ECB, men intet er givet på nuværende tidspunkt, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

I Børsen kan man læse, at den danske nationalbank nu alligevel ikke opfordrer finansminister Nicolai Wammen (S) til at stramme finanspolitikken. Den Europæiske Centralbanks (ECB) kraftige renteforhøjelser, som nu får Nationalbanken til at skifte kurs og droppe sidste efterårs advarsel til regeringen om en for løs finanspolitik. "Nu ser vi et mere ensartet billede i Danmark og euroområdet, fordi presset er aftaget mere herhjemme. ECB har sat renterne kraftigt op. Det er det hurtigste og det højeste i ECB's levetid. Derfor vurderer vi nu, at den rentestigning kan erstatte den stramning af finanspolitikken, vi anbefalede dengang," siger Christian Kettel, direktør i Nationalbanken.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10-11, 1; Børsen, s. 1, 16-17

Andre EU-historier

Økonomi: Danmark holder stadig den økonomiske strammerfane højt i EU: "Reglerne må ikke blive slappere"
På Altinget kan man i dag læse, at den igangværende reform af EU-landenes finanspolitiske spilleregler ikke må føre til en udvanding. Det mener fungerende økonomiminister Stephanie Lohse (V). "Fra dansk side er det i det hele taget vigtigt, at det ikke bliver nogle regler, der er slappere, end vi kender til i dag. Det skal være nogle, som stadigvæk sikrer, at man har en sund og holdbar finanspolitik. Og som skal bidrage til, og forhåbentlig også i mere effektiv grad, end det har været tilfældet hidtil at få nedbragt gælden i de lande, som har et uholdbart gældsniveau," lød det fra Lohse på hendes første ministerrådsmøde i Bruxelles tirsdag. Dermed peger Stephanie Lose på de problemer, som omkring halvdelen af EU-landene har med at overholde EU's regler om, at et lands statsgæld ikke må være højere end 60 procent af landets bruttonationalprodukt.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Chefjurist: Den geopolitiske techkamp kan sprænge EU's kinapolitik indefra
I et debatindlæg på Altinget skriver chefjurist Anders Aaselund Høier blandt andet: "Selvom EU’s medlemsstater kan indføre egne eksportkontrolregler, er det de multilaterale eksportkontrolregimer og EU-koordinering, der er styrende for, hvilke restriktioner Europa indfører og agerer efter. Det er unægtelig et scoop for Biden-administrationen, at den har fået et centralt EU-land som Holland (hjem for selskabet ASML, producent af Ekstrem Ultraviolet Litografi-maskiner, der kan samle de mest avancerede halvledere, der bruges til blandt andet data centre, biler og iPhones) til at adoptere amerikanske synspunkter. [...] I den nationale sikkerhedsstrategi nævnes en række andre eksempler. For eksempel mikroelektronik, avanceret databehandling og kvanteteknologier, kunstig intelligens, bioteknologi og fremstilling af syntetiske bioprodukter, avanceret telekommunikation og ren energi teknologier. Hvis man vender sig mod den amerikanske myndighed Bureau of Industry and Security under Handelsministeriet, er listen imidlertid betydelig mere omfattende med 14 repræsentative kategorier af nye teknologier. [...] EU ønsker at holde især den handelspolitiske linje til Kina åben. Dertil har EU skabt sin åbne strategiske autonomi, der handler om at EU skal se verden gennem sin egen prisme og derigennem bevare en åben økonomi og således mindske EU’s afhængighed af andre. Men det vil blive sværere i takt med den teknologiske udvikling at holde sammen på en fælles europæisk tilgang til Kina som 'forhandlingspartner, økonomisk konkurrent og systemisk rival'. Konsekvensen er, at EU's medlemsstater halter efter USA, som de alligevel i sidste ende ender med at følge. Værre er, at det skaber tvivl om, hvorvidt EU reelt er i stand til at beskytte europæisk teknologi. Af hensyn til Kina har EU bevidst undladt at handle for at opnå en fælles politik på området. Netop derfor, og med risikoen for tab af teknologisk førertrøje, tilsluttede Holland sig aftalen med USA, noget som den hollandske premierminister Mark Rutte lod forstå er en opgave for EU."
Kilde: Altinget

Konkurrence: Risikerer Europa at lukke sig om sig selv? Ny plan for grøn industri deler vandene
Altinget torsdag bringer en analyse skrevet af Europa-analytiker Thomas Lauritzen. Her kan man blandt andet læse: "Hvis man ikke vidste bedre, kunne man næsten tro, at Margrethe Vestager gemmer sig i de her dage. I sidste uge forlod konkurrencekommissæren EU-hovedstaden uden at holde noget pressemøde om en længe ventet beslutning om forlængelse af lempelige kriseregler for national statsstøtte. Og når Kommissionen torsdag fremlægger en stor pakke med forslag til styrkelse af europæisk industri samt produktion af råstoffer, befinder Vestager sig næsten 9.000 kilometer væk i den colombianske hovedstad Bogota. Måske er Vestager i det hele taget utilpas ved det skred, der er ved at ske i Den Europæiske Unions handels- og industripolitik. [...] Men alligevel: Det virker påfaldende, at netop Margrethe Vestager - der også er ledende næstformand med ansvar for industriel udvikling - ikke er til stede, når EU efter intense forberedelser præsenterer det gamle kontinents svar på USA's statsstøtte og Kinas voksende dominans. Hun plejer ellers ikke at holde lav profil. [...] Coronakrisen og Ruslands krig mod Ukraine får Europa til at slå ind på en noget anden vej end den, som EU befærdede, da Margrethe Vestager blev konkurrencekommissær i 2014. Frigørelsen fra russisk gas og olie har rystet Europas økonomi og fremtvunget reformer af det europæiske elmarked. Nu betyder frygten for afhængighed af kinesiske råstoffer og unfair konkurrence fra både Kina og USA, at EU følger op med en serie forslag og beslutninger, der for få år siden ville være blevet set som protektionistiske og konkurrenceforvridende. [...] Der er flere forskellige ting i gang, som skal ses i sammenhæng. Meget af det er en direkte reaktion på USA's kæmpe nye industripakke, Inflation Reduction Act (IRA), med op mod 2.600 milliarder kroner i støtte og skattefordele til amerikanske virksomheder. Det har skabt frygt for så skæv en konkurrence, at Europas egen grønne storindustri må flytte store dele af produktionen over på den anden side af Atlanten. Men nu er der i stedet udsigt til "en slående symmetri" mellem IRA og de nye europæiske tiltag. I hvert fald hvis man skal tro EU-Kommissionens formand, der lige har været på besøg hos præsident Biden i Washington for at diskutere netop dette. [...] I sidste uge besøgte EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsident Joe Biden i Det Hvide Hus for bl.a. at tale om at undgå et kapløb mellem amerikansk og europæisk industristøtte. [...] Efter mødet med Biden forsikrer Kommissionens formand, at der er aftaler på vej om privilegeret adgang til det amerikanske marked for europæisk producerede elbiler og batterier. Der kommer også et styrket samarbejde mellem EU og USA om vigtige råstoffer, så begge kan gøre sig mere uafhængige af Kina på det område. Men Ursula von der Leyen understreger, at "størstedelen af arbejdet stadig ligger hos os i Europa," hvis vores industri skal kunne klare sig i fremtiden: 'Vi europæere må blive bedre til at opdyrke vores egen grønne industri. Vi må accelerere og forenkle vores procedurer. Og vi må give bedre adgang til både offentlig og privat finansiering,' sagde hun."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Danmark kan få et ekstra medlem af Europa-Parlamentet
Altinget skriver onsdag, at nye beregninger viser, at Danmark, sammen med otte andre lande, lige nu ikke er repræsenteret tilstrækkeligt i Europa-Parlamentet. Nu lægger to parlamentarikere op til at tilføje et ekstra dansk mandat for at rette op på uligheden.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Grønne organisationer: Miljøministeren skal træde på kvælstofbremsen, mens vi stadig kan redde vandmiljøet
Altinget onsdag skriver, at det trods talrige politiske aftaler ikke er lykkedes at nedbringe udledningen af kvælstof. Dermed har Danmark direkte kurs mod et brud på EU's Vandrammedirektiv. Ny foreslår fire miljøorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund og Grøn Omstilling, at der laves en akutplan for at nedbringe udledningen af kvælstof til havmiljøet. For at Danmark kan leve op til EU's miljømål om god økologisk tilstand i de danske vandområder, har Miljøstyrelsen vurderet, at udledningen skal nedbringes til 38.300 tons kvælstof per år. Der er med andre ord behov for at sænke udledningen med cirka 18.000 tons per år.
Kilde: Altinget, onsdag

Klima: Bæredygtigt Landbrug: Det ensidige fokus på kvælstof sikrer ikke et godt vandmiljø
Altinget bringer onsdag et debatindlæg af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug. Han skriver blandt andet: "Dansk landbrug er i rivende udvikling. Også med forhold, der falder indenfor miljøministerens område, blandt andet med at påpege og implementere løsninger til gavn for vandmiljøet. Målet for landbruget på det område er et bedre vandmiljø som ønsket i EU's vandrammedirektiv. Det officielle danske mål har hidtil alene været at nedsætte kvælstofudledningen til vandmiljøet - og det ved hjælp af samme virkemidler, der har været brugt i årevis, og som ikke har haft virkning. Er den nye minister parat til at se på denne udfordring? [...] Bæredygtigt Landbrug har påpeget denne problematik længe. Hvornår vil ministeren se på, at de store arealkrav om efterafgrøder faktisk er et problem for vandmiljøet? Og at ensidigt fokus på kvælstof ikke medfører, at man lever op til EU's vandmiljøplan for en god økologisk tilstand? [...] Samtidig er det aktuelt at spørge: Hvilke initiativer vil miljøministeren iværksætte for at begrænse mikroplast fra dækrester, som ledes med regnvandet til havmiljøet? Alene fra Danmark drejer det sig om mange tons årligt. Denne problematik har fået øget aktualitet, efter at flere og flere kommuner indfører separat kloakering."
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Volt får ny ledelse og gearer op til europaparlamentsvalg
Ina Hoogeland og Frederik Larsen er nye bestyrelsesforpersoner i partiet Volt, der stiller op på kommunalt og europæisk plan. Det skriver Altinget onsdag. "Valget i 2024 bliver definerende for Europas håndtering af klimakrisen, sikkerheden og økonomien i Europa - derfor har vi brug for at styrke Volts position i Europa-Parlamentet, der som det eneste parti er forankret både lokalt og europæisk," udtaler Kathrine Richter, der er tidligere fuldmægtig på den australske ambassade i Danmark. Volts hovedbestyrelse består nu af hollandske Ina Hoogeland, danske Frederik Larsen og franske Mathieu Pouletty. Partiet repræsenteres i Europa-Parlamentet af Damian Boeselager, der sidder i gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance (G/EFA).
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Sådan vil EU ændre det europæiske elmarked
På Altinget onsdag kan man læse, at Kommissionen tirsdag har præsenteret et forslag til en reform af elmarkedet. Beslutningen om at lave en reform af det europæiske elmarked blev annonceret tilbage i september under Ursula von der Leyens årlige State of the European Union-tale, og formålet er at skærme forbrugerne mod svingende energipriser. En af de centrale ændringer, som EU-Kommissionen lægger op til, er, at der i højere grad skal gøre brug af to-sidede contract for differences (CfD'er). Fremover vil to-sidede CfD'er være den eneste støtteform, som EU's medlemslande kan tilbyde til projekter med grøn energi og kernekraft. Tanken med at udvide brugen af disse kontrakter er, at det skal sikre mere robuste systemer. Et andet redskab, som EU planlægger at tage i brug, er Power Purchase Agreements (PPA). Her er der tale om langsigtede aftaler mellem opstillere af grøn strøm og virksomheder eller elhandlere, der har interesse i at sikre sig grøn strøm til en fast pris i mange år frem. Forslaget lægger også op til, at det skal blive nemmere at etablere energifællesskaber. Helt konkret foreslår EU, at borgere, som investerer i solceller, skal kunne sælge overskudsstrøm til naboer, og ikke kun til deres energiselskab."
Kilde: Altinget, onsdag

Migration: EU-kommissær: "Rwanda-modellen er ikke en mulighed"
Altinget skriver onsdag, at Kommissionen tirsdag den 14. marts har foreslået nye tiltag, der skal styrke EU's ydre grænser og fremskynde tilbagesendelsen af migranter, hvis asylansøgning er blevet afvist. Kommissionen ønsker blandt andet, at medlemslandene bliver bedre til gensidigt at anerkende hinandens beslutning om at afvise asylansøgningen, hvilket i dag ikke sker i tilstrækkeligt omfang, og dermed gør processen unødigt langvarig, mener EU's svenske kommissær for indre anliggender Ylva Johansson. "I dag er der mulighed for, at en person, der har fået afslag på sin asylansøgning i en medlemsstat, bare kan forsvinde og møde op i en anden medlemsstat og starte processen igen. Det er naturligvis et reelt misbrug af systemet. Vi er nødt til at lukke disse smuthuller," sagde hun på et pressemøde tirsdag. Kommissionens forslag kommer efter de seneste måneders store EU-fokus - drevet af det svenske formandskab - på at gøre tilbagesendelse af migranter mere effektiv, øge presset på oprindelseslandene for at tage deres borgere tilbage og styrke EU's ydre grænser. På det ekstraordinære topmøde i februar blev EU's stats- og regeringschefer også enige om at styrke samarbejdet på disse områder.
Kilde: Altinget, onsdag

Sundhed: Europa-parlamentariker: Der er behov for en europæisk sundhedsunion for børn med sjældne diagnoser
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad blandt andet: "I Danmark findes der 1500 forskellige sjældne diagnoser, og op mod 50.000 danskere lever med en eller flere af disse. For sjældne diagnoser gælder det, at kun få behandlere har tilstrækkelig viden om den pågældende sygdom, og at mange patienter derfor står alene med sygdommen. Derfor er der inden for området behov for yderligere samarbejde mellem EU-landene. [...] Derfor skal EU-landenes sundhedsvæsener ikke være identiske. Men jeg vil heller ikke falde i den grøft at tro, at intet godt kan komme ud af et europæisk samarbejde inden for sundhed. For der er områder, hvor der er behov for øget samarbejde mellem landene, og som snarest muligt bør frigøres fra medlemslandenes permanente begrænsninger. De sjældne diagnoser er et af de områder. [...] Europa er formet af kristne værdier. Dermed bygger vores samfund på imperativet om, at vi måler os selv på, hvordan vi behandler de svageste grupper. Derfor vil jeg gerne have en sundhedsunion for børn med sjældne diagnoser, så vi kan passe bedst muligt på nogle af de mest udsatte borgere i EU. Vi behøver ingen traktatændringer for at realisere dette. Kun viljen hos os politikere til at løfte os over at tale de store vælgergruppers sag. [...] Lad os derfor skabe en sundhedsunion i EU for sjældne diagnoser - et ægte indre marked, om man vil - og lad os begynde med børn med sjældne og ofte aggressive sygdomme."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Landbrug: Jylland som én stor ulvezone
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Husdyr i hele Jylland bør beskyttes mod ulve, mener Landbrug & Fødevarer. Der er nu så mange ulve, at de ikke længere kun lever i de såkaldte ulvezoner i Vest- og Midtjylland, hvor landmænd får tilskud til ulvesikre hegn. Antallet af ulve i Jylland er på ét år fordoblet til nu 29. Det samme er antallet af ulvedrab på husdyr til nu 161. [...] Ambitionen om at gøre Danmark, altså Jylland, til ulveland er hidtil blevet ført frem af ret snævre interessegrupper, som så har demonstreret en betydelig politisk gennemslagskraft. [...] Men det rokker ikke ved behovet for en ordentlig debat om, hvad der foregår. Og det er slet ikke nok at henvise til, at også EU har en plan for at få ulven tilbage. [...] Det siger sig selv, at udgifterne til ulvesikring i Jylland må dækkes bedre, end det sker i dag. Af det ene følger det andet. Alt andet vil være skandaløst. Det kan man dog tillade sig at kalde en teknikalitet, som bare skal på plads. Helt afgørende er at få svar på det grundlæggende spørgsmål om ulven i Danmark, altså Jylland."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Klima: Speed på grønne teknologier
I Jyllands-Posten kan man læse, at Kommissionen i denne uge vil komme med nye forslag til, hvordan man kan øge adgangen til vigtige råstoffer og udbrede strategisk vigtige grønne teknologier. EU-Kommissionen forsøger dermed at øge konkurrencen på mere lige vilkår med USA og Kina. Begge lande bruger ifølge EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, statsstøtte i et omfang, som kræver handling. Jakob Wichmann, partner og co-founder, The Footprint Firm, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Virksomheder skal på eget initiativ begynde at interessere sig langt mere for deres egen forsyningssikkerhed - og særligt når det kommer til de sjældne råmaterialer. [...] 'Vi oplever i dag et globalt kapløb om forsyning og genanvendelse af kritiske råmaterialer.' Det var ordene fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da hun holdt sin State of the Union tilbage i efteråret 2022. Siden har EU annonceret den såkaldte Critical Raw Materials Act, som skal fremtidssikre europæiske virksomheders forsyning af kritiske råstoffer. Der skal fart på produktionen inden for EU's grænser, og så skal virksomheder og forskere i gang med at udvikle nye cirkulære forretningsmodeller. [...] Det er vigtigt, at der er kommet fokus på netop det fra EU's side, men det er ikke nok. Den europæiske indsats vil ikke gå hurtigt nok til, at det er tilstrækkeligt for danske virksomheder. Kigger man alene på minedrift i EU, tager det i omegnen af 10 år at få godkendt og opført en mine - det er tid, vi ikke har, når man kigger på 2030-klimamålene. [...] Den viden skal virksomheder lægge sig i selen for at indhente og bruge aktivt, hvis de vil være grønne frontløbere - og hvis de skal kunne følge med de kravene fra investorer. Virksomheder skal demonstrere, at de er robuste i forhold til ændringer i markedet og den globale forsyningssituation. Derudover skal de vise, at de har styr på deres aftryk på naturen - ud over klima og direkte CO2-udledninger, og fremlægge målsætninger og køreplaner for cirkularitet, miljø, biodiversitet og ansvarlig sourcing. Og det kræver, at vi ikke venter på EU, men igangsætter en målrettet og strategisk indsats ude i direktionslokalerne - allerede i dag."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16, 18

Klima: GMO er en vigtig teknologi i klimakampen
Wilhelm Ditlev Christian Thomsen, klima-, natur-, og miljøordfører i Konservativ Ungdom, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "I dag mødes EU's miljøråd for blandt andet at drøfte et forslag om potentielle ændringer af lovgivningen på GMO-området. Det ses i lyset af store fremskridt, hvor teknologier som CRISPR-Cas9, der er et klippeværktøj til at redigere gener, er blevet mere tilgængelige og udviklet i et omfang, der gør geneditering sikrere og kontrollerbar i en langt højere grad end den dominerende GMO-metode i dag. Den adskiller sig nemlig i så stor udstrækning fra andre metoder til genredigering, at det ikke giver mening at kategorisere den som traditionel GMO i EU's reglement, fastslår EU-Kommissionen. Det har fået Greenpeace, NOAH og syv andre organisationer til at råbe vagt i gevær i et åbent brev til miljøminister Magnus Heunicke (S) i frygt for, at reguleringen moderniseres. [...] Men det er en grundløs frygt. Verdensbanken og FN har peget på genredigering som én af ti teknologier, der skal levere løsninger, som kan bidrage i kampen mod klimaforandringer. I dag kan vi, hvis vi udnytter teknologiens potentiale, gøre planter modstandsdygtige over for klimaforandringer, insekter og sygdomme. Vi kan udvikle afgrøder, der har behov for mindre gødning og måske endda få dem til at optage kvælstof fra luften. [...] GMO-produkter burde derudover kunne kaldes for økologiske. De er lige så naturlige som de planter, vi i årtusinder har forædlet. Den eneste forskel er, at vi i dag kan forædle mere kontrolleret, bedre og hurtigere."
Kilde: Information, s. 18

Klima: Europa behøver akut en ambitiøs grøn industripolitik
Bjarke Mølle, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, skriver i en kronik i Information i dag blandt andet: "Det er på høje tid, at vi i Europa fører en mere aktiv grøn industripolitik, der kan give et offensivt modspil til den ambitiøse Inflation Reduction Act, som præsident Joe Biden har søsat. Der er tale om den største investeringspakke til grønne energikilder, der nogensinde er lanceret i USA. [...] Bidens lovpakke er i nogle kredse kontroversiel, men den vil helt sikkert accelerere USA's grønne omstilling og trække mængder af privat kapital fra Europa til USA. [...] Som modsvar har EU's stats- og regeringschefer åbnet op for at lempe de nuværende statsstøtteregler, så medlemslandene nemmere kan bevilge offentlige penge til grønne virksomheder og teknologier. Kommissionen lægger nu op til at føre en aktiv grøn industripolitik. Her bør Danmark gå offensivt ind i debatten i stedet for at stikke hovedet i busken. Uden offensive investeringer fra EU og medlemsstaterne kan vi ikke konkurrere med USA og Kina. [...] Gør det attraktivt at udbygge med sol- og landvind, udlæg store vedvarende energizoner uden bureaukratiske snubletråde, investér massivt i transmissionsnettet, støt en hurtigere elektrificering af transport og industri, frem boligrenoveringer, og investér i den næste generation af grønne teknologier lige fra batterier til Power-to-X. Men regeringerne bør foretage klare strategiske prioriteringer. Vi bør samtidig stoppe alle former for statsstøtte til fossil energi og afbrænding af biomasse. [...] Også inden for EU's grænser hænger staterne stadig fast i den fossile æra. Ifølge en rapport af Enerdata for Europa-Kommissionen har vi de seneste år set en »betydelig« fossil statsstøtte. I 2020 fik kul-, olie- og gassektoren i EU-landene direkte 50 milliarder euro - inklusive afgiftsfritagelser. Den fossile støtte er reelt langt større, end disse tal viser, da EU-tallene ikke medregner de indirekte effekter ved højere miljøforurening og ekstra sundhedsomkostninger. [...] Det haster med den grønne omstilling. Så derfor bør der gøres op med direkte og indirekte statsstøtte til de energikilder og det forbrug, der medfører høje CO2-udledninger. Det er vigtigt, at SVM-regeringen fjerner alle de direkte og indirekte subsidier til klimaskadelig energi. Derudover bør Danmark spille aktivt ind i EU og arbejde for, at der bliver sat en stopper for alle subsidier til kul, olie, gas og biomasse. Pengene kan frigøres til en offensiv grøn industripolitik, så vi får et stærkt europæisk modspil til præsident Bidens Inflation Reduction Act. Vi har brug for et hurtigt kursskifte, der accelererer den grønne omstilling af energisektoren og stimulerer den næste generation af grønne teknologier."
Kilde: Information, s. 16-17

Det digitale indre marked: EU er klar til afsluttende forhandlinger om datalov
Tirsdag vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til Kommissionens forslag til en ny dataforordning med stemmerne 500 for, 23 imod og 110 hverken/eller. Det skriver Altinget. Nu forventes det, at trilogforhandlingerne sættes i gang inden for kort tid, og der er ingen tid at spilde, understregede EU-kommissæren for det indre marked på et pressemøde tirsdag. "Vi står over for en enorm bølge af data, så vi skal være klar. Vores industri, vores økonomi burde være klar til at drage fordel heraf. Det er derfor, jeg bliver ved med at sige, at vi skal gennemføre det her hurtigt, og jeg ved på baggrund af de snakke, som jeg har haft med flere medlemsstater, at Rådet også anerkender dette," sagde EU-kommissær for det indre marked Thierry Breton. Erhvervslivet ser store perspektiver i, at adgangen til flere data kan give viden, som kan bruges til at forbedre eller udvikle nye produkter og services. Ifølge EU-Kommissionen bliver 80 procent af industridata aldrig brugt. Europa-Parlamentet har blandt andet fremsat ændringer for at beskytte virksomheders forretningshemmeligheder og for at forhindre meget brede anmodninger om dataadgang fra offentlige myndigheder. Et af formålene med dataloven er, at europæiske virksomheder får lettere ved at skifte mellem cloud-udbydere. "Fremtiden er for mange i 'cloud'en'. Derfor skal det være lettere som dansk virksomhed at skifte cloud-udbyder. Vi skal have større konkurrence på cloudmarkedet, så vi får bedre priser og services," siger Morten Løkkegaard, EU-gruppeformand for Venstre og medforhandler i dataforordningen.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: 600.000 danske vælgere til grin
Ekstra Bladet skriver, at otte ud af 14 danske politikere, som blev stemt ind i Europa-Parlamentet i 2019, har forladt den post vælgerne gav dem. Enten har de forladt parlamentet, eller også har de skiftet parti. Senest er det Bergur Løkke Rasmussen, der trods klokkerene garantier for det modsatte fremført så sent som i november alligevel forlod Venstre denne uge for at blive medlem af Moderaterne - et parti hans far Lars Løkke Rasmussen har startet. Også SF's næststørste stemmesluger, Karsten Hønge, meddelte kort efter valget, at han alligevel hellere ville sidde i Folketinget frem for i EU, som han ellers lige havde ført valgkamp for. Kun en måned senere var det så Socialdemokratiets største stemmesluger, Jeppe Kofod, der forlod Bruxelles for i stedet at blive udenrigsminister i Mette Frederiksens S-regering. Ifølge valgforsker og professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er antallet af danske udskiftninger i Europa-Parlament "meget højt". "Ligegyldigt hvordan man gør regnebrættet op, så er det her negativt. Det skaber politikerlede, men graden af det kan så være forskellig, alt efter hvor godt de enkelte politikere får forklaret deres skift. Tallet er meget højt. Europa-Parlamentet har behov for legitimitet, og det kan da virke hult, når så mange flytter rundt," siger han.

I Ekstra Bladets leder kan man i dag blandt andet læse: "En virus har spredt sig hos danske politikere: Vælgerne-kan-rende-mig-fititis. Seneste sygdomsudbrud har ramt Løkke Junior, men mange andre har åbenlyst smitten. Det ser desuden ud til, at den er særlig udbredt blandt danske europaparlamentarikere. Siden seneste valg til Europa-Parlamentet har otte EU-politikere forladt deres post i utide. Vi har kun 14 pladser i Bruxelles, så det er trods alt en sjat. Det drejer sig om Søren Gade (V), Jeppe Kofod (S), Peter Kofod (DF), Linea Søgaard-Lidell (V), Karsten Hønge (SF), Karen Melchior (R), Bergur Løkke Rasmussen (V/M) og Kim Valentin (V). [...] Situationen blandt skaren af danske europaparlamentarikere er særlig alvorlig. 600.000 danskere har i alt sat deres kryds ved en af ovenstående politikere, som altså har forladt skuden. [...] Ekstra Bladet opfordrer selvfølgelig politikerne til at stoppe med at skifte parti og løbe fra posten i tide og utide. Vi opfordrer i samme ombæring den danske medicinalindustri til at begynde at udvikle en vaccine mod den politiske syge, Vælgerne-kan-rende-mig-fititis. Symptomerne kan alle få øje på."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 24-25, 36