- 29/5: Andrus Ansip og - senere på dagen - Jyrki Katainen tager imod erhvervsminister Brian Mikkelsen.
- 29-30/5: Rådet for Konkurrenceevne
Vigtigste punkter på dagsordenen: typegodkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer, servicepakken, status over konkurrenceevnen, det digitale indre marked, industripolitik, virksomhedsoverdragelser, rumpolitik, forskning og innovation - Læs mere...
- 29/5-2/6: EU Green Week 2017 – Grønne jobs for en grønnere fremtid
EU’s Grønne Uge 2017 løber af stabelen fra den 29. maj til den 2. juni, og temaet i år er: Grønne jobs for en grønnere fremtid. Der vil blive fokuseret på, hvordan EU’s miljøpolitik skaber grønne jobs og bidrager til bæredygtig og socialt ansvarlig økonomisk vækst i EU. Der vil også blive sat spot på efterspørgslen efter nye typer af grønne kompetencer inden for mange erhverv.
Ud over en konference på højt niveau i Bruxelles, er der også en række partnerarrangementer i hele Europa på programmet. Både interessenter og almindelige borgere opfordres til at deltage fysisk og til at blive “virtuelle” deltagere i en masse forskellige onlinearrangementer og aktiviteter på de sociale medier.
Baggrund:
EU’s Grønne Uge giver hvert år interessenterne og civilsamfundet mulighed for at diskutere EU’s miljøpolitik. Denne hovedbegivenhed i den miljøpolitiske kalender organiseres af Europa-Kommissionen og tiltrækker politiske beslutningstagere, førende miljøforkæmpere, interessenter og borgere fra Europa og resten af verden.
Dette års tema er “Grønne jobs for en grønnere fremtid”. Den cirkulære økonomi, som understøttes af EU’s miljøpolitik, er ved blive en realitet. Den vil tilskynde til fundamentale ændringer i hele EU ¬- også på arbejdsmarkedet. For når virksomhederne udvikler nye, bæredygtige forretningsmodeller, udvider deres markeder og indfører innovative løsninger, der indebærer effektivt ressourceforbrug, kan det føre til skabelse af nye jobs - Læs mere...
- 30/5: Lovforslag om at styrke og videreudviklet det europæiske solidaritetskorps
Den 30. maj 2017 ventes Kommissionen at fremligge et lovforslag om det europæiske solidaritetskorps, som blev bebudet, da korpset blev lanceret i december 2016. Det nye målrettede retsgrundlag vil konsolidere første fase af dette nye initiativ, der bygger på nuværende finansieringsprogrammer, og videreudvikle det europæiske solidaritetskorps. Det skal omfatte et øremærket budget og danne grundlag for en solid videreførelse, så der bliver mulighed for, at 100 000 unge kan tilmelde sig frem til udgangen af 2020.
Ved udarbejdelsen af forslaget lancerede Kommissionen både en åben høring på internettet og målrettede høringer af interessenter, som blev afsluttet med et interessentforum den 12. april. I alt deltog 660 privatpersoner og organisationer i høringen, og omkring 700 personer deltog i interessentforummet.
Reaktionerne fra de unge, organisationerne, civilsamfundet og de nationale myndigheder var overvejende positive, og der blev taget godt imod synligheden og den politiske anerkendelse til de unges engagement i solidariske aktiviteter og deres øgede muligheder for at bidrage gennem det europæiske solidaritetskorps - Læs mere...
- 30/5: Kommissionen forelægger et budget med fokus på beskæftigelse, investeringer, migration og sikkerhed - Læs mere...
- 30/5: Kommissionen præsenterer en strategi for inklusiv og fremtidsorienteret uddannelse af høj kvalitet - Læs mere...
- 30/5: Udtalelser i sagerne C-649/15 P TV2 Danmark mod Kommissionen, C-656/15 P Kommissionen mod TV2 Danmark og C-657/15 P Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen - Læs mere...
- 30/5: Udtalelse i sag C-165/16 Lounes
I denne sag bliver Domstolen spurgt, om en medlemsstat i sin lovgivning kan fastlægge, at en statsborger i én EU-medlemsstat, efter at have fået statsborgerskab i en anden medlemsstat, hvor han/hun nu bor, ikke længere kan nyde godt af retten til fri bevægelighed i EU og af de dertil knyttede sekundære rettigheder såsom retten til familiesammenføring.
Den algierske statsborger Toufik Lounes ankom til Storbritannien i 2010 på et besøgsvisum og blev efter visummets udløb boende ulovligt i landet. I 2013 indgik han et forhold til en kvinde, Perla Ormazabal, og i 2014 blev parret gift. Perla Ormazabal er født i Spanien og flyttede til Storbritannien i 1996 for at studere engelsk. I 2009 blev hun naturaliseret britisk statsborger.
I 2014 ansøgte Toufik Lounes det britiske indenrigsministerium om et opholdskort i henhold til EØS-immigrationsforordningen fra 2006 (om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - EØS) som familiemedlem til sin kone. Indenrigsministeriet afviste ansøgningen med den begrundelse, at formålet med definitionen af en EØS-statsborger i immigrationsforordningen (som gennemfører EU’s direktiv 2004/38/EF om fri bevægelighed) er at forhindre, at personer med dobbelt britisk-EØS-statsborgerskab nyder godt af direktivet, og at udelukke deres familiemedlemmer fra retten til fri bevægelighed. Toufik Lounes har anlagt sag til prøvelse af denne afgørelse.
High Court of England and Wales anmoder nu Domstolen om at tage stilling til, om et par kan fortsætte med at nyde godt af retten til fri bevægelighed i EU under disse omstændigheder
Pressemeddelelse (EN) - Læs mere om sagen...
- 31/5: Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles Denne gang bl.a. om Den Økonomisk og Monetær Union - Læs mere...
- 1/6: Borgerdialogmøde i Esbjerg med næstformand Maroš Šefčovič der bl.a. har ansvaret for energi - Læs mere...
- 1/6: Miguel Arias Cañete i København
Han holder bl.a. hovedtalen ved "Energy Infrastructure Forum"
- 1/6: Margrethe Vestager i Danmark
Hun holder hovedtalen ved REDO biannual Cumulus conference, som arrangeres af Designskolen Kolding, en hovedtale om fair konkurrence hos Europabevægelsen samt en hovedtale på Erhvervsakademi Aarhus om sin rolle som konkurrencekommissær og aktuelle EU-spørgsmål
- 1/6: EU-kommissær for internationalt samarbejde og udvikling, Neven Mimica på Grønland - Læs mere...
- 1/6: Maroš Šefčovič besøger Danmark på sin rundrejse i energiunionen
Han taler med repræsentanter for Dansk Energi og LEGO-koncernen om dagordnen for miljømæssig ansvarlighed, deltager i en borgerdialog, mødes med repræsentanter for Syd Energi og besøger ARLA-mejeri - Læs mere...
- 1-2/6: Topmøde mellem EU og Kina
Emnerne bliver: strategiske partnerskab, handel, klimaændringer og migration samt udenrigspolitik og sikkerhedsmæssige udfordringer - Læs mere...
- 8/6: Udtalelser i sagerne C-490/16 A.S. og C-646/16 Jafari
I disse to sager skal EU-Domstolen afgøre, om de asylansøgere, der rejste til Kroatien uden at blive tjekket ved den serbisk-kroatiske grænse, og som af de kroatiske myndigheder blev transporteret på en organiseret måde med tog til Slovenien i flygtningekrisens mest kritiske dage, rejste lovligt ind i EU.
En syrisk borger kom til Kroatien på ovenstående måde og rejste derefter videre til Slovenien, hvor han indgav en asylansøgning. De slovenske myndigheder afviste at behandle hans ansøgning med den begrundelse, at Kroatien i henhold til Dublin III-forordningen havde ansvaret for at behandle den. Ifølge forordningen skal en asylansøgning behandles af den medlemsstat, som ansøgeren rejste til fra et land uden for EU ved at krydse grænsen ulovligt. På de slovenske myndigheders anmodning erkendte Kroatien dog, at grænsepassagen var ulovlig og anerkendte sit ansvar til at behandle den syriske asylansøgers ansøgning.
I denne forbindelse anmoder den slovenske domstol EU-Domstolen om at tage stilling til, om grænsepassagen bør anses som ulovlig på trods af, at den syriske borger har fået tilladelse af de kroatiske myndigheder til at rejse ind på kroatisk område. Det skal bemærkes, at de slovenske myndigheder formentlig ville have pligt til at vurdere asylansøgningen, hvis grænsepassagen ikke var ulovlig.
En østrigsk domstol, som behandler asylansøgninger fra to afghanske kvinder og deres børn, som rejste ind i EU på samme måde som den syriske borger i det slovenske tilfælde, beder ligeledes Domstolen om ud over den slovenske domstols spørgsmål at tage stilling til, hvorvidt det, at Kroatien, Slovenien og Østrig tillader asylansøgere at rejse ind på deres respektive områder uden et Schengenvisum, bør anses som en stiltiende udstedelse af et sådan visum til disse personer - Læs mere om sag C-490/16 og C-646/16
- 15-16/6: Arrangement på højt plan om EU's politik for Arktis i Oulu
EU-kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri, Karmenu Vella, vil sammen med EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, Federica Mogherini, samt den finske udenrigsminister, Timo Soini, være vært ved et arrangement på højt plan om EU's politik for Arktis den 15. og 16. juni i Oulu i Finland. På konferencen vil der være talere fra både EU og lande uden for EU.
Baggrund:
Arrangementet vil se på innovative tilgange til at håndtere udfordringerne i Arktis. Klimaforandringer sætter pres på området, men forøget adgang åbner også nye muligheder. Der er et klart behov for at sikre beskyttelse af miljøet og bæredygtig udvikling i Arktis til gavn for lokalsamfundene, herunder de oprindelige folk. Videnskab, forskning, innovation og inddragelse af interessenter er vigtige faktorer i den forbindelse. Det er ligeledes vigtigt med tæt internationalt samarbejde på politiks, økonomisk og teknisk niveau. For når alt kommer til alt, har de tiltag og beslutninger, der tages andre steder i verden, direkte indflydelse på Arktis, og miljø- og klimaforandringerne i Arktis vil samtidig i højere og højere grad få vidtrækkende globale konsekvenser.
- 15-18/6: #EUiDK til Folkemødet på Bornholm - Læs mere...
- 22-23/6: Det Europæiske Råd mødes i Bruxelles
- 1/7: Estland overtager formandskabet for EU
Fra den 1. juli 2017 varetager Estland for første gang EU-formandskabet som en del af den formandskabstrio, der også omfatter Bulgarien (januar-juni 2018) og Østrig (juli-december 2018).
- 7-8/7: G20-topmøde i Hamburg, Tyskland
Detaljer
- Publikationsdato
- 29. maj 2017
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark